Bekendtgørelse om kvalitets- og måleteknikeruddannelsen
BEK nr 1157 af 15/12/1992
§ 1
Kvalitets- og måleteknikeruddannelsen varer 11/2 år som heltidsuddannelse og består af 3 trin på hver 6 måneder. I trin 3 indgår et afslutningsprojekt inden for et valgt specialområde.
§ 2
Ved afslutningen af uddannelsen til kvalitets- og måletekniker skal den studerende
- have kvalifikationer på et videregående teknisk niveau og ved opgaveløsning kunne anvende tidssvarende teknologier, metoder og økonomiske parametre,
- kunne udarbejde den nødvendige dokumentation og kommunikere og koordinere løsningsforslag både skriftligt og mundtligt,
- kunne anvende relevante og gældende normer, standarder og litteratur på dansk og tysk,
- kunne arbejde med enkeltstående opgaver og projekter individuelt og i grupper og medvirke ved projektledelse,
- kunne forestå og udføre måletekniske opgaver i store og mindre industrivirksomheder i henhold til givne specifikationer og foretage kvalitetsstyring af målinger og målemidler, og
- kunne opbygge og implementere kvalitetsstyringssystemer til certificeringsniveau, medvirke ved certificeringsprocessen og udføre de rutinemæssige kvalitetsprocedurer i store og mindre industrivirksomheder og de tilknyttede servicevirksomheder.
§ 3
Uddannelsen indeholder:
- Alment fagområde med emner inden for anvendt matematik, edb-anvendelse og fremmedsprog.
- Teknologisk fagområde med emner inden for materialeteknologi, procesteknologi, produktionsteknologi, svagstrømsteknologi og teknisk kommunikation.
- Måleteknisk fagområde med emner inden for elektrisk og geometrisk måling og måling af materialeegenskaber og andre fysiske størrelser og produktegenskaber.
- Virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for kvalitetsstyring, kommunikation, ledelse, miljø, organisation, projektledelse og økonomi.
- Valgfag.
§ 4
Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 6 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.
Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.
Adgangsbetingelser
Adgangsbetingelser
§ 5
Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har
- gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre kvalitets- og måleteknikeruddannelsen,
- gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller
- et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.
Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk, matematik og fysik på tx-niveau og fremmedsprog på grundfagsniveau.
§ 6
Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har
- gennemført teknikfaget elteknik, maskinteknik eller procesteknik på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau,
- gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og
- almene kundskaber på tx-niveau i dansk, matematik og fysik og på grundfagsniveau i fremmedsprog.
§ 7
Regler om ansøgningsfrister, optagelse og specialevalg er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.
Undervisningen
Undervisningen
§ 8
Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, og deres fordeling på uddannelsestrin er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.
Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer
- sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller
- sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.
Eksamen
Eksamen
§ 9
Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.
§ 10
I eksamen indgår følgende karakterer:
- Dokumentation og formidling. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan bearbejde relevant tysk faglitteratur og løse opgaver inden for teknisk kommunikation, herunder udarbejde de for opgaveløsningen nødvendige dokumentationer.
- Teknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for de i fremstillingsindustrien anvendte materialer, herunder deres egenskaber og ændringer af disse, gøre rede for teknologiske problemstillinger med inddragelse af relevant transducerteknik og udføre simulering og dataopsamling.
- Måleteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan vurdere, planlægge og udføre eltekniske, fysiske, geometriske og materialetekniske målinger, produktafprøvning og test af produktionsmaskiner, kan kvalitetssikre måle- og prøveresultater, målemidler og prøvningsudstyr, og opbygge, anvende og vedligeholde virksomhedens måle- og kalibreringssystem.
- Kvalitetsstyring. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende med anvendelse af nødvendig statistik kan løse kvalitetstekniske opgaver under udvikling, produktion, markedsføring og service og udføre kvalitetsteknisk dokumentation.
- Virksomhedsforhold. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende som deltager i økonomiske beslutningsprocesser kan løse driftsøkonomiske opgaver og gøre rede for organisation, ledelse, arbejdsmarkedsforhold og miljø set i relation til kvalitets- og måleteknik.
- Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende de erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre.
§ 11
Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 6 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 36. Desuden kræves, at eksamenskaraktererne i måleteknik, kvalitetsstyring og afslutningsprojekt er mindst 6.
Forsøg og dispensation
Forsøg og dispensation
§ 12
Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.
Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.
Klageadgang
Klageadgang
§ 13
Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 14
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
Tilladelse af 16. september 1987 til at gennemføre uddannelsen i henhold til regler af 27. oktober 1986 og fagplan af 31. december 1987 bortfalder.
For studerende, der afslutter uddannelsen ved sommereksamen 1993, anvendes dog de regler, der er nævnt i stk. 2. For studerende, der har gennemført trin 1 og 2 før 1. januar 1993 og ikke afslutter uddannelsen ved sommereksamen 1993, kan der fastsættes en særlig overgangsordning efter § 12, stk. 2.
For studerende, der inden den 1. januar 1993 har gennemført trin 1, indgår ikke valgfag.
Skolen kan indtil den 1. februar 1995 optage studerende, der inden den 1. januar 1993 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.
Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 15. december 1992, den 15. december 1992
/Bertel Haarder Merete Friberg/
Bilag 1
Bekendtgørelse om kvalitets- og måleteknikeruddannelsen
- december 1992
UDDANNELSESPLAN KVALITETS- OG MÅLETEKNIKERUDDANNELSEN
- afsnit
Introduktion
Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.
Uddannelsesmodellen viser kvalitets- og måleteknikeruddannelsens opbygning:
--------------------------------------------------------------------- trin 1 - trin 2 - trin 3 --------------------------------------------------------------------- Fagområder: Alment Teknologisk Måleteknisk Virksomhedsteknisk --------------------------------------------------------------------- 2. afsnit Emneoversigt I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen, placeringen på uddannelsestrin og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af undervisningstiden, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt. --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- alment, 10 % anvendt matematik fremmedsprog (tysk) datamaten og applikationsprogrammel --------------------------------------------------------------------- teknologisk, 25 % passive og aktive komponenter/kredsløb filter- og forstærkerteknik digitalteknik transducerteknik produktionsteknologi teknisk kommunikation materialekendskab --------------------------------------------------------------------- måleteknisk, 40 % elektriske målemidler krav til elektriske målinger analyse af måleresultater transducer- og kredsløbsvalg materialeprøvning materialeprøvningsudstyr måleusikkerhed og måleusikkerheds- budgettering produktafprøvning virksomhedens måle- og kalibreringssystem geometriske målemidler geometriske produktspecifikationer vinkelmål og lineære mål makrogeometri mikrogeometri specielle geometrier anden måling test af produktionsmaskiner og -udstyr --------------------------------------------------------------------- virksomhedsteknisk 25 % kvalitetsopfattelse grundlæggende statistik kvalitetsstyringsaktiviteter i produktudvikling kvalitetsstyringsaktiviteter i varestrømmen tværgående kvalitetsstyringsaktiviteter statistiske test og analyser certificerbare kvalitetsstyringssystemer kommunikation virksomhedsforhold driftsøkonomi ---------------------------------------------------------------------
Emnerne fremmedsprog og driftsøkonomi afsluttes efter trin 2
- afsnit
Undervisningsmål
Alment fagområde
Anvendt matematik
Målet er, at den studerende kan
- anvende matematiske begreber ved løsning af mere sammensatte problemer,
- gøre rede for, hvilke problemer der giver anledning til opstilling af ligninger og uligheder, og
- opstille og løse ligninger og uligheder grafisk og ved beregning.
Fremmedsprog (tysk)
Målet er, at den studerende kan
- bearbejde informationer på fremmedsproget og
- anvende relevant teknisk litteratur, herunder manualer, brochurer, normer, standarder, tidsskrifter og anden faglitteratur.
Datamaten og applikationsprogrammel
Målet er, at den studerende kan
- anvende et tekstbehandlingsprogram,
- anvende et regnearksprogram,
- anvende et databaseprogram,
- anvende et statistikprogram,
- anvende et disk operativ system,
- løse problemer i forbindelse med datatransmission og
- beskrive datamatens opbygning og perifert udstyr i forbindelse med dataopsamling.
Teknologisk fagområde
Passive og aktive komponenter/kredsløb
Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik og naturfaglig viden kan
- gøre rede for de enkelte komponenters anvendelsesområde,
- fortolke simple kredsløb, hvori komponenterne indgår,
- beregne komponentværdier,
- udvælge komponenttyper og
- foretage simulering på simple kredsløb.
