Bekendtgørelse om vederlagsordningen for uindspillede bånd i henhold til ophavsretsloven m.v.
BEK nr 1229 af 21/12/1992
§ 1
Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til rettighedshaverne til de værker m.v., som er nævnt i ophavsretslovens § 26 a, stk. 1 og 2, samt i fotografilovens § 14 a, stk. 1.
Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker m.v., som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende, jf. ophavsretslovens § 26 a, stk. 2, og fotografilovens § 14 a, stk. 1, 2. pkt.
Vederlaget udgør for 1993 pr. minut spilletid for lydbånd 0,045 kr. og for videobånd 0,0625 kr. Vederlaget reguleres efter ophavsretslovens § 26 b årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Vederlaget opkræves af fællesorganisationen Copy-Dan, Båndkopi, der i henhold til ophavsretslovens § 26 a, stk. 3, er godkendt af kulturministeren til at administrere og kontrollere vederlagsordningen i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens kapitel 2 a. Opgørelsen af det vederlagspligtige antal bånd
§ 2
Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd m.v., skal anmeldes hos Copy-Dan, Båndkopi, jf. ophavsretslovens § 26 c, stk. 1.
De i stk. 1 nævnte virksomheder skal opgøre det vederlagspligtige antal lyd- og videobånd m.v., der hver måned er udleveret fra virksomheden, samt disses spilletid, på en særlig blanket, som indsendes til Copy-Dan, Båndkopi, senest ved udgangen af den følgende måned.
Opgørelsen skal indeholde en angivelse af det vederlagspligtige beløb, som skal angives i hele kroner.
Opgørelsen skal omfatte ethvert vederlagspligtigt lyd- og videobånd m.v., der i perioden er udleveret fra virksomheden, uanset om båndene er udleveret med eller uden modydelse, er solgt på prøve eller udleveret i konsignation og lignende. Opgørelsen skal endvidere omfatte bånd m.v., der er udtaget til brug i virksomheden, jf. ophavsretslovens § 26 d, stk. 3.
Samtidig med indsendelsen af opgørelsen skal de i stk. 1 nævnte virksomheder indbetale vederlaget til Copy-Dan, Båndkopi, jf. ophavsretslovens § 26 h. Fradrag i det vederlagspligtige antal bånd
§ 3
Anmeldte virksomheder er på begæring fra en af Copy-Dan, Båndkopi, valgt statsautoriseret revisor pligtige til at afgive nærmere oplysninger om udlevering af lyd- og videobånd m.v., der fratrækkes i det vederlagspligtige antal bånd i overensstemmelse med ophavsretslovens § 26 e, stk. 1.
Revisor har ret til at gennemgå varebeholdninger, forretningsbøger, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale i forbindelse med kontrollen af fradrag i det vederlagspligtige antal bånd.
§ 4
Fradrag efter ophavsretslovens § 26 e, stk. 1, nr. 1, er betinget af, at den vederlagspligtige virksomhed kan fremlægge dokumentation for, at modtageren af lyd- og videobånd m.v. er en anden anmeldt virksomhed.
Fradrag efter ophavsretslovens § 26 e, stk. 1, nr. 2, er betinget af, at den vederlagspligtige virksomhed kan fremlægge dokumentation for, at udførsel har fundet sted.
Fradrag efter ophavsretslovens § 26 e, stk. 1, nr. 3, er betinget af, at den modtagende virksomhed er godkendt af Copy-Dan, Båndkopi, som omfattet af bestemmelsen.
Fradrag efter ophavsretslovens § 26 e, stk. 1, nr. 4, er betinget af, at lyd- og videobånd m.v. er solgt til virksomheder, der efter aftale med Copy-Dan, Båndkopi, er udpeget af Danske Døves Landsforbund eller Dansk Blindesamfund som fremstillere af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede. Tilbagebetaling af vederlag
§ 5
I henhold til ophavsretslovens § 26 f, stk. 1, tilbagebetales vederlaget for vederlagsberigtigede lyd- og videobånd m.v. ved
- erhvervsmæssig udførsel,
- anvendelse til eksemplarfremstilling, som ikke omfattes af ophavsretslovens § 11, og
- anvendelse til fremstilling af optagelser til brug for syns- eller hørehandicappede.
Anmodning om tilbagebetaling af vederlag fremsendes til Copy-Dan, Båndkopi. Anmodningen skal indeholde en erklæring om, at de indkøbte lyd- eller videobånd m.v. anvendes til de i stk. 1 nævnte formål samt dokumentation for, at vederlaget er betalt ved købet af de omhandlede bånd. Tilsvarende gælder vedrørende erhvervsmæssig udførsel i henhold til stk. 1, nr. 1. Ved anmodning om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 3, skal der dog alene indsendes dokumentation for, at købet har fundet sted samt dokumentation for syns- eller hørehandicap, f.eks. medlemskab af Dansk Blindesamfund eller Danske Døves Landsforbund.
§ 6
Anmodningen om tilbagebetaling samt dokumentation skal være Copy-Dan, Båndkopi, i hænde senest 3 måneder efter, at købet af de pågældende lyd- og videobånd m.v. har fundet sted.
§ 7
Det påhviler Copy-Dan, Båndkopi, at foretage tilbagebetaling senest 6 måneder efter modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling, jf. §§ 5 og 6. Regnskabsbestemmelser
§ 8
Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, indførsel og udlevering m.v. af vederlagspligtige lyd- og videobånd m.v., jf. ophavsretslovens § 26 g, stk. 1.
Regnskabet skal føres på en sådan måde, at de udleverede lyd- og videobånd m.v., der lægges til grund for beregningen af vederlaget for enhver opgørelsesperiode, fremgår af regnskabet.
§ 9
De anmeldte virksomheders bogholderi skal indeholde særskilte konti for henholdsvis lyd- og videobånd m.v., der er indført, fremstillet og udleveret i vederlagsperioden, jf. § 2, stk. 2.
Bogholderiet skal indeholde særskilte konti for beregnet og betalt vederlag samt for vederlagsfri udleveringer i vederlagsperioden.
§ 10
Anmeldte virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- og videobånd m.v., skal for enhver udlevering, der er omfattet af § 2, stk. 4, udstede en faktura (afregningsbilag) til modtageren.
Fakturaen skal være forsynet med udstedelsesdato og indeholde oplysning om leverandørens navn og adresse, modtagerens navn og adresse samt leverancens art, mængde og spilletid. Vederlagets størrelse skal være angivet i fakturaen.
§ 11
Såfremt en udlevering omfatter både vederlagspligtige og vederlagsfri lyd- eller videobånd m.v., skal det fremgå af fakturaen, hvilke udleveringer der er vederlagsfri.
§ 12
Anmeldte virksomheder skal en gang om året foretage en fysisk optælling af beholdningen af vederlagspligtige lyd- og videobånd m.v.
§ 13
Regnskabet, der skal føres i det almindelige forretningsregnskab, skal indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for den af Copy-Dan, Båndkopi, valgte statsautoriserede revisors kontrol med beregning af vederlaget.
§ 14
Anmeldte virksomheders regnskab efter §§ 8 og 9 for en vederlagsperiode skal være ført, inden den i § 2, stk. 2, nævnte opgørelse indsendes til Copy-Dan, Båndkopi.
§ 15
Anmeldte virksomheder skal opbevare regnskab, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår, jf. ophavsretslovens § 26 g, stk. 3. Retshåndhævelse
§ 16
Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1, § 8, stk. 1 og § 15 kan medføre straf i form af bøde, jf. ophavsretslovens § 55 a, nr. 3.
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 2, stk. 2-4, § 3, § 8, stk. 2 og §§ 9-14.
Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar. Ikrafttræden m.v.
§ 17
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. januar 1993 og har virkning fra den 1. januar 1993.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på lyd- og videobånd m.v., der fra den 1. januar 1993 udleveres fra anmeldte virksomheder, jf. ophavsretslovens § 26 c, stk. 1.
pre_paragraph I medfør af § 26 d, stk. 4, § 26 e, stk. 2, § 26 f, stk. 2, § 26 g, stk. 2, samt § 55 c i ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af 23. juni 1989, som ændret ved lov nr. 338 af 14. maj 1992, fastsættes: Almindelige bestemmelser
Kulturministeriet, den 21. december 1992, den 21. december 1992
/Grethe F. Rostbøll Lars M. Banke/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992