TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E)

BEK nr 11062 af 31/03/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Undervisning af elever, der påbegynder køreuddannelsen den 1. maj eller senere med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori B/E, skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til almindelig bil med stort påhængskøretøj eller stor campingvogn, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Elever, der har påbegyndt køreuddannelsen før den 1. maj 1992, kan afslutte uddannelsen og aflægge køreprøven efter de hidtil gældende regler frem til udgangen af august 1992.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1992, jf. dog § 1, stk. 2.

pre_paragraph Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E). I medfør af § 56, stk. 5, og § 64, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990 fastsættes:


Justitsministeriet, den 31. marts 1992., den 31. marts 1992

/Hans Engell / Henrik Waaben/

Bilag.

Justitsministeriets undervisningsplan for køreuddannelsen

til kategori B/E.

Denne undervisningsplan, der er et tillæg til Justitsministeriets undervisningsplan til kategori B, indeholder en nærmere specificering af uddannelsesmålene opdelt i følgende hovedafsnit og underafsnit:

  1. Påhængskøretøjets indretning og udstyr og tilkobling. 10.1. Påhængsvognens indretning og udstyr. 10.2 Lygter og reflekser. 10.3 Særligt udstyr. 10.4 Tilkoblingsanordning.

10.7.0 Manøvrer på vej. 10.7.3. Hastighed under ligeudkørsel. 10.7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer, gående m.v. 10.7.9. Overhaling. 10.7.12. Højresving i kryds. 10.7.13. Venstresving i kryds. 10.7.14. Kørsel på motorvej. 10.7.18. Standsning og parkering. 10.7.20. Baglænskørsel.

10.9.0. Forberedelse til køreprøve. 10.9.1. Betingelser for at få kørekort. 10.9.2. Køreprøvens gennemførelse. 10.9.3. Lovbestemmelser i øvrigt om kørekort.

Indledning.

Det overordnede formål for køreuddannelsen til kategori B/E er:

  • at give eleverne indsigt i og forståelse for de farer og van- skeligheder, de som førere møder i færdslen, samt give dem vi- den om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har be- tydning i denne forbindelse.
  • at give eleverne et sådant kendskab til køretøjerne og betje- ningen af disse, at de kan konstatere opståede mangler af be- tydning for sikkerheden, og
  • at give eleverne færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre vogntoget uden fare for sig selv og andre.

Køreuddannelsen til kategori B/E skal i øvrigt opfattes som en overbygning på køreuddannelsen til kategori B. Derfor må undervisningen til kategori B/E først påbegyndes, når grundlaget er i orden, d.v.s. når eleven har erhvervet kørekort til kategori B. Kørelæreren skal dog ved repetition af lærestoffet til kategori B sikre, at eleven fortsat er i besiddelse af de grundlæggende kundskaber og færdigheder, i det omfang de har betydning for kørsel med stort påhængskøretøj, således som det fremgår af bemærkningerne til delmålene.

Tillæg vedrørende køreuddannelse til kategori B (almindelig bil) med

stor påhængsvogn eller stor campingvogn.

Denne undervisningsplan vedrører køreuddannelsen til almindelig bil tilkoblet stor påhængsvogn eller stor campingvogn.

Med påhængsvogn sigtes nedenfor også til campingvogn med mindre andet udtrykkeligt er angivet.

  1. Lovbestemmelser om påhængskøretøjets indretning, udstyr og tilkobling.

Hovedmål:

Eleven skal som supplement til køreuddannelsen til personbil lære de vigtigste lovbestemmelser om tilkobling af påhængsvogn og om påhængsvognens udstyr.

Eleven skal have kendskab til følgende definitioner:

  • Påhængskøretøj er et køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af et andet køretøj.
  • Påhængskøretøjer opdeles i Påhængsvogn, der hovedsagelig er indrettet til befordring af perso- ner eller gods, sættevogn dog undtaget. Sættevogn, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at kø- retøjet og dets last delvis hviler på det trækkende køretøj. Påhængsredskab, der er et andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn, f.eks. en campingvogn.
  • Stort påhængskøretøj er et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt over 750 kg.
  • Vogntog er en bil med tilkoblet påhængskøretøj.

