TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om træteknikeruddannelsen

BEK nr 1158 af 15/12/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Træteknikeruddannelsen varer 11/2 år som heltidsuddannelse og består af 3 trin på hver 6 måneder. I trin 3 indgår et afslutningsprojekt inden for et valgt specialområde.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen til trætekniker skal den studerende

  1. have kvalifikationer på et videregående teknisk niveau og ved opgaveløsning kunne anvende tidssvarende teknologier, metoder og økonomiske parametre,
  1. kunne udarbejde den nødvendige dokumentation og kommunikere og koordinere løsningsforslag både skriftligt og mundtligt,
  1. kunne anvende relevante og gældende normer, standarder og litteratur på dansk og fremmedsprog,
  1. kunne arbejde med enkeltstående opgaver og projekter individuelt og i grupper, og
  1. kunne udføre driftsfunktioner i store og mindre industrivirksomheder inden for områderne produktionsteknik, produktionsstyring og kvalitetsteknik.

§ 3

Uddannelsen indeholder:

  1. Alment fagområde med emner inden for fremmedsprog.
  1. Teknologisk fagområde med emner inden for edb-anvendelse, fabriksautomatisering, konstruktion, maskinteknologi, materialeteknologi og teknisk kommunikation.
  1. Virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for driftsteknik, driftsøkonomi, informationsteknologi, kvalitet, ledelse, miljø og organisation.
  1. Valgfag

§ 4

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 6 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2

Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser

Adgangsbetingelser

§ 5

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har

  1. gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre træteknikeruddannelsen,
  1. gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form aferhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller
  1. et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.
Stk. 2

Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk og matematik på tx-niveau og fremmedsprog på grundfagsniveau.

§ 6

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har

  1. gennemført teknikfaget byggeteknik på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau,
  1. gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og
  1. almene kundskaber på tx-niveau i dansk og matematik og på grundfagsniveau i fremmedsprog.

§ 7

Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Undervisningen

Undervisningen

§ 8

Undervisningsemnernes mål, omfang og niveau er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2

Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer

  1. sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller
  1. sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Eksamen

Eksamen

§ 9

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

§ 10

I eksamen indgår følgende karakterer: 1) Dokumentation og formidling. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan bearbejde relevant tysk og engelsk faglitteratur og løse opgaver inden for teknisk kommunikation, herunder udarbejde de for opgaveløsningen nødvendige dokumentationer.

  1. Materialer og konstruktion. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for materialekvalitet, valg af materialer og sammensætning af dem, konstruktion og emballering af produkter.
  1. Maskinteknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for valg af produktionsudstyr og vedligehold.
  1. Driftsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kommunikere inden for virksomheden og med omverdenen, løse opgaver ved samarbejde i grupper, løse opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomhedens produktion og styring af kvalitet, gøre rede for, hvordan driftsøkonomien i en virksomhed påvirkes af forskellige faktorer i processen, og løse opgaver i forbindelse med indkøb og materialestyring.
  1. Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende de erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre.

§ 11

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 5 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 30. Desuden kræves, at eksamenskarakteren i afslutningsprojekt er mindst 6.

Forsøg og dispensation

Forsøg og dispensation

§ 12

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Klageadgang

Klageadgang

§ 13

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2

Tilladelse til at gennemføre uddannelsen i henhold til regler af april 1987, fagplan for trin 1 og 2 af december 1987 og for trin 3 af juni 1988 og den bedømmelsesplan, der er knyttet til fagplanerne, bortfalder.

Stk. 3

For studerende, der har begyndt uddannelsen inden den 1. januar 1993, anvendes dog de regler, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4

Skolen kan indtil den 1. februar 1995 optage studerende, der inden den 1. januar 1993 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 15. december 1992, den 15. december 1992

/Bertel Haarder Merete Friberg/

Bilag 1

Bekendtgørelse om træteknikeruddannelsen

  1. december 1992

UDDANNELSESPLAN TRÆTEKNIKERUDDANNELSEN

  1. afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.

