Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. (frie grundskoler)

Anmeldelse om oprettelse skal være Undervisnings- og Forskningsministeriet i hænde senest den 1. februar forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud.

Anmeldelsen foretages på skemaer, som er udfærdiget af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Anmeldelsen skal omfatte oplysning om:

1. Skolens navn samt dens placering inden for en kommune eller inden for flere tilgrænsende kommuner.

1. Initiativtagernes navne og adresser og en foreløbig kontaktperson.

1. Forventede elevtal fordelt på klassetrin for de første 3 år.

1. Hvorvidt skolen ønsker at give prøveforberedende undervisning.

Etablering af en kostskoleafdeling anmeldes særskilt over for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Samtidig med anmeldelsen indbetales depositum på 30.000,- kr. til Undervisnings- og Forskningsministeriet. Depositum tilbagebetales, når det i forbindelse med indberetning til tilskudsberegningen i september måned er konstateret, at skolen opfylder mindsteelevtalskravet i lovens § 19. Der beregnes ikke renter af det indbetalte beløb. Modtager skolen ikke tilskud for det skoleår, der følger efter depositumindbetalingen, er depositum fortabt.

Snarest efter anmeldelsen og senest den 1. april forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud, skal udkast til vedtægter være sendt til Undervisnings- og Forskningsministeriet til godkendelse.

Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at skolen senest den 1. juni forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud, giver endelig oplysning til Undervisnings- og Forskningsministeriet om følgende:

1. Hvem der skal lede skolen, hvilke klassetrin skolen skal omfatte, hvilke lokaler den skal benytte, lokalernes omfang og skoleejendommens adresse og matr.nr.

1. Hvem der er udpeget som skolens revisor.

1. De stedlige brand- og bygningsmyndigheders godkendelse af, at lokalerne kan benyttes til undervisningsvirksomhed.

1. At der er valgt bestyrelse.

Oplysningerne efter stk. 1 skal påtegnes af de ansvarlige efter skolens vedtægter.

Det er en forudsætning for at få tilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning af skolens driftsudgifter. Mindstegrænsen for egendækningen fastsættes i bilag 1 til bekendtgørelsen.

Tilskud til generelle driftsudgifter og bygningstilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter og bygningstilskud

Tilskuddet pr. årselev til de enkelte skoler, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. I beregningsmodellen indgår følgende elementer, hvoraf pkt. 1-3 opgøres pr. 5. september året før finansåret:

1. Skolens størrelse målt ved antallet af elever.

1. Elevernes aldersfordeling.

1. Lærernes fordeling på skalatrin.

1. Et forhold for fordeling af tilskud til skoler af forskellig størrelse (fordelingsforholdet), der fastsættes på finansloven for hvert enkelt finansår.

Antallet af elever pr. 5. september året før finansåret opgøres efter de attesterede elevfortegnelser, der nævnes i lovens § 37, stk. 3. Hertil lægges elever, der efter bekendtgørelse om folkeregistrering ikke skal folkeregistreres (diplomatbørn mv.), og grønlandske elever.

Alene elever, der opfylder aldersgrænsen i folkeskoleloven for optagelse i børnehaveklassen eller 1. klasse, og elever som ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, kan medtages i opgørelsen efter stk. 2. Elever, der er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, kan dog medtages i opgørelsen efter stk. 2, hvis den frie grundskole har indgået aftale med en kommune om undervisning af eleven. Der kan endvidere alene medtages elever, som er indmeldt i skolen 5. september eller før, og som faktisk har fulgt undervisningen siden indmeldelsen, bortset fra fravær på grund af sygdom og andet fravær med gyldig grund. Er der tvivl om, hvorvidt en elev er udmeldt af en anden fri grundskole eller folkeskolen, skal den modtagende skole sørge for, at der senest 5. september foreligger en kopi af en dateret udmeldelse forsynet med forældrenes underskrift, hvis eleven skal medtages i opgørelsen.

Elevernes aldersfordeling indgår i beregningsmodellen, således at elever, der ikke er fyldt 13 år, tillægges vægten 1, og elever, der er fyldt 13 år, tillægges vægten 1,47.

