Bekendtgørelse om Odense Fjord Vildtreservat
BEK nr 14004 af 24/02/1992
§ 1
Bekendtgørelsen har til formål at sikre en række øer i Odense Fjord mod forstyrrelse af hensyn til øernes betydning som ynglelokalitet for en række vandfuglearter. Afgrænsning
§ 2
Odense Fjord Vildtreservat i Fyns Amt omfatter som angivet på kortbilag: Reservatbestemmelser
- Følgende øer og holme beliggende i Odense Fjord: Ægholm, Trindelen og Kyholm (dele af matr. nr. 1 a , Hofmansgave Hgd., Norup), Roholm og Flintholm (henholdsvis matr. nr. 80 og 81, Munkebo by, Munkebo), »Sorteø« og »Mågeø« (henholdsvis matr. nr. 8 og 9, Vigerø-Lindø Inddæmning, Munkebo), Dørholm og »Terneø« (henholdsvis del af matr. nr. 2 a , og 38, Gerskov By, Skeby), »Hasseløre« og »Hvenegårds Holm (henholdsvis matr. nr. 9 og 11, Lumby Strand, Østrup), »Hennings Holm« (del af matr. nr. 32, Bågø Strand, Odense Jorder) og Store Ægholm (del af matr. nr. 1 b , Vigelsø, Østrup).
- Tilvækstarealer til de under nr. 1 nævnte områder.
- Søterritoriet ud for de under nr. 1 og 2 nævnte områder i en afstand af 50 m fra højeste, daglige vandstandslinje.
§ 3
På vildtreservatets område er ophold og færdsel, herunder sejlads og windsurfing, forbudt i perioden fra 1. april til og med 15. juli.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:
- Ejere/brugere samt disses husstand og personale. Det er dog ikke tilladt at medtage hunde.
- Sejlads i forbindelse med erhvervs- og bierhvervsfiskeri, hvorunder der dog højst må medtages det antal personer, der er nødvendige for fiskeriets gennemførsel.
- Sejlads i sejlløb, såfremt der ikke foretages opankring el. lign.
§ 4
Det er forbudt at ødelægge eller indsamle æg. Dispensation og tilsyn
§ 5
Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3 og 4.
§ 6
Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes. Straf og ikrafttrædelse
§ 7
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3 og 4 straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1992.
§ 9
Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 24. februar 1978 om Kyholm vildtreservat ophæves.
pre_paragraph I medfør af §§ 35 og 51, stk. 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987 fastsættes: Formål
Miljøministeriet, den 24. februar 1992, den 24. februar 1992
/Per Stig Møller Ann Merete Mortensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992