TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om varme-, ventilations- og sanitetsteknikeruddannelsen (vvs-teknikeruddannelsen) og gasteknikeruddannelsen

BEK nr 1176 af 16/12/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Vvs-teknikeruddannelsen varer 1 år som heltidsuddannelse og består af 2 trin på hver 6 måneder. I trin 2 indgår et afslutningsprojekt med hovedvægten på mindst 2 af de fagområder, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2, 3 og 4.

Stk. 2

Gasteknikeruddannelsen varer 6 måneder som heltidsuddannelse. I uddannelsen indgår et afslutningsprojekt inden for et valgt specialområde.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen til vvs-tekniker skal den studerende

  1. kunne løse projekterings-, dimensionerings- og driftstekniske opgaver i rådgivende og udførende virksomheder inden for vvs-området,
  1. have kvalifikationer på et videregående niveau og ved opgaveløsning kunne anvende tidssvarende tekniske metoder og økonomiske parametre og tage hensyn til relevant lovgivning,
  1. kunne udarbejde den nødvendige dokumentation og
  1. kunne arbejde individuelt og i grupper med enkeltstående opgaver og projekter.
Stk. 2

Ved afslutningen af uddannelsen til gastekniker skal den studerende

  1. kunne dimensionere og projektere ledningssystemer for N-gas- og F-gasforsyning af mindre sammenhængende områder, og tilrettelægge og lede regulerings- og lækagesøgningsopgaver og mindre kvalitetsstyrings- og kvalitetssikringsopgaver,
  1. kunne projektere og dimensionere gasinstallationer under 135 kW, udføre tilbudsgivning og varetage tilsyn med anlægsarbejder, og
  1. selvstændigt og i samarbejde med andre kunne projektere og dimensionere fyrings- og procesanlæg over 135 kW, herunder foretage fyringstekniske og anlægstekniske målinger og afprøvning og indregulering på forbrændings- og på anlægssiden.

§ 3

Vvs-teknikeruddannelsen indeholder:

  1. Alment fagområde med emner inden for edb-anvendelse, matematik, naturlære og tegningsforståelse.
  1. Varmeteknisk fagområde med emner inden for fyring og forbrænding, gas og gasinstallationer og vandvarmeanlæg.
  1. Ventilationsteknisk fagområde med emner inden for regulering og ventilationsanlæg og systemer,
  1. Sanitetsteknisk fagområde med emner inden for vand- og afløbsinstallationer.
  1. Virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for kvalitetsstyring, ledelse, organisation, planlægning og styring og økonomi.
  1. Valgfag .
Stk. 2

Gasteknikeruddannelsen indeholder:

  1. Gasteknik med emner inden for ledningsprojektering, materialetekniske forhold, måle- og regulatorstationer, naturgas, sporing og lækagesøgning, tilsyn og vedligehold.
  1. Reguleringsteknik med emner inden for elektronisk og kombineret regulering, reguleringsformer og -principper, regulatorer og reguleringsventiler.
  1. Installationer under 135 kW med emner inden for dimensionering, fejlsøgning, forbrænding, gasforbrugende apparater, indregulering, myndighedskrav, projektering og vurdering.
  1. Installationer over 135 kW med emner inden for brændersystemer, dimensionering, funktionsprøvning, kedel- og procesanlæg, indregulering, myndighedskrav, projektering, tilsluttede anlæg og vurdering.
  1. Kvalitetsstyring med emner inden for kvalitetsstyring i virksomheden, kvalitetssikringsmanualer og dokumentation.
  1. Valgfag .

§ 4

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan vvs-teknikeruddannelsens varighed højst udstrækkes til 3 år og gasteknikeruddannelsens højst til 2 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 5 år i vvs-teknikeruddannelsen og 4 år i gasteknikeruddannelsen. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2

Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser

Adgangsbetingelser

§ 5

Adgang til vvs-teknikeruddannelsen forudsætter, at ansøgeren har

  1. gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre vvs-teknikeruddannelsen,
  1. gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form aferhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller
  1. et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.
Stk. 2

Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk, matematik og naturfag på grundfagsniveau.

§ 6

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til vvs-teknikeruddannelsen efter § 5, har adgang, når de har

  1. gennemført teknikfaget byggeteknik på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau,
  1. gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og
  1. almene kundskaber på grundfagsniveau i dansk, matematik og naturfag.