Lærernes fordeling på skalatrin opgøres således, at lærere med halv beskæftigelsesgrad eller derover ved den fri grundskole medregnes som fuldtidsbeskæftigede. Lærere med mindre end halvbeskæftigelsesgrad - dog mindst med en arbejdstid, der svarer til 1/4 stilling - medregnes som halvtidsbeskæftigede. Ved lærere forstås personer, som aflønnes i lærerlønforløbet efter regler aftalt mellem staten og Lærernes Centralorganisation (inklusiv eventuelt særligt tillæg ved skolekommuner i Københavnsområdet), og som læser timer i eget skema. Den gennemsnitlige skalaløn inklusiv det for skolen gældende stedtillæg vægtes i beregningsmodellen i overensstemmelse med angivelsen i bilag 1.

Tilskuddet pr. årselev ved grundskoleafdelinger ved private gymnasier m.v. beregnes ud fra et samlet tilskud til disse skoler. Det samlede tilskud fastsættes som en forholdsmæssig andel af driftstilskudsbevillingen efter fradrag af de særlige tilskud efter lovens § 11, stk. 1, beregnet ud fra elevtallet pr. 5. september i året før finansåret ved disse skoler og ved alle fri grundskoler.

Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at der til de i stk. 1 nævnte skoler med kostafdeling både for grundskoleelever og gymnasieelever gives tilskud til kostafdelingen, selv om mindsteelevtalskravet i lovens § 13, stk. 2, for grundskoleelever ikke er opfyldt. Det er dog en forudsætning, at det samlede antal årskostelever er mindst 18.

Bygningstilskuddet, herunder afviklingstilskuddet, til den enkelte skole, jf. lovens § 12, stk. 1 og 2, beregnes som det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev ganget med elevtallet, tillagt eller fratrukket et reguleringsbeløb. Bygningstilskuddet beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 3 til bekendtgørelsen. I beregningsmodellen indgår følgende elementer:

1. Skolens elevtal pr. 5. september.

1. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. lovens § 12, stk. 1.

1. Et beregnet refusionstilskud pr. elev for 1992.

1. Det gennemsnitlige refusionstilskud pr. elev i 1992 ekskl. og inkl. refusionstilskud til renter af statslån.

1. Et prisindeks for bygningstilskuddet pr. elev, jf. lovens § 12, stk. 1, fra 1992 og frem.

1. En reguleringsfaktor.

1. En kompensationsfaktor.

Antallet af elever pr. 5. september, jf. stk. 1, opgøres efter bestemmelserne i § 6, stk. 2 og 3.

Beregningen af refusionstilskud pr. elev for 1992, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 er foretaget med udgangspunktet i det a conto refusionstilskud for 1992, skolen har fået meddelelse om i november måned 1991 til renter af lån i skolens bygninger, renter af etableringsomkostninger pålagt af offentlig myndighed, husleje samt skatter og afgifter. Hvis skolen har haft udgiftsstigninger, der ikke overstiger tilskudsmeddelelsen med mere end 3 %, er stigningerne indgået i beregningerne med det beløb, som skolen har oplyst. Godkendte huslejestigninger, som er varslet til ikrafttræden senest den 1. juli 1992, er indgået med udgiftsvirkning for et helt år. Renter af godkendte lån, der ikke var hjemtaget den 1. juli 1992 er indgået med en rente på 10 % med udgiftsvirkning for et helt år. Lån med variabel rente er indgået med den rente, som skolen har anført som renten pr. 15. juni 1992. For skoler, der er overgået fra leje- til ejestatus i 1992 er alene indgået godkendte renter med udgiftsvirkning for et helt år.

I beregningen af reguleringsbeløbet, jf. stk. 1, indgår med endelige størrelser, de faktorer, der nævnes i stk. 1, nr. 3,4 og 7. Reguleringsbeløbet aftrappes over 10 år.

Nyoprettede skoler indgår i beregningsmodellen, jf. stk. 1, som om skolen eksisterede i 1992 og ikke modtog refusionstilskud.

For grundskoleafdelinger ved private gymnasier beregnes reguleringsbeløbet efter samme principper som for øvrige frie grundskoler. Dog indgår i beregningen af refusionstilskud pr. elev for 1992, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 refusion af renter af statslån. Den del af skolens samlede refusionstilskud, der vedrører grundskoleafdelingen, beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 3 til bekendtgørelsen.