Filter- og forstærkerteknik
Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik og naturfaglig viden kan
- gøre rede for simple filtres opbygning og anvendelse,
- opbygge og afprøve simple filtre,
- gøre rede for opbygningen og anvendelsen af simple AC/DC-forstærkere, og
- opbygge og afprøve simple forstærkere opbygget af både diskrete og integrerede komponenter.
Digitalteknik
Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af naturfaglig viden kan
- beskrive kombinatoriske og sekventielle synkrone og asynkrone kredsløbstyper,
- reducere kredsløb gennem anvendelse af boolsk algebra og karnoughkort,
- opbygge og afprøve simple kombinatoriske og sekventielle kredskløb,
- beskrive anvendelsen af mindre PLC-systemer og
- foretage simulering på simple digitale kredsløb.
Transducerteknik
Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af naturfaglig viden, herunder viden om lyd, lys og vibrationer, kan
- gøre rede for opbygningen og anvendelsen af forskellige transducertyper,
- beskrive forskellige måleprincipper ud fra transducertypen,
- foreslå, beregne og afprøve opkobling og tilpasning af transducere til måleudstyr,
- foretage op- og tilkobling af transducere til dataopsamlingsudstyr, og
- beskrive og foreslå mindre transducersystemer og totalløsninger.
Produktionsteknologi
Målet er, at den studerende kan
- gøre rede for produktionsværkstedernes funktion i en industriel virksomhed i relation til virksomhedens andre funktioner,
- gøre rede for den anvendte terminologi, og hvordan den tekniske og personlige kommunikation foregår internt i og mellem de forskellige funktioner,
- gøre rede for de anvendte værktøjs- og produktionsmaskiner,
- gøre rede for maskiners, opspændingsmetoders og bearbejdningsprocessers indvirkning på de producerede emners geometri,
- gøre rede for, hvordan bearbejdningsprocesserne kan påvirke emnematerialernes egenskaber, og
- gøre rede for forskellige overfladebehandlingsteknikker.
Teknisk kommunikation
Målet er, at den studerende kan
- gøre rede for afbildning, målsætning og geometriske produktspecifikationer i forbindelse med maskintegninger,
- gøre rede for rumlig afbildning og
- udføre skitser af geometriske elementer.
Materialekendskab
Målet er, at den studerende for de i fremstillingsindustrien anvendte materialer, herunder stål og plast, kan gøre rede for
- opbygning, struktur og egenskaber,
- ændring i struktur og egenskaber ved varmebehandling, bearbejdning, deformation, legering, korrosion m.v., og
- normer, standarder og handelsbetegnelser.
Måleteknisk fagområde
Elektriske målemidler
Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik og naturfaglig viden kan
- gøre rede for opbygningen af enkelte måleinstrumenter,
- vurdere de enkelte apparaters anvendelsesområde i forbindelse med måling,
- løse opgaver, hvori der indgår elektriske måleinstrumenter,
- gøre rede for kalibrering, sporbarhed og influensparametre ved anvendelse af elektriske apparater og måleinstrumenter, og
- udarbejde usikkerhedsbudgetter.
Krav til elektriske målinger
Målet er, at den studerende kan
- løse måletekniske opgaver ud fra opstillede krav til målinger,
- gøre rede for enkelte løsningsmodeller til opsamling af måleresultater og
- udarbejde forslag til nøjagtigheds- og usikkerhedsbetragtninger ved udførelse afelektriske målinger.
Analyse af måleresultater
Målet er, at den studerende kan
- vurdere nøjagtighed og usikkerhed af måleresultater,
- beskrive statistiske sammenhænge ved fortolkning af måleresultater og
- foretage simpel fejlfinding på måleudstyr ud fra analyse af måleresultater.
Transducer- og kredsløbsvalg
Målet er, at den studerende bl.a. ved brug af naturfaglig viden, herunder viden om lyd, lys og vibrationer, kan
- udføre simple elektriske måletekniske opgaver,
- gøre rede for anvendelsen af transducere og kredsløb i forbindelse med udførelse af måletekniske opgaver,
- foreslå løsningsmodeller og totalsystemer for opsamling af måleresultater, og
- anvende litteratur og datablade ved udvælgelse og vurdering af transducere og kredsløb i forbindelse med opbygning af målesystem og gennemførelse af elektriske målinger.
