Bekendtgørelse om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af forhold, der er omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade m.v.
BEK nr 1128 af 15/12/1992
§ 1
Forsikringsselskaber og forsikringsforbund, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, og kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, og statsinstitutioner betaler for Arbejdsskadestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, og som vedrører de pågældende.
Som forhold, der er omfattet af loven, regnes tillige sager om erstatning efter andre offentlige erstatningsordninger, der administreres af Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 5, og sager efter ulykkesforsikringsloven. Hvem betaler
§ 2
Det forsikringsselskab m.v., der har tegnet forsikring for den forsikringspligtige arbejdsgiver, betaler for administrationen af de sager, der er omfattet af lovens § 6, stk. 1, og stk. 2.
Statsinstitutioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, og som ved anvendelse af princippet i lovens § 6, stk. 1 og stk. 2, er arbejdsgivere, betaler for administrationen af sager, der falder ind under disse bestemmelser.
§ 3
Betalingen for administrationen af sager efter lovens § 5, stk. 3, og § 48, stk. 4, fordeles på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, efter samme regler, som gælder for fordeling af styrelsens udlæg til erstatning efter de nævnte bestemmelser.
Betalingen for administrationen af sager efter lovens § 6, stk. 3, fordeles på de forsikringsselskaber, som har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart, staten og de kommuner, der ikke har tegnet forsikring, efter samme regler, som gælder for fordeling af styrelsens udlæg til erstatning efter de nævnte bestemmelser.
§ 4
Betalingen for administrationen af sager om skader, der er opstået under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, jf. lovens § 3, nr. 1, påhviler den statslige eller kommunale myndighed, som ombudet vedrører.
Socialministeriet betaler for administrationen af sager om skader, der er opstået under forsøg på redning af menneskeliv, jf. lovens § 3, nr. 4.
§ 5
Betalingen for administrationen af sager efter de øvrige offentlige erstatningsordninger, der administreres af Arbejdsskadestyrelsen, og som helt eller delvist henviser til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, finder sted efter nedenstående regler: Fastsættelse af betalingen
- Forsvarsministeriet betaler for administrationen af sager efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Dog betaler Indenrigsministeriet for administrationen af sager vedrørende civile værnepligtige samt værnepligtige samt værnepligtige og frivillige i civilforsvaret, og Udenrigsministeriet betaler for administrationen af sager vedrørende denne personkreds under udførelsen af bistandsarbejde i udviklingslande.
- Justitsministeriet betaler for administrationen af sager om indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
- Arbejdsministeriet betaler for administrationen af sager om personer i erhvervspraktik og skader opstået på AMU-centre, medmindre pågældende direkte er dækket af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade som arbejdstager.
- Undervisningsministeriet betaler for administrationen af sager om skole- eller uddannelsessøgende, der er igang med en uddannelse, der henhører under Undervisningsministeriet, medmindre pågældende direkte er dækket af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade som arbejdstager.
- Industriministeriet betaler for administrationen af sager om elever under togt med skole- eller øvelseskib, der drives af Industriministeriet, og under brandkursus som led i søfartsuddannelse.
- Sundhedsministeriet betaler for administrationen af sager om vaccinationsskader og donorskader.
§ 6
Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser og for de af styrelsen fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.
Taksternes størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove.
Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør taksternes størrelse en gang årligt.
Der opkræves en foreløbig betaling for kalenderåret inden udløbet af september måned. Beløbet skal indbetales inden udløbet af oktober måned.
Den endelige betaling opgøres og opkræves inden udløbet af september det følgende år og skal betales inden udgangen af oktober dette år.
Bidrag til Den sociale Ankestyrelses administration
Bidrag til Den sociale Ankestyrelses administration
§ 7
Reglerne i § 1, § 2, stk. 1, § 3 og § 4, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for Ankestyrelsens administration af arbejdsskadesager med undtagelse af statslige sager og sager, der er omfattet af § 4, stk. 2, og § 5. Fastsættelse af betalingen
§ 8
Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst for hver afsluttet sag i Ankestyrelsen.
Taksten fastsættes på de årlige bevillingslove.
Chefen for Abejdsskadesstyrelsen bekendtgør takstens størrelse en gang årligt.
Arbejdsskadestyrelsen opkræver den foreløbige og endelige betaling på Ankestyrelsens vegne efter reglerne i § 6, stk. 4-5.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
Bekendtgørelsen anvendes for Arbejdsskadestyrelsens vedkommende på sager, der anmeldes, genoptages eller revideres den 1. januar 1993 eller senere. For Ankestyrelsens vedkommende anvendes bekendtgørelsen på sager, der afsluttes den 1. januar 1993 eller senere. Overgangsbestemmelse
§ 10
Den endelige opgørelse af administrationsbidraget for 1992, der fastsættes af socialministeren efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, udsendes inden udløbet af september 1993 og skal indbetales inden udløbet af oktober 1993. Fordelingen af bidraget foretages af Arbejdsskadestyrelsen i forhold til de bidragspligtiges præmieindtægter.
Socialministeriet, den 15. december 1992, den 15. december 1992
/Else Winther Andersen Anne Mette Lolk/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992