Bekendtgørelse om landbrugets overbygningsuddannelser

BEK nr 147 af 28/02/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Der kan gennemføres overbygningsuddannelser til driftsleder, udvidet driftsleder og agrarøkonom (kombineret driftsleder) på erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil. Uddannelsernes formål

§ 2

Uddannelsernes formål er, at den studerende gennem skoleundervisning opnår kompetence som:

Driftsleder.

Udvidet driftsleder.

Agrarøkonom (kombineret driftsleder).

Adgangsbetingelser

§ 3

Adgang til driftslederuddannelsen har studerende med

uddannelsesbevis som faglært landmand samt 14 måneders uddannelses- eller erhvervserfaring. Erhvervserfaringen skal mindst omfatte 6 måneders beskæftigelse i landbruget efter uddannelsen til faglært landmand eller

gennemført speciale som jordbrugsassistent i landbrugsuddannelsen i henhold til lov om erhvervsuddannelser samt opnået 14 måneders uddannelses- eller erhvervserfaring. Erhvervserfaringen skal mindst omfatte 6 måneders beskæftigelse i landbruget efter uddannelsen til jordbrugsassistent.

Stk. 2

Adgang til udvidet driftslederuddannelse har studerende, der har uddannelsesbevis for driftslederuddannelsen.

Stk. 3

Adgang til agrarøkonomuddannelsen har studerende, der

påbegynder agrarøkonomuddannelsen, hvor denne er integreret i skolemodul 2, jf. § 9, stk. 4, i bekendtgørelse om uddannelsen til faglært landmand, og inden påbegyndelse af skolemodul 2 har gennemført mindst 6 måneders beskæftigelse inden for landbruget eller

har bestået grunduddannelsen til faglært landmand suppleret med mindst 6 måneders beskæftigelse inden for landbruget samt gennemført valgfaget biokemi (2 uger) i uddannelsen til faglært landmand eller

har gennemført specialet som jordbrugsassistent i landbrugsuddannelsen i henhold til lov om erhvervsuddannelser, har haft mindst 6 måneders beskæftigelse i landbruget samt har gennemført et valgfag på 2 uger i biokemi med vægt på økologiske sammenhænge svarende til valgfaget biokemi i uddannelsen til faglært landmand.

Stk. 4

Landbrugsuddannelsesrådet kan dispensere fra kravene i stk. 1, 2 og 3 for ansøgere med tilsvarende forudsætninger.

Uddannelsernes varighed og struktur m.v.

§ 4

Uddannelsen til driftsleder varer 16 uger (4 måneder). Uddannelsen til udvidet driftsleder varer 20 uger (5 måneder). Agrarøkonomuddannelsen varer 60 uger (17 måneder). Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 5

Studerende, som kan dokumentere teoretisk eller praktisk erfaring inden for landbrug, kan af Landbrugsuddannelsesrådet fritages for dele af overbygningsuddannelserne, jf. § 8 i lov om landbrugsuddannelser (landbrugsuddannelsesloven).

Uddannelsernes mål og indhold

§ 6

Den uddannede inden for landbrugets overbygningsuddannelser skal selvstændigt kunne varetage et arbejdsområde på et videregående niveau inden for landbrugserhvervet og udføre alle de arbejdsprocesser, der normalt forekommer inden for det område, som uddannelsen retter sig imod. Uddannelsen giver i forbindelse med erhvervserfaring den uddannede grundlag for erhvervsudøvelse som selvstændig landmand eller erhvervsudøvelse på et videregående niveau og for efter- og videreuddannelse og videregående uddannelse.

Stk. 2

Den uddannede driftsleder skal selvstændigt kunne varetage den produktionsmæssige og økonomiske styring og ledelse af en landbrugsbedrift og selvstændigt tage ansvaret for bedriften samt vurdere bedriften økonomisk og miljømæssigt i forhold til national og international lovgivning og selvstændigt tage ansvaret for andres og egen uddannelse i forhold til bedriften. Den uddannede skal opnå indsigt i samfundsforhold.

Stk. 3

Den uddannede udvidet driftsleder skal selvstændigt kunne udarbejde og vurdere langsigtede udviklingsplaner for en landbrugsbedrift samt kunne lede og styre virksomheder og organisationer.