10.1. Påhængsvognens indretning og udstyr.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

  • Påhængsvogn med tilladt totalvægt over 750 kg skal være forsynet med bremser.
  • Bremsen er normalt udformet som en påløbsbremse.
  • Påløbsbremsen skal være forsynet med en dæmpningsanordning.
  • Påhængsvognen skal være forsynet med parkeringsbremse.
  • Påhængsvognen skal være forsynet med en anordning, således at køre- tøjet automatisk bremser i tilfælde af brud på tilkoblingsanordnin- gen mellem bil og påhængsvogn. Dog kræves for påhængsvogne med til- ladt totalvægt indtil 1500 kg blot en kæde eller wire mellem bil og påhængsvogn (sikkerhedskæde).

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til bremserne er opfyldt:

  • Påløbsbremsen skal kunne aktiveres ved en normal afbremsning af det trækkende køretøj.
  • Parkeringsbremsens betjeningsgreb skal kunne aktiveres let.
  • Mekaniske dele må ikke kunne føres til bundstilling.
  • Wirer, trækstænger og lignende skal være ubeskadigede.
  • Eventuel hydraulisk bremsekraftoverføring skal være tæt og må ikke kunne føres til bundstilling.

10.2. Lygter og reflekser.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

Påhængsvogn skal vare forsynet med: - To positionslygter såfremt køretøjets bredde overstiger 1,6 m.

  • To røde baglygter, der er tydeligt synlige i mindst 300 meters af- stand uden at blænde.
  • Mindst een hvid lygte, der kan belyse nummerpladen, således at den er læselig mindst 20 m bag vognen.
  • To fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter, såfremt køre- tøjets bredde overstiger 2,1 m.
  • Et lige antal bagudrettede stoplygter med en væsentlig større lys- styrke end baglygterne.
  • Et lige antal bagudrettede, røde refleksanordninger, der er trekan- tede.
  • Et lige antal fremadrettede, hvide refleksanordninger.
  • En gul retningsviserblinklygte bagpå i hver side. Lygterne skal op- fylde samme krav som for personvogne angivet.
  • Påhængsvogn skal på hver side være forsynet med gule refleks- anordninger eller med gule lygter, der er synlige i mindst 300 meters afstand uden at blænde.
  • Sidereflekser kan erstattes af sidemarkeringslygter som på lastbil.
  • Påhængsvognen må i øvrigt kun være udstyret med påbudte og tilladte lygter og reflekser.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse:

  • De tilladte lygter og reflekser omfatter: Tågebaglygter, baklygter, markeringslygter, søgelygte og arbejds- lygter, ekstra reflekser og sidemarkeringslygter, for hvilke der gælder særlige regler.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til lygter og reflekser på en påhængsvogn køretøj er opfyldt:

  • Et lige antal blinklygter bag på påhængsvognen. Blinklygterne skal blinke mellem 60 og 120 gange i minuttet med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.
  • Stoplygter, nummerpladelygte og havariblink som på personbil.
  • To godkendte, hvide reflekser foran på påhængsvognen.
  • To godkendte, røde reflekser, der skal være trekantede og anbragt med spidsen opad bag på påhængsvognen.
  • Godkendte, gule reflekser fordelt på hver side af påhængsvognen.

10.3. Særligt udstyr.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

  • Bilen skal i højre side være forsynet med påhængsskilt, hvis på- hængsvognens bredde overstiger den trækkende bils bredde.
  • Påhængsskiltet skal være hvidt med rød kant og med teksten »PÅHÆNG« lodret i røde bogstaver, og påhængsskiltet skal være mindst 25 cm højt og 6 cm bredt.
  • Påhængsskiltet kan være fast monteret, også når påhængsvognen ikke er tilkoblet.
  • Bilen skal være forsynet med et udvendigt sidespejl i venstre side.
  • Spejlet skal have en reflekterende flade på mindst 70 (cm2) for plant spejl og mindst 50 (cm2) for konvekst spejl. Hvis påhængs- vognen reducerer udsynet bagud i indvendigt førerspejl skal bilen være forsynet med et udvendigt spejl i højre side.

Eleven skal kunne kontrollere spejlets korrekte indstilling, samt påhængsskiltets korrekte udformning og anbringelse.

