TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til stærkstrømstekniker og elinstallatør

BEK nr 1160 af 15/12/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Uddannelsen varer 1 1/2 år som heltidsuddannelse og består af 3 trin på hver 6 måneder. Trin 1 og 2 er fælles for alle studerende. Trin 3 er et af specialerne stærkstrømstekniker eller elinstallatør efter den studerendes valg, jf. dog § 7. I specialet indgår et afslutningsprojekt.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen skal den studerende

  1. have kvalifikationer på et videregående teknisk niveau og ved opgaveløsning kunne anvende tidssvarende teknologier, metoder og økonomiske parametre, og
  1. kunne varetage arbejdsopgaver, herunder kvalitetssikring inden for forsynings- og installationsteknik, belysnings- og elvarmeteknik, og styrings- og reguleringsteknik.
Stk. 2

Studerende med stærkstrømsteknik som speciale skal ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne

  1. varetage arbejdsopgaver inden for virksomhedsteknik,
  1. udvikle, projektere, opbygge, idriftsætte og vedligeholde styringer og reguleringer på automatiske anlæg, herunder udarbejde dokumentation og programmel,
  1. medvirke ved projektering, dimensionering, opbygning, idriftsættelse, udvidelse og vedligehold af elektriske stærkstrømsinstallationer og elforsyningsanlæg,
  1. medvirke ved ledelse og tilrettelæggelse af udførelse af arbejder på elektriske stærkstrømsinstallationer og elforsyningsanlæg, herunder automatiske anlæg i henhold til gældende love og bestemmelser,
  1. medvirke ved teknisk-økonomisk udvælgelse af komponenter og systemer, og
  1. medvirke ved ledelse, tilrettelæggelse og udførelse af produktion, kvalitetskontrol og service.
Stk. 3

Studerende med specialet elinstallatør skal ud over det, der er nævnt i stk. 1, i overensstemmelse med reglerne om autorisation af elinstallatører kunne

  1. foretage projektering, dimensionering, opbygning, idriftsættelse, udvidelse og vedligehold af elektriske stærkstrømsinstallationer og elforsyningsanlæg i overensstemmelse med gældende regler, herunder anvendelse af manuelle og automatiske styrings- og reguleringssystemer og udarbejdelse af dokumentation og programmel, og foretage teknisk-økonomiske vurderinger ved udvælgelse af komponenter og systemer,
  1. forestå driften af elforsyningsanlæg og ledelse og tilrettelæggelse af udførelsen af arbejder på stærkstrømsinstallationer og elforsyningsanlæg, herunder forekommende styrings- og reguleringssystemer i overensstemmelse med gældende regler, og
  1. have ansvar for udførelse af arbejder ved elektriske stærkstrømsinstallationer og elforsyningsanlæg og for drift af elforsyningsanlæg efter den praktiktid i stærkstrømsteknisk virksomhed, som Boligministeriet har fastsat.

§ 3

Uddannelsen indeholder:

  1. Alment fagområde med emner inden for datamatik, fremmedsprog, matematik og naturlære.
  1. Elektroteknisk fagområde med emner inden for belysning, elektroteknik, maskiner, måleteknik og transformere.
  1. Forsynings- og installationsteknisk fagområde med emner inden for anlæg til distribution, el-produktion og transmission, dimensionering, lavspændingsinstallationer og -materiel og regler og bestemmelser.
  1. Styrings- og reguleringsteknisk fagområde med emner inden for instrumentering, interfaceteknik, kalibrering, optimering, processer, pneumatik, programmerbare styringer, reguleringsteknik og styringsteknik.
  1. Virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for driftsteknik, kvalitetsstyring, ledelse, organisation og økonomi.
  1. Valgfag.

§ 4

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 6 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2

Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser og specialevalg

Adgangsbetingelser og specialevalg

§ 5

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har

  1. gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre uddannelsen til stærkstrømstekniker og elinstallatør,
  1. gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller
  1. et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.
Stk. 2

Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk, engelsk og matematik på tx-niveau.

§ 6

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har

  1. gennemført teknikfaget el-teknik på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau,
  1. gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og
  1. almene kundskaber på tx-niveau i dansk, engelsk og matematik.

§ 7

For studerende, der vælger specialet elinstallatør, er det en yderligere adgangsbetingelse, at den studerendes adgangsgivende uddannelse både teoretisk og praktisk er gennemført inden for det stærkstrømstekniske område således, at de uddannelsesmæssige betingelser for at opnå autorisation vil være opfyldt ved beståelse af eksamen. Skolen skal over for alle, der søger optagelse, på begæring træffe bindende afgørelse om, hvorvidt denne betingelse er opfyldt.

