TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mejeriteknikeruddannelsen

BEK nr 1162 af 15/12/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Uddannelsen varer 1 år som heltidsuddannelse og består af 2 trin på hver 6 måneder. I trin 2 gennemfører de studerende et afslutningsprojekt inden for et valgt specialområde.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen til mejeritekniker skal den studerende

  1. selvstændigt eller i samarbejde med andre kunne forestå produktion af mælkeprodukter,
  1. i forbindelse med produktion kunne udøve drifts- og proceskontrol,
  1. kunne medvirke ved procesteknisk og produktteknologisk udvikling, og
  1. kunne deltage i ledelsesmæssige funktioner og driftsøkonomiske beslutninger.

§ 3

Uddannelsen indeholder:

  1. Alment fagområde med emner inden for statistik, informationsteknologi, mikrobiologi, kemi og engelsk.
  1. Mejeriteknologisk fagområde med emner inden for konsummælksprodukter og produkter fremstillet på basis af mælk som ost, smør og konserves.
  1. Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for produktionsforhold, økonomi og organisation.
  1. Valgfag.

§ 4

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 4 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2

Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser

Adgangsbetingelser

§ 5

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har

  1. gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre mejeriteknikeruddannelsen,
  1. gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller
  1. et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.
Stk. 2

Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med matematik, fysik, kemi og mikrobiologi/bioteknologi på grundfagsniveau.

§ 6

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har

  1. gennemført teknikfaget procesteknik på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau,
  1. gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og
  1. almene kundskaber på grundfagsniveau i matematik, fysik, kemi og mikrobiologi/bioteknologi.

§ 7

Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Undervisningen

Undervisningen

§ 8

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2

Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer

  1. sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller
  1. sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Eksamen

Eksamen

§ 9

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

§ 10

I eksamen indgår følgende karakterer:

  1. Kemi/mælkekemi. 1 karakter, der udtryk-ker, i hvilken grad den studerende kan anvende kendskab til almen, uorganisk og organisk kemi og mælkekemi i forbindelse med beregninger, analyser og produktion.
  1. Mikrobiologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for mikroorganismers systematik, opbygning, livsbetingelser og næringskrav og anvende denne viden i forbindelse med laboratoriearbejde og produktion af mælk og mælkeprodukter.
  1. Laboratorieteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for apparaturprincipper og laboratorieudstyr, vælge metode, gennemføre analyser, vurdere måleresultater og håndtere kemikalier og mikroorganismer sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt.
  1. Mejeriteknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan behandle teoretiske og praktiske opgaver i forbindelse med fremstilling af konsummælk, ost, iskrem, smør og mælkekonserves m.v.
  1. Driftsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan behandle problemstillinger i forbindelse med anvendelse af enhedsoperationer, maskiner, hjælpeudstyr, procesregulering, bygnings- og miljømæssige aspekter.
  1. Driftsøkonomi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan redegøre for en virksomheds regnskaber, omkostninger, indtægter, mælkeafregning og lønsomhed.
  1. Organisation og ledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for en virksomheds ide, mål, organisation, ledelse, samarbejde m.v.
  1. Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre og udarbejde de nødvendige dokumentationer.

§ 11

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 8 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 48.

Forsøg og dispensation

Forsøg og dispensation

§ 12

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Klageadgang

Klageadgang

§ 13

Klager over skolens afgørelser i hen-hold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2

Tilladelse til at gennemføre uddannelse af mejeriteknikere efter regler af 13. marts 1987 bortfalder.

Stk. 3

For studerende, der har begyndt uddannelsen før 1. januar 1993, kan skolen tilpasse valgfagenes omfang.

Stk. 4

Skolen kan indtil den 1. februar 1997 optage studerende, der inden den 1. januar 1993 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 15. december 1992, den 15. december 1992

/Bertel Haarder Merete Friberg/

Bilag 1

UDDANNELSESPLAN MEJERITEKNIKERUDDANNELSEN

Bekendtgørelse om mejeriteknikeruddannelsen15. december 1992

  1. afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projekter indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.