§ 7

Adgang til gasteknikeruddannelsen forudsætter, at ansøgeren har

  1. gennemført uddannelsen til vvs-tekniker, gvs-mester, maskintekniker, maskinmester, teknikum-, akademi- eller civilingeniør, eller
  1. en anden videregående teknikeruddannelse med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse.

§ 8

Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Undervisningen

Undervisningen

§ 9

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, er fastsat i uddannelsesplanerne, bilag 1 og 2.

Stk. 2

Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer

  1. sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller
  1. sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Eksamen

Eksamen

§ 10

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 3.

§ 11

I eksamen til vvs-tekniker indgår følgende karakterer:

  1. Fyring og forbrænding. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for love og bestemmelser på området, med viden om forbrændingslæren vurdere virkningerne i anlæg og omgivende miljø og medvirke ved projektering og dimensionering af anlæg, herunder vurdere og vælge egnede komponenter til styrings- og reguleringssystemer.
  1. Vandvarme og gasanlæg. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for love og bestemmelser på området, beregne bygningers varmetab, projektere og dimensionere varme- og gasinstallationer, herunder vurdere og foretage korrekt materiale- og komponentvalg, føre tilsyn på installationsarbejder og vurdere, om et anlæg er udført lovligt i henhold til gældende bestemmelser.
  1. Ventilationsanlæg. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for love, standarder og normer på området, foretage projektering og dimensionering af og tilsynsføring med komplette ventilations- og klimaanlæg, herunder vælge ventilationssystem og komponenter til det, og gøre rede for målemetoder, måleinstrumenter m.v. i forbindelse med indregulering og afleveringsprocedurer.
  1. Vand- og afløbsinstallationer. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for love og bestemmelser på området, foretage projektering og dimensionering af vand- og afløbsanlæg, herunder vurdere materialers og komponenters kvalitet og anvendelighed, udføre kvalitetssikring, føre tilsyn med installationsarbejder, og identificere fejlkilder og fejl og opstille løsningsmodeller herfor.
  1. Planlægning og byggeledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for lovgrundlag og byggeprocessens sammenhænge, løse planlægningsopgaver i projekterings- og anlægsfase, og forestå den daglige styring af installationsarbejder, herunder kvalitetssikring.
  1. Virksomhedsøkonomi og organisation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for en virksomheds regnskab, udarbejde budgetter, foretage kalkulation, prisfastsættelse og tilbudsgivning på installationsarbejder og gøre rede for opbygningen af en virksomheds organisation med tilhørende funktionsbeskrivelser, herunder vurdere egen og øvrige medarbejderes indplacering.
  1. Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende de erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre.
Stk. 2

I eksamen til gastekniker indgår følgende karakterer:

  1. Anlæg og drift. En karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i samarbejde med andre kan projektere og dimensionere rørsystemer for mindre distributionssystemer, herunder forestå tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver og lede sporings- og lækagesøgningsopgaver.
  1. Installationer. En karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kontrollere og vurdere en given installation med henblik på idriftsætning.
  1. Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende de erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre, og udarbejde den nødvendige dokumentation.

§ 12

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 3.

Stk. 2

Eksamen til vvs-tekniker er bestået, når summen af de 7 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 42. Desuden kræves, at eksamenskarakteren i afslutningsprojekt er mindst 6.

Stk. 3

Eksamen til gastekniker er bestået, når summen af de 3 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 18. Desuden kræves, at eksamenskarakteren i afslutningsprojekt er mindst 6.

Forsøg og dispensation

Forsøg og dispensation

§ 13

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Klageadgang

Klageadgang

§ 14

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 432 af 20. september 1971 om uddannelse af varme-, ventila-tions- og sanitetsteknikere ophæves.

Stk. 3

Tilladelse til at gennemføre uddannelse af vvs-teknikere og gasteknikere efter regler af 24. marts 1984 bortfalder.

Stk. 4

For studerende, der har begyndt uddanelsen før 1. marts 1993, kan skolen tilpasse valgfagenes omfang.


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 16. december 1992, den 16. december 1992

/Bertel Haarder Merete Friberg/

Bilag 1

Bekendtgørelse om varme-, ventilations- og 16. december 1992

sanitetsteknikeruddannelsen (vvs-teknikeruddannelsen)

og gasteknikeruddannelsen

Uddannelsesplan

vvs-teknikeruddannelsen1. afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.

Uddannelsesmodellen viser varme-, ventilations- og sanitetsteknikeruddannelsens opbygning:


trin 1 - trin 2 -------------------------------------- Fagområder: alment varmeteknisk ventilationsteknisk sanitetsteknisk virksomhedsteknisk


  1. afsnit

Emneoversigt

I nedenstående skema er vist de emner, der indgår i uddannelsen, og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af uddannelsen, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt.


Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- Alment, 15% edb-anvendelse matematik naturlære tegningsforståelse -------------------------------------------------------------------- Varmeteknisk, 30% fyringsanlæg kedler og ovne pumper, måleudstyr og automatik røgaftræk og luftforurening særlige anlæg projektering og dimensionering af varmeanlæg transmissions- og varmetab radiatorer og radiatoranlæg gulvvarme varmeforsyning projektering og dimensionering af vandvarmeanlæg gasser og gasledninger gastekniske komponenter og gasforbrug- ende apparater projektering og dimensionering af gas- installationer -------------------------------------------------------------------- Ventilationsteknisk, 15% fysiologisk grundlag luft lyd ventilationsanlæg reguleringsautomatik driftsøkonomiske vurderinger -------------------------------------------------------------------- Sanitetsteknisk, 20% vand vandledninger i jord og bygning armaturer tekniske installationer anlæg for varmtvandsproduktion drift og vedligehold af vand- installationer projektering og dimensionering af vand- installationer afløbsinstallationer i jord og bygning miljø materialer og installationsgenstande projektering og dimensionering af afløbsinstallationer drift og vedligehold af afløbs- installationer -------------------------------------------------------------------- Virksomhedsteknisk, 15% økonomisk styring omkostninger og kalkulation regnskaber organisation og ledelse byggeledelse


  1. afsnit

Undervisningsmål

Alment fagområde

Edb-anvendelse

Målet er, at den studerende kan anvende edb-systemer på brugerniveau.

Matematik

Målet er, at den studerende får forudsætninger for at løse relevante vvs-opgaver.

Naturlære

Målet er, at den studerende får forudsætninger for at løse relevante vvs-opgaver.

Tegningsforståelse

Målet er, at den studerende får forudsætninger for at løse relevante vvs-opgaver.

Varmeteknisk fagområde

Fyringsanlæg

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for forskellige brændsler,
  1. gøre rede for fyringsanlæg og fyringsprincipper, og
  1. vælge og vejlede om det bedst egnede fyringsanlæg til et givet brændsel og en given kedel under hensyntagen til myndighedskrav.

Kedler og ovne

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for kedler og ovne anvendt i forbindelse med små og mellemstore vandvarmeanlæg, herunder tilhørende myndighedskrav, og
  1. kan vælge og vejlede om nødvendige foranstaltninger imod kedeltæringer.

Pumper, måleudstyr og automatik

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for mediet, pumpens anvendelsesområde og reguleringsmuligheder,
  1. gøre rede for reguleringsprincipper og for måleudstyr til drift og regulering af fyringsanlæg,
  1. gøre rede for automatik til styring af kedler og forbrænding, og
  1. vælge og vejlede om pumper og den nødvendige automatik til kedler og anlæg, herunder styringen heraf.

Røgaftræk og luftforurening

Målet er, at den studerende kan gøre rede for myndighedskrav, forhold og metoder,

  1. som ved røgaftræk har indflydelse på fjernelse af forbrændingsprodukter, og
  1. som kan sikre, at luftforureningen fra fyringsanlæg minimeres.

Særlige anlæg

Målet er, at den studerende

  1. orienteres om myndighedskrav til anlæg, der arbejder med høje tryk og temperaturer, og
  1. kan gøre rede for alternative opvarmningsmetoder som jord- og solvarmeanlæg og deres kombination med traditionelle kedelanlæg.

Projektering og dimensionering af varmeanlæg

Målet er, at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan projektere og dimensionere varmeanlæg under hensyntagen til gældende bestemmelser og tekniske og økonomiske parametre.

Transmissions- og varmetab

Målet er, at den studerende kan

  1. bestemme transmissionskoefficienter i bygningskonstruktioner,
  1. bestemme og beregne varmetab for en bygning og de enkelte rum, og
  1. beregne den varmemængde, der skal tilføres for at opretholde varmebalancen.

Radiatorer og radiatoranlæg

Målet er, at den studerende kan

  1. dimensionere og bestemme placering af radiatorer i en bygning,
  1. vælge det bedst egnede og mest økonomiske radiatoranlæg med tilhørende automatik til en bygning, og
  1. bestemme rørdimensioner og -materialer, herunder automatik.

Gulvvarme

Målet er, at den studerende kan beregne et gulvvarmeanlæg til at dække et rums varmebehov.