10.4. Tilkoblingsanordning.

Eleven skal have kendskab til følgende betegnelse:

  • Kuglekobling består af en koblingsdel fastgjort til påhængsvognens trækstang.
  • Bilens koblingsdel er udformet som en koblingskugle.
  • Påhængsvognens kuglekobling er udformet som en kugleskål med låse- anordning.

Kontrol af tilkoblingsanordninger.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til tilkoblingsanordninger er opfyldt:

  • Væsentligt slør må ikke forekomme mellem bilens koblingsdel og på- hængskøretøjets koblingsdel, bedømt ved visuel kontrol af slidmær- ker på koblingsdelene og ved at rykke kraftigt op og ned i tilkob- lingsanordningen.

Lovbestemmelser i øvrigt om tilkoblingsanordninger.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

  • Tilkoblingsanordning skal være solidt fastgjort til køretøjets bæ- rende dele. Boltforbindelser skal være sikret mod adskillelse.
  • Tilkoblingsanordning skal være forsynet med mekanisk sikring, der hindrer, at koblingen utilsigtet kan udløses.
  • Koblingsdelen på bilen og koblingsdelen på påhængsvognen skal være beregnet til indbyrdes sammenkobling.
  • De sammenkoblede koblingsdele skal have tilstrækkelig indbyrdes be- vægelighed.

Lovbestemmelser om sammenkobling.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

  • Til en bil må kobles eet påhængskøretøj, såfremt bilen er regi- streret til dette.
  • En bil kan være registreret til at måtte sammenkobles med et regi- streringspligtigt påhængskøretøj enten i fast kombination, i varia- bel kombination eller ved synsfri sammenkobling.
  • Fast kombination vil sige, at bilen er registreret til at trække eet bestemt påhængskøretøj. Påhængskøretøjets registreringsnummer skal da være anført på bilens registreringsattest. Forud for regi- streringen skal bilen og påhængskøretøjet være synet hver for sig og i kombination med hinanden hos Statens Bilinspektion.
  • Variabel kombination vil sige, at bilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer, hvilket da skal være anført på bilens registreringsattest. Registreringsattesten eller eventuelt tidligere udstedt koblingsattest eller kopi af denne skal medbringes under kørsel. Forud for registreringen skal bilen og de pågældende påhængskøretøjer være synet hos Statens Bil- inspektion.
  • Synsfri sammenkobling vil sige, at bil og påhængskøretøj kan sammenkobles uden forudgående samlet syn hos Statens Bilinspektion. Bilen og påhængskøretøjet skal dog hver for sig være synet og regi- streret til synsfri sammenkobling. På grundlag af registreringsat- testerne (eventuelle koblingsattester) og praktisk afprøvning før kørslen kan føreren afgøre, om bil og påhængsvognkøretøj passer sammen, hvad såvel vægt som bredde angår.

Lovbestemmelser om påskrifter på påhængsvogn.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

  • Påhængsvogn, men ikke campingvogn, skal på hver side af køretøjet på et tydeligt synligt sted være forsynet med påskrift, der angiver køretøjets tilladte last og tilladte totalvægt.

Sammenkobling.

Eleven skal på grundlag af registrerings- og/eller koblingsattester og køretøjspåskrifter kunne kontrollere lovligheden af følgende sammenkoblinger:

  • Fast kombination, hvor bil og påhængsvogn er synet og godkendt sammen.
  • Variabel kombination, hvor bilen er registreret til at trække flere bestemte påhængsvogne.
  • Synsfri sammenkobling af bil og påhængsvogn.

Eleven skal beherske følgende færdigheder:

  • Sammenkoble bil og påhængsvogn ved at anbringe påhængsvognens kug- leskål på bilens koblingskugle således, at låsen går i indgreb.
  • Fastgøre sikkerhedskæde.
  • Tilslutte el-forbindelse til påhængsvogn.

10.7.0. Manøvrer på vej.

De udvidede krav til undervisningen i risikoforhold, orienterings- og manøvrefærdigheder samt lovbestemmelser i øvrigt refererer til undervisningsplanen til kategori B og angiver således et supplement til det, der kræves af køreelever til almindelig bil.

Hovedmål.

Eleven skal gøres bekendt med de ændrede orienterings- og manøvrevilkår under kørsel med tilkoblet stor påhængsvogn og lære at beherske vogntoget under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer.

Der skal i undervisningen især lægges vægt på praktisk øvelse i de manøvrer, der indebærer særlige vanskeligheder for kørsel med stor påhængsvogn.