  1. afsnit

Emneoversigt

I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen, og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af uddannelsen, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt.

Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- alment, 40 % laboratorieteknik almen og uorganisk kemi organisk kemi mælkekemi mikrobiologi statistik informationsteknologi engelsk --------------------------------------------------------------------- mejeriteknologisk, 25 % ost konsummælk smør iskrem mælkekonserves --------------------------------------------------------------------- drifts- og virksomhedstek- miljø- og bygningsteknik nisk, 35 % processtyring maskinteknik driftsøkonomi organisation arbejdsledelse

--------------------------------------------------------------------~

Alment fagområde afsluttes efter trin 1.

  1. afsnit

Undervisningsmål

Alment fagområde

Laboratorieteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. planlægge, udføre, dokumentere, rapportere og vurdere eget arbejde i laboratoriet,
  1. udvise sikkerhedsmæssig korrekt adfærd, tilvejebringe og opretholde god orden i laboratoriet,
  1. foretage kemiteknisk prøvepreparation og reagensfremstilling,
  1. udvælge og anvende relevante kvalitative og kvantitative kemitekniske analyseteknikker,
  1. foretage justering, kalibrering, grundlæggende fejlsøgning og vedligehold af kemiteknisk laboratorieudstyr og -apparatur,
  1. udvælge og fremstille bakteriologiske dyrkningsmedier, der tilgodeser mikroorganismers krav til vækstbetingelser,
  1. udvælge og anvende forskellige metoder til sterilisation og desinfektion,
  1. udvælge og anvende forskellige mikrobiologiske standarder til brug ved kimtælling,
  1. anvende og redegøre for forskellige mikroskopiske teknikker og fremstille præparater hertil, og
  1. håndtere mikroorganismer sikkerhedsmæssigt forsvarligt og efter gældende regler.

Almen og uorganisk kemi

Målet er at den studerende kan

  1. opskrive og afstemme reaktionsskemaer for kemiske processer og anvende dem i forbindelse med støkiometriske beregninger,
  1. vurdere forbindelsernes fysiske og kemiske egenskaber ud fra deres opbygning, herunder polaritet, opløselighedsforhold og væskers blandbarhed,
  1. foretage beregninger på svage syrer, baser og bufferopløsninger,
  1. anvende syre/base-, redox- og fældningsreaktioner og komplexometriske reaktioner i forbindelse med analyser og projekter,
  1. anvende ligevægtbegrebet i forbindelse med beregning af ligevægtskonstanter,
  1. redegøre for sundheds- og miljørelevante grundstoffer og deres kemiske forbindelser, og
  1. anvende relevante nomenklaturregler.

Organisk kemi

Målet er at den studerende kan

  1. redegøre for opbygning og kemiske og fysiske egenskaber, der knytter sig til udvalgte organiske stoftyper,
  1. redegøre for og anvende forskellige reaktionstyper,
  1. redegøre for og anvende isomeriformer og nomenklaturregler, og
  1. redegøre for forekomst, opbygning, nedbrydning og kemiske og fysiske egenskaber for proteiner, kulhydrater og lipider.

Mælkekemi

Målet er, at den studerende

  1. kan redegøre for mælk og variation, opbygning og fysiske og kemiske egenskaber af de stoffer, der indgår i relation til proces- og produktkontrol,
  1. kan redegøre for principperne i de vigtigste analysemetoder i mælkekemien og vurdere analysemetoder og -resultater,
  1. orienteres om omdannelser i mælken og ændringer af mælkens næringsværdi ved varmebehandling.