§ 8

Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Undervisningen

Undervisningen

§ 9

Undervisningsemnernes mål, omfang og niveau, og emnernes fordeling på uddannelsestrin og fordeling på enkeltfag er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2

Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer

  1. sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller
  1. sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Eksamen

Eksamen

§ 10

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2. For elinstallatørspecialet gælder desuden de regler, der er fastsat i Boligministeriets bekendtgørelse om prøver for elinstallatører, og den kompetence, der er tillagt eksamenskommissionen, udøves af Elektricitetsrådet.

§ 11

I eksamen i specialet stærkstrømstekniker indgår følgende karakterer:

  1. Kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan læse og forstå engelsksproget teknisk litteratur og kommunikere et emne på dansk.
  1. Teknisk dokumentation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udarbejde teknisk dokumentation og gøre rede for tekniske problemstillinger i rapportform.
  1. Stærkstrømsprojektering og dimensionering. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan medvirke ved projektering og dimensionering af stærkstrømsinstallationer og elforsyningsanlæg.
  1. Arbejdsledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan medvirke ved løsning af ledelsestekniske opgaver ved arbejder på elektriske stærkstrømsinstallationer og elforsyningsanlæg.
  1. Teknisk-økonomisk vurdering og udvælgelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan inddrage relevante aspekter i forbindelse med teknisk-økonomiske helhedsløsninger.
  1. Produktionstilrettelæggelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver i forbindelse med virksomhedens produktion og kvalitetsstyring.
  1. Styrings- og reguleringsteknisk udvikling. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udføre arbejde inden for området styring og regulering, herunder udvikling af programmel, og udarbejde dokumentation for maskinel og programmel.
  1. Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand kan projektere automatiske styrings- og reguleringsanlæg under hensyntagen til tidssvarende teknologier og metoder, og udarbejde den for opgaveløsningen nødvendige dokumentation.
Stk. 2

I eksamen i specialet elinstallatør indgår følgende karakterer:

  1. Fremmedsprog. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan læse og forstå engelsksproget teknisk litteratur.
  1. Virksomhedsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for grundlæggende virksomhedsøkonomi, driftsteknik, kvalitetsstyring, ledelse, organisation og arbejdsret.
  1. Forsynings- og installationsteknik, trin 2. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende på et grundlæggende niveau kan udføre projektering og dimensionering af stærkstrømsinstallationer og elforsyningsanlæg i overensstemmelse med gældende regler og bestemmelser.
  1. Forsynings- og installationsteknik. 4 karakterer, SI, MI, SII og MII, jf. bilag 2, der udtrykker, i hvilken grad den studerende selvstændigt kan udføre projektering og dimensionering af elektriske anlæg i det forsyningstekniske område og i det installationstekniske område. I SI og MI lægges hovedvægten på forsyningstekniske begreber herunder drift af elforsyningsanlæg. I SII og MII lægges hovedvægten på installationstekniske begreber herunder principper for anvendelse af styrings- og reguleringssystemer.
  1. Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand kan projektere elektriske stærkstrømsinstallationer og elforsyningsanlæg under hensyntagen til regler, bestemmelser, tidssvarende teknologier, metoder og økonomiske forhold, og udarbejde den for opgaveløsningen nødvendige dokumentation.

§ 12

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2.

Stk. 2

Eksamen i specialet stærkstrømstekniker er bestået, når summen af de 8 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 48. Desuden kræves, at karakteren i styrings- og reguleringsteknisk udvikling er mindst 6.

Stk. 3

Eksamen i specialet elinstallatør er bestået, når summen af de 8 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 48. Desuden kræves, at summen af eksamenskaraktererne i forsynings- og installationsteknik SI og SII er mindst 12.

Forsøg og dispensation

Forsøg og dispensation

§ 13

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg, jf. dog stk. 3. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Hvis forsøg eller dispensation angår spørgsmål, som angår forudsætningen for autorisation, indhentes udtalelse fra autorisationsmyndigheden.

Klageadgang

Klageadgang

§ 14

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2

Tilladelse til at gennemføre uddannelsen i henhold til regler af 10. maj 1989, fagplan af 1987 og bedømmelsesplan af 1989 bortfalder.

Stk. 3

For studerende, der har begyndt uddannelsen før 1. januar 1993, kan skolen tilpasse valgfagenes omfang.

Stk. 4

Skolen kan indtil den 1. februar 1995 optage studerende, der inden den 1. januar 1993 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 15. december 1992, den 15. december 1992

/Bertel Haarder Merete Friberg/

Bilag 1

Bekendtgørelse om uddannelsen til stærkstrømstekniker og elinstallatør

  1. december 1992

UDDANNELSESPLAN UDDANNELSEN TIL STÆRKSTRØMSTEKNIKER OG

ELINSTALLATØR

  1. afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.