Varmeforsyning

Målet er, at den studerende kan vælge og vejlede om bedst egnede varmeforsyning til en bygning.

Projektering og dimensionering af vandvarmeanlæg

Målet er, at den studerende kan

  1. projektere, indregulere og aflevere små og mellemstore varmeanlæg og
  1. dimensionere de til et varmeanlæg hørende sikkerhedssystemer og ekspansionsanlæg.

Gasser og gasledninger

Målet er, at den studerende

  1. orienteres om forskellige gassers oprindelse, udvinding, fremstilling og fordeling, og
  1. kan dimensionere, planlægge og forestå etableringen af gasstikledninger og gasledninger i jord og bygning.

Gastekniske komponenter og gasforbrugende apparater

Målet er, at den studerende kan

  1. projektere og planlægge korrekt installering af gasforbrugende apparater,
  1. vurdere korrekt funktion og placering af gastekniske komponenter i en gasinstallation, og
  1. vælge korrekt størrelse og type gasforbrugende apparat til en given installation.

Projektering og dimensionering af gasinstallationer

Målet er, at den studerende

  1. kan projektere og dimensionere en gasinstallation, herunder udarbejde projektmateriale i henhold til gasleverandørens vejledende projektmateriale, og
  1. med viden om gasreglementet og andre myndighedsbestemmelser kan foretage projekteringen korrekt.

Ventilationsteknisk fagområde

Fysiologisk grundlag

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for det fysiologiske grundlag og

2 afveje og vurdere de forskellige parametres indbyrdes vekselvirkning i forbindelse med et ventilationsanlæg.

Luft

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for luftens egenskabers indvirkning på projektering og udformning af et ventilationsanlæg, og
  1. beregne luftmængder til et givet ventilationsanlæg.

Lyd

Målet er, at den studerende kan

  1. vurdere og beregne lydforholdene i almindelige ventilationsanlæg, og
  1. gøre rede for lyddæmpende foranstaltninger.

Ventilationsanlæg

Målet er, at den studerende

  1. kan gøre rede for udseende, virkemåde og sammenbygning af komponenter i et ventilationsanlæg,
  1. kan dimensionere og vælge kanaler og ventilatortyper i forbindelse med projektering af ventilationsanlæg,
  1. med viden om ventilationsanlægs enkeltkomponenter kan designe, beregne og dimensionere anlæg med baggrund i funktions- og optimeringssystemer,
  1. med viden om indregulering og måleinstrumenter kan udforme ventilationsanlæg korrekt med henblik på, at anlæggene kan indreguleres til de ønskede ydelser, og
  1. kan skelne mellem forskellige ventilationssystemer og vurdere deres fordele og ulemper i givne situationer.

Reguleringsautomatik

Målet er, at den studerende under hensyntagen til energiøkonomiske aspekter kan bestykke mindre ventilationsanlæg med automatikkomponenter, herunder drifts-, overvågnings- og alarmeringsautomatik.

Driftsøkonomiske vurderinger

Målet er, at den studerende orienteres om de forhold, som kan påvirke et anlægs driftsøkonomi og de metoder, som kan anvendes til vurdering heraf.

Sanitetsteknisk fagområde

Vand

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. lovgrundlaget for opbygning af den danske vandforsyningsstruktur og
  1. vandets kemiske og fysiske forhold specielt med henblik på vandbehandling og valg af materialer og armaturer i installationer.

Vandledninger i jord og bygning

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for ledninger i jord, herunder etablering af forsyningsledninger og stik- og jordledninger for tilslutning af installa-tioner, og
  1. projektere ledningsanlæg til vandinstallationer i bygninger.

Armaturer

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for almindeligt forekommende armaturer på ledninger i jord,
  1. gøre rede for målertyper og deres montering,
  1. gøre rede for miljø- og sikkerhedskrav, og
  1. vurdere anvendelse og placering af sikkerhedsarmaturer.

Tekniske installationer

Målet er, at den studerende med viden om tekniske installationer som brandinstallationer, installationer til fremstilling af vand til procesmæssige formål og trykforøgeranlæg kan vurdere konkrete anlægstyper og forestå installation og vedligehold af anlæggene.

Anlæg for varmtvandsproduktion

Målet er, at den studerende kan udforme anlæg til varmtvandsproduktion ud fra komfortkrav, tappeprogrammer og bygherreønsker.

Drift og vedligehold af vandinstallationer

Målet er, at den studerende kan rådgive brugere om den daglige og langsigtede drift og vedligehold af vandinstallationer.