Supplerende delmål.

Forberedelse til kørsel.

Eleven skal før kørslen kontrollere, at følgende sikkerhedskrav er opfyldt:

  • Last skal være hensigtsmæssigt placeret og fastgjort, og eventuel presenning forsvarligt bundet.
  • Sammenkobling med påhængsvogn skal være sikret.

10.7.3. Hastighed under ligeudkørsel.

10.7.3.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i skarpere sving og på stejlere bakker:

  • Risiko for væltning er særlig stor under kørsel i S-kurve eller ved hurtig ratbetjening fra side til side, f.eks. i forbindelse med vognbaneskift.
  • Bil med påhængsvogn har tendens til hurtig saksning ved bremsning i glat eller fedtet føre, ved blokering af bremser, under kørsel ned ad bakke og under kørsel med ujævn lastfordeling (tungere last foran end bagtil).

10.7.3.4. Manøvre-færdigheder.

Eleven skal kunne beherske følgende manøvre-færdigheder vedrørende hastighed:

  • Højst køre 70 km/t.

10.7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer, gående m.v.

10.7.6.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel forbi holdende køretøjer, gående m.v.:

  • Stor vogntogslængde kræver særlig god sideafstand til holdende og gående m.v. især ved kraftig sidevind.
  • Vogntog, hvor påhængsvognen er bredere end den trækkende bil, kræ- ver særlig god sideafstand.

10.7.6.4. Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved kørsel forbi holdende, gående m.v.:

  • Holde størst mulig afstand til holdende, gående m.v.
  • Holde hastigheden passende lav ved kørsel forbi gående.

10.7.9. Overhaling.

10.7.9.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved overhaling:

  • Manglende hensyn til vogntogets længde ved at trække for tidligt ind foran den overhalede, især cyklister og knallertkørere.

10.7.9.4. Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved overhalingen:

  • Vente med at trække til højre på kørebanen efter overhaling, ind- til det er sikkert, at påhængsvognen ikke kommer for tæt på den overhalede.

10.7.12. Højresving i kryds.

10.7.12.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved højresving:

  • Fejlbedømmelse af påhængsvognens bane, der kan gå tættere på hjør- net end den trækkende bils bane med fare for, at påhængsvognen kom- mer ind over fortov eller ud over vejkant.
  • Udførelse af højresving ved først at trække til venstre på køre- banen for at få påhængsvognen rundt om hjørnet og deraf følgende risiko for, at bagfra kommende fejlagtigt opfatter manøvren som venstresving og derfor kører frem langs vogntogets højre side og altså overhaler indenom.
  • Udøvelse af højresving ved at trække ud over midten på den vej, der svinges ind på og deraf følgende risiko for at komme i konflikt med modkørende.

10.7.12.3. Orienterings-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved højresving i kryds:

  • Orientere sig bagud og langs vogntogets sider alene ved hjælp af spejle.
  • Kontrollere blinde vinkler, i det omfang det er muligt.

10.7.12.4. Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved højresving:

  • Udføre højresvinget ved at blive ved kørebanekanten og først be- gynde ratdrejningen, når påhængsvognens baghjul er ud for hjør- nets eller hjørnerundingens begyndelse, og således trække ud mod midten af den kørebane, der svinges ind på.
  • Udføre højresving ved at give tegn til højre i god afstand og før hjørnet at trække til venstre, så påhængsvognens højre baghjul kan holdes på 20 - 30 cm fra kanten af den kørebane, der svinges ind på.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved baglæns højresving:

  • Give tegn til højresving i passende afstand.
  • Køre så tæt på kørebanekant eller kantsten som muligt for bl.a. at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af vogntoget.
  • Overholde eventuel vigepligt for krydsende færdsel.
  • Begynde ratdrejning, hvis der er fri bane, når baghjulene er ud for hjørnets eller hjørnerundingens begyndelse.
  • Udføre højresvinget ved at lade højre baghjul følge kørebanekant eller kantsten så tæt som muligt.
  • Begynde opretning ved modsat ratdrejning lige før hjørnets eller hjørnerundingens afslutning, så bilen eller vogntoget holder retli- net kurs langs kørebanekanten på den vej, der svinges ind på.