Stk. 4

Den uddannede agrarøkonom skal selvstændigt kunne planlægge og lede arbejdet i en bedrift under hensyntagen til dens produktion, økonomi og miljø samt oplære og lede andre i disse funktioner. Agrarøkonomen skal kunne disponere selvstændigt både som ejer og som funktionær. En agrarøkonom skal kunne virke på rådgivningsniveau i landbrugets servicesektor. Endvidere skal en agrarøkonom have en grundig indsigt i hele landbrugserhvervet og dets organisationer med mulighed for at påtage sig ledelsesopgaver. Agrarøkonomen skal tillige være fortrolig med dansk kultur, dens baggrund og betydning for landmandens livsform. Driftslederuddannelsen

§ 7

Skoleundervisningen på driftslederuddannelsen varer 16 uger. Vejledende uddannelsestid i uger: Obligatoriske fag: Fagområder: 1) Produktionsstyring og arbejdsrutiner ............... 2,7 Husdyr, fodring og avl og/eller planteavl 2) Landbrugsbygninger og mekanisering ................. 0,9 3) Økonomisk planlægning og styring ................... 6,5 Regnskabsanalyse Budget Finansiering Etablering Skatteregnskab Virksomhedsregnskab Markedsorientering Teknik-økonomi 4) Almene fag ......................................... 2,7 Samfunds- og organisationsforhold Arbejdsforhold, sikkerhed og samarbejde Personlighedsudvikling 5) Hovedopgave ........................................ 2,3 Valgfag .............................................. 0,9 --------------------------------------------------------------------- I alt.................................................. 16,0 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2

Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen inden for rammerne af § 8.

§ 8

Undervisningen i fagområderne og fagene har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Obligatoriske fag: Undervisningen skal uddybe og bygge videre på de kvalifikationer, den studerende tidligere har opnået, og kan tage udgangspunkt i den studerendes linjevalg i grunduddannelsen eller efterfølgende specialisering. Den studerende skal opnå rutine i og fortrolighed med at benytte styringssystemer til at udarbejde langsigtede produktions- og økonomibudgetter og til at optimere planer for f.eks. fodring, avl og markdrift. Den studerende skal selvstændigt kunne Eleven skal selvstændigt kunne Undervisningen omfatter følgende delområder: Den studerende skal kunne anvende den erhvervede viden til at vise sine evner til selvstændigt at etablere, styre og vurdere driften af en landbrugsejendom under hensyntagen til lovgivningsmæssige forhold og samfundsforhold, der på kortere sigt kan forventes at få væsentlig betydning for ejendommens drift. Hovedopgaven skal tage udgangspunkt i en aktuel jordbrugsrelateret bedrift. Valgfag Der tilbydes valgfag, der imødekommer den studerendes interesser og styrker deres muligheder for videreuddannelse eller anden personlig udvikling. Udvidet driftslederuddannelse

Produktionsstyring og arbejdsrutiner

Landbrugsbygninger og mekanisering

A) udarbejde planer og priskalkulationer for modernisering og udvidelse af bygninger og anlæg samt kunne vurdere disses egnethed og detailindretning og

B) kende de lovmæssige forhold omkring landbrugsbyggeri samt regler om tilbudsgivning og kende til kontraktforhold, byggestyring, ansvarsfordeling under byggeri og alternativ anvendelse af landbrugsbyggeri og selvstændigt kunne vurdere tilbud på et byggeri.

Økonomisk planlægning og styring

A) opstille mål ved omlægning af bedriften for alternative produktionsstrategier,

B) reagere på ændrede produktions- og markedsforhold,

C) vurdere og analysere kontrakter og afregninger samt opstille handlingsplaner på baggrund heraf og

D) beregne nøgletal og vurdere bedriftens stærke og svage sider.

a) Regnskabsanalyse: Den studerende skal selvstændigt kunne beregne og analysere de enkelte driftsgrenes indflydelse på den samlede økonomi og gennemføre en likviditetsanalyse samt vurdere betydningen heraf.

b) Budget: Den studerende skal selvstændigt kunne udarbejde overskuds- og likviditetsbudgetter for en samlet bedrift.

c) Finansiering: Den studerende skal opnå kendskab til beregningen af den effektive rente og selvstændigt kunne vurdere de forskellige lånetyper og finansieringsmuligheder.

d) Etablering: Den studerende skal opnå kendskab til landbrugslovens erhvervelsesbestemmelser og selvstændigt ud fra egne budgetter kunne vurdere økonomien ved køb af en ejendom samt slutsedlens konsekvenser for køber og sælger og opnå kendskab til bedriftens forsikringsbehov.

e) Skatteregnskab: Den studerende skal lære skatte- og momsreglernes betydning for bedriftens likviditet på langt og kort sigt at kende.

f) Virksomhedsregnskab: Den studerende skal opnå indsigt i landmandsejede virksomheders regnskab, organisation og ejerformer.

g) Markedsorientering: Den studerende skal opnå kendskab til produktion og afsætning af produkter såvel nationalt som internationalt.

h) Teknik-økonomi: Den studerende skal kunne udarbejde omkostningskalkuler og vurdere en maskininvesterings konsekvens for hele bedriften og kunne udarbejde mekaniserings- og rationaliseringsplaner for den pågældende driftsform.