Uddannelsesmodellen viser træteknikeruddannelsens opbygning:

--------------------------------------------------------------------- trin 1 - trin 2 - trin 3 --------------------------------------------------------------------~ Fagområder: Alment Teknologisk Virksomhedsteknisk --------------------------------------------------------------------- 2. afsnit Emneoversigt I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af undervisningstiden, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt. --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- Alment, 5% fremmedsprog (engelsk og tysk) --------------------------------------------------------------------- Teknologisk, 55% vedteknologi og træmaterialer andre materialer og emballage lim og limteknik overfladebehandling og materiale- beskyttelse trætørring statik og styrkelære konstruktion produktudvikling teknisk kommunikation måleteknik produktionsmaskiner og -udstyr værktøjs- og bearbejdningsteknik internt og eksternt miljø automatisering --------------------------------------------------------------------- Virksomhedsteknisk, 40% organisation kommunikationsteknikker lederskab erhvervsret anlægsstyring metodestyring produktionsstyring kvalitetsstyring driftsøkonomi ---------------------------------------------------------------------

Alment fagområde afsluttes efter trin 2.

  1. afsnit

Undervisningsmål

Alment fagområde

Fremmedsprog (engelsk og tysk)

Målet er, at den studerende kan

  1. bearbejde informationer på engelsk og tysk, og
  1. anvende relevant teknisk litteratur, som manualer, brochurer, normer, standarder, tidsskrifter og anden faglitteratur på engelsk og tysk.

Teknologisk fagområde

Vedteknologi og træmaterialer

Målet er, at den studerende kan foretage opgavebestemt valg af træmaterialer og de dertil hørende nødvendige og tilstrækkelige materialetekniske beregninger.

Andre materialer og emballage

Målet er, at den studerende

  1. orienteres om plastmaterialers og polstermaterialers egenskaber og anvendelse og om beslag, hængsler og lignende i træindustrien anvendte hjælpematerialer, og
  1. kan medvirke ved udvælgelse og sammensætning af emballagekomponenter med henblik på teknisk-økonomisk optimal emballering.

Lim og limteknik

Målet er, at den studerende kan anvende indendørs og udendørs limtyper og limteknikker i relation til hensigtsmæssige krav om styrke og kvalitet i foreskrevne samlinger og forbindelser.

Overfladebehandling og materialebeskyttelse

Målet er, at den studerende kan foreslå hensigtsmæssige produkter og teknikker under hensyntagen til

  1. foreskrevne krav om overfladekvalitet og
  1. foreskrevne krav og normer for beskyttelse af træprodukter.

Trætørring

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. træmaterialernes reaktioner over for anvendte tørreprocesser,
  1. de foreskrevne og anvendte tørrefaser og tørreprocesser,
  1. tørrestuens opbygning, anvendelse og vedligehold, og
  1. den praktiske gennemførelse af forskellige tørreprocesser og -metoder.

Statik og styrkelære

Målet er, at den studerende bl.a. ved brug af matematik og naturfaglig viden

  1. kan gøre rede for det enkelte elements påvirkning og karakter i en relevant træteknisk konstruktion ud fra mekaniske og miljømæssige påvirkninger, herunder fugtighed,
  1. er orienteret om optegning af Q-, N- og M-kurver for statisk bestemte systemer,
  1. kan beregne stangkræfter i enkle trepunkts gitterkonstruktioner,
  1. kan løse enkle styrkeberegnings- og dimensioneringsopgaver,
  1. er orienteret om last- og sikkerhedsfilosofi, og
  1. kan vurdere en trækonstruktions styrkemæssige hensigtsmæssighed.

Konstruktion

Målet er, at den studerende bl.a. ved brug af matematik kan

  1. vurdere skitseforslag og modeller og formulere alternative forslag, som opfylder opsatte mål,
  1. anvende leverandørspecifikationer,
  1. foretage hensigtsmæssigt materialevalg i samarbejde med en produktudviklingsorganisation vedrørende træ og træbaserede materialer, lim, plast og metaller,
  1. gøre rede for materialets egnethed i en given konstruktion, og
  1. gøre rede for konstruktionens egnethed ud fra gældende normer, standarder, mekaniske påvirkninger, udseende, miljø, økonomi og kvalitet.

Produktudvikling

Målet er, at den studerende kan gøre rede for en systematisk udvikling af nye produkter og vedligehold af eksisterende produkter under hensyntagen til kundernes krav til design og kvalitet, til virksomhedens produktionsapparat og metoder og til økonomi.