Uddannelsesmodellen viser uddannelsens opbygning:

--------------------------------------------------------------------- trin 1 - trin 2 - trin 3 --------------------------------------------------------------------- FÆLLESDEL SPECIALE --------------------------------------------------------------------- Stærkstrømstekniker ------------------------------- Styrings- og regulerings- Alment fagområde teknisk fagområde Elektroteknisk fagområde Virksomhedsteknisk fagområde ------------------------------- Forsynings- og installationsteknisk fagområde Styrings- og reguleringsteknisk fagområde ------------------------------- Elinstallatør ------------------------------- Virksomhedsteknisk fagområde Forsynings- og installa- tionsteknisk fagområde ---------------------------------------------------------------------

  1. afsnit

Emneoversigt

I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen, placeringen på uddannelsestrin og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af undervisningstiden, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt.

Trin 1 og 2

--------------------------------------------------------------------- Fagområde, Emner %-andel --------------------------------------------------------------------- alment, 25% matematik naturlære datamatik fremmedsprog (engelsk) --------------------------------------------------------------------- elektro- jævnstrømsteori teknisk, 30% vekselstrømsteori elementer i grundlæggende elektroteknik anvendt måleteknik jævnstrømsmaskiner vekselstrømsmaskiner transformere belysning --------------------------------------------------------------------- forsynings- lavspændingsinstallationers opbygning og og installations- dokumentation regler og bestemmelser for teknisk, 20 % lavspændingsinstallationer lavspændingsmateriel dimensionering af lavspændingsinstallationer el-produktion og transmissionsanlæg distributionsanlæg, højspænding distributionsanlæg, lavspænding --------------------------------------------------------------------- styrings- og styrings- og interfaceteknik regulerings- pneumatik teknisk, 20% programmerbare styringer reguleringsprincipper og -teori typiske processer optimering instrumentering og kalibrering --------------------------------------------------------------------- virksomheds- økonomi teknisk, 5% ledelse organisation og arbejdsret kvalitetsstyring --------------------------------------------------------------------- Trin 3 Stærkstrømstekniker --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- styrings- og komplekse programmerbare styringer regulerings- dataopsamling og procesovervågning teknisk, 75% reguleringsteknik datamatbaseret regulering idriftsætning, regulering --------------------------------------------------------------------- virksomheds- økonomi teknisk, 25% ledelse driftsteknik --------------------------------------------------------------------- Trin 3 Elinstallatør --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- forsynings- regler og bestemmelser for høj- og og installations- lavspændingsinstallationer teknisk, 100% materiel for lavspændingsinstallationer dimensionering af lavspændingsinstallationer primære og sekundære højspændingsinstallationer andre installationer dokumentation dimensionering af el-varmeanlæg dimensionering af belysningsanlæg fasekompensering elektrisk støj anlæg til el-produktion og transmission distributionsanlæg, højspænding distributionsanlæg, lavspænding ---------------------------------------------------------------------

  1. afsnit

Undervisningsmål

Trin 1 og 2

Alment fagområde

Matematik

Målet er, at den studerende kan 1. anvende de grundlæggende regneregler, bogstavregning, reduktioner, operativhierarkiet og sammensatte beregninger, 2. løse de i stærkstrømsteknikken almindeligt forekommende lineære og ikke lineære ligninger, 3. løse uligheder af 1. orden med en ubekendt, 4. gennemføre en fortegnsdiskussion, 5. regne med potenser og rødder med hel eller bruden eksponent og med vilkårligt fortegn på eksponenten, 6. omskrive en vilkårlig rodstørrelse til en potens og omvendt, 7. beskrive en funktion matematisk og grafisk og kende terminologien inden for dette område, 8. kende og løse de i stærkstrømsteknikken almindeligt forekommende eksponentielle og logaritmiske ligninger, 9. konstruere koordinatsystemer med logaritmiske akser,

  1. løse relevante praktiske geometriske opgaver indenfor de stærkstrømstekniske områder,
  1. anvende de vigtigste trigonometriske og omvendte trigonometriske funktioner,
  1. løse trigonometriske grundligninger,
  1. udføre trekantberegninger ved hjælp af de trigonometriske relationer,
  1. anvende trigonometrien ved sammensætning af vektorer,
  1. sammensætte vektorer grafisk og analytisk,
  1. udføre beregninger med komplekse tal på kredsløb med reaktive komponenter og på sammensatte kredsløb,
  1. orienteres om ligninger af 2. grad med komplekse rødder,
  1. udføre differentiation på de i stærkstrømsteknikken almindeligt forekommende funktioner,
  1. bestemme koordinaterne til lokale maximum- og minimumpunkter,
  1. udføre integration på de i stærkstrømsteknikken almindeligt forekommende funktioner,
  1. beregne middel- og effektivværdier, og
  1. løse førsteordens differentialligninger med konstante koefficienter.

Naturlære

Målet er, at den studerende kan løse relevante, praktiske opgaver ved anvendelse af

  1. SI-systemet,
  1. de fysiske love for tilstandsændringer, herunder materialers termiske egenskaber,
  1. fysiske love for lineær og roterende bevægelse, herunder acceleration, Newtons love og friktion under hvile og bevægelse, og
  1. beregninger af statiske konstruktioner, herunder ved luftledningsanlæg og skinner.