Projektering og dimensionering af vandinstallationer

Målet er, at den studerende

  1. kan medvirke ved projektering og dimensionering af forsyningsledninger, og
  1. selvstændigt kan projektere og dimensionere vandinstallationer i bygninger.

Afløbsinstallationer i jord og bygning

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. afløbssystemer i jord, herunder ældre og nyere systemer for spildevand og regnvand, rensningsanlægs opbygning og funktion,

primitive afløbssystemer og tankanlæg for husspildevand og recipientforhold, og

  1. opbygning og funktion af både ældre og nyere afløbssystemer for spildevand og regnvand i bygninger.

Miljø

Målet er, at den studerende kan gøre rede for afløbsvandets sammensætning, herunder miljøpåvirkninger og sammensætningens betydning for valg af rørmaterialer, installationspraksis, rensningsanlæg og recipient.

Materialer og installationsgenstande

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for materialetyper,
  1. vælge korrekte materialer til en given situation,
  1. gøre rede for almindelige installationsgenstandes opbygning og funktion,
  1. vælge korrekte komponenter og tilslutningsmetoder, og
  1. føre tilsyn og udføre kvalitetssikring i henhold til gældende bestemmelser.

Projektering og dimensionering af afløbsinstallationer

Målet er, at den studerende kan projektere og dimensionere

  1. afløbsinstallationer i bygninger og tilslutning til eksisterende hovedafløbssystemer i henhold til gældende normer og bestemmelser, og
  1. særlige anlæg, der kan indgå i afløbsinstallationen.

Drift og vedligehold af afløbsinstallationer

Målet er, at den studerende kan

  1. vurdere fejlkilder i afløbsinstallationer ud fra fremkomne symptomer,
  1. foretage nødvendige kontrol- og måleforanstaltninger, og
  1. beskrive efterfølgende nødvendige reparationer.

Virksomhedsteknisk fagområde

Økonomisk styring

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. de forskellige virksomhedsformer med tilhørende lovgivning og
  1. økonomiske styringsredskaber, bogføringsprincipper og kontoplaner.

Omkostninger og kalkulation

Målet er, at den studerende kan

  1. løse og analysere omkostningsopgaver,
  1. foretage selvstændig kalkulation og prisfastsættelse, og
  1. udarbejde tilbud.

Regnskaber

Målet er, at den studerende kan

  1. opstille en resultatopgørelse og balance for en mindre virksomhed, bl. a. ved brug af edb-systemer,
  1. foretage regnskabsanalyse og
  1. gøre rede for budgetter som styringsredskab og for virksomheders investeringsgrundlag.

Organisation og ledelse

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. opbygningen af en virksomheds organisation, myndighed, ansvar og funktions-, stillings- og arbejdsbeskrivelser i forbindelse hermed,
  1. forskellige ledelsesprincipper og
  1. de overenskomstforhold, der regulerer forholdene mellem arbejdsmarkedets parter, herunder fagretlige instanser.

Byggeledelse

Målet er, at den studerende

  1. kan gøre rede for aftaleloven og licitationsloven,
  1. gøre rede for lovgrundlaget for opførelse af bygninger med tilhørende installationer med henblik på planlægning og entreprisestyring,
  1. føre tilsyn med bygge- og anlægsopgaver, og
  1. udføre kvalitetssikring.

Bilag 2

Bekendtgørelse om varme-, ventilations- og 16. december 1992

sanitetsteknikeruddannelsen (vvs-teknikeruddannelsen)

og gasteknikeruddannelsen

Uddannelsesplan

gasteknikeruddannelsen1. afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.

  1. afsnit

Emneoversigt

I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen, placeringen på uddannelsestrin og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af uddannelsen, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt.


Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- Gasteknik, 20% naturgas rørsystemer gastryk og gasmængder måle- og regulatorstationer sporing og lækagesøgning -------------------------------------------------------------------- Reguleringsteknik, 10% grundlæggende reguleringsteknik regulatorer elektronisk regulering kombineret regulering reguleringsventiler -------------------------------------------------------------------- Installationer under reglementer 135 kW, 20% gasforbrugende apparater fejlsøgning, indregulering og vedligehold vurdering og konvertering af anlæg tilbudsberegning -------------------------------------------------------------------- Installationer over reglement B og C 135 kW, 40% forbrænding tilsluttede anlæg brændersystemer, kedler og automatik industrianlæg opbygning af gasfyrede kedelanlæg konvertering af anlæg indregulering og fejlsøgning afsluttende afprøvning -------------------------------------------------------------------- Kvalitetsstyring, 10% kvalitetsstyring i virksomheden kvalitetssikringsmanual dokumentation


  1. afsnit

Undervisningsmål

Gasteknik

Naturgas

Målet er, at den studerende om naturgassen i Danmark

  1. orienteres om N-gasnettets opbygning og struktur,
  1. orienteres om N-gassens anvendelsesområder,
  1. orienteres om N-gassystemets organisatoriske opbygning og
  1. kan anvende et projektmateriale i forbindelse med projekteringsopgaver.

