TheLawyer.sh
Tilbage

Bestemmelser om luftfartshindringer

BEK nr 17150 af 09/04/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 67

Projekter til anlæg, der uden for de for flyvepladser godkendte planers område agtes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn, skal anmeldes til luftfartsvæsenet. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før der af luftfartsvæsenet er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed.

Stk. 2

Såfremt anlægget skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed, skal sagen af luftfartsvæsenet forelægges for ministeren for offentlige arbejder, der træffer afgørelse om, hvorvidt attesten kan udstedes. Attesten kan betinges af, at hindringen afmærkes eller dens højde nedsættes, og at udgifter herved afholdes af ejeren eller brugeren.« 4. Afmærkning af hindringer 4.1 Generelt 4.1.1 Enhver hindring med en højde af 150 m eller derover skal afmærkes. 4.1.2 Hindringer med en højde fra 100 m og indtil 150 m skal afmærkes, hvis Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet. 4.1.3 Hindringer, der gennembryder en hindringsbegrænsende flade, skal afmærkes. 4.1.4 Køretøjer og andre bevægelige genstande, som befinder sig på manøvreområdet, bortset fra luftfartøjer, skal afmærkes, jf. pkt. 4.2. Hvis flyvepladsen er godkendt til anvendelse om natten, skal køretøjer m.v., bortset fra luftfartøjer, være afmærket med hindringslys, jf. pkt. 4.3. Anm.: Afmærkning med hindringslys af udstyr til betjening af luftfartøjer og køretøjer, der kun benyttes på forpladser, kan dog undlades. 4.1.5 Lysanlæg over terræn inden for trafikområdet skal afmærkes således, at de fremtræder tydeligt om dagen. 4.1.6 Der skal ske afmærkning af hindringer Tabel 4-1 Hindringerne skal belyses, hvis flyvepladsen skal benyttes om natten. 4.2 Dagafmærkning af hindringer 4.2.1 Alle faste hindringer skal afmærkes med farve, jf. dog anmærkningen til pkt. 4.3.1.1. 4.2.2 Alle bevægelige hindringer skal afmærkes med farve eller flag. 