Datamatik

Målet er, at den studerende kan

  1. sammenkoble og betjene det datamatiske system og perifere enheder,
  1. beskrive forskellige lagertyper, deres anvendelse og opbygning,
  1. anvende operativsystemets elementære kommandoer,
  1. beskrive datamatens programmels hierarki og
  1. opbygge et program i et højniveausprog ud fra en given teknisk matematisk opgave.

Fremmedsprog (engelsk)

Målet er, at den studerende kan læse og forstå engelsksproget teknisk litteratur.

Elektroteknisk fagområde

Jævnstrømsteori

Målet er, at den studerende kan

  1. beregne strøm, spænding og resistens i elektriske kredsløb,
  1. beregne den i kredsløbet afsatte effekt,
  1. beregne resistansers temperaturafhængighed,
  1. beregne elektriske kredsløb ved anvendelse af Kirchoffs love og superpositionsloven, og
  1. kommunikere og løse relevante skriftlige opgaver inden for roterende maskiner

Vekselstrømsteori

Målet er, at den studerende kan

  1. beregne strøm, spænding, impedans, resistans og reaktans i vekselstrømskredsløb,
  1. beregne den i kredsløbet afsatte effekt og
  1. kommunikere og løse relevante skriftlige opgaver inden for vekselstrømsmaskiner, transformere, ledningsnet m.m.

Elementer i grundlæggende elektroteknik

Målet er, at den studerende

  1. gennem viden om atomfysik og ledningsprocesser kan kommunikere inden for relevante fagområder,
  1. kan anvende de elektriske og magnetiske feltteorier i relevante tekniske arbejdsopgaver,
  1. kan genkende statisk elektricitet og metoder til reduktion heraf, og
  1. kan anvende viden om elektrokemiske processer i relevante praktiske problemløsninger og afbøde processernes skadevirkninger.

Anvendt måleteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. vurdere, udvælge og anvende instrumenter til en given opgave,
  1. gøre rede for instrumenternes målenøjagtighed,
  1. gøre rede for instrumenternes belastningsmæssige betydning,
  1. opbygge måleopstillinger i laboratorium,
  1. udføre relevante målinger på opstillingen og
  1. udarbejde dokumentationsrapport for forsøg.

Jævnstrømsmaskiner

Målet er, at den studerende kan

  1. udvælge, installere og idriftsætte jævnstrømsmotorer,
  1. udvælge og dimensionere passende igangsætnings- og reguleringsudstyr, og
  1. genkende jævnstrømsmaskinens egenskaber ved generatordrift.

Vekselstrømsmaskiner

Målet er, at den studerende

  1. for generatorer kan foretage beregninger på grundlag af opgivne data, deltage i projektering og idriftsættelse og forestå drift, og
  1. for motorer kan foretage beregninger på grundlag af opgivne data, udvælge motor for konkret opgave, installere og idriftsætte motoren og kontrollere under drift, og udvælge og tilslutte passende udstyr for hastighedsregulering.

Transformere

Målet er, at den studerende kan

  1. foretage beregninger på grundlag af opgivne data,
  1. deltage i projektering, installation, idriftsættelse og vedligehold af krafttransformere, og
  1. udvælge, installere og idriftsætte mindre transformere for andre formål, herunder svejse-, »neon«- og oliefyrstransformere og transformere for ensretterudstyr.

Belysning

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for baggrunden for de i lystekniske normer anvendte kvalitetsmål og de lystekniske grundbegreber, love og enheder og anvende disse ved enkle beregninger,
  1. foretage simple lystekniske målinger og bedømme forskellige instrumenters kvalitet og egnethed til løsning af en given opgave,
  1. gøre rede for lyskilders elektriske og lystekniske egenskaber og vælge en egnet lyskilde til en given anvendelse,
  1. gøre rede for de generelle krav til armaturers lystekniske, elektriske og mekaniske egenskaber og vælge et egnet armatur til en given anvendelse,
  1. projektere enkle indendørs belysningsanlæg efter NB-metoden og beregne blændingstal,
  1. beregne enkle udendørs belysningsanlæg ved anvendelse af afstandsloven,
  1. anvende færdige edb-programmer ved projektering af belysningsanlæg og
  1. konstatere elementære fejl ved udformningen af belysningsanlæg.

Forsynings- og installationsteknisk fagområde

Lavspændingsinstallationers opbygning og dokumentation

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for den principielle opbygning og
  1. anvende DS til dokumentation.

Regler og bestemmelser for lavspændingsinstallationer

Målet er, at den studerende kan

  1. anvende de grundlæggende bestemmelser for elektriske installationer og regulativer,
  1. medvirke ved dimensionering og
  1. medvirke ved valg af materiel.