Mikrobiologi

Målet er, at den studerende kan

  1. redegøre for bakteriers og svampes systematik,
  1. redegøre for bakteriecellens opbygning og cellebestanddelenes funktioner,
  1. redegøre for mikroorganismers livsbetingelser og næringskrav,
  1. redegøre for princippet i opbygningen og funktionerne af DNA og RNA,
  1. redegøre for grundlæggende principper og metoder inden for gensplejsning,
  1. redegøre for enzymer og enzymprocesser,
  1. redegøre for almindeligt forekommende mikroorganismer, sygdomsbakterier og virus med relevans til mælkeproduktion og mælkeprodukter,
  1. redegøre for bakteriofagers forekomst, betydning og bekæmpelse i forbindelse med fremstilling af mælkeproduktioner, og
  1. behandle og løse teoretiske og praktiske, bakteriologiske problemer i forbindelse med mælkeprodukters og beslægtede produkters fremstilling.

Statistik

Målet er, at den studerende kan

  1. beregne den absolutte og relative usikkerhed på måleresultater,
  1. beregne gennemsnit, spredning, standardafvigelse, og normalfordeling og opstille konfidensintervaller,
  1. opstille, gruppere og vurdere talmateriale og anvende det til grafiske formål, og
  1. udføre varians-, regressions- og korrelationsanalyser på måleresultater og vurdere analyserne.

Informationsteknologi

Målet er, at den studerende kan

  1. medvirke ved formulering af krav til edb-systemer og edb-udstyr,
  1. foretage dokumentation ved hjælp af tekstbehandling, regneark, grafik, databaser m.v.,
  1. udvise datadisciplin,
  1. søge information i databaser og
  1. medvirke ved opkobling af måleudstyr ved dataopsamling.

Engelsk

Målet er, at den studerende kan

  1. forstå og udtrykke sig mundtligt og skriftligt på engelsk om faglige emner,
  1. udarbejde en arbejdsinstruktion på dansk ud fra en engelsk manual,
  1. anvende engelsksprogede manualer, artikler og standarder, og
  1. skrive et resume på engelsk af en faglig tekst.

Mejeriteknologisk fagområde

Ost

Målet er, at den studerende kan

  1. behandle og løse teoretiske og praktiske problemer inden for ostefremstilling,
  1. udvikle og tilpasse relevante osteprocesparametre, og
  1. optimere osteprocesserne.

Konsummælk

Målet er, at den studerende kan

  1. behandle og løse teoretiske og praktiske problemer inden for fremstilling af konsummælkprodukter, og
  1. udvikle, tilpasse og optimere fremstillingsparametre i forbindelse med fremstilling af konsummælkprodukter.

Smør

Målet er, at den studerende kan

  1. behandle og løse teoretiske og praktiske problemer inden for smørfremstilling,
  1. udvikle og tilpasse relevante smørprocesparametre og optimere smørfremstillingsprocesserne,
  1. redegøre for teorierne om flødens afkølings- og temperaturbehandling,
  1. redegøre for flødens syrning,
  1. redegøre for kærningsteorien og smørfremstillingsmetoder,
  1. redegøre for smørrets kvalitetsegenskaber, opbevaring og holdbarhed, og
  1. redegøre for fedtfraktionering og specielle smørtyper.

Iskrem

Målet er, at den studerende kan

  1. behandle og løse teoretiske og praktiske problemer inden for iskremfremstilling, og
  1. udvikle, tilpasse og optimere fremstillingsparametre i forbindelse med fremstilling af iskremprodukter.

Mælkekonserves

Målet er, at den studerende

  1. får kendskab til opbygning og virkemåde af udstyr, der anvendes ved produktion af mælkekonserves,
  1. kan standardisere råvarer til mælkekonservesproduktion og rekombinering,
  1. får kendskab til og forståelse af de kemiske, fysiske og bakteriologiske faktorer ved produktion af mælkekonserves,
  1. får teoretisk og praktisk kendskab til rekombinering,
  1. får kendskab til og forståelse af de forskellige forhold ved steriliseringsprocesser, herunder beregning og vurdering af steriliseringseffekten, og
  1. får kendskab til produkternes anvendelsesområder.

Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde

Miljø- og bygningsteknik

Målet er, at den studerende

  1. kan deltage i virksomhedens projektorganisation i forbindelse med om- og tilbygninger,
  1. kan medvirke ved formulering af generelle krav til funktionel indretning af mejeribygninger,
  1. får indsigt i indeklimatiske forhold og isolering,
  1. kan fremstille, vurdere og anvende funktions- og maskinudnyttelsesdiagrammer,
  1. har kendskab til lovgivning om miljøbeskyttelse,
  1. kan medvirke ved indførelse og vedligehold af spildbegrænsende foranstaltninger, rensemetoder for spildevand og bortskaffelse af spildevand,
  1. får viden om luftens forurening og behandling,
  1. kan redegøre for lyd- og støjforhold, og
  1. kan håndtere og bortskaffe kemikalier i overensstemmelse med gældende regler.

Processtyring

Målet er, at den studerende

  1. får kendskab til operativsystemer,
  1. kan opstille krav og problemformulering til styring af simple processer,
  1. kan fremstille og afprøve programmer til styring af processer ved hjælp af PLC,
  1. kender til komponenter inden for processtyring og kan vælge udstyr til relevante processer,
  1. kender principperne for P-, I- og D-regulering,
  1. kan redegøre for indstilling af en valgt regulator,
  1. kan redegøre for anvendte metoder til kalibrering af målere og instrumenter, og
  1. kender til procesovervågning og dataopsamling via PC.

Maskinteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. redegøre for forskellige ventilers funktion, anvendelse og styring,
  1. redegøre for grundprincipper i elektronik,
  1. udvælge egnede følere til valgte registreringer,
  1. redegøre for anlæg til produktion af damp og varmt vand,
  1. redegøre for anlæg til køling af mælk og mælkeprodukter,
  1. redegøre for krav til og produktion af trykluft,
  1. redegøre for pumpers konstruktion og funktion, og beregning af pumpers modtryk i produktionsanlæg og vælge egnet pumpetype, og
  1. redegøre for anlæg og udstyr til behandling af mælk og produktion af mælkeprodukter.

Driftsøkonomi

Målet er, at den studerende kan

  1. redegøre for en virksomheds aktiver og passiver og finansieringsforhold,
  1. redegøre for en virksomheds omkostningsstruktur og mejeriers enkelte omkostningsposter og deres registrering,
  1. forstå markedets opdeling og konkurrenceforhold samt EF-markedsordningen for mælk og mejeriprodukter,
  1. redegøre for afsætning af mejeriprodukter,
  1. anvende de forskellige kalkulationsmetoder til opgørelse af driftsresultater,
  1. forstå budgetlægning og -opfølgning,
  1. opstille mængdebalance og svindkontrol for et mejeri,
  1. redegøre for mælkens afregning til mælkeproducenten,
  1. opstille de faktorer, der har indflydelse på produktudbyttet af mejeriprodukter,
  1. foretage beregning af de enkelte mejeriprodukters udbytte og kontrol hermed, og
  1. beregne og sammenligne lønsomhed ved alternativ produktion.

Organisation

Målet er, at den studerende kan

  1. forstå virksomheden som et åbent dynamisk system, hvorunder omgivelser og interessegrupper spiller en aktiv rolle,
  1. forstå grundlaget for opstilling af en virksomheds ide og fastlægning, tilpasning og ændring af virksomhedens mål,
  1. medvirke til at opbygge en virksomheds organisationsplan under givne forudsætninger,
  1. redegøre for faktorer, der påvirker opbygningen af en virksomhedsorganisation, og for redskaber til beskrivelse af den,
  1. redegøre for styring af virksomheden gennem planlægning, beslutninger, information og kontrol, og
  1. forstå, hvordan ændringer i virksomhedens omgivelser og interne ændringer kan medføre tilpasning ved organisationsudvikling.