Materialeprøvning
Målet er, at den studerende bl.a. ved brug af naturfaglig viden kan
- gøre rede for måleprincipper og målemetoder,
- for de i fremstillingsindustrien anvendte materialer, herunder stål og plast, foretage prøvning af egenskaber i relation til produktionsprocessen og til anvendelsen, og
- analysere materialernes struktur og sammensætning, herunder finde fejl og årsager til dem.
Materialeprøvningsudstyr
Målet er, at den studerende kan
- gøre rede for prøvningsudstyr og
- anvende og kalibrere prøvningsudstyr.
Måleusikkerhed og måleusikkerhedsbudgettering
Målet er, at den studerende bl.a. ved brug af matematik og naturfaglig viden kan
- vurdere prøve-, måle- og kalibreringsresultaters kvalitet på basis af et opstillet usikkerhedsbudget, der tager alle relevante usikkerhedskomponenter i betragtning, og
- anvende et usikkerhedsbudget som grundlag for planlægning af prøvning, måling og kalibrering og som udgangspunkt for angivelse af måleusikkerhed.
Produktafprøvning
Målet er, at den studerende kan gøre rede for standarder, direktiver og retningslinier fra myndigheder, organisationer, virksomheder m.v., som produktegenskaber og produktkrav bliver fastlagt efter. Dette med henblik på opnåelse af krav til funktion, nøjagtighed, holdbarhed, sikkerhed, miljø m.v.
Virksomhedens måle- og kalibreringssystem
Målet er, at den studerende kan
- opbygge, anvende og vedligeholde kalibrerings- og sporbarhedshierarki og fastlægge kalibreringsintervaller,
- planlægge kalibrering og kvalitetssikre målemidler og måleresultater,
- planlægge målinger og prøvning og udforme kontroloplæg og kontrolspecifikationer, og
- indkøbe målemidler.
Geometriske målemidler
Målet er, at den studerende selvstændigt kan
- anvende, vedligeholde og kalibrere en række af de i fremstillingsindustrien forekommende målemidler,
- formidle viden om målemidlers anvendelse skriftligt og mundtligt,
- formulere kravspecifikationer og vælge optimalt målemiddel til en given opgave, og
- opbygge nye måleopstillinger og medvirke til udvikling og konstruktion af nye målemidler.
Geometriske produktspecifikationer
Målet er, at den studerende kan
- gøre rede for opbygning og anvendelse af standardkæderne for geometriske produktspecifikationer, som anvendes nationalt og internationalt, og
- anvende standardkæderne.
Vinkelmål og lineære mål
Målet er, at den studerende bl.a. ved brug af matematik og naturfaglig viden kan
- vurdere, planlægge og udføre geometriske målinger til verifikation af geometriske produktspecifikationer, og
- redegøre for faste og visende målemidler til kontrol og måling af vinkelmål og lineære mål, måleprincipper, herunder Abbes princip, Taylors princip og komparationsprincipper, og direkte og indirekte målemetoder.
Makrogeometri
Målet er, at den studerende kan
- vurdere, planlægge og udføre geometriske målinger til verifikation af makrogeometrier som form, retning, beliggenhed og kast, og
- gøre rede for målemidler til måling af makrogeometri, uafhængighedsprincippet og maksimum materialeprincippet.
Mikrogeometri
Målet er, at den studerende kan
- vurdere, planlægge og udføre geometriske målinger til verifikation af mikrogeometrier, herunder ruhed, bølgethed, og overfladedefekter, og
- gøre rede for målemidler til måling af mikrogeometri, herunder relevante ruhedsparametre.
Specielle geometrier
Målet er, at den studerende kan
- vurdere, planlægge og udføre geometriske målinger til verifikation af specielle geometrier som gevind, kile, konus, tandhjul, splines, mangenoter, lagtykkelse m.v., og
- gøre rede for almindeligt anvendte målemidler til måling af specielle geometrier.
Anden måling
Målet er, at den studerende kan planlægge og udføre anden måling, herunder støjmåling og vibrationsmåling.
Test af produktionsmaskiner og -udstyr
Målet er, at den studerende kan
- gøre rede for test af de forskellige egenskaber, som er relevante for at beskrive produktionsmaskiners kapabilitet, herunder geometri, positioneringsnøjagtighed, varmestabilitet og produktionsvolumen, og
- gøre rede for de mest almindelige standarder, direktiver, retningslinier og fremgangsmåder for test og for, hvordan de kan anvendes i forbindelse med opstilling af krav til maskiner, test ved overtagelse, forebyggende vedligehold og fejlsøgning.