Teknisk kommunikation

Målet er, at den studerende kan

  1. anvende dobbelt retvinklet parallelprojektion og isometri efter gældende regler og vælge hensigtsmæssige målforhold, papirformat og tegningsnummersystem,
  1. udarbejde produktbeskrivelse, snit, detail, del- og samlingstegninger med tilhørende styklister ved hjælp af edb og CAD,
  1. give forslag til produktionsrækkefølge med henblik på fremstilling af et givet produkt og
  1. foretage målsætning og forsyne arbejdstegninger med nødvendige oplysninger om overflade og tolerancer med henblik på fremstilling og kontrolmåling.

Måleteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. anvende gældende standarder og regler for overflader og bearbejdningstolerancer,
  1. anvende mekaniske og elektroniske måleværktøjer,
  1. deltage i valg af måleværktøj på baggrund af foreskrevne tolerancer og
  1. angive og anvende egnede tolerancer.

Produktionsmaskiner og -udstyr

Målet er, at den studerende bl.a. ved brug af matematik og naturfaglig viden kan

  1. vælge de for en produktion nødvendige maskiner og udarbejde et optimalt forarbejdningsforløb afhængig af produktets art, udformning og kvalitet,
  1. følge med i træindustriens teknologiske maskinudvikling, især hvad angår produktets art, udformning og kvalitet,
  1. medvirke ved indkøb af nye produktionsmaskiner og -udstyr,
  1. gøre rede for produktionsudstyrets anvendelighed i forbindelse med sammenkobling og automatisering af maskinparken,
  1. udføre beregninger i forbindelse med dimensionering af spånsugningsudstyr og
  1. udarbejde vedligeholdsplaner over maskiner og udstyr.

Værktøjs- og bearbejdningsteknik

Målet er, at den studerende bl.a. ved brug af matematik og naturfaglig viden kan

  1. vælge værktøjer afhængig af processens art, materiale og krævet bearbejdningskvalitet,
  1. løse problemer med hensyn til optimalt værktøjsvedligehold og
  1. definere et bearbejdningsforløb under hensyntagen til materialets art og værktøjets beskaffenhed.

Internt og eksternt miljø

Målet er, at den studerende i forbindelse med træindustriel fremstilling kan

  1. arbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt inden for eget arbejdsområde, og
  1. bidrage til udvikling af sikkerheden på arbejdspladsen og stadig mindre arbejds- og øvrige miljøbelastende produktionsprocesser.

Automatisering

Målet er, at den studerende inden for træindustrien bl.a. ved anvendelse af gældende symboler og standarder og ved brug af matematik og naturfaglig viden kan

  1. medvirke ved dimensionering, indkøb og vedligehold af pneumatiske systemer,
  1. fortolke pneumatikdiagrammer,
  1. samarbejde med fagspecialister i forbindelse med projektering af stærkstrømsinstallationer til produktionsmaskiner og -udstyr,
  1. samarbejde med fagspecialister i forbindelse med projektering af informationsteknologiske installationer til automatiske maskiner og integrerede EDB materiale- og produktionsstyringssystemer,
  1. udføre elementære el-beregninger vedrørende strøm, spænding, modstand og effekt,
  1. fortolke nøgleskemaer, ladderdiagrammer og logikdiagrammer,
  1. samarbejde med fagspecialister i forbindelse med anvendelse af frit programmerbare styresystemer,
  1. beskrive en automatisk proces ved hjælp af en funktionsplan,
  1. udvikle og foretage ændringer i programmer til PLC styringer,
  1. forstå den principielle forskel mellem styring og regulering i automatiske processer,
  1. medvirke ved dimensionering, indkøb og vedligehold af hydrauliske systemer,
  1. fortolke hydraulikdiagrammer,
  1. betjene et CAM-system i forbindelse med CNC-styring og fortolke ISO CNC-koder,
  1. betjene en CNC-styret overfræser og udføre manuel programmering, og
  1. løse opgaver i forbindelse med anvendelse af robotter og håndteringsautomater.

Virksomhedsteknisk fagområde

Organisation

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. organisationsopfattelse, ide, mål og politikudformning,
  1. klassiske og nyere organisationsmodeller og detailbeskrivelse af organisationen, og
  1. virksomhedens styrings-, beslutnings-, informations-, planlægnings- og kontrolprocesser.

Kommunikationsteknikker

Målet er, at den studerende kan

  1. indhente relevante oplysninger til løsning af virksomhedstekniske opgaver gennem søgning på bibliotek, i faglitteratur og hos leverandører,
  1. beskrive tekniske problemstillinger systematisk i skriftlig form, internt og eksternt og ved anvendelse af tekstbehandlingsanlæg,
  1. gøre rede for sender- og modtagerroller ved kommunikation, og
  1. løse opgaver som deltager i grupper.

Lederskab

Målet er at orientere den studerende om

  1. lederfunktioner, herunder i forhold til kvalitet og produktivitet, lederens opgaver og ledelsesformer,
  1. gældende, relevante love med hovedvægten lagt på funktionærloven og ferieloven, og
  1. aftaler mellem arbejdsmarkedets parter med hovedvægten lagt på hovedaftale, overenskomst og teknologiaftale.

Erhvervsret

Målet er at orientere den studerende om

  1. købelovens begreber og terminologi og reglerne om aftalers indgåelse, fuldmagtsforhold og gyldighedsbetingelser, og
  1. virksomhedsformer med hovedvægten lagt på enkeltmandsejede virksomheder og interessent-, anparts- og aktieselskaber.

Anlægsstyring

Målet er, at den studerende kan løse opgaver i forbindelse med en virksomheds lokalisering og layout under hensyntagen til dimensionering af maskinpark, lagre og transportforhold og de fysiske faktorer, der i øvrigt har indflydelse på ressourcernes placering.

Metodestyring

Målet er, at den studerende bl.a. ved brug af matematik og under hensyntagen til design, kvalitet og produktionsmæssige forhold kan

  1. foretage vurdering af konstruktionsafdelingens dokumentationsmateriale og foreslå teknisk og økonomisk betingede konstruktionsændringer,
  1. foreslå nødvendige processer ud fra aktuelle ressourcer,
  1. foreslå opbygning af arbejdspladser med den bedste tekniske, økonomiske, ergonomiske og miljømæssige løsning under hensyntagen til sikkerhedskrav,
  1. udarbejde forslag til maskiner, værktøjer og hjælpeværktøjer under hensyntagen til optimal løsning af procesforløbet,
  1. udarbejde metodeforbedringer på eksisterende processer gennem anvendelse af analyse- og spørgeteknikker,
  1. løse opgaver i normal- og standardtidsfastsættelser og forkalkulationer,
  1. løse opgaver i forbindelse med udformning og indførelse af differentierede og produktivitetsfremmende lønsystemer, og
  1. udarbejde specifikationer og foretage konsekvensberegninger og -vurderinger ved investering i maskiner og udstyr og sammenligne alternative investeringer som led i beslutningen.

Produktionsstyring

Målet er, at den studerende kan

  1. løse planlægningsopgaver og udføre opfølgning ved analyse, vurdering og rapportering af forhold i processen,
  1. løse opgaver ved indførelse af dynamiske produktionssystemer,
  1. kommunikere med relevante afdelinger om løsning af kvalitetsproblemer,
  1. gøre rede for edb-systemers anvendelse som værktøj til produktions- og materialestyring,
  1. løse projektopgaver, herunder udarbejde elementerne i beslutningsgrundlaget og i planlægningsprocessen, og foretage opfølgning,
  1. udføre leverandørvurdering og anskaffe maskiner og værktøjer,
  1. gøre rede for logistiksystemet i en produktionsvirksomhed,
  1. løse indkøbsopgaver, herunder fastsætte indkøbsmængder under hensyntagen til leveringstid, leveringssikkerhed, rabatter og likviditet,
  1. føre lagerkartotek,
  1. løse opgaver vedrørende vedligehold ud fra aktuelle driftsforhold og maskinleverandørdokumentation og medvirke ved opbygning af vedligeholdssystemer,
  1. gøre rede for produktionssystemet både ordensopdelt og i delsystemer,
  1. løse opgaver i forbindelse med optimal produktion blandt andet på baggrund af gruppeteknologiske principper og ved opstillinger i højteknologiske produktionsgrupper,
  1. gøre rede for robotters anvendelsesmuligheder ved processer, emnemanipulation og montage,
  1. gøre rede for fordele og ulemper ved forskellige lager- og transportsystemer set i relation til produktionssystemet, og
  1. gøre rede for opbygningen af et optimalt produktionssystem på baggrund af en faseopdelt udviklingsmodel.

Kvalitetsstyring

Målet er, at den studerende

  1. kan gøre rede for det totale kvalitetsstyringssystem,
  1. kan foretage præsentation af og instruktion i virksomhedens kvalitetsstyringssystem,
  1. kan anvende elementer i kvalitetsstyring inden for eget arbejds- og fagområde,
  1. kan udføre produktkvalitetsrevision med henblik på optimal ressourceanvendelse,
  1. kan følge op på kvalitetsaktiviteter bl.a. gennem inddragelse af andre personalegrupper,
  1. kan bearbejde kvalitetsdata bl. a. ved hjælp af edb og
  1. er orienteret om certificerbare kvalitetsstyringssystemer.

Driftsøkonomi

Målet er, at den studerende med kendskab til virksomhedens indtægtsdannelse og regnskaber, omkostninger, investerings- og emnekalkulation og budgetter kan gøre rede for, hvorledes økonomiske informationer skaber grundlag for beslutninger i virksomheden, og deltage i økonomiske beslutningsprocesser.

Bilag 2

Bekendtgørelse om træteknikeruddannelsen

  1. december 1992

BEDØMMELSESPLAN TRÆTEKNIKERUDDANNELSEN

  1. Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser m.v.

--------------------------------------------------------------------- Efter trin 2: --------------------------------------------------------------------- Prøveform Uddannelsesplanens emner, og varighed Prøve i der kan indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, tysk tysk 30 timer --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, engelsk engelsk 30 timer --------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, teknisk vedteknologi og træmaterialer 120 timer kommunikation andre materialer og emballage lim og limteknik overfladebehandling og materialebeskyttelse trætørring statik og styrkelære konstruktion produktudvikling teknisk kommunikation måleteknik produktionsmaskiner og -udstyr --------------------------------------------------------------------- skriftlig prøve, materiale- vedteknologi og træmaterialer 4 timer teknologi andre materialer og emballage lim og limteknik overfladebehandling og materialebeskyttelse trætørring --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, maskintekno- vedteknologi og træmaterialer 120 timer logi og andre materialer og emballage automatisering overfladebehandling og materialebeskyttelse teknisk kommunikation måleteknik ------------------------------------- skriftlig prøve, maskintekno- produktionsmaskiner og -udstyr 4 timer logi og værktøjs- og automatisering bearbejdningsteknik internt og eksternt miljø automatisering --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, virksomhedstek- organisation 80 timer nisk fagområde kommunikationsteknikker lederskab erhvervsret anlægsstyring ------------------------------------- skriftlig prøve, virksomhedstek- metodestyring 4 timer nisk fagområde produktionsstyring kvalitetsstyring driftsøkonomi --------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 240 timer, projekt og mundtlig prøve, 30 min. ---------------------------------------------------------------------

  1. Opgaver

0pgaver til brug ved skriftlige prøver stilles af skolen.

  1. Bedømmelse

Projektet og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf mindst den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet.

  1. Eksamenskarakterer

Ved beregningen af eksamenskaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskarakteren indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hver kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter.

Karakterskema --------------------------------------------------------------------- Trætekniker- Dokumen- Mate- Maskin- uddannelsen tation og rialer og teknologi formidling konstruktion --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) ------------------------ Vægtfaktor (F) ------------------------ Bedømmelseskarakter (B) ----------------------- Prøveform -------------------- Efter trin 2: Tysk K 0,2 Engelsk K 0,2 Teknisk kommunikation K 0,4 0,2 Materialeteknologi S 0,6 Efter trin 3: Maskinteknologi K 0,3 og automatisering S 0,5 Virksomhedsteknisk K fagområde S Afslutningsprojekt P/M 0,2 0,2 0,2 --------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 --------------------------------------------------------------------- Eksamenskarakter K: kursusarbejder S: skriftlig prøve P: projekt M: mundtlig prøve --------------------------------------------------------------------- Træteknikeruddannelsen Driftsteknik Afslutningsprojekt --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) ------------------------ Vægtfaktor (F) ------------------------ Bedømmelseskarakter (B) ----------------------- Prøveform -------------------- Efter trin 2: Tysk K Engelsk K Teknisk kommunikation K Materialeteknologi S Efter trin 3: Maskinteknologi K og automatisering S Virksomhedsteknisk K 0,3 fagområde S 0,5 Afslutningsprojekt P/M 0,2 1,0 --------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 ---------------------------------------------------------------------

Eksamenskarakter

K: kursusarbejder S: skriftlig prøve P: projekt M: mundtlig prøve

Karaktereren skal være mindst 6, jf. § 11.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992