Almene fag

a) Samfunds- og organisationsforhold: Den studerende skal opnå indsigt i økonomiske, politiske, sociale og kulturelle kræfter, der ligger til grund for vor aktuelle samfundsstruktur, og som præger den fremtidige udvikling nationalt og globalt. Den studerende skal opnå indsigt i rettigheder og pligter som medlem af forskellige organisationer.

b) Arbejdsforhold, sikkerhed og samarbejde: Den studerende skal kunne udarbejde arbejdsplaner på langt sigt og motivere til og tage ansvaret for medarbejderes efteruddannelse under hensyntagen til deres faglige og sociale forhold og kunne planlægge egen efteruddannelse samt kende til samarbejde mellem landmand og rådgivere/handelspartnere og være i stand til selvstændigt at analysere konfliktsituationer og opstille løsningsforslag.

c) Personlighedsudvikling: Den studerende skal arbejde med og opnå forståelse for udvalgte psykologiske emner med henblik på varetagelse af ledelsesopgaver og personlighedsudvikling.

Hovedopgave

§ 9

Skoleundervisningen på den udvidede driftslederuddannelse varer 20 uger. Vejledende uddannelsestid i uger: Fagområder: 1) Ledelse og samarbejde ............................... 2,4 2) Virksomhedsorganisation ............................. 2,4 3) Virksomhedsøkonomi .................................. 2,4 4) Finansiel styring ................................... 2,6 5) Udviklingsstrategier for landbrugsvirksomheder ...... 2,6 6) Ledelsesværktøjer og lederudvikling ................. 2,5 7) Samfund og erhverv .................................. 2,5 8) Hovedopgave ......................................... 2,6 --------------------------------------------------------------------- I alt .................................................. 20,0 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2

Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen inden for rammerne i § 10.

Stk. 3

Skoleundervisningen kan gennemføres som 2x10 uger.

§ 10

Undervisningen har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Den studerende skal opnå indsigt i Den studerende skal opnå basisviden om Den studerende skal opnå indsigt i Den studerende skal opnå kendskab til Den studerende skal kunne Den studerende skal kunne Den studerende skal kunne Den studerende skal anvende den erhvervede viden til at vise sine evner til selvstændigt at lede og styre driften af en samlet økonomisk enhed inden for jordbrugserhvervet, herunder kunne analysere og udarbejde langsigtede strategiske planer som beslutningsgrundlag herfor. Desuden skal hovedopgaven vise, at eleven er i stand til at kombinere relevante emner og sammenhænge fra flere fag. Det er afgørende, at emnet behandles under hensyntagen til de samfundsforhold, der har og forventes at få væsentlig indflydelse på virksomhedens drift, herunder økonomiske, markedsmæssige, politiske, juridiske og miljømæssige forhold og den tekniske udvikling. Agrarøkonomuddannelsen

Ledelse og samarbejde

a) det sociale samspil mellem mennesker, herunder kommunikation,

b) personlighedsdannelse og menneskelige behov,

c) medarbejdernes motivation og holdning til arbejdet,

d) jobudformning, ledelsesformer og værktøjer samt

e) lovgivning og aftaler.

Virksomhedsorganisation

a) virksomhedens organisatoriske opbygning, styring og tilpasning til ændrede forhold,

b) selskabsformer anskuet ud fra en juridisk og økonomisk synsvinkel,

c) arbejdsfordelingen mellem virksomhedens forskellige afdelinger,

d) beslutningsmodeller, -typer og -niveauer og

e) dataindsamling, informationsbehandling og planlægningsprocesser.

Virksomhedsøkonomi

a) muligheder for den økonomiske styring af en virksomhed,

b) årsregnskabets indhold og driftsøkonomiske modeller,

c) indtægtsforhold under forskellige markedsformer,

d) prisdannelse, optimeringsproblemer og kalkulationsprincipper,

e) finansiering, soliditet, pengestrømsanalyse og likviditetsbudgetter og

f) afkastnings- og dækningsgrad, nulpunktsomsætning og sikkerhedsmargen.

Finansiel styring

a) virksomhedsregnskaber, økonomiske muligheder, finansielle udviklingsstrategier og -behov samt samspillet imellem virksomheden og samhandelspartnerne og

b) forudsætningerne for at styre virksomheden økonomisk og finansielt på kort og langt sigt.

Udviklingsstrategier for landbrugsvirksomheder

a) foretage en løbende udvikling og tilpasning af virksomheden under hensyntagen til egne mål og udviklingen i samfundet samt

b) foretage analyser af virksomhedens fremtidige produktions- og afsætningsmuligheder og styre virksomheden på grundlag heraf.

