Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (*

Bekendtgørelsen gælder for arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø § 2 og § 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for arbejde, der udføres i den ansattes hjem, bortset fra reglerne i § 21 om sikkerhedsudvalgets rådgivende virksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 322 af 22. juni 1977 om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Bestemmelserne i kapitel 11 om samarbejde mellem flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, gælder også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Organisation for sikkerheds- og sundhedsarbejde m.v.

Organisation for sikkerheds- og sundhedsarbejde m.v.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

I virksomheder, hvor de ansatte udelukkende - eller hovedsagelig er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, skal arbejdet for sikkerhed og sundhed dog først organiseres, når der i virksomheden er beskæftiget 20 ansatte eller derover.

For arbejde, der helt eller delvis udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres efter reglerne i § 2 med de ændringer som følger af § 27, § 25 og § 46.

Hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre på samme arbejdssted, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet tillige organiseres efter reglerne i kapitel 11.

Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lign., medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.

Hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation efter bekendtgørelsen, skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og øvrige ansatte på virksomheden.

Arbejdsgiveren skal sørge for at give de ansatte alle nødvendige oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed og skal give de ansatte adgang til at fremsætte forslag vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte høres ved planlægning og indførelse af ny teknologi, herunder om konsekvenser for sikkerhed og sundhed ved salg af udstyr, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler m.v.

Sikkerhedsgruppen

Sikkerhedsgruppen

I virksomheder, bortset fra de i § 2, stk. 2, nævnte, er arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanter for hver afdeling eller hvert arbejdsområde sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Afdelinger eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende gruppe.

Afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende gruppe.

Hvor de i stk. 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse eller geografiske beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der for hvert skiftehold oprettes en sikkerhedsgruppe. Flere afdelinger eller arbejdsområder kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3.

I virksomheder, der er omfattet af § 2, stk. 2, er en arbejdsleder og sikkerhedsrepræsentanten sikkerhedsgruppe for virksomheden.

I virksomheder, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er beskæftiget flere end 50 ansatte, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper. Det samme gælder, hvor arbejdets art eller arbejdsstedernes geografiske opdeling og beliggenhed gør dette hensigtsmæssigt.

For arbejde, der er omfattet af § 3, stk. 1, skal der oprettes sikkerhedsgrupper efter bestemmelserne i § 6, og § 7 med de ændringer, som følger af §§ 28 og 29, §§ 36, stk. 1 og 37 og §§ 47, stk. 1 og 48, stk. 1. Opgaver, pligter og rettigheder

Sikkerhedsgruppen skal arbejde for at løse afdelingens eller arbejdsområdets sikkerheds- og sundhedsproblemer. Hvis arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant ikke samtidig er til stede i afdelingen eller arbejdsområdet, varetager den tilstedeværende gruppes opgaver og pligter. Foranstaltninger, der foretages i den andens fravær, skal hurtigst muligt meddeles denne.

Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, og at arbejdet, arbejdsprocesser og -metoder er tilrettelagt og bliver udført forsvarligt. Gruppen skal herunder kontrollere, at stoffer og materialer kun anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Den skal ligeledes kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion, og at maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler m.v. er indrettet og anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Sikkerhedsgruppen skal påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. Gruppen skal herunder orientere de ansatte om de bestemmelser, der er fastsat til at fremme sikkerhed og sundhed.

Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsarbejde, herunder deltage i vurderingen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsforhold, jf. § 4, stk. 2., i bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse.

Sikkerhedsgruppen skal deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger, sundhedsskader samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdgsgiveren eller dennes repræsentant. Sikkerhedsgruppen skal have adgang til de lister og de beskrevne hændelsesforløb i rapporter over arbejdsulykker på virksomheden, der udarbejdes efter § 22, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse i overensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 2. maj 1973 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til arbejdstilsynet for så vidt angår de ulykker m.v., der indtræffer i afdelingen eller arbejdsområdet.

Sikkerhedsgruppen skal virke som kontaktled mellem de ansatte og sikkerhedsudvalget og holde udvalget underrettet om arbejdsmiljømæssige problemer og forelægge eventuelle forslag til forbedringer for udvalget.

Sikkerhedsgruppen skal høres forinden eventuel henvendelse til særligt sagkyndige om bistand til virksomheden ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål.

Sikkerhedsgruppen skal imødegå risici i forbindelse med de i § 9 nævnte arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Hvis risikoen ikke kan imødegås på stedet, skal gruppen indberette forholdet til sikkerhedsudvalgets formand eller virksomhedens ledelse.

Hvor der ikke er tid til at underrette sikkerhedsudvalgets formand eller virksomhedens ledelse, og gruppen skønner, der er en overhængende betydelig fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, som den ikke selv kan afværge, kan gruppen standse arbejdet eller arbejdsprocessen i det omfang, det er nødvendigt for at afværge faren. Gruppen skal omgående melde standsningen til sikkerhedsudvalgets formand eller virksomhedens ledelse og afgive forklaring om, hvorfor den var nødvendig.

Sikkerhedsgruppen skal samarbejde med bedriftssundhedstjenesten og løbende informere denne på fælles områder.

For arbejde, omfattet af § 3, stk. 1, gælder bestemmelserne i §§ 9-11 med de ændringer som følger af § 30, § 47, stk. 2 og § 48, stk. 2.

Sikkerhedsrepræsentanten

Sikkerhedsrepræsentanten

I virksomheder, der er omfattet af § 2, skal de ansatte vælge en sikkerhedsrepræsentant til at indtræde i sikkerhedsgruppen eller -grupperne, jf. §§ 6 og 7.

Valg af sikkerhedsrepræsentant foretages af samtlige ansatte i virksomheden, afdelingen eller arbejdsområdet, jf. dog § 4.

Reglerne for tillidsmandsvalg inden for pågældendes eller tilsvarende overenskomstområde gælder normalt for valgbarhed og valgenes gyldighed.

Valget gælder for 2 år, eller indtil sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen, arbejdsområdet eller skifteholdet ophører. Genvalg kan finde sted.

Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.

Uoverensstemmelser om sikkerhedsrepræsentantens valg, valgbarhed og beskyttelse, herunder spørgsmål om hvilke regler der finder anvendelse og om brud på eller fortolkning af reglerne, afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten.

For arbejde, omfattet af § 3, stk. 1, skal der vælges sikkerhedsrepræsentant til at indtræde i sikkerhedsgruppen eller grupperne efter bestemmelserne i § 13 med de ændringer som følger af § 31, § 38 og § 49.

Arbejdslederen

Arbejdslederen

Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed og indgå i sikkerhedsgruppen.

Hvis flere arbejdsledere kan komme i betragtning til samme sikkerhedsgruppe, skal de imellem sig forhandle om, hvem der skal indgå i gruppen. Kan de ikke blive enige, udpeger arbejdsgiveren gruppens arbejdslederrepræsentant.

Såfremt en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens regler om forhandling og mægling. Forhandlingen og mæglingen skal fremmes mest muligt.

Sikkerhedsudvalget

Sikkerhedsudvalget

I virksomheder, der er omfattet af § 2, og hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af et sikkerhedsudvalg, jf. dog § 4.

Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, består sikkerhedsudvalget af sikkerhedsgruppen eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en af denne udpeget ansvarlig repræstant.

Er der mere end 2 sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer, og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger imellem sig 2 medlemmer til udvalget, hvori virksomhedeslederen eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.

Udvalgets medlemmer vælges for 2 år. Genvalg kan finde sted. Der vælges suppleanter til udvalget efter samme regler som for valg til sikkerhedsudvalget. Hvis arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant afgår som medlem af sikkerhedsgruppen, afgår den pågældende som medlem af udvalget.

Formand for udvalget er virksomhedens leder eller dennes ansvarlige repræsentant.

På større virksomheder kan der oprettes flere sikkerhedsudvalg. Hvis der er oprettet flere udvalg, skal der, hvor virksomhedens struktur taler herfor, dannes et hovedsikkerhedsudvalg, som skal planlægge og koordinere de enkelte udvalgs arbejde for sikkerhed og sundhed.

Medlemmer til hovedsikkerhedsudvalget udpeges og vælges af og blandt sikkerhedsudvalgenes medlemmer efter samme retningslinier som valg til sikkerhedsudvalg.

For arbejde, der er omfattet af § 3, stk. 1, gælder ved oprettelse af sikkerhedsudvalg bestemmelserne §§ 16-18 med de ændringer som følger af § 32, stk. 2, § 39 og § 50. Opgaver, pligter og rettigheder

Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og alle foranstaltninger, der kan få væsentlig betydning for sikkerhed og sundhed på virksomheden. Udvalget skal registrere virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og rådgive ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Sikkerhedsudvalget skal kontrollere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde og sørge for, at sikkerhedsgrupperne orienteres og vejledes om arbejdet.

Sikkerhedsudvalget skal sørge for, at årsagerne til ulykkestilfælde, forgiftninger og sunhedsskader og tilløb hertil undersøges og foranledige gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelser. Udvalget skal een gang om året udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden. Sikkerhedsudvalget skal have adgang til de lister og de beskrevne hændelsesforløb i rapporter over arbejdsulykker på virksomheder, der udarbejdes efter § 22, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse i overensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 2. maj 1973 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til arbejdstilsynet.

Udvalget skal holde sig orienteret om de bestemmelser for sikkerhed og sundhed, der er fastsat for at beskytte de ansatte. Udvalget skal opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og sørge for, at der føres en stadig kontrol med overholdelse af sikkerhedsforskrifter.

Udvalget skal foranledige en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted.

Sikkerhedsudvalget skal samarbejde med bedriftssundhedstjenesten og løbende informere denne på fælles områder.

Sikkerhedsudvalget eller hovedsikkerhedsudvalget skal sørge for, at der udarbejdes en plan over sikkerhedsorganisationens opbygning med oplysning om, hvem der er medlemmer af udvalgene og, at denne sendes til den stedlige arbejdstilsynskreds. Udvalget skal endvidere sørge for, at de ansatte på virksomheden bliver bekendt med, hvem der er medlemmer af udvalget samt den pågældende sikkerhedsgruppe.

Sikkerhedsudvalget skal høres forinden eventuel henvendelse til særligt sagkyndige om bistand til virksomheden ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål.

Sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Udvalget skal herunder deltage i virksomhedens planlægning og vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene efter § 4, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse.

Når sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden, og virksomheden ikke følger rådet, skal dette begrundes i et efterfølgende møde, som afholdes inden 3 uger. Det samme gælder normalt, når udvalget giver flere indstillinger om samme sag. Daglig leder

Sikkerhedsudvalget sørger for, at der bliver udpeget en daglig leder af sikkerhedsarbejdet, som kan handle på udvalgets vegne. Er der ikke ansat en sikkerhedsleder specielt til dette arbejde, skal arbejdsgiveren efter drøftelse med sikkerhedsudvalget blandt udvalgets medlemmer udpege en leder.

Den daglige leder skal holder sikkerhedsudvalget orienteret om sikkerheds- og sundhedsarbejdet og inddrage udvalget i løsning af problemer, der opstår mellem møderne. Arbejdsgiveren skal meddele den stedlige arbejdstilsynskreds, hvem der er daglig leder af sikkerhedsarbejdet. Møder

Sikkerhedsudvalget skal holde ordinært møde mindst een gang i kvartalet. Udvalget skal holde ekstraordinære møder, når der indtræffer alvorlige ulykker, alvorlige forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil samt, når der i øvrigt er behov herfor. Ekstraordinære møder afholdes, hvis formanden skønner det nødvendigt, eller mindst 2 udvalgsmedlemmer fremsætter begæring herom.

Sikkerhedsudvalget skal herudover mindst to gange årligt holde møde med samtlige sikkerhedsgrupper.

Der skal indkaldes til ordinære møder i god tid. Medlemmerne og øvrige ansatte skal gøres bekendt med dagsordenen senest 10 dage før mødet.

I sikkerhedsudvalgets møder deltager, foruden de egentlige medlemmer, lederen af det daglige sikkerhedsarbejde samt efter behov medlemmer af bedriftssundhedstjenesten og lignende.

Der skal udarbejdes referat af sikkerhedsudvalgets møder. Referatet sendes til sikkerhedsorganisationens medlemmer, virksomhedens ledelse, tillidsmænd samt til samarbejdsudvalget. Arbejdstilsynet skal efter anmodning gøres bekendt med referatet.

Arbejdsgiveren

Arbejdsgiveren

Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted.

I virksomheder, hvor der ikke er oprettet sikkerhedsudvalg, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under udvalget, effektivt varetages i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte ved skiftehold og ved overarbejde, hvor der ikke er sikkerhedsgruppe til stede, har mulighed for at tilkalde en ansvarlig repræsentant for virksomheden.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet får den tid til rådighed til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard.

Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgrupperne samt den daglige leder af sikkerhedsarbejdet, lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der stilles de nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og sundhedsarbejdet, og afholder herunder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør tab af indtægt, udgifter og indtægtstab i forbindelse med nødvendig deltagelse i sikkerhedskurser m.v. Det samme gælder for arbejdslederens nødvendige deltagelse i sikkerhedskurser m.v.

Uoverensstemmelser om de i stk. 7 nævnte forhold, herunder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse og om brud på eller fortolkning af reglerne, afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten.

Arbejdsgiveren har pligt til at gøre sikkerhedsorganisationens medlemmer bekendt med påbud, som arbejdstilsynet skriftligt afgiver.

Arbejdsgiveren skal ved henvendelse til særligt sagkyndige om bistand ved løsning af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, give disse adgang til alle nødvendige oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed.

Arbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder uden for

Arbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder uden for

Bestemmelserne i dette kapitel gælder for arbejde, der helt eller delvis udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted.

Undtaget er:

1. bygge- og anlægsarbejde, der udføres på et midlertidigt arbejdssted med ansatte, der er antaget til det pågældende arbejde, jf. kap. 9,

1. lastning og losning af skibe, som overvejende udføres af havnearbejdere, jf. kap. 10.

Sikkerhedsarbejdets opbygning og funktion m.v. sker efter bestemmelserne i kap. 2-7 med de fravigelser og tilføjelser, som følger af reglerne i dette kapitel. Organisation af sikkerheds- og sundhedsarbejde

Ansatte, der er beskæftiget med arbejde, der er omfattet af dette kapitel, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhedens faste arbejdssted, jf. § 2.

Ved arbejde uden for virksomhedens faste arbejdssted, hvor der på samme arbejdssted er beskæftiget 5 ansatte eller derover, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdsarbejdet tillige organiseres på dette arbejdssted. Sikkerhedsgruppen

Såfremt de ansatte ikke er omfattet af en eksisterende sikkerhedsgruppe, jf. §§ 6 og 7, skal der oprettes en sikkerhedsgruppe specielt for de udearbejdende.

Ved arbejde uden for virksomhedens faste arbejdssted, hvor der på samme arbejdssted er beskæftiget 5 ansatte eller derover, skal der tillige oprettes sikkerhedsgruppe på dette arbejdssted.

Hvor arbejdets organisation ved udearbejdet gør det naturligt, kan der oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Sikkerhedsgrupper, der er oprettet efter § 28, stk. 1, har de opgaver, pligter og rettigheder, som er fastsat i §§ 9, 10 og 11, men har normalt ingen opsøgende funktion på de midlertidige eller skiftende arbejdssteder. Sikkerhedsrepræsentant

Ved arbejde, der er omfattet af dette kapitel, skal de ansatte vælge sikkerhedsrepræsentant til at indtræde i sikkerhedsgruppen eller -grupperne, jf. §§ 28 og 29.

Fordelingen og antallet af sikkerhedsrepræsentanter skal tilpasses den arbejdsmæssige udvikling. Sikkerhedsudvalg

Ved arbejde, der er omfattet af dette kapitel, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet planlægges og koordineres af et sikkerhedsudvalg, når der sammenlagt i virksomheden og ved arbejdet uden for virksomhedens faste arbejdssted er beskæftiget 20 ansatte eller derover.

Medlemmer af sikkerhedsgrupper, der er oprettet efter § 28, stk. 2, har ikke valgret og er ikke valgbare til sikkerhedsudvalget.

Bygge- og anlægsarbejde, der udføres på et midlertidigt arbejdssted

Bygge- og anlægsarbejde, der udføres på et midlertidigt arbejdssted

Bestemmelserne i dette kapitel gælder for bygge- og anlægsarbejde, der udføres på et midlertidigt arbejdssted med ansatte, der er antaget til at udføre det pågældende arbejde.

Sikkerhedsarbejdets opbygning og funktion m.v. sker efter bestemmelserne i kap. 2-7 med de fravigelser og tilføjelser, der følger af reglerne i dette kapitel. Organisation af sikkerheds- og sundhedsarbejde

Ansatte, der er beskæftiget med arbejde, der er omfattet af dette kapitel, medregnes ikke ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhedens faste arbejdssted, jf. § 2.

Ved arbejde, der er omfattet af dette kapitel eller ved arbejde omfattet af dette kapitel og kapitel 8, skal arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres, når der på samme arbejdssted er beskæftiget 5 ansatte eller derover. Sikkerhedsgruppen

Ved arbejde, som nævnt i § 35, stk. 2, skal der oprettes sikkerhedsgruppe, hvis der på samme arbejdssted er beskæftiget 5 ansatte eller derover.

Sikkerhedsgruppen har de opgaver, pligter og rettigheder, der er fastsat i §§ 9-11.

Hvor arbejdets organisation gør det naturligt, kan der oprettes flere sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsrepræsentanter

Ved arbejde, som nævnt i § 35, stk. 2, og hvor der beskæftiges 5 ansatte eller derover på samme arbejdssted, skal de ansatte vælge en sikkerhedsrepræsentant til at indtræde i sikkerhedsgruppen, jf. § 36.

Fordeling og antallet af sikkerhedsrepræsentanter skal tilpasses arbejdets organisation og den arbejdsmæssige udvikling. Sikkerhedsudvalg

Direktøren for arbejdstilsynet kan i det enkelte tilfælde bestemme, at der ved arbejde, der er omfattet af dette kapitel, oprettes sikkerhedsudvalg, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, specielt antaget til dette arbejde, på samme arbejdssted.

Medlemmerne af sikkerhedsgrupper, der er oprettet efter § 36, har valgret og er valgbare til det i stk. 1 nævnte sikkerhedsudvalg og til sikkerhedsrådet, jf. § 58.

Hvor der ikke i medfør af § 39, stk. 1 er oprettet sikkerhedsudvalg, men hvor der på virksomhedens faste arbejdssted er oprettet sikkerhedsudvalg, skal dette udvalg planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet for de midlertidige arbejdssteder, der er omfattet af dette kapitel.

Er der intet sikkerhedsudvalg, skal arbejdsgiveren varetage sikkerhedsudvalgets opgaver.

Medlemmer af sikkerhedsgrupper, der er oprettet efter § 36, har ikke valgret og er ikke valgbare til sikkerhedsudvalg på virksomhedens faste arbejdssted.

Hvor der er enighed mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og de ansatte, kan sikkerhedsarbejdet organiseres efter reglerne i kapitel 8.

Arbejde med lastning og losning af skibe

Arbejde med lastning og losning af skibe

Bestemmelserne i dette kapitel gælder for arbejde med lastning og losning af skibe og alt arbejde i forbindelse hermed, hvor arbejdet overvejende udføres af havnearbejdere.

Ved havnearbejde forstås i dette kapitel enhver, der udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med lastnings- og losningsarbejde, uanset om den pågældende er ansat som løsarbejder, eller ansættelsesforholdet er mere fast.

Sikkerhedsarbejdets opbygning, funktion m.v. sker efter bestemmelserne i kap. 2-7 med de fravigelser og tilføjelser, der følger af reglerne i dette kapitel.

Arbejdstilsynet kan forlange, at der foretages en opdeling i havneområder. Opdelingen skal godkendes af arbejdstilsynet. Organisation af sikkerheds- og sundhedsarbejde

Ved arbejde, der er omfattet af dette kapitel, skal arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres uanset antallet af ansatte.

Ansatte, der er beskæftiget med arbejde, der er omfattet af dette kapitel, skal ikke medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhedens faste arbejdssted, jf. § 2. Sikkerhedsgruppen

Arbejdslederen i virksomheden og sikkerhedsrepræsentanten for hvert havneområde er sikkerhedsgruppe for den pågældende virksomheds arbejde i havneområdet.

Sikkerhedsgruppen for havneområdet har de opgaver, pligter og rettigheder, som er fastsat i §§ 9, 10 og 11, men har normalt ingen opsøgende funktion på de enkelte arbejdssteder.

Ved arbejde på det enkelte arbejdssted er arbejdslederen sammen med lugemanden eller den, der udfører tilsvarende funktion som sikkerhedsmand, sikkerhedsgruppe på dette sted.

Sikkerhedsgruppen på det enkelte arbejdssted har de opgaver, pligter og rettigheder, som er fastsat i § 9, stk. 1-4 og stk. 5, 7 og 9, §§ 10 og 11. Gruppen skal virke som et kontaktled mellem de ansatte på det enkelte arbejdssted og sikkerhedsgruppen for havneområdet, jf. § 47. Sikkerhedsrepræsentanter

Ved arbejde, der er omfattet af dette kapitel, skal havnearbejderne vælge en sikkerhedsrepræsentant for hvert havneområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen eller -grupperne, jf. § 47.

Ved arbejde på det enkelte arbejdssted er lugemanden eller den, der udfører tilsvarende funktion som sikkerhedsmand, sikkerhedsrepræsentant og skal indtræde i sikkerhedsgruppen, jf. § 48.

Sikkerhedsrepræsentanten i havneområdet vælges normalt for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Valget er gyldigt, når resultatet senest 8 dage efter valget er meddelt til arbejdsgiveren og virksomhedens ledelse.

Sikkerhedsrepræsentanten for havneområdet og på det enkelte arbejdssted er beskyttet mod afskedigelse og anden foringelse af sine forhold på grund af udførelse af sit hverv som sikkerhedsrepræsentant.

Uoverensstemmelser efter stk. 4 afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten. Sikkerhedsudvalg

Ved arbejde, der er omfattet af dette kapitel, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet planlægges og koordineres af et sikkerhedsudvalg, der består af medlemmer af havneområdets eller havneområdernes sikkerhedsgrupper og virksomhedens leder eller en af denne udpeget ansvarlig repræsentant.

Er der i havneområderne oprettet 2 eller flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne og arbejdslederne i sikkerhedsgruppen imellem sig hvert et medlem til udvalget.

Bestemmelserne i § 18 om hovedsikkerhedsudvalg gælder ikke for arbejde, der er omfattet af dette kapitel.

Samarbejde mellem flere arbejdsgivere, og andre på samme arbejdssted

Samarbejde mellem flere arbejdsgivere, og andre på samme arbejdssted

Bestemmelserne i dette kapitel gælder for arbejde på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre.

Bestemmelserne gælder også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftiget på dette, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.

De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde, jf. §§ 52 og 55, foruden de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.

De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.

Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. §§ 52 og 55. Bygherren

Ved bygherren forstås den, for hvis regning anlægs-, nybygnings-, ombygnings- eller vedligeholdelsesarbejde foretages.

Bygherren kan overdrage sine pligter efter dette kapitel til en koordinator.

Ved bygge- og anlægsarbejde, hvor to eller flere arbejdsgivere samtidig på samme arbejdssted beskæftiger flere end 10 personer, skal bygherren afgrænse og koordinere de foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed i fællesområderne, der skal udføres af de enkelte arbejdsgivere på arbejdsstedet.

Inden arbejdet sættes i gang, skal bygherren sørge for, at der med de enkelte arbejdsgivere træffes aftale om, hvem det påhviler at tilvejebringe og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. Den samme forpligtelse har den arbejdsgiver, der lader dele af sit arbejde udføre af andre.

Medens arbejdet er i gang, skal bygherren koordinere de foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, der skal udføres af arbejdsstedets arbejdsgivere. De enkelte arbejdsgivere på pladsen

Den enkelte arbejdsgiver på arbejdsstedet skal sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med bygherren eller andre, jf. § 55, stk. 4, tilvejebringes og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed. Sikkerhedsmøder m.v.

Byggherren skal koordinere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, jf. § 55, stk. 5, ved sikkerhedsmøder samt ved personlig kontakt på arbejdsstedet.

I møderne deltager bygherren, arbejdsgiverne eller disses repræsentanter, sikkerhedsgrupperne på arbejdsstedet, jf. § 28, stk. 2 og § 36.

Ordinære sikkerhedsmøder skal holdes mindst een gang om måneden, f.eks. i forbindelse med byggemøder. Ekstraordinære møder holdes, når der indtræffer alvorlige ulykker, alvorlige forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor. Ordinære møder skal berammes i god tid i forvejen.

Bygherren indkalder til sikkerhedsmøderne og sørger for, at der udarbejdes referat af mødet. Referatet sendes til mødedeltagerne, alle arbejdsledere, alle de beskæftigede virksomheder, alle sikkerhedsgrupper samt eventuelle tillidsmænd. Sikkerhedsråd

Ved bygge- og anlægsarbejde, hvor der i en periode på 4 uger eller derover sammenlagt er beskæftiget flere end 100 ansatte, skal der oprettes sikkerhedsråd, medmindre arbejdstilsynet skønner, at sikkerhedsarbejdet kan koordineres ved sikkerhedsmøder efter § 57.

Sikkerhedsrådet består af bygherren samt repræsentanter for arbejdsstedets sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsgivere og arbejdsledere. Arbejdsstedets sikkerhedsrepræsentanter vælger imellem sig 2 medlemmer, og arbejdsgiverne og arbejdslederne vælger imellem sig hvert eet medlem til sikkerhedsrådet, hvori bygherren indtræder som formand.

Hvor der er oprettet sikkerhedsråd, overtager rådet sikkerhedsmødernes funktion og opgaver.

Møder i sikkerhedsrådet afholdes efter samme retningslinier som sikkerhedsmøder, jf. § 57, stk. 3. Sikkerhedsrådet skal endvidere afholde møde med samtlige sikkerhedsgrupper mindst een gang i kvartalet.

Bemyndigelse

Bemyndigelse

Direktøren for arbejdstilsynet kan fastsætte nærmere regler om antallet af sikkerhedsgrupper og deres indbyrdes afgrænsning efter §§ 6-8, § 29 og § 37.

Dispensationer m.v.

Dispensationer m.v.

Direktøren for arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller enkelt virksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og i det omfang det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Tilsynskredsen kan med de begræsninger der følger af stk. 1, for virksomheder eller arbejdssteder, hvor det skønnes rimeligt og forsvarligt, tillade afvigelser fra bestemmelserne i §§ 16, 18, 23 og 58.

Klageadgang

Klageadgang

Arbejdstilsynets afgørelse efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø, § 81.

Straf

Straf

Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1. overtræder § 5, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, § 14, § 15, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1-6 og stk. 8 og 9, § 31, stk. 1, § 38, stk. 1, og § 49, stk. 1 og 2.

1. udfører, fører tilsyn med eller lader arbejde udføre i strid med kapitel 11,

1. undlader at efterkomme påbud, som arbejdstilsynet har udstedt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.

Er en overtrædelse, begået af et aktieselskab, andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Sikkerhedsrepræsentanter, der er valgt før bekendtgørelsens ikrafttræden fortsætter valgperioden ud. Tvivlsspørgsmål om retsstillingen for disse sikkerhedsrepræsentanter afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 392 af 10. august 1978 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbjde.

Arbejdsministeriet, den 18. december 1992, den 18. december 1992

/Knud Erik Kirkegaard Henrik Grove/