Skoler, der pr. 1. januar 1992 bestod af både en fri grundskole, herunder en grundskoleafdeling ved private gymnasier, og en fri kostskole, får ikke bygningstilskud efter stk. 1-6.

Overgangstilskud

Overgangstilskud

Skoler, der i forhold til tilskuddet i 1991 får en nedgang i tilskuddet pr. årselev efter lovens § 11, stk. 2, der ligger over 500,- kr., modtager overgangstilskud.

Overgangstilskuddet beregnes ud fra tilskuddet for 1991 med fradrag af tilskudsbeløb, der efter de for 1991 gældende bestemmelser afsættes til og tilskuddet pr. årselev efter lovens § 11, stk. 2 beregnet før overgangstilskuddet til alle skoler for 1992 er fratrukket skolernes generelle driftstilskud, jf. lovens § 43, stk. 2.

1. reduktionstimer til kostinspektion og specialundervisning efter § 4 i tjenestetidscirkulæret,

1. særlige timer til tyske mindretalsskoler, specialundervisning, sygeundervisning, supplerende undervisning og undervisning af fremmedsprogede elever samt

1. tillæg for kostelever,

Antallet af elever for 1991 er beregnet som 7/12 af antallet af elever, der er registreret pr. 1. september 1990 og 5/12 af antallet af elever, der er registreret pr. 1. september 1991.

Overgangstilskuddet udgør for 1992 nedgangen i tilskudsbeløbet, jf. stk. 2, der ligger over 500,- kr., for 1993 nedgangen i tilskudsbeløbet, der ligger over 1.000,- kr., for 1994 nedgangen i tilskuddet, der ligger over 1.500,- kr. og for 1995 nedgangen i tilskuddet, der ligger over 2.500,- kr.

Overgangstilskuddet reguleres fremover alene for pris- og lønudviklingen.

Udbetaling af tilskud

Udbetaling af tilskud

Tilskud til de enkelte skoler udbetales månedsvis forud. Tilskud til generelle driftsudgifter, herunder overgangstilskud, bygningstilskud og tilskud til kostafdelinger udbetales med 1/12 af det beregnede årlige tilskud. Tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i dansk for fremmedsprogede elever udbetales med en 1/12 af det efter ansøgning tildelte årlige beløb.

Tilskud for de første 7 måneder af finansåret udbetales endeligt. Hvis antallet af elever pr. 5. september i finansåret er større eller mindre end antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, og antallet af årselever, der skal indgå i tilskudsberegningen efter lovens § 10, § 11 og § 13, hermed ændres, tillægges mertilskud eller fratrækkes for meget udbetalt tilskud i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder.

Hvis det for meget udbetalte tilskud, jf. stk. 2, er større end tilskudsudbetalingerne i den resterende del af finansåret, fratrækkes det for meget udbetalte tilskud i tilskudsudbetalingerne for næste finansår, indtil det for meget udbetalte tilskud er modregnet fuldt ud.

Der kan ikke udbetales tilskud til en nyoprettet skole, før det i forbindelse med indberetningen til tilskudsberegningen i september måned er konstateret, at skolen opfylder mindsteelevtalskravet i lovens § 19. Tilskud udbetales med virkning fra skoleårets begyndelse.

Specielle tilskud

Specielle tilskud

Til at forestå fordelingen mellem skolerne af statens specielle tilskud efter lovens § 17 nedsætter Frie Grundskolers Fællesråd et eller flere fordelingsudvalg. Udvalget eller udvalgene skal bestå af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne skal repræsentere skoler af forskellig størrelse og art. Det er ikke en betingelse for at indgå i et fordelingsudvalg, at den pågældende repræsenterer skoler under Frie Grundskolers Fællesråd. De enkelte fordelingsudvalg er ansvarlige over for Undervisnings- og Forskningsministeriet for administration m.v. af tilskuddene.

De specielle tilskud samt tilskuddet til tyske mindretalsskoler, jf. lovens § 14, udbetales ved finansårets begyndelse. Renteindtægter m.v. i perioden fra udbetalingen af tilskuddene og til anvendelsen bruges til dækning af administrationsomkostninger og til opbygning af en nødvendig driftskapital.