Lavspændingsmateriel

Målet er, at den studerende kan medvirke ved

  1. udvælgelse af lednings- og montagemateriel til mindre og ukomplicerede installationer,
  1. valg af materiel ved projektering og udførelse af lavspændingsinstallationer, og
  1. fastsættelse af driftskategori for afbrydere og kontaktorer.

Dimensionering af lavspændingsinstallationer

Målet er, at den studerende

  1. kan medvirke ved dimensionering af lavspændingsinstallationer, herunder tage hensyn til spændingsfald og kortslutning, og
  1. orienteres om tavledimensionering og opbygning og produktion af elmateriel og apparater, herunder kvalitetskontrol og afprøvning.

El-produktion og transmissionsanlæg

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for energitransmission,
  1. gøre rede for stærkstrømsreglementet vedrørende bestemmelser for el-produktion og drift af el-produktionsanlæg, og
  1. genkende netopbygningen på tegninger og lignende.

Distributionsanlæg, højspænding

Målet er, at den studerende kan medvirke ved projektering af distributionsanlæg.

Distributionsanlæg, lavspænding

Målet er, at den studerende

  1. kan medvirke ved projektering af lavspændingsnet og
  1. orienteres om stærkstrømsreglementets bestemmelser for lavspændingsluftledning.

Styrings- og reguleringsteknisk fagområde

Styrings- og interfaceteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. bearbejde problemstillinger, vælge og opstille specifikationer til effektelektronik og foretage målinger til kontrol af funktion og specifikationer,
  1. bearbejde problemstillinger med hensyn til tilpasning mellem styringsanlægget og effektelektronikken på en sådan måde, at stor driftsstabilitet opnås, og
  1. anvende viden om aftastere og interface og dermed vælge relevant måleudstyr og interface til en given styringsopgave.

Pneumatik

Målet er, at den studerende kan

  1. foretage valg af komponenter til en given opgave og installere dem,
  1. foretage valg af kompressor og projektere trykluftinstallationer og luftbehandlingsudstyr,
  1. projektere mindre pneumatiske og elpneumatiske styringer og installere og idriftsætte sådanne anlæg,
  1. foretage dokumentation af mindre pneumatiske og elpneumatiske styringer i henhold til DS og installere og idriftsætte ud fra dokumentation,
  1. overholde gældende regler og bestemmelser ved konstruktion, installation og reparation af anlæg, og
  1. drage sammenligninger mellem pneumatiske og hydrauliske styringer.

Programmerbare styringer

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for almindeligt anvendte fagudtryk, der indgår i procesbeskrivelser, og de i styringsteknikken mest anvendte koder,
  1. omregne mellem og anvende talsystemer, og anvende viden om almindelige reduktionsmetoder for logikkredsløb til løsning af mindre styringsopgaver,
  1. anvende viden om de i styringsteknikken anvendte logikmoduler til opbygning og dokumentation af kombinatorisk og sekventiel logik i programmerbare styresystemer,
  1. vælge et passende styresystem og løse en mindre styringsopgave ud fra en given procesbeskrivelse,
  1. vælge mellem og udføre forskellige dokumentationsformer, og
  1. fejlfinde, ændre og udbygge mindre styringer ved hjælp af manualer og dokumentation.

Reguleringsprincipper og -teori

Målet er, at den studerende kan

  1. udvælge og dimensionere reguleringsudstyr til en given opgave ved industrielle procesreguleringsanlæg, og
  1. indregulere og optimere et industrielt procesreguleringsanlæg ud fra en procesanalyse.

Typiske processer

Målet er, at den studerende kan

  1. løse almindeligt forekommende problemer i forbindelse med reguleringsanlæg for niveau, tryk, flow, temperatur, omdrejningstal og position, og
  1. bestemme reguleringstekniske værdier til hjælp for indregulering af et procesanlæg, fejlfinding m.v. ved brug af egnet analysemetode.

Optimering

Målet er, at den studerende ved brug af Ib Holm Nielsens og Ziegler Nichols reguleringsmetoder og trinresponsregulering kan indstille reguleringsparametrene P, I og D ved hjælp af målinger på industrielle procesreguleringsanlæg.

Instrumentering og kalibrering

Målet er, at den studerende kan

  1. udvælge, installere og vedligeholde transmittere,
  1. udvælge, installere og vedligeholde signalomsættere,
  1. vurdere og udvælge lineariseringsenheder,
  1. beregne, vurdere, udvælge, installere, idriftsætte og fejlfinde på reguleringsventiler,
  1. dimensionere, udvælge, installere, idriftsætte og fejlfinde på reguleringsudstyr for elektromotorer,
  1. vurdere, udvælge, installere og idriftsætte regulatorer, og
  1. kalibrere nulpunkt, forstærkning og linearitet på transmittere, signalomsættere, reguleringsventiler, positionerere, skrivere og øvrigt almindeligt forekommende instrumenteringsudrustning.