Virksomhedsteknisk fagområde
Kvalitetsopfattelse
Målet er, at den studerende kan gøre rede for begreberne kvalitet og kvalitetsstyring inden for industri- og servicevirksomheder set i et historisk perspektiv og i relation til aktuel kvalitetsstyring med særligt henblik på internationale standarder.
Grundlæggende statistik
Målet er, at den studerende ved opgaveløsning kan
- anvende grafiske og beregningsmæssige metoder til behandling af indsamlede data,
- anvende sandsynlighedsregningens grundregler,
- verificere og anvende normalfordelingen, den hypergeometriske fordeling, binominalfordelingen og poissonfordelingen, og
- gøre rede for begreberne variation og variationsårsager, population og stikprøve.
Kvalitetsstyringsaktiviteter i produktudvikling
Målet er, at den studerende kan
- opstille forslag til specificering af kvalitet og inspektion,
- foretage pålidelighedsprediktering,
- foretage fejlmekanismeanalyse,
- foretage produktansvarsmæssige og sikkerhedsmæssige vurderinger efter maskindirektivet, og
- planlægge og udføre konstruktionsgranskning.
Kvalitetsstyringsaktiviteter i varestrømmen
Målet er, at den studerende kan
- løse problemer inden for kvalitet i indkøb og produktion, produktverifikation, korrigerende handlinger, håndtering og funktioner efter produktion,
- anvende stikprøveplaner og
- etablere styrings- og forbedringsaktiviteter.
Tværgående kvalitetsstyringsaktiviteter
Målet er, at den studerende gennem kendskab til de omkostnings- og styringsmæssige sammenhænge, der er mellem målsætningen, det valgte niveau for styring og de opnåede resultater, kan gøre rede for
- ledelsens ansvar,
- kvalitetsstyringssystemet,
- kvalitetsomkostninger,
- styring af måle- og prøvningsudstyr, og
- personale.
Statistiske test og analyser
Målet er, at den studerende kan
- strukturere og dimensionere forsøg optimalt,
- opstille hypoteser og
- udføre tilhørende test (u-, t-, x2- og F-test, og varians-, regressions- og korrelationsanalyser).
Certificerbare kvalitetsstyringssystemer
Målet er, at den studerende kan opbygge, vedligeholde og dokumentere internationale certificerbare kvalitetsstyringssystemer på de tre niveauer.
Kommunikation
Målet er, at den studerende kan løse opgaver ved anvendelse af relevante kommunikationsteknikker, herunder møde-, rapport-, instruktions- og fremlæggelsesteknik.
Virksomhedsforhold
Målet er, at den studerende kan
- gøre rede for virksomhedens organisatoriske opbygning og styring, herunder de forskellige organisationsstrukturer og deres fordele og ulemper,
- genkende virksomhedens ledelsesformer og principper og lederens roller og funktioner,
- gøre rede for arbejdsmarkedets parter og indgåede aftaler med vægten lagt på hovedaftalen, samarbejdsaftalen og aftaler vedrørende miljø og sikkerhed, og
- arbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt inden for eget arbejdsområde og bidrage til udvikling af stadig mindre arbejds- og øvrige miljøbelastende arbejdsprocesser.
Driftsøkonomi
Målet er, at den studerende med kendskab til regnskaber, omkostninger, kalkulation, investering, finansiering og budgettering kan gøre rede for, hvorledes økonomiske informationer skaber grundlag for beslutninger i virksomheden, og deltage i økonomiske beslutningsprocesser.
Bilag 2
Bekendtgørelse om kvalitets- og måleteknikeruddannelsen
- december 1992
BEDØMMELSESPLAN KVALITETS- OG MÅLETEKNIKERUDDANNELSEN
- Prøver
Prøver efter bedømmelsesplanen
For kursusarbejder angives varigheden som den forudsatte samlede arbejdstid, som for hver studerende medgår til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. For projektet angives varigheden som den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.
Valgfag
Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser m.v.