Befordringsgodtgørelse kan gives til befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed til

1. børn, der har længere skolevej end 2,5 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse og

1. børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet, jf. stk. 3.

Der ydes dog ikke befordringsgodtgørelse for afstande, hvormed skolevejen overstiger 12,5 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 16 km på 4.-9. klassetrin og 17 km i 10. klasse.

Fordelingsudvalget afgør efter indhentet udtalelse fra vedkommende politimester, om betingelsen i stk. 1, nr. 2, er opfyldt for så vidt angår nye vejstrækninger.

Skolevejen er den nærmeste vej eller sti, som børnene kan færdes på til fods eller på cykel eller knallert hele året.

Befordringsgodtgørelse ydes normalt til befordring med billigste offentlige befordringsmiddel.

Efter retningslinier fastsat af fordelingsudvalget kan en skole enten selv etablere en særlig befordringsordning, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, eller i ganske særlige tilfælde indgå en aftale med forældrene om, at forældrene mod en vis godtgørelse selv sørger for befordringen.

Skolen er uanset bestemmmelserne i § 12, stk. 1, forpligtet til at sørge for hel eller delvis befordring mellem skolen og hjemmet, såfremt eleven ikke er i stand til at befordre sig selv på grund af sygdom eller invaliditet.

Skolen kan i tvivlstilfælde forlange, at forældrene indhenter en lægeerklæring eller anden sagkyndig erklæring til brug for vurdering af elevens befordringsbehov.

Efter retningslinier fastsat af fordelingsudvalget kan en skole enten selv etablere en særlig befordringsordning, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, eller i ganske særlige tilfælde indgå en aftale med forældrene om, at forældrene mod en vis godtgørelse selv sørger for befordringen.

Befordringspligten efter § 14 er begrænset til de i § 12, stk. 2, nævnte afstande. Reglerne i § 13 finder anvendelse i videst muligt omfang.

Fripladstilskud kan gives til elever i børnehaveklasse og på 1. - 10. klassetrin. Opholdsstøttetilskud kan gives til elever på 8. - 10. klassetrin og i 1. gymnasieklasse. Det er en forudsætning for ydelse af fripladstilskud og opholdsstøttetilskud, at eleven ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Elever, som fylder 18 år i løbet af et skoleår, kan få tilskud i resten af skoleåret.

Opholdsstøtte og fripladstilskud fordeles til den enkelte skole og den enkelte elev ud fra forældrenes indkomstgrundlag, jf. stk. 6, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori skoleåret begynder.

Hvis forældrene er gift med hinanden eller har fælles folkeregisteradresse uden at være gift med hinanden, beregnes støtten ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag.

Hvis forældrene er skilt, separeret eller ikke gift med hinanden uden at have fælles folkeregisteradresse, beregnes støtten ud fra indkomstgrundlaget hos den af forældrene,

1. der har forældremyndigheden, eller

1. på hvis adresse, eleven er tilmeldt folkeregisteret, hvis forældrene har forældremyndigheden i fællesskab.

Forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. stk. 2, eller den ene af forældrenes indkomstgrundlag, jf. stk. 3, kan nedsættes for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved skoleårets begyndelse.

Indkomstgrundlaget består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag, samt udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Ved ansøgning om og ved beregning af opholdsstøtte og fripladstilskud anvendes skemaer, der er udarbejdet af fordelingsudvalget.

Det er en betingelse for modtagelse af tilskud i henhold til § 16, at skolen opkræver elevbetaling med samme beløb for enten alle elever eller alle grupper af elever i skolen eller for alle elever i samme skoleafdeling eller på samme klassetrin.

Tilskuddet til de tyske mindretalsskoler skal dække det særlige udgiftsbehov, som er nødvendigt for opretholdelse og sikring af det tyske mindretals skolevæsen ved Deutscher Schul und Sprachverein fur Nordschleswig. I udgiftsbehovet indgår timer til den dobbelte modersmålsundervisning (tysk, dansk), et særligt driftstilskud til sikring af skolernes eksistens og andre mindretalsspecifikke ordninger.