Rørsystemer

Målet er, at den studerende

  1. kan gøre rede for gassernes kemiske og fysiske forhold,
  1. kan gøre rede for analysemetoder for gasser,
  1. kan projektere og dimensionere et mindre forsyningsområde,
  1. kan gøre rede for materialer i fordelings- og distributionssystemer,
  1. kan vurdere etableringen af et 4-bar distributionssystem, og deltage i tilsynsarbejdet med etableringen, og
  1. kan dimensionere og projektere et F-gastankanlæg til et distributionssystem.

Gastryk og gasmængder

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for myndighedskrav, opbygninger, virkemåder og vedligehold i forbindelse med gastryksreguleringsenheder,
  1. medvirke ved projektering og opbygning af gastryksreguleringsenheder, og
  1. gøre rede for myndighedskrav og principper for måling af gasmængder i forbindelse med valg af målersystemer.

Måle- og regulatorstationer

Målet er, at den studerende kan

  1. anvende viden om opbygningsprincipper og -forhold for forskellige trykklasser ved løsning af opgaver i forbindelse med projektering og opbygning af regulatorsystemer, og
  1. løse tekniske problemer i forbindelse med måle- og reguleringsstationer på baggrund af viden om forskellige belastnings-, drifts- og vedligeholdsforhold, herunder RCC-overvågning.

Sporing og lækagesøgning

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for de muligheder, der findes i forbindelse med ledningssøgning,
  1. løse lækagesporingsopgaver,
  1. gøre rede for ASME-guidens krav til lækagekontrol,
  1. planlægge og gennemføre lækagekontrol,
  1. vælge korrekt apparat til lækagesporingsopgaver,
  1. anvende viden om de parametre, der indgår i forbindelse med rapportering og optegnelser af gaslækager,
  1. vurdere og klassificere en gaslækage og iværksætte fornødne foranstaltninger,
  1. gøre rede for sikkerhed i forbindelse med gaslækager og
  1. anvende ledningssøgningsudstyr i praksis.

Reguleringsteknik

Grundlæggende reguleringsteknik

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. den anvendte terminologi,
  1. metoder for regning med blokskemaer og
  1. reguleringsprincipper og reguleringsformer og anvende denne viden i forbindelse med reguleringstekniske problemstillinger.

Regulatorer

Målet er, at den studerende i forbindelse med reguleringstekniske problemstillinger kan gøre rede for

  1. principper for og metoder til indstilling af regulatorer, og
  1. pneumatiske og hydrauliske regulatorers opbygning og virkemåde.

Elektronisk regulering

Målet er, at den studerende vedrørende kedel- og brænderinstallationer kan

  1. gøre rede for el-tekniske forhold,
  1. medvirke ved projektering, indregulering og fejlsøgning,
  1. gøre rede for regulering i forbindelse med styrings- og reguleringssystemer, herunder også for industriinstallationer over 135 kW, og
  1. medvirke ved projektløsninger.

Kombineret regulering

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for kombinationsmuligheder inden for reguleringsteknikken og
  1. medvirke ved reguleringstekniske problemløsninger.

Reguleringsventiler

Målet er, at den studerende kan vælge reguleringsventiler i forbindelse med reguleringstekniske opgaver inden for gasteknik.

Installationer under 135 kW

Reglementer

Målet er, at den studerende kan anvende gasreglementets afsnit A og andre for området relevante myndighedsbestemmelser.

Gasforbrugende apparater

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for de forskellige apparattyper og deres anvendelsesmuligheder,
  1. vurdere korrekt funktion af styrings-, tændings- og sikkerhedskomponenter, og
  1. forestå korrekt apparatplacering og -montering.

Fejlsøgning, indregulering og vedligehold

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for principperne for systematisk fejlsøgning og funktionsafprøvning af apparater og komponenter i en gasinstallation,
  1. vurdere, om en installation er lovlig og udført korrekt,
  1. gøre rede for indregulering af gasforbrugende apparater og tilhørende komponenter,
  1. vurdere omfanget af vedligehold af en gasinstallation med tilhørende apparater og komponenter, og
  1. foretage afsluttende funktions- og sikkerhedsafprøvning, inden installationen tages i brug.