Arbejdsledelse

Målet er, at den studerende

  1. får kendskab til personlighedens dannelse og udvikling, de menneskelige drivkræfter og forhold, der kan fremme eller hæmme den personlige udviklingsproces,
  1. kan redegøre for det sociale samspil mellem mennesker og effektiv kommunikation som middel til at styrke det indbyrdes sociale samspil,
  1. kan redegøre for metoder og virkemidler, som ledelsen kan tage i anvendelse for at analysere og påvirke medarbejdernes motivation,
  1. kan redegøre for forudsætninger, principper og konsekvenser, der er forbundet med at fremme arbejdseffektiviteten gennem jobudformning og medarbejderudvikling,
  1. kan redegøre for forskellige ledertyper, lederopgaver, lederholdning og ledelsesformer og for lederens værktøjer, og
  1. får kendskab til de lovbestemte og aftalebestemte rammer for personaleledelse.

Bilag 2

Bekendtgørelse om mejeriteknikeruddannelsen

  1. december 1992

BEDØMMELSESPLAN MEJERITEKNIKERTEKNIKERUDDANNELSEN

  1. Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget et lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser m.v.

Efter trin 1

Prøveform og Prøve i Emner, der kan indgå i prøven varighed --------------------------------------------------------------------- skriftlig prøve, kemi/mælkekemi laboratorieteknik 4 timer almen og uorganisk kemi organisk kemi mælkekemi statistik --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, mikrobiologi laboratorieteknik 30 min. mikrobiologi --------------------------------------------------------------------- Efter trin 2 --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, laboratorieteknik laboratorieteknik 180 timer almen og uorganisk kemi organisk kemi mælkekemi mikrobiologi statistik --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, mejeriteknologi ost 30 min. konsummælk smør iskrem mælkekonserves mælkekemi --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, bygnings- og miljø- og bygningsteknik 40 timer maskinteknik processtyring --------------------------------------- maskinteknik skriftlig prøve, bygnings- og informationsteknologi 4 timer maskinteknik --------------------------------------------------------------------- skriftlig prøve, driftsøkonomi driftsøkonomi 4 timer --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, organisation organisation 30 min. og ledelse arbejdsledelse --------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 200 timer, og projekt mundtlig prøve, 30 min.

  1. Opgaver

Opgaver til brug ved de skriftlige prøver stilles af skolen.

  1. Bedømmelse

Projektet og den tilknyttede mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf den ene skal være fra erhvervslivet.

  1. Eksamenskarakterer

Ved beregning af eksamenskaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskaraktererne indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hver kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter.

Karakterskema

Mejeritekniker- Kemi/ Mikro- Laborato- Mejeri- uddannelsen mælke- biologi rieteknik teknologi --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) ------------------------ Faktor (F) ------------------------ Bedømmelseskarakter (B) ----------------------- Prøveform -------------------- Efter trin 1: Kemi/mælkekemi S 1,0 Mikrobiologi M 1,0 Efter trin 2: Laboratorieteknik K 1,0 Mejeriteknologi M 1,0 Bygnings- og K maskinteknik S Driftsøkonomi S Organisation og ledelse M Afslutningsprojekt P/M --------------------------------------------------------------------- Sum --------------------------------------------------------------------- Eksamenskarakter K: kursusarbejder M: mundtlig prøve S: skriftlig prøve P: projekt --------------------------------------------------------------------- Mejeritekniker- Bygnings- og Drifts- Organi- Afslut- uddannelsen maskin- økonomi sation og nings- teknik ledelse projekt --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) ------------------------ Faktor (F) ------------------------ Bedømmelseskarakter (B) ----------------------- Prøveform -------------------- Efter trin 1: Kemi/mælkekemi S Mikrobiologi M Efter trin 2: Laboratorieteknik K Mejeriteknologi M Bygnings- og K 0,5 maskinteknik S 0,5 Driftsøkonomi S 1,0 Organisation og ledelse M 1,0 Afslutningsprojekt P/M 1,0

Sum

Eksamenskarakter

K: kursusarbejder M: mundtlig prøve S: skriftlig prøve P: projekt

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om mejeriteknikeruddannelsen | TheLawyer.sh