Bekendtgørelse om kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (Om beregning og udbetaling m.v. af kompensation)
BEK nr 114 af 19/02/1992
§ 1
Ret til kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension har arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om lønsumafgift m.v., og som er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Kompensationsbeløbets størrelse
§ 2
Kompensationsbeløbet udgør 1.166,40 kr. om året for hver gang arbejdsgiveren til Arbejdsmarkedets Tillægspension indbetaler et beløb, der svarer til fuldt ATP-bidrag efter lovens § 15, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt. Beregning af kompensation
§ 3
Kompensationsbeløbet beregnes hvert kvartal af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders periode.
Kompensationsbeløbet for et kvartal udgør 1/4 af det årlige beløb, jf. § 2, for hver gang Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget, hvad der svarer til fuldt ATP-bidrag i følgende perioder forud for den i § 6 fastsatte dato: Periode Forfaldsdag (ATP-bidrag) (kompensation) 23. februar-22. maj .............. 1. juni 23. maj-22. august ............... 1. september 23. august-22. november .......... 1. december 23. november-22. februar ......... 1. marts
Hvis ATP-bidraget er mindre end fuldt bidrag, nedsættes kompensationsbeløbet forholdsmæssigt.
§ 4
Afmeldes en arbejdsgiver i løbet af et kvartal som afgiftspligtig efter momsloven eller lønsumafgiftsloven, har han ret til forholdsmæssig kompensation svarende til forholdet mellem den afgiftspligtige periode og hele kvartalet. Tilsvarende gælder, hvis en arbejdsgiver registreres som afgiftspligtig i løbet af et kvartal.
§ 5
Der beregnes ikke kompensation på grundlag af ATP-bidrag, der vedrører tiden før 1. januar 1988. Modregning af bidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden i kompensationsbeløb
§ 6
For de i § 1 nævnte arbejdsgivere kan indbetaling af lønmodtagernes bidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, som beregnet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, ske ved modregning i det beregnede kompensationsbeløb, jf. § 5, stk. 1, i lov om en Arbejdsmarkedsuddannelsesfond, den 1. i tredje kalendermåned efter kvartalets udløb. Udbetaling af kompensation
§ 7
Kompensationsbeløb, som ikke kan modregnes med lønmodtagerbidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, jf. § 6, udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension i den tredje kalendermåned efter kvartalets udløb.
Til arbejdsgivere, fra hvem Arbejdsmarkedets Tillægspension i en beregningsperiode, jf. § 3, stk. 2, har modtaget, hvad der svarer til fuldt ATP-bidrag for 5 lønmodtagere eller derunder, udbetales kompensationsbeløbet senest det følgende år i marts måned.
§ 8
Til dækning af Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter i forbindelse med kompensationsordningen, herunder administrationsudgifter, indbetaler staten et bidrag hvert kvartal. På finansloven afsættes hvert år et beløb svarende hertil. Klageadgang
§ 9
Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension om beregning og udbetaling af kompensation, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovens §§ 17a, stk. 3 og 28, stk. 1, litra d. Ikrafttræden
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.
Første modregningsdag efter bestemmelsen i § 6 er den 1. juni 1992 for kompensation, der beregnes på grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden 23. februar 1992 - 22. maj 1992. Første udbetalingsmåned efter bestemmelsen i § 7, stk. 1, er juni 1992. Told- og Skattestyrelsen varetager administrationen af de kompensationsbeløb, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har beregnet og givet meddelelse om til Told- og Skattestyrelsen inden den 1. marts 1992.
Bekendtgørelse nr. 104 af 15. februar 1989 om kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (Om beregning og udbetaling m.v. af kompensation) ophæves. Bekendtgørelsen gælder dog fortsat for den administration, som varetages af Told- og Skattestyrelsen, jf. stk. 2, 3. pkt., og for Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af senere reguleringer af kompensationsbeløb, som er beregnet og meddelt til Told- og Skattestyrelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspension inden 1. marts 1992.
pre_paragraph (Om beregning og udbetaling m.v. af kompensation) I medfør af § 17a, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988, som ændret ved lov nr. 891 af 21. december 1991, og efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsættes: Personkreds
Arbejdsministeriet, den 19. februar 1992, den 19. februar 1992
/Knud Erik Kirkegaard Einar Edelberg/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992