TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forsikring efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for personer, der er optaget i institutioner m.v. under bistandsloven

BEK nr 1124 af 15/12/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Personer, der er optaget i døgnophold i bistandslovens § 66, er omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade under aktiviteter af enhver art, der naturligt er forbundet med opholdet i de under 1-7 nævnte institutioner m.v., selv om aktiviteterne ikke udføres som et led i et ansættelsesforhold.

  1. plejehjem, jf. bistandslovens § 79, stk.1,
  1. opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer, jf.
  1. døgninstitutioner for børn og unge, jf. bistandslovens § 96,
  1. svangre- og mødrehjem, jf. bistandslovens § 101,
  1. forsorgshjem m.v., jf. bistandslovens § 105,
  1. døgninstitutioner for voksne med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap, jf. bistandslovens § 112, stk. 1, eller
  1. særlige plejehjem, jf. bistandslovens § 112, stk. 2,
Stk. 2

Personer, der er optaget i andre institutioner m.v. under bistandsloven end dem, der er nævnt i stk. 1, er kun forsikret efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvis de er omfattet af denne lovs øvrige bestemmelser om den forsikrede personkreds, jf. kapitel 1.

§ 2

Erstatning for tab af erhvervsevne til de af § 1, stk. 1, omhandlede personer kan tidligst tilkendes på det tidspunkt, hvor pågældendes ophold i institutionen m.v. ophører.

Stk. 2

Årslønsfastsættelsen efter § 41 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade foretages efter skøn under hensyntagen til pågældendes eventuelle erhvervsindtægt i tiden forud for optagelsen i institutionen m.v. og til den udsigt til erhvervsindtægt, pågældende kunne have påregnet, hvis skaden ikke var sket eller ikke havde erhvervsmæssige følger.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

pre_paragraph Efter § 4, stk. 1, i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade fastsættes:


Socialministeriet, den 15. december 1992, den 15. december 1992

/Else Winther Andersen Anne Mette Lolk/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om forsikring efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for personer, der er optaget i institutioner m.v. under bistandsloven | TheLawyer.sh