10.7.13. Venstresving i kryds.

10.7.13.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved venstresving:

  • Fejlbedømmelse af vogntogets længde, der kan blokere krydsende eller modkørende færdsels bane ved for tidlig fremkørsel i krydset eller ved for tidlig svingning ud af krydset.
  • Fejlbedømmelse af påhængsvognens bane, der løber længere til venstre end den trækkende bils bane med fare for at påkøre krydsende færdsel, der eventuelt svinger til højre fra venstre side i krydset, eller påkøre andre hindringer på midten af den vej, der svinges ind på.

10.7.13.4. Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdighed ved venstresving:

  • Køre forholdsvis langt frem i krydset af hensyn til påhængsvognens bane, før venstresvinget påbegyndes.

10.7.14. Kørsel på motorvej.

10.7.14.4. Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved kørsel på motorvej eller motortrafikvej, hvis vogntogets længde overstiger 7 m:

  • På motorvej og motortrafikvej med tre eller flere vognbaner i samme færdselsretning kun køre i en af de to vognbaner længst til højre. Reglen gælder dog ikke på motortrafikvej i de tilfælde, hvor vogn- toget skal placeres til venstresving i kryds, eller hvor en motor- vej deler sig i to.

10.7.18. Standsning og parkering ved vejkant.

10.7.18.3. Orienterings-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved standsning og parkering:

  • Orientere sig bagud og langs vogntogets højre side alene ved hjælp af spejle.
  • Kontrollere blinde vinkler, i det omfang, det er muligt.

10.7.20. Baglænskørsel med målbremsning.

10.7.20.3. Orienterings-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved baglæns kørsel med målbremsning:

  • Se bagud og langs vogntogets sider efter færdsel eller andre hin- dringer alene ved hjælp af spejle.
  • Kontrollere blinde vinkler i det omfang, det er muligt.
  • Bedømme passende afstand til markeret mål for påbegyndelse af bremsning.
  • Sikkert bedømme placering af bilens eller vogntogets bagsmæk (eller eventuel anden bagest udragende del) i forhold til markeret mål.

10.7.20.4. Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved baglæns kørsel med målbremsning:

  • Holde retlinet kurs 20 - 30 m under baglæns kørsel.
  • Påbegynde bremsning med passende styrke og i passende afstand fra markeret mål og derpå standse med bagsmækken (eller bageste udra- gende del i øvrigt) ved det markerede mål.

10.8.0. Manøvrer på køreteknisk anlæg.

Undervisning på køreteknisk anlæg skal ikke foretages.

10.9.0. Forberedelse til køreprøve.

10.9.1. Betingelser for at få kørekort.

Hovedmål.

Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende køreundervisning, ansøgning om kørekort med de fornødne attester m.v. samt om, hvad førerretten til kørekort til kategori B/E omfatter.

Delmål.

10.9.1.1. Køreundervisning.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

  • Hvis man ikke tidligere har haft kørekort til kategori B/E, skal man inden køreprøven modtage undervisning hos en kørelærer, der er godkendt til kategorierne C-D og E.
  • Undervisningen må først påbegyndes, når eleven har erhvervet køre- kort til kategori B.
  • Undervisningen skal være i overensstemmelse med undervisningsplanen til kategori B/E og omfatte både det teoretiske og det praktiske pensum.
  • Under øvelseskørsel på vej skal en godkendt kørelærer være i bi- len og tage plads ved siden af eleven. Kørelæreren anses da for at være fører af bilen.
  • Der skal ikke undervises på lukket øvelsesplads.

10.9.1.2. Indstilling til køreprøve.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

  • Man indstiller sig til køreprøve ved at udfylde og underskrive en godkendt ansøgningsblanket, der indleveres til kørekortkontoret.
  • Ansøgningsblanketten skal være vedlagt: Offentligt udstedt legitimationspapir, hvoraf ansøgerens person- nummer fremgår. Vellignende fotografi, (portræt uden hovedbeklædning) i størrelse 35 x 45 mm og uden stempler.
  • Politiet kan desuden kræve lægeattest, hvis det skønnes nødvendigt.
  • Kørelæreren skal på ansøgningsattesten bekræfte, at ansøgeren har modtaget undervisning i overensstemmelse med undervisningsplanen.
  • Køreprøve aflægges for politiet eller bilinspektionens prøvesagkyn- dige eller for så vidt angår indkaldte til tjeneste i forsvaret og civilforsvaret for særlige køredommere.
  • Kørekort udstedes af politiet efter bestået køreprøve.

10.9.1.3. Kørekortkategori og førerret.

Eleven skal have kendskab til, at kørekortkategori B/E giver ret til at føre følgende køretøjer:

  • biler som må føres med kørekort til kategori B,
  • stort påhængskøretøj med tilladt totalvægt over 750 kg tilkoblet køretøj med ikke over 3500 kg tilladt totalvægt.

10.9.2.0. Køreprøvens gennemførelse.

Hovedmål.

Eleven skal orienteres om de gældende retningslinier for køreprøvens indhold og gennemførelse.

Delmål.

10.9.2.1. Krav ved køreprøven.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

  • Ved køreprøven skal den prøvesagkyndige bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og færdigheder, der er fastsat ved beskri- velsen af delmålene i undervisningsplanen for den pågældende køre- kortkategori.
  • Køreprøven består af en praktisk prøve, hvorunder der også over- høres i den del af teoristoffet, som ikke er indeholdt i kontrol- prøven.

10.9.2.3. Den praktiske prøve.

Eleven skal have kendskab til følgende retningslinier for den praktiske prøve og ved evaluerende prøver i køreskolen have opnået erfaring i prøvevilkårene:

  • Prøven har normalt en varighed på 30-45 minutter, men kan om nød- vendigt forlænges og kan afbrydes, hvis aspirantens kørefærdighed er meget ringe.
  • Prøven i kørsel gennemføres med den prøvesagkyndige ved siden af aspiranten i et godkendt vogntog, som aspiranten selv skal stille til rådighed. Kørelæreren eller dennes repræsentant kan med aspi- rantens og den prøvesagkyndiges billigelse efter omstændighederne overvære prøven i bilen.
  • Under prøven anses aspiranten som bilens fører med deraf følgende ansvar og forpligtelser.
  • Færdighed i kontrol af køretøjets lovpligtige udstyr indgår som led i den praktiske prøve. Under kontrollen skal aspiranten undersøge og med egne ord forklare, om lovkravene til køretøjets udstyr er opfyldt og om tegn på eventuelle fejl og mangler.
  • Aspiranten skal køre efter de anvisninger om rute og manøvre, som den prøvesagkyndige giver. Anvisningerne gives tydeligt og i så god tid, at aspiranten kan opfatte og forstå dem og nå at forberede og udføre det anviste. Den prøvesagkyndige må ikke tvinge aspiranten ud i unormale færdselssituationer.
  • Den sagkyndige skal gribe ind ved brug af bilens betjeningsudstyr, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden, men ellers ikke. Enkelte mindre alvorlige fejl kan ikke i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, idet aspirantens kørsel skal vur- deres som helhed.
  • Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens afslutning. Aspiranter, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke færdig- hedskrav i undervisningsplanen, der ikke er tilfredsstillende op- fyldt.

10.9.3.0. Lovbestemmelser om kørekort.

Hovedmål.

Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende kørekort.

Delmål.

10.9.3.1. Kørekortets gyldighed.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

  • Kørekortet er normalt gyldigt indtil man er fyldt 70 år, men kan i særlige tilfælde udstedes med kortere gyldighed og på bestemte be- tingelser.
  • Når gyldighedstiden er udløbet, kan kørekortet fornys for kortere perioder ad gangen ved henvendelse til politiets kørekortkontor.
  • Under kørslen skal man have kørekortet hos sig og på forlangende vise det til politiet.
  • Hvis kørekortet beskadiges eller bortkommer, skal man henvende sig til politiets kørekortkontor for at få udstedt et nyt.

10.9.3.2. Inddragelse og generhvervelse af kørekort.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

  • Hvis politiet har grund til at antage, at en bilist ikke længere opfylder betingelserne for at have kørekort, kan politiet inddrage det eller indkalde den pågældende til en orienterende køreprøve.
  • Er førerretten frakendt ved en domstol, kan kørekortet normalt kun generhverves efter bestået orienterende køreprøve.
  • Øvelseskørsel til orienterende køreprøve efter ubetinget fra- kendelse af kørekortet kan ikke påbegyndes tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) | TheLawyer.sh