Ledelsesværktøjer og lederudvikling

a) opnå en personligheds- og lederudvikling, som giver selvtillid, samt træning i forhandling med handels- og samarbejdspartnere og

b) forberede og gennemføre forhandlinger, fremlægge og argumentere for en sag samt tage beslutninger og gennemføre disse.

Samfund og erhverv

a) placere landbruget i en national og international økonomisk, juridisk, social, kulturel og afsætningsmæssig sammenhæng samt

b) vurdere samfundsmæssige udviklinger og deres betydning for både den enkelte bedrift og landbruget som helhed.

Hovedopgave

§ 11

Skoleundervisningen på agrarøkonomuddannelsen varer 60 uger indbefattet linjefag på 4,0 uger. Vejledende uddannelsestid i uger: Obligatoriske fag: 1) Almene fag Økologi .................................... 1,6 Kommunikation og organisation .............. 0,8 Landbrugshistorie .......................... 1,6 Landbrugspolitik ........................... 1,6 5,6 2) Plantedyrkning Plantedyrkning I ........................... 3,2 Plantedyrkning II .......................... 2,4 Planteværn I ............................... 1,6 Planteværn II .............................. 1,6 Planteværn III ............................. 1,6 Specialafgrøder ............................ 1,6 12,0 3) Husdyrbrug Almen kvægproduktion ....................... 1,6 Almen svineproduktion ...................... 1,6 3,2 4) Landbrugsteknik Landbrugsbyggeri ........................... 0,8 Maskinøkonomi .............................. 0,8 1,6 5) Økonomi Regnskabslære og driftsøkonomi ............. 4,0 Landbrugsregnskab .......................... 3,2 Landboret .................................. 1,6 Finansiering ............................... 1,6 Investeringsplanlægning .................... 2,4 Budgettering og strategisk planlægning ..... 1,6 Etablering ................................. 2,4 Hovedopgave ................................ 1,6 18,4 6) Handelsfag Virksomhedsorganisation .................... 2,0 Ledelse og samarbejde ...................... 2,0 Nationaløkonomi ............................ 2,0 Eksternt regnskabsvæsen .................... 2,0 Landbrugets indkøb og afsætning ............ 2,0 10,0 7) Linjefag Skovbrug ................................... 4,0 Kvægproduktion I ........................... 1,6 Kvægproduktion II .......................... 2,4 Svineproduktion I .......................... 1,6 Svineproduktion II ......................... 2,4 4,0 Valgfag ...................................... 5,2 5,2 --------------------------------------------------------------------- I alt .......................................... 60,0 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2

For så vidt angår linjefagene, skal der vælges mellem skovbrug, kvægproduktion I og II eller svineproduktion I og II.

Stk. 3

Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen inden for rammerne i § 12.

§ 12

Undervisningen i fagene har følgende mål og øvrige rammer for indhold: Obligatoriske fag: Valgfag Der tilbydes valgfag, der imødekommer de studerendes interesser og muligheder for videreuddannelse eller personlig udvikling i øvrigt.

Almene fag

a) Økologi: Den studerende skal kunne vurdere og forebygge en forureningsrisiko og analysere en forurenings årsager og virkninger samt kende begrundelsen for gældende miljølove. Den studerendes personlige kompetence skal styrkes til at kunne deltage i en miljødebat.

b) Kommunikation og organisation: Den studerende skal trænes i tale- og præsentationsteknik samt i skriftlig fremstilling og opnå kendskab til generelle regler for mødeledelse samt opnå grundig indsigt i landbrugets organisationsstruktur og kendskab til samspillet mellem producent, aftager, leverandør og finansieringskilder.

c) Landbrugshistorie: Den studerende skal opnå kendskab til befolkningens historiske og kulturelle baggrund samt opnå øget opmærksomhed om baggrunden for aktuelle samfundsmæssige og økonomiske forhold for derved at få grundlag for vurderingen af aktuelle politiske beslutninger og handlingsmønstre. Samtidig skal den studerende opnå indsigt til at forstå den moderne landmand i et historisk perspektiv med henblik på at skærpe interessen for at engagere sig i lokale og andre samfundsmæssige forhold.

d) Landbrugspolitik: Den studerende skal selvstændigt kunne vurdere aktuelle landbrugspolitiske tiltag, nationale såvel som internationale, og opnå grundigt kendskab til de vigtigste parametre af betydning for landbruget. Endvidere skal den studerende opnå viden om de vigtigste generelle mekanismer i EF's landbrugspolitik og grundigt kendskab til udvalgte markedsordninger i landbrugspolitikken.