Vurdering og konvertering af anlæg

Målet er, at den studerende kan

  1. vurdere et anlægs egnethed, herunder udarbejde forslag til forbedringer af anlæg,
  1. vurdere eksisterende varmeanlæg og vejlede om mulighederne for overgang til gasfyring, og
  1. gøre rede for, hvilke operationer der skal gennemføres for at konvertere et anlæg.

Tilbudsberegning

Målet er, at den studerende kan udarbejde tilbud på udførelse af gasinstallationer.

Installationer over 135 kW

Reglement B og C

Målet er, at den studerende kan anvende gældende reglementer i forbindelse med projektering af installationer og tilsyn med udførelsen.

Forbrænding

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. forbrændingsprincipper og varmetransmission i kedler for kul, olie og gas, og
  1. forbrændingsprodukternes sammensætning og indhold af skadelige stoffer hidrørende fra brændstoffets art, kvalitet og forbrænding.

Tilsluttede anlæg

Målet er, at den studerende for damp-, hedtvands- og fjernvarmeanlæg kan gøre rede for

  1. myndigheders krav til anlæggene og
  1. principperne for et anlægs opbygning og virkemåde.

Brændersystemer, kedler og automatik

Målet er, at den studerende kan gøre rede for sammenhængen mellem brændersystem, kedler og automatik i et større varmeanlæg.

Industrianlæg

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for opbygning og virkemåde af forskellige typer procesanlæg og anlæg til opvarmning, og
  1. vurdere et anlægs egnethed til konvertering til gasfyring.

Opbygning af gasfyrede kedelanlæg

Målet er, at den studerende kan medvirke ved projektering og dimensionering af større kedelanlæg, herunder udføre og redegøre for målinger og beregninger af effekttab og varmebalance.

Konvertering af anlæg

Målet er, at den studerende kan

  1. medvirke ved planlægning af konverteringsarbejder og
  1. deltage i tilsynsarbejde med konverteringsopgaver.

Indregulering og fejlsøgning

Målet er, at den studerende kan foretage systematisk fejlsøgning og korrekt indregulering på gasfyrede anlæg over 135 kW.

Afsluttende afprøvning

Målet er, at den studerende kan

  1. vurdere, om gasinstallationer er korrekt udført, og
  1. foretage afsluttende funktions- og sikkerhedsafprøvning, inden installationen tages i brug.

Kvalitetsstyring

Kvalitetsstyring i virksomheden

Målet er, at den studerende med reference til gældende standarder kan

  1. gøre rede for det totale kvalitetsstyringssystem,
  1. gøre rede for opbygning af kvalitetsstyringsorganisationen og
  1. medvirke ved planlægning og opbygning af virksomhedens kvalitetstyringssystem.

Kvalitetssikringsmanual

Målet er, at den studerende kan

  1. medvirke ved udarbejdelse af kvalitetssikringsmanualer og
  1. anvende en manual ved løsning af konkrete opgaver.

Dokumentation

Målet er, at den studerende kan udarbejde dokumentation og foretage registreringer vedrørende kvalitet.

Bilag 3

Bekendtgørelse om varme-, ventilations- og 16. december 1992

sanitetsteknikeruddannelsen (vvs-teknikeruddannelsen)

og gasteknikeruddannelsen

Bedømmelsesplan

vvs-teknikeruddannelsen og gasteknikeruddannelsen 1. Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser m.v.

Vvs-teknikeruddannelsen:


Prøveform Uddannelsesplanens emner, og Prøve i der kan indgå i prøven varighed -------------------------------------------------------------------- kursus- varmeteknik, K 1 fyringsanlæg arbejder, kedler og love 60 timer pumper, måleudstyr og automa- tik røgaftræk og luftforurening særlige anlæg projektering og dimensionering af varmeanlæg -------------------------------------------------------------------- kursus- varmeteknik, K 2 transmissions- og varmetab arbejder, radiatorer og radiatoranlæg 60 timer gulvvarme varmeforsyning projektering og dimensione- ring af vandvarmeanlæg gasser og gasledninger gastekniske komponenter og gasforbrugende apparater projektering og dimensione- ring af gasinstallationer -------------------------------------------------------------------- kursus- ventilationsteknik fysiologisk grundlag arbejder, luft 60 timer lyd ventilationsanlæg reguleringsautomatik driftsøkonomiske vurderinger -------------------------------------------------------------------- kursus- sanitetsteknik vand arbejder, vandledninger i jord og bygning 60 timer armaturer tekniske installationer anlæg for varmtvandsproduktion drift og vedligehold af vand- installationer projektering og dimensione- ring af vandinstallationer afløbsinstallationer i jord og bygning miljø materialer og installations- genstande projektering og dimensione- ring af afløbsinstallationer drift og vedligehold af afløbsinstallationer -------------------------------------------------------------------- kursus- virksomhedsteknik økonomisk styring arbejder, omkostninger og kalkulation 40 timer regnskaber ------------------------------------- organisation og ledelse skriftlig virksomhedsteknik byggeledelse prøve, 4 timer -------------------------------------------------------------------- projekt, afslutningsprojekt alle uddannelsesplanens emner 140 timer, og mundtlig prøve, 30 min. -------------------------------------------------------------------- Gasteknikeruddannelsen: -------------------------------------------------------------------- Prøveform Uddannelsesplanens emner, og Prøve i der kan indgå i prøven varighed -------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, rørsystem rørsystemer 30 timer -------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, sporing og sporing og lækagesøgning 30 timer lækagesøgning -------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, installationer reglementer 30 timer under 135 kW gasforbrugende apparater fejlsøgning, indregulering og vedligehold vurdering og konvertering af anlæg tilbudsgivning -------------------------------------------------------------------- praktisk prøve, installationer fejlsøgning, indregulering og 2 timer under 135 kW vedligehold vurdering og konvertering af anlæg -------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, installationer reglement B og C 30 timer over 135 kW forbrænding tilsluttede anlæg brændersystemer, kedler og automatik industrianlæg opbygning af gasfyrede kedel- anlæg konvertering af anlæg -------------------------------------------------------------------- praktisk prøve, installationer konvertering af anlæg 4 timer over 135 kW indregulering og fejlsøgning afsluttende afprøvning -------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, kvalitetsstyring kvalitetsstyring i virksomhed- 60 timer en kvalitetssikringsmanual dokumentation -------------------------------------------------------------------- projekt, afslutningsprojekt alle uddannelsesplanens emner 180 timer, og mundtlig prøve, 1 time


Reglerne om mundtlige prøver finder tilsvarende anvendelse for de praktiske prøver.

  1. Opgaver

0pgaver til brug ved den skriftlige prøve stilles af skolen.

  1. Bedømmelse

Projektet og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet.

  1. Eksamenskarakterer

Ved beregningen af eksamenskaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskarakteren indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hver kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter.

Karakterskema


Vvs-tekniker Fyring Vand- Ventila- Vand- Plan- Virksom- Afslut- og varme tions- og læg- heds- nings- for- og anlæg afløbs- ning økonomi projekt bræn- gas- instal- bygge- og og ding anlæg latio- ledelse organi- ner sation


Delresultat

(BxF)


Vægtfaktor

(F)


Bedømmel-

seskarakter

(B)


Prøveform


Efter trin 2: Varmeteknik K1 K 1,0 Varmeteknik K2 K 1,0 Ventilations- teknik K 1,0 0,3 Sanitetsteknik K 1,0 Virksomheds- K 0,5 0,3 teknik S 0,5 Afslutnings- projekt P/M 0,2 0,2 1,0 -------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Eksamenskarakter


K: kursusarbejder S: skriftlig prøve P: projekt M: mundtlig prøve

Karakteren skal være mindst 6, jf. § 12, stk. 2.

Karakterskema


Gastekniker Anlæg og Installationer Afslutnings- drift projekt


Delresultat

(B x F)


Vægtfaktor

(F)


Bedømmel-

seskarakter

(B)


Prøveform


Rørsystemer K 0,3 Sporing og lækagesøgning K 0,2 Installationer under K 0,2 0,1 135 kW Pr 0,2 Installationner over K 0,2 135 kW Pr 0,4 Kvalitets- styring K 0,2 Afslutnings- projekt P/M 0,1 0,1 0,1 -------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 Eksamenskarakter

-------------------------------------------------------------------- K: kursusarbejder Pr: praktisk prøve P: projekt M: mundtlig prøve

Karakteren skal være mindst 6, jf. § 12, stk. 3.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om varme-, ventilations- og sanitetsteknikeruddannelsen (vvs-teknikeruddannelsen) og gasteknikeruddannelsen | TheLawyer.sh