Regnskab og revision

Regnskab og revision

Bestyrelsen er ansvarlig for og skal sørge for en forsvarlig organisation af skolens virksomhed i forbindelse med regnskab og revision. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler.

Bestyrelsen skal underrette Undervisnings- og Forskningsministeriet, når skolen har indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller når der i øvrigt er fare for, at skolen skal indstille sin virksomhed. Giver underretningen ikke rimelig sikkerhed for skolens fortsættelse, og tilvejebringes sådan sikkerhed ikke inden en af Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsat frist, kan yderligere tilskudsudbetaling betinges af, at der stilles garanti af et pengeinstitut.

Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på betryggende måde.

Skolens bogføring skal foregå i overensstemmelse med gældende bestemmelser om bogføring og i overensstemmelse med bestemmelserne herom i skolens vedtægter. Formueforvaltningen skal varetages på betryggende måde og i overensstemmelse med bestemmelserne herom i skolens vedtægter.

Er en skole privatejet, træder skoleejeren i bestyrelsens sted for så vidt angår bestyrelsens opgaver og ansvar efter bestemmelserne i dette kapitel.

Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse og balance. Årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med Regnskabsmodel 1993 for friskoler og private grundskoler m.v., som er optaget som bilag 2 til bekendtgørelsen.

Årsregnskabet skal underskrives af de personer, som ifølge skolens vedtægter tegner bestyrelsen.

Skolens bestyrelse er ansvarlig for, at regnskabet er rigtigt, og at indberetninger til brug for tilskudsberegningen er korrekt opgjort efter bestemmelserne herom.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at et af bestyrelse underskrevet, og af revisor attesteret, årsregnskab senest 1. juli det følgende år sendes til Frie Grundskolers Fællesråd og til Undervisnings- og Forskningsministeriet. Årsregnskab for 1992 sendes også til Kulturministeriet.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at et af revisor underskrevet revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet senest 1. juli i det følgende år sendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet. Protokollatet skal være fremlagt for bestyrelsen og skal forsynes med underskrift herom af de pågældende. Giver protokollatet anledning til bemærkninger fra bestyrelsen i relation til protokollatets indhold, skal disse bemærkninger indsendes til ministeriet senest 1. august i underskrevet stand.

Vikarkassen og fordelingsudvalgene udarbejder en redegørelse for fordelingen af tilskuddene blandt skoler og elever. Endvidere udarbejdes regnskab for vikarkassens og fordelingsudvalgenes indtægter og udgifter. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor og indsendes sammen med revisionsprotokollatet til Undervisnings- og Forskningsministeriet inden 1. juli det følgende år. Regnskab og revisionsprotokollat vedrørende tilskud til befordringsudgifter skal dog først indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet inden 1. oktober.

Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig udarbejder redegørelse og regnskab om anvendelsen af tilskuddet til tyske mindretalsskoler. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor eller registreret revisor og indsendes sammen med revisionsprotokollatet til Undervisnings- og Forskningsministeriet inden 1. juli det følgende år.

Kommuners og amtskommuners bidrag

Kommuners og amtskommuners bidrag

Kommunens bidrag til staten for elever i børnehaveklasse eller 1.-10. klasse ved en fri grundskole fastsættes på grundlag af elevtals-opgørelser pr. 5. september i det forudgående finansår, jf. § 6.

Amtskommunens bidrag til staten for elever med svære handicap fastsættes på grundlag af det faktiske antal elever og elevernes fordeling på amtskommuner pr. 1. marts i det forudgående finansår.

Elevernes fordeling på amtskommuner sker efter en af bopælskommunen attesteret fortegnelse over elever, som pr. 1. marts er hjemmehørende i kommunen og som ikke er tilmeldt folkeskolen eller en anden fri grundskole.

Bidraget betales en gang årligt 1. juli i det løbende finansår gennem modregning i udbetalingerne i juli måned fra Told- og Skattestyrelsen af indkomstskat, statstilskud m.v.

Bidragspligten for en elev i et finansår berøres ikke af, at eleven efter 5. september henholdsvis 1. marts, jf. § 24, stk. 2, i det forudgående finansår er flyttet til en anden kommune eller amtskommune eller er udmeldt af den pågældende skole eller af, at skolevirksomheden er ophørt.

Specialundervisning, supplerende undervisning og særlig

Specialundervisning, supplerende undervisning og særlig

Til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand med de modifikationer, der følger af folkeskolens styrelsesforhold. Det er en forudsætning, at en elev kun henvises til specialundervisning, hvis der er tale om problemer, som ikke er af foreløbig karakter.

Elever, der på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i deres skole, er berettiget til undervisning efter reglerne i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om sygeundervisning for elever i folkeskolen og visse private skoler.

Til elever, der har behov for midlertidig støtte, uden at der er tale om egentlig specialundervisning, gives supplerende undervisning. Til fremmedsprogede elever gives på tilsvarende måde særlig tilrettelagt danskundervisning, der sikrer, at fremmedsprogede børn, der opholder sig permanent i Danmark, lærer dansk svarende til kravene i folkeskolen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Bekendtgørelse nr. 910 af 17. december 1991 om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. ophæves.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 15. december 1992, den 15. december 1992

/Bertel Haarder Hanne Traberg/

Bilag 1

Beregningsmodel til fordeling af tilskuddet til generelle driftsudgifter til de enkelte skoler samt mindstegrænsen for egendækning

Tilskuddet pr. årselev til den enkelte skole, jf. § 6, beregnes som et produkt af følgende faktorer (idet der foretages separate beregninger for rene grundskoler og grundskoleafdelinger ved private gymnasier, jf. § 7):

1. Den på finansloven fastsatte takst pr. elev, T,

1. en skolestørrelsesfaktor, k + E /(E +E), hvori det på finansloven fastsatte omdelingsforhold mellem små og store skoler, OF, indgår: 1 OF. E k= - - -------- 2 E + E -------------- OF-I

1. en elevvægtsfaktor, EF, der angiver den enkelte skoles fordeling af elever under 13 år og elever på 13 år og derover i forhold til gennemsnittet for alle skoler,

1. en lærerlønfaktor, AF, der angiver den enkelte skoles gennemsnitlige lærerløn inkl. stedtillæg i forhold til gennemsnittet for alle skoler,

1. en finanslovsfaktor, F, og

1. en justeringsfaktor, J, der sikrer, at de samlede beregnede tilskud netop svarer til den samlede bevilling på finansloven i det enkelte år.

Beregningsmodel for tilskuddet pr. årselev til de enkelte skoler:

Tilskud pr. årselev =

T.(k + E /(E +E)).EF.AF.F.J

AD 2 : OF er det på finansloven fastsatte omfordelingsforhold mellem små og store skoler og E og E er de ligeledes på finansloven fastsatte skolestørrelser, målt ved antallet af elever, mellem hvilke omfordelingen er defineret. E er den enkelte skoles elevtal opgjort pr. 5. september i året før finansåret, jf. § 6, stk. 2 og 3.

AD 3 : Vægtfaktoren 1,47, jf. § 6, stk. 4, er beregnet på grundlag af folkeskolens vejledende norm og klassetrinsfordelingen i alle landets private skoler (excl. ikke-årgangsdelt undervisning). Skolens gennemsnitlige elevvægt beregnes som forholdet mellem det vægtede elevtal og det samlede elevtal. Den enkelte skoles gennemsnitlige elevvægt divideres med den gennemsnitlige elevvægt for alle skoler, og herved fremkommer EF.

AD 4 : Den enkelte skoles gennemsnitlige lærerløn inkl. stedtillæg beregnes på grundlag af Finansministeriets lønoversigt. Hvis skolen yder det frivillige, såkaldte københavnertillæg, indregnes dette i skolens gennemsnitlige lærerløn incl. stedtillæg. Skolens gennemsnitlige lærerløn divideres med den gennemsnitlige lærerløn for hele landet, og herved fremkommer AF.

AD 5 : Finanslovsfaktoren F beregnes som forholdet mellem den samlede bevilling på finansloven og de samlede beregnede tilskud. Denne faktor benyttes ved start af beregningsmetoden, hvorefter den indgår som konstant.

AD 6 : Justeringsfaktoren J beregnes på samme måde som F, bortset fra det første år, hvor J pr. definition er 1. J vil afspejle ændringer i skolestrukturen, dvs. forskydninger i den gennemsnitlige skolestørrelse eller i elevernes aldersfordeling.