Efter trin 2: --------------------------------------------------------------------- Prøveform Uddannelsesplanens emner, og varighed Prøve i der kan indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, tysk fremmedsprog (tysk) 30 timer --------------------------------------------------------------------- skriftlig prøve, driftsøkonomi driftsøkonomi 4 timer --------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, fysisk måleteknik passive og aktive 120 timer og dataopsamling komponenter/kredsløb filter- og forstærkerteknik og digitalteknik mundtlig prøve, transducerteknik 20 min. elektriske målemidler krav til elektriske målinger analyse af måleresultater transducer- og kredsløbsvalg anden måling anvendt matematik datamaten og applikations- programmel --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, materialeteknologi produktionsteknologi 100 timer, materialekendskab og materialeprøvning mundtlig prøve, materialeprøvningsudstyr 20 min. anvendt matematik datamaten og applikations- programmel --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, geometrisk teknisk kommunikation 150 timer måleteknik måleusikkerhed og måle- usikkerhedsbudgettering produktafprøvning virksomhedens måle- og kalibreringssystem geometriske målemidler geometriske produktspecifi- kationer vinkelmål og lineære mål makrogeometri mikrogeometri specielle geometrier anden måling test af produktionsmaskiner og udstyr anvendt matematik datamaten og applikations- programmel --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, geometrisk måleusikkerhed og 20 min. måleteknik måleusikkerhedsbudgettering produktafprøvning virksomhedens måle- og kalibreringssystem geometriske målemidler geometriske produktspecifi- kationer vinkelmål og lineære mål makrogeometri mikrogeometri specielle geometrier anden måling test af produktionsmaskiner og -udstyr --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, kvalitetsstyring teknisk kommunikation 120 timer kvalitetsopfattelse grundlæggende statistik kvalitetsstyringsaktivite- ter i produktudvikling kvalitetsstyringsaktivite- ter i varestrømmen tværgående kvalitets- styringsaktiviteter statistiske test og analyser certificerbare kvalitets- styringssystemer virksomhedsforhold anvendt matematik datamaten og applikations- programmel --------------------------------------------------------------------- skriftlig prøve, kvalitetsstyring kvalitetsopfattelse 4 timer grundlæggende statistik kvalitetsstyringsaktivite- ter i produktudvikling kvalitetsstyringsaktivite- ter i varestrømmen tværgående kvalitets- styringsaktiviteter statistiske test og analyser certificerbare kvalitets- styringssystemer anvendt matematik --------------------------------------------------------------------- projekt, afslutningsprojekt alle uddannelsesplanens 240 timer, emner og mundtlig prøve, 30 min. --------------------------------------------------------------------- 2. Opgaver 0pgaver til brug ved skriftlige prøver stilles af skolen. 3. Bedømmelse Projektet og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet. 4. Eksamenskarakterer Ved beregningen af eksamenskaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskarakteren indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hver kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter. Karakterskema --------------------------------------------------------------------- Kvalitets- og Dokumen- Tekno- Måle- måletekniker tation og logi teknik formidling --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) --------------------------- Vægtfaktor (F) --------------------------- Bedømmelseskarakter (B) ----------------------- Prøveform --------------------- Efter trin 2: Tysk K 0,2 Driftsøkonomi S Efter trin 3: Fysisk måleteknik og dataopsamling K/M 0,5 0,2 Materialeteknologi K/M 0,5 0,2 Geometrisk måleteknik K 0,2 0,2 Geometrisk måleteknik M 0,4 Kvalitetsstyring K 0,2 Kvalitetsstyring S Afslutningsprojekt P/M 0,4 --------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 --------------------------------------------------------------------- Eksamenskarakter Karakterer, der skal være mindst 6, jf. § 11. K: kursusarbejder S: skriftlig prøve P: projekt M: mundtlig prøve --------------------------------------------------------------------- Kvalitets- og Kvalitets- Virksomheds- Afslut- måletekniker styring forhold nings- projekt --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) --------------------------- Vægtfaktor (F) --------------------------- Bedømmelseskarakter (B) ----------------------- Prøveform --------------------- Efter trin 2: Tysk K Driftsøkonomi S 0,6 Efter trin 3: Fysisk måleteknik og dataopsamling K/M Materialeteknologi K/M Geometrisk måleteknik K Geometrisk måleteknik M Kvalitetsstyring K 0,3 0,2 Kvalitetsstyring S 0,7 Afslutningsprojekt P/M 0,2 1,0 --------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 ---------------------------------------------------------------------
Eksamenskarakter
Karakterer, der skal være mindst 6, jf. § 11.
K: kursusarbejder S: skriftlig prøve P: projekt M: mundtlig prøve
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992