Virksomhedsteknisk fagområde

Økonomi

Målet er, at den studerende med kendskab til regnskaber, omkostninger, kalkulation, analyser og investering kan medvirke ved løsning af driftstekniske opgaver.

Ledelse

Målet er, at den studerende ved en forståelse af sin egen og andres adfærd og ved anvendelse af forskellige kommunikationsteknikker kan løse opgaver i sit daglige arbejde på en sådan måde, at størst mulig forståelse opnås.

Organisation og arbejdsret

Målet er, at den studerende orienteres om

  1. ide og målformulering, formel organisation og virksomhedens styringsprocesser, og
  1. arbejdsretten og den inden for branchen relevante lovgivning, hovedaftalen og overenskomst.

Kvalitetsstyring

Målet er, at den studerende med kendskab til kvalitetsstyringsteknikker kan medvirke ved kvalitetssikring.

  1. afsnit

Undervisningsmål

Trin 3

Specialet stærkstrømstekniker

Styrings- og reguleringsteknisk fagområde

Komplekse programmerbare systemer

Målet er, at den studerende kan

  1. beskrive løsninger i forbindelse med mikroprocessorens opbygning og struktur til styringstekniske opgaver,
  1. beskrive løsninger i forbindelse med valg af hardware til en given styringsopgave,
  1. anvende viden om strukturering til at nedbryde en større styringsopgave i delprocesser og opbygge et modulhierarki,
  1. anvende viden om systemsoftware til udarbejdelse af et større struktureret program,
  1. anvende viden om gældende standarder til dokumentation af et større styresystem og
  1. anvende viden om komplekse styringer til idriftsættelse og fejlfinding ved hjælp af dertil hørende dokumentation.

Dataopsamling og procesovervågning

Målet er, at den studerende kan

  1. programmere farvegrafisk overvågning, herunder operatørtastatur,
  1. definere processorkort og programmere disse til flerprocessordrift, og
  1. sammensætte programmerbare styringer til kommunikation og implementere software til styring af denne kommunikation.

Reguleringsteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. opsplitte et givet system i reguleringstekniske funktionsblokke,
  1. analysere funktionsblokke således, at systemets stabilitet og totale overføringsfunktion kan beregnes, og
  1. definere og formulere en optimal model for et reguleringsteknisk system på baggrund af en analyse.

Datamatbaseret regulering

Målet er, at den studerende kan

  1. beskrive løsninger i forbindelse med valg af passende reguleringssystem til en given opgave og vælge reguleringssystem,
  1. anvende en analytisk metode på datamatbaseret program til en større reguleringsproces ved hjælp af systemsoftware og
  1. anvende viden om dokumentation til større reguleringssystemer ved hjælp af gældende standarder.

Idriftsætning, regulering

Målet er, at den studerende kan

  1. bearbejde problemstillinger i forbindelse med tilpasning af procescontroller til en given opgave,
  1. optimere en reguleringsproces ved hjælp af beregnede parametre,
  1. gøre rede for almindelige støjproblemer, der kan opstå i et industrielt miljø og beskrive grundlæggende metoder til afhjælpning af dem, og
  1. bearbejde problemstillinger i forbindelse med simulering og fejlfinding på en større reguleringsproces.

Virksomhedsteknisk fagområde

Økonomi

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for principperne i det interne regnskab, tilbudsgivning og budgettering,
  1. udarbejde tilbud og
  1. udføre tekniske og økonomiske konsekvensberegninger i forbindelse med valg af komponenter og systemer.

Ledelse

Målet er, at den studerende med kendskab til jobtræning, personlig planlægning, ledelse og projektstyring kan medvirke ved den daglige ledelse af et personale.

Driftsteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. løse opgaver i forbindelse med anlægsstyring, produktionsstyring og kvalitetsstyring, og
  1. medvirke ved analyse af driftstekniske problemstillinger.

Specialet elinstallatør

Forsynings- og installationsteknisk fagområde

Regler og bestemmelser for høj- og lavspændingsinstallationer

Målet er, at den studerende kan påtage sig ansvaret for

  1. projektering, opbygning, udvidelser og vedligehold, og
  1. tilsyn og eftersyn af installationer.

Materiel for lavspændingsinstallationer

Målet er, at den studerende kan påtage sig ansvaret ved valg af materiel.

Dimensionering af lavspændingsinstallationer

Målet er, at den studerende kan påtage sig ansvaret for dimensionering af lavspændingsinstallationer.

Primære og sekundære højspændingsinstallationer

Målet er, at den studerende kan påtage sig ansvaret for

  1. projektering og udførelse, og
  1. vedligehold, tilsyn og eftersyn.

Andre installationer

Målet er, at den studerende kan påtage sig ansvaret for

  1. projektering og udførelse, og
  1. vedligehold, tilsyn og eftersyn.