Plantedyrkning

a) Plantedyrkning I: Den studerende skal opnå kendskab til grundlæggende genetik, traditionelle forædlingsmetoder og genteknologi samt til praktiske forsøgsanlæg og være i stand til at vurdere og anvende forsøgsresultater. Endvidere skal den studerende selvstændigt kunne planlægge dyrkningen af traditionelle landbrugsafgrøder og forestå den daglige styring og kontrol af markbruget samt have kendskab til kontraktmæssige og afregningsmæssige forhold og desuden kunne vurdere produktions- og afsætningsmuligheder og herudfra tilpasse afgrødevalget, så bedriftens samlede resultat optimeres.

b) Plantedyrkning II: Den studerende skal selvstændigt kunne planlægge dyrkningen af såvel traditionelle landbrugsafgrøder som mere specielle afgrøder og opnå rutine i anvendelse af styringsværktøjer herunder edb i markdriften samt selvstændigt kunne forestå den kort- og langsigtede planlægning og driften af almindelige og mere utraditionelle markbrug. Endvidere skal den studerende selvstændigt kunne analysere markbruget på en landbrugsbedrift og forestå detailplanlægning af forbedringer eller omlægning af markbruget, herunder blandt andet arbejdstilrettelæggelse og arbejdsrationalisering, samt foretage konsekvensberegninger heraf.

c) Planteværn I: Den studerende skal opnå et grundigt kendskab til danske kultur- og ukrudtsplanter såvel på kimbladsstadiet som på senere udviklingstrin og have kendskab til danske plantesamfund samt karakterplanter med henblik på at højne de studerendes miljøbevidsthed samt kende de almindeligste plantefamilier og kunne henføre en planteart til familie. Som støtte for indlæringen skal den studerende samle et herbarium fra agerjord og andre danske plantesamfund.

d) Planteværn II: Den studerende skal opnå et grundigt kendskab til ukrudtsplanters biologi og skadebetydning og kunne vurdere dyrkningsmæssige foranstaltningers indvirkning på ukrudtsforekomst, have et indgående kendskab til herbicider herunder anvendelse, biologisk virkning og sikkerhed samt være fortrolig med de miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt love og bekendtgørelser herom.

e) Planteværn III: Den studerende skal opnå et grundigt kendskab til landbrugsafgrøders skadegørere, herunder disses biologi og levevis, samt selvstændigt kunne forebygge og diagnosticere en given skade og kunne træffe foranstaltninger til forebyggelse eller afhjælpning af skadegøreres virksomhed samt kunne vurdere såvel den kvantitative som den kvalitative virkning af skadegørerne.

f) Specialafgrøder: Den studerende skal opnå et grundigt kendskab til dyrkning af grøntsagsafgrøder og bær såvel konventionelt som økologisk, herunder opbevaring, økonomi og afsætningsmuligheder, samt selvstændigt kunne opstille forudsætninger og dyrkningsplaner for indpasning af specialafgrøder i en given landbrugsbedrift.

Husdyrbrug

a) Almen kvægproduktion: Den studerende skal kunne tage ansvaret for pasning af en kvægbesætning på grundlag af tilgængelige foderemner, have indsigt i de enkelte fodermidlers næringsstof- og sundhedsmæssige værdi samt kende kvægets foderbehov og dets fysiologiske reaktioner på forskellige fodermidler og næringsstoffer.

b) Almen svineproduktion: Den studerende skal opnå kendskab til den teori, som er nødvendig for at producere svin ernæringsmæssigt rigtigt og økonomisk, kende de enkelte fodermidlers ernærings- og sundhedsmæssige værdi og selvstændigt kunne sammensætte og vurdere foder til svin samt vurdere svinenes reaktioner under forskellige fodringsbetingelser. Endvidere skal den studerende have kendskab til de handels- og lovmæssige forhold vedrørende fodermidler.

Landbrugsteknik

a) Landbrugsbyggeri: Den studerende skal selvstændigt kunne udfærdige planer og priskalkulationer for modernisering og udvidelser af et staldanlæg, kunne vurdere forskellige staldtypers egnethed og detailindretning samt have kendskab til lovmæssige forhold ved landbrugsbyggeri samt regler for tilbudsgivning, kontraktforhold, byggestyring, ansvarsfordeling under byggeri og selvstændigt kunne vurdere tilbud på byggeri.

b) Maskinøkonomi: Den studerende skal selvstændigt kunne udarbejde omkostningskalkuler og vurdere en maskininvesterings konsekvens for hele bedriften samt kunne udarbejde mekaniserings- og rationaliseringsplaner.

