TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om administration og erhvervelse af fisketegn

BEK nr 1220 af 22/12/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Fisketegn erhverves ved indbetaling af følgende beløb til Fiskeriministeriets girokonto nr. 0 70 60 00.

  1. 100 kr. for 12 måneder fra kvitteringsdato,
  1. 75 kr. for 1 uge fra kvitteringsdato eller
  1. 25 kr. for 1 dag på kvitteringsdatoen.
Stk. 2

Fisketegnsafgiften kan endvidere erlægges ved køb af særlige af Fiskeriministeriet udfærdigede fisketegn, der bl.a er påtrykt ordet »Fisketegn«, et kortnummer og navnet på et autoriseret salgssted. Indbetalingen for disse fisketegn foretages på girokonto nr. 3 64 62 62.

§ 2

Gyldigt fisketegn, erhvervet ved giroindbetaling, er et eller flere giroindbetalingskort for et af de i § 1, stk. 1, nævnte beløb, hvor der er påført/påhæftet postvæsenets eller et pengeinstituts kvittering for, at afgiften er betalt. Kvitteringen skal indeholde fisketegnets indehavers for- og efternavn, adresse og evt. personnummer.

Stk. 2

En kvittering for betalt fisketegn efter § 1, stk. 2, er gyldigt fisketegn, hvis kvitteringen er påført for- og efternavn, adresse, evt. CPR-nr. hvis der er tale om et 12-måneders fisketegn, og hvis kvitteringen er stemplet med betalingsdato og salgsstedets navn el. lign. identifikation.

§ 3

Hvis en person har indbetalt et beløb, der er forskelligt fra de i § 1, stk. 1, anførte, har pågældende erhvervet fisketegn for den periode, der svarer til det nærmeste lavere beløb. Indebetalte beløb, der er mindre end 25 kr. gælder ikke som fisketegn.

Stk. 2

Indbetalte beløb, der er højere end de fastsatte beløb for fisketegn, tilbagebetales kun til indbetaleren, efter påkrav og dokumentation fra indbetaler for fejlindbetalingen. Hvis indbetaler inden fem år kræver et for meget indbetalt beløb tilbage, refunderes forskelsbeløbet mellem det indbetalte beløb, og det nærmeste lavere afgiftsbeløb.

§ 4

Mistede fisketegn erstattes ikke.

§ 5

Personer, der har betalt fiskeplejebidrag, i henhold til saltvandsfiskerilovens regler, for det pågældende kalenderår kan fiske uden at have erhvervet fisketegn i kalenderåret.

§ 6

Gyldigt fisketegn, henholdsvis fiskeplejebidrag, skal sammen med gyldig legitimation, som f.eks. kørekort eller sygesikringsbevis, altid medbringes under fiskeri, hvor fisketegn kræves.

Stk. 2

Fisketegnet er personligt, hvorfor det ikke må overdrages til andre, og der må kun være påført en persons navn på hver kvittering.

§ 7

Personer, der efter lovens § 7, stk. 1, er pålagt at indbetale et beløb, der svarer til det dobbelte af fisketegnslicensen for 12 måneder eller halvt bidrag for 12 måneder, indbetaler beløbet til fiskerikontrollen ved brug af et særligt giroindbetalingskort, der udleveres af fiskerikontrollen eller de af fiskeriministeren godkendte fiskeriopsynsmænd. Giroindbetalingskortet er påført indbetalerens for- og efternavn, adresse og evt. CPR-nr.

Stk. 2

Kvittering for betalt dobbelt licensbeløb efter stk. 1 gælder som fisketegn for 12 måneder fra betalingsdatoen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 3, og § 3, stk. 1, i lov nr. 227 af 8. april 1992 om fisketegn m.v. fastsættes:


Fiskeriministeriet, den 22. december 1992, den 22. december 1992

/Kent Kirk J. Bohn/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992