Dokumentation

Målet er, at den studerende kan anvende CAD til dokumentation.

Dimensionering af el-varmeanlæg

Målet er, at den studerende kan påtage sig ansvaret for

  1. valg af varmekilde,
  1. projektering af mindre varmeanlæg og
  1. udførelse, vedligehold, tilsyn og eftersyn af varmeanlæg.

Dimensionering af belysningsanlæg

Målet er, at den studerende kan påtage sig ansvaret for

  1. projektering af almindeligt forekommende beslysningsanlæg og
  1. udførelse, vedligehold, tilsyn og eftersyn af belysningsanlæg.

Fasekompensering

Målet er, at den studerende kan påtage sig ansvaret for dimensionering, udførelse og idriftsættelse af fasekompensering.

Elektrisk støj

Målet er, at den studerende ved projektering kan tage hensyn til støj, der kan være til gene for styrekredse og lignende.

Anlæg til el-produktion og transmission

Målet er, at den studerende kan

  1. deltage i relæbestykning og
  1. medvirke ved projektering af transmissionsanlæg.

Distributionsanlæg, højspænding

Målet er, at den studerende kan påtage sig ansvaret for planlægning, dimensionering, udførelse, vedligehold og drift.

Distributionsanlæg, lavspænding

Målet er, at den studerende kan påtage sig ansvaret for planlægning, dimensionering, udførelse, vedligehold og drift.

Bilag 2

Bekendtgørelse om uddannelsen til stærkstrømstekniker og elinstallatør

  1. december 1992

BEDØMMELSESPLAN UDDANNELSEN TIL STÆRKSTRØMSTEKNIKER OG ELINSTALLATØR

  1. Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser m.v.

Efter trin 2: Fælles for begge specialer

--------------------------------------------------------------------- Prøveform Uddannelsesplanens emner, og varighed Prøve i der kan indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- mundtlig engelsk fremmedsprog (engelsk) prøve, 20 min. --------------------------------------------------------------------- mundtlig virksomheds- økonomi prøve, teknik ledelse 20 min. organisation og arbejdsret kvalitetsstyring ------------------------------------- kursus- forsynings- og lavspændingsinstallationers arbejder, installations- opbygning og dokumentation 100 timer teknik regler og bestemmelser for lavspændingsinstallationer lavspændingsmateriel dimensionering af lavspæn- dingsinstallationer el-produktion og transmis- sionsanlæg distribution, højspænding distribution, lavspænding --------------------------------------------------------------------- skriftlig forsynings- og jævnstrømsteori prøve, installations- vekselstrømsteori 4 timer teknik elementer i grundlæggende elektroteknik anvendt måleteknik jævnstrømsmaskiner vekselstrømsmaskiner transformere belysning matematik naturlære datamatik --------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: Stærkstrømstekniker --------------------------------------------------------------------- kursus styrings- og styrings- og interfaceteknik arbejder, regulerings- pneumatik 120 timer teknik programmerbare styringer reguleringsprincipper og - teori typiske processer optimering -------------------------------------- skriftlig styrings- og instrumentering og kalibrering prøve regulerings- komplekse programmerbare 4 timer teknik systemer dataopsamling og procesover- vågning reguleringsteknik datamatbaseret regulering idriftsætning, regulering jævnstrømsteori vekselstrømsteori elementer i grundlæggende elektroteknik anvendt måleteknik jævnstrømsmaskiner vekselstrømsmaskiner transformere belysning lavspændingsinstallationers opbygning og dokumentation regler og bestemmelser for lavspændingsinstallationer lavspændingsmateriel dimensionering af lavspæn- dingsinstallationer el-produktion og transmis- sionsanlæg distributionsanlæg, højspænding distributionsanlæg, lavspænding matematik naturlære datamatik --------------------------------------------------------------------- kursus- virksomheds- økonomi arbejder, teknik ledelse 50 timer driftsteknik -------------------------------------- skriftlig virksomheds- prøve, teknik 4 timer -------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 240 timer, projekt og mundtlig prøve, 30 min. --------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: Elinstallatør --------------------------------------------------------------------- skriftlig forsynings- lavspændingsinstallationers prøve og installations- opbygning og dokumentation 6 timer teknik I regler og bestemmelser for lavspændingsmateriel dimensionering af lavspænd- ingsinstallationer el-produktion og transmis- sionsanlæg distribution, højspænding distribution, lavspænding regler og bestemmelser for høj- og lavspændings- installationer materiel for lavspændings- installationer -------------------------------------- mundtlig forsynings- dimensionering af lavspænd- prøve, og installations- ingsinstallationer 20 min. teknik I primære og sekundære højspænd- ingsinstallationer andre installationer dokumentation dimensionering af el-varmeanlæg dimensionering af belysnings- anlæg fasekompensering elektrisk støj anlæg til el-produktion og transmission distributionsanlæg, højspænding distributionsanlæg, lavspænding -------------------------------------- skriftlig forsynings- jævnstrømsteori prøve, og installations- vekselstrømsteori 6 timer teknik II elementer i grundlæggende elektroteknik anvendt måleteknik jævnstrømsmaskiner vekselstrømsmaskiner transformere belysning styrings- og interfaceteknik pneumatik -------------------------------------- mundtlig forsynings- programmerbare styringer prøve, og installations- reguleringsprincipper og 20 min. teknik II -teori typiske processer optimering instrumentering og kalibrering matematik naturlære datamatik --------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 240 timer, projekt og mundtlig prøve, 30 min. ---------------------------------------------------------------------

