TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med forstligt formeringsmateriale

BEK nr 1116 af 15/12/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Virksomheder, der er registreret i medfør af § 8 i bekendtgørelse nr. 150 af 31 marts 1981 om handel med forstligt formeringsmateriale, skal betale afgift til dækning af Plantedirektoratets udgifter ved administration og kontrol i henhold til bekendtgørelsen og gebyr for udstedelse af oprindelsesbeviser.

§ 2

Til dækning af Plantedirektoratets basis-omkostninger ved administration skal alle registrerede virksomheder betale en årlig afgift på 2000 kr.

Stk. 2

Til dækning af direktoratets udgifter ved herkomstkontrol skal planteskoler betale en årlig afgift efter følgende skala: Tilmeldt areal (ha.): Afgift pr. påbegyndt hektar: 1) Indtil 10 ha kr. 375 2) 10,1 ha og derover kr. 337

Stk. 3

Til dækning af direktoratets udgifter ved kontrol med indsamling af formeringsmateriale her i landet eller ved kontrol af indført formeringsmateriale og for udstedelse af hvidt oprindelsesbevis på dette formeringsmateriale betales et gebyr på 1200 kr. pr. bevis.

Stk. 4

Til dækning af direktoratets udgifter ved udstedelse af blåt, gult eller grønt oprindelsesbevis betales et gebyr på 50 kr. pr. bevis.

Stk. 5

Til dækning af direktoratets udgifter ved udstedelse af eksportbevis betales et gebyr på 100 kr. pr. bevis.

§ 3

Gebyrer og afgifter forfalder ved påkrav og betaling skal ske senest 30 dage regnet fra fakturaens dato.

Stk. 2

Betales forfaldne gebyrer eller afgifter ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet. Renten fastsættes til 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Stk. 3

Gebyrer og afgifter tillægges merværdiafgift.

Stk. 4

Gebyrer og afgifter er tillagt udpantningsret.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2

Samtidig ophæves Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 113 af 18. februar 1992 om gebyr for kontrol med forstligt formeringsmateriale.

pre_paragraph I medfør af § 1 i lov nr. 834 af 18. december 1991 om frø, kartofler og planter og tekstanmærkning nr. 59 til finanslov 1993 samt efter bemyndigelse fastsættes:


Plantedirektoratet, den 15. december

1992 Erik Madsen / Kirsten Jacobsen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992