Økonomi

a) Regnskabslære/driftsøkonomi: Den studerende skal opnå grundigt kendskab til bilagskontering og -registrering med henblik på at kunne forstå årsregnskabets tilblivelse, kunne udarbejde, opstille og vurdere et årsregnskab, der opfylder de eksterne interessegruppers informationsbehov, samt være bekendt med grundlaget for en virksomheds økonomiske styringssystem i et omfang, der sætter den studerende i stand til via analyse af regnskabet at påvise, hvilke beslutninger der bør træffes.

b) Landbrugsregnskab: Den studerende skal opnå indsigt i et landbrugsregnskabs specielle opbygning, kunne vurdere et afsluttende regnskab og kende de vigtigste skatteregler vedrørende indkomst og formue samt selvstændigt kunne belyse driftskontrollen som element i den økonomiske styring, herunder have forståelse for den nødvendige registrering og i et vist omfang bearbejdelse af grunddata. Endvidere skal den studerende kunne analysere et produktionsregnskab, herunder have forståelse for de enkelte produktionsfaktorers indflydelse på det økonomiske resultat.

c) Landboret: Den studerende skal have et grundigt kendskab til den aktuelle landbrugslov og de dele af miljølovgivningen, der berører jordbrugserhvervet, samt have indblik i planlægningslovenes regulerende funktion, kunne beskrive og gennemgå de forskellige love, der kommer ind under begrebet naboretlige forhold, herunder vejretsforhold og hævdsreglerne, og tillige have kendskab til ekspropriationslovene samt de vigtigste principper i familielovgivning, arveforhold m.m. og retsplejeloven.

d) Finansiering: Den studerende skal have kendskab til konsekvenserne af de almindeligste kort- og langsigtede finansieringsmuligheder, selvstændigt kunne beregne et låns ydelse, effektive rente m.v., vurdere konkrete kredittilbud og have forståelse for sammenhængen mellem kurs og effektiv rente samt baggrunden for vurdering og valg af lån, omprioritering og gældspleje.

e) Investeringsplanlægning: Den studerende skal selvstændigt kunne opstille rentabilitetsberegninger for investeringsprojekter og kende den bagvedliggende teori samt have forståelse for sammenhængen mellem rentabilitet og likviditet ved investeringer og inflationens og skattens indflydelse på investeringernes økonomi. Endvidere skal den studerende lære at vurdere beregningsresultater og deres følsomhed over for ændringer i forudsætningerne.

f) Budgettering og strategisk planlægning: Den studerende skal selvstændigt kunne opstille budgetter for en landbrugsejendom, såvel tekniske som økonomiske budgetter, og kunne analysere og vurdere en landbrugsejendoms strategiske situation og på grundlag heraf opstille forskellige strategier. Endvidere skal den studerende selvstændigt kunne vurdere økonomiske budgetter såvel på kort som på langt sigt.

g) Etablering: Den studerende skal opnå kendskab til de retslige, finansielle og skattemæssige forhold ved etablering som selvejer eller forpagter og selvstændigt kunne vurdere en købspris samt budgettere etableringen med særlig vægt på problemerne ved købstidspunktet og etableringsåret. Endvidere skal den studerende selvstændigt kunne vurdere konsekvensen af gennemførelsen af et generationsskifte i interessentskabsform og familieoverdragelse med brug af successionsregler samt opnå kendskab til etablering og drift af landbrug under alternative ejer- og finansieringsformer og til gældende støtteordninger.

h) Hovedopgave: Den studerende skal selvstændigt systematisk kunne beskrive og analysere en landbrugsejendoms strategiske situation og herudfra vurdere og opstille strategier for ejendomme og vurdere deres konsekvenser såvel på kort som på langt sigt, træffe valg og udarbejde tekniske og økonomiske budgetter for de valgte alternativer.

Handelsfag

a) Virksomhedsorganisation: Den studerende skal opnå kendskab til virksomhedens organisatoriske opbygning og have forståelse for at tilpasse virksomhedens organisation til ændrede forudsætninger samt have forståelse for, at organisationen skal være tilpasset virksomhedens økonomiske grundlag på langt sigt.

b) Ledelse og samarbejde: Den studerende skal opnå indsigt i betydningen af og kende metoder og virkemidler, som kan anvendes for at skabe et godt samarbejde mellem virksomhedens medarbejdere på alle niveauer.

c) Nationaløkonomi: Den studerende skal opnå grundlæggende indsigt i nationalregnskabets opstilling og forståelse for de vigtigste nationaløkonomiske parametre, som påvirker den samlede økonomi, og grundig indsigt i de vigtigste politiske virkemidler som penge-, indkomst- og finanspolitik og deres betydning for opnåelse af de overordnede økonomiske mål, samt opnå forståelse for vekselvirkningen mellem virksomhedens og samfundets dispositioner.