  1. Opgaver

0pgaver til brug ved prøverne efter trin 2 og i stærkstrømsteknikerspecialet stilles af skolen.

0pgaver til brug ved de skriftlige og mundtlige prøver i elinstallatørspecialet godkendes af Elektricitetsrådet og stilles af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

  1. Bedømmelse

Projektet og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og en censor.

  1. Eksamenskarakterer

Ved beregningen af eksamenskaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskarakteren indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hvert kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter.

Karakterskema

--------------------------------------------------------------------- Stærkstrøms- Kommu- Teknisk Stærk- Arbejds- tekniker nikation dokumen- strøms- ledelse tation projekte- ring og -dimen- sionering --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) --------------------- Vægtfaktor (F) --------------------- Bedømmelses- karakter(B) ------------------- Prøveform ----------------- Efter trin 2: Fremmed- sprog M 0,7 Virksomheds- teknik M 0,3 0,4 Forsynings- K 0,3 0,3 og installa- tionsteknik S 0,4 Efter trin 3: Styrings- og K 0,3 regulerings- teknik S 0,3 Virksomheds- K 0,3 teknik S Afslutnings- projekt P/M 0,4 0,3 --------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 1,0 Eksamenskarakter K: kursusarbejder S: skriftlig prøve P: projekt M: mundtlig prøve --------------------------------------------------------------------- Stærkstrøms- Teknisk Produk- Styrings- Afslut- tekniker økonomisk tions- og regule- nings- vurdering tilrette- ringstek- projekt og udvæl- læggelse nisk udvik- -dimen- sionering --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) --------------------- Vægtfaktor (F) --------------------- Bedømmelses- karakter(B) --------------------- Prøveform --------------------- Efter trin 2: Fremmed- sprog M Virksomheds- teknik M Forsynings- K og installa- tionsteknik S 0,3 Efter trin 3: Styrings- og K 0,3 regulerings- teknik S 0,4 Virksomheds- K 0,3 teknik S 0,4 0,4 Afslutnings- projekt P/M 0,3 0,3 0,3 1,0 --------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 1,0 Eksamenskarakter K: kursusarbejder S: skriftlig prøve P: projekt M: mundtlig prøve Karakteren skal være mindst 6, jf. § 12, stk. 2. Karakterskema -------------------------------------------------------------------- Elinstallatør Frem- Virk- Forsy- Forsy- med- somheds- nings- og nings- og sprog teknik installa- installa- tions- tions- teknik, teknik, trin 2 trin SI --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) ------------------------ Vægtfaktor (F) ------------------------ Bedømmelseskarakter (B) ------------------------ Prøveform ------------------------ Efter trin 2: Fremmedsprog M 1,0 Virksomheds- teknik M 1,0 Forsynings- og K 0,5 installations- teknik S 0,5 Efter trin 3: Forsynings- I S 1,0 og installa- tionsteknik I M II S II M Afslutnings- projekt P/M --------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 1,0 --------------------------------------------------------------------- Eksamenskarakter --------------------------------------------------------------------- K: kursusarbejder S: skriftlig prøve P: projekt M: mundtlig prøve Karakterernes sum skal være mindst 12, jf. § 12, stk. 3. -------------------------------------------------------------------- Elinstallatør Forsy- Forsy- Forsy- Afslut- nings- og nings- og nings- og nings- installa- installa- installa- projekt tions- tions- tions teknik, teknik, teknik MI SII MII --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) ------------------------ Vægtfaktor (F) ------------------------ Bedømmelseskarakter (B) ----------------------- Prøveform ----------------------- Efter trin 2: Fremmedsprog M Virksomheds- teknik M Forsynings- og K installations- teknik S Efter trin 3: Forsynings- I S og installa- tionsteknik I M 1,0 II S 1,0 II M 1,0 Afslutnings- projekt P/M 1,0 --------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 1,0 --------------------------------------------------------------------- Eksamenskarakter ---------------------------------------------------------------------

K: kursusarbejder S: skriftlig prøve P: projekt M: mundtlig prøve

Karakterernes sum skal være mindst 12, jf. § 12, stk. 3.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992