d) Eksternt regnskabsvæsen: Den studerende skal opnå indsigt i den del af virksomhedens styring, som knytter sig til regnskabsaflæggelse og -vurdering, og kunne vurdere de regnskabsmæssige nøgletal om lønsomhed, likviditet, kapitalanskaffelse og -anvendelse. Den studerende skal lære de vigtigste love om regnskabspraksis og om årsregnskabets opstilling at kende samt kunne opstille et budget på grundlag af en analyse af tidligere regnskabsresultater samt opnå kendskab til nogle hovedfremgangsmåder ved koncernregnskabers opbygning.

e) Landbrugets indkøb og afsætning: Den studerende skal kunne give en systematisk beskrivelse af det grundlæggende indkøbsarbejde og de faktorer, der øver indflydelse på indkøbets planlægning og gennemførelse, og af hvilke forhold der øver indflydelse på afsætningsarbejdet, og hvilke faktorer der påvirker afsætningen. Beskrivelsen skal omfatte konsument- og producentmarkedet. Den studerende skal selvstændigt kunne forestå indkøbs- og afsætningsfunktionen i en landbrugsvirksomhed.

Linjefag

a) Skovbrug: Den studerende skal opnå grundlæggende kendskab til skovplanter, forståelse for skovens historie, økologi, opnå øvelse i at vurdere jordbundsforhold ud fra karakterplanter, opnå forståelse for forstlig kulturpleje og kunne vurdere hugstmulighederne i en given skov, regler for opmåling, lovgivning vedrørende skovbrug samt at kunne føre et skovregnskab.

b) Kvægproduktion I: Den studerende skal selvstændigt kunne analysere, vurdere og planlægge avlen i en kvægbesætning, forestå en avlsplanlægning og have indsigt i ydelseskontrollens organisation og anvendelse, erhverve indsigt i kød- og mælkeprodukternes kvalitets- og afsætningsforhold endvidere opnå viden om kvægets reproduktionsforhold, dets sygdoms- og sundhedsforhold samt adfærdsreaktioner.

c) Kvægproduktion II: Den studerende skal opnå færdighed i selvstændigt at varetage den overordnede og langsigtede planlægning og styring af en kvægbedrift samt opnå viden om anvendelsen af forskellige produktionsstyringssystemer og deres egnethed til kvægproduktion og indsigt i kvægprodukters markedsforhold.

d) Svineproduktion I: Den studerende skal selvstændigt kunne forestå pasning og planlægning af en svinebesætning, herunder have indsigt i dyrenes reproduktions- og sundhedsforhold, samt kunne vurdere produktionsresultater.

e) Svineproduktion II: Den studerende skal selvstændigt kunne varetage drift og styring af en svinebesætning, herunder opnå viden om avlsmetoder, kødkvalitetsforhold, slagtekvalitet og afsætningsforhold, samt opnå kendskab til produktionsstyring og -planlægning.

Bedømmelse m.v.

§ 13

Bestemmelserne i §§ 22-33 i bekendtgørelse om uddannelse til faglært landmand finder tilsvarende anvendelse for bedømmelse m.v. i uddannelserne efter denne bekendtgørelse med de afvigelser, der følger af § 14 om censorer, § 15 om prøver ved eksamen, §§ 16-18 om afsluttende bedømmelse og § 19 om uddannelsesbevis. Censorer

§ 14

Ved bedømmelsen af de studerendes præstationer i driftslederuddannelsen medvirker censorer ved bedømmelsen af hovedopgaven, jf. § 16. Ved uddannelsen til udvidet driftsleder medvirker censorer ved bedømmelsen af fagområderne, jf. § 17. Ved uddannelsen til agrarøkonom medvirker censorer ved bedømmelsen af et fag inden for hvert fagområde, jf. § 18. Prøver ved eksamen

§ 15

De prøver, der indgår i eksamen, afvikles som Afsluttende bedømmelse Driftslederuddannelsen

projekt,

mundtlig prøve,

skriftlig prøve eller

en kombination af de måder, der er nævnt under nr. 1-3.

§ 16

Skolen afgiver en standpunktskarakter for hvert af de fire fagområder. Der beregnes et gennemsnit af standpunktskaraktererne, hvor fagområderne vægtes som i stk. 4.

Stk. 2

Der afholdes eksamen i hovedopgaven.

Stk. 3

Eksamen gennemføres som en kombination af en mundtlig prøve og et projekt, jf. § 15.

Stk. 4

Karakteren i hovedopgaven fremkommer som en samlet vurdering af den mundtlige og skriftlige præstation i de enkelte fagområder, jf. § 7. Ved afgivelse af karakteren i hovedopgaven vægtes fagområderne som følger: Produktionsstyring og arbejdsrutiner: 30% Landbrugsbygninger og mekanisering: 20% Økonomisk planlægning og styring: 40% Almene fag: 10% Udvidet driftslederuddannelse

§ 17

Skolen afholder skriftlig eksamen i fagområderne 1-8, jf. § 9, og der afgives en karakter i hvert af fagområderne.

Stk. 2

Eksamen kan gennemføres i de enkelte fagområder eller i grupper af fagområder.

Stk. 3

Hovedopgaven skal afleveres skriftligt og desuden fremlægges og forsvares mundtligt. Der afgives en karakter for den mundtlige og skriftlige præstation. Agrarøkonomuddannelsen

§ 18

Skolen afholder eksamen i følgende fag: »Vægte« I alt 1) Almene fag Økologi 1,0 Landbrugshistorie/politik 2,0 3,0 2) Plantedyrkning Plantedyrkning I og II 4,5 Planteværn I-III 3,0 Specialafgrøder 1,0 Skovbrug ) 2,5 8,5 ekskl. linjefag 3) Husdyrbrug Almen kvægproduktion 2,0 Kvægproduktion I-II ) 2,5 Almen svineproduktion 2,0 Svineproduktion I-II ) 2,5 4,0 ekskl. linjefag 4) Landbrugsteknik Landbrugsbyggeri 2,0 Maskinøkonomi 2,0 4,0 5) Økonomi Regnskabslære/driftsøkonomi 2,5 Landbrugsregnskab 2,0 Landboret/finansiering/etablering 3,5 Investering/budgettering 2,5 Hovedopgave 2,5 13,0 6) Handelsfag Virksomhedsorganisation 2,0 Ledelse og samarbejde 2,0 Nationaløkonomi 2,0 Eksternt regnskab 2,0 Landbrugets indkøb og afsætning 2,0 10,0 ) 1 linjefag skal vælges 2,5 --------------------------------------------------------------------- Sammentælling 45,0 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2

Eksamen gennemføres efter reglerne i § 15.

Stk. 3

Der gives en selvstændig karakter for hver eksamen. Karakteren vægtes med de i stk. 1 anførte vægte.

Stk. 4

Der kan i de enkelte fag stilles krav om aflevering af et eller flere projekter. Disse skal alle være godkendt, før den studerende kan gå til eksamen i det pågældende fag. Uddannelsesbevis

§ 19

Ved afslutningen af uddannelserne til driftsleder, udvidet driftsleder og agrarøkonom udsteder skolen eksamensbeviser for de fag, som er afsluttet med en eksamen.

Stk. 2

Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til den studerende, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Driftslederuddannelsen (Grønt bevis): Gennemsnittet af standpunktskaraktererne samt karakteren for hovedopgaven indgår i den endelige karakter med lige stor vægt. Den endelige karakter skal være på mindst 6.

Udvidet driftslederuddannelse (Grønt diplom): Gennemsnittet af karaktererne i de enkelte fagområder 1-8, jf. § 9, skal være mindst 6. Karakteren i hovedopgaven skal være mindst 6.

Agrarøkonomuddannelsen: Skolen udsteder eksamensbevis til de studerende, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Gennemsnittet af eksamensresultaterne i hvert af fagområderne 2,3, 5 og 6, jf. § 18, stk. 1, skal være mindst 6,0 uden oprunding. Gennemsnittet af eksamensresultaterne i fagområderne 1 og 4, jf. § 18, stk. 1, skal tilsammen være mindst 6,0 uden oprunding.

b) Ved beregning af gennemsnit vægtes de enkelte detailkarakterer og fagområder i henhold til de i § 18, stk. 1, anførte vægte.

c) Den studerende har bestået eksamen som faglært landmand.

Stk. 3

Skolerne opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år.

Klageadgang

§ 20

Bestemmelserne i Kapitel 7 om klageadgang i bekendtgørelse om faglært landmand finder tilsvarende anvendelse for klageadgang efter denne bekendtgørelse.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 21

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 1992 og har virkning fra den 1. februar 1992.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 909 af 17. december 1991 om overgangsordninger vedrørende landbrugsuddannelserne ophæves, for så vidt angår driftslederuddannelsen, udvidet driftslederuddannelse og agrarøkonomuddannelsen.

Stk. 3

Studerende, der har påbegyndt en overbygningsuddannelse inden 1. januar 1992, kan gennemføre uddannelsen efter de kursusplaner, der har været gældende før 1. januar 1992.

Stk. 4

Kravet om 14 måneders uddannelses- eller erhvervserfaring, jf. § 3, gælder ikke ved optagelse til påbegyndelse af driftslederuddannelsen før 1. januar 1994.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 28. februar 1992, den 28. februar 1992

/Bertel Haarder Jette Petersen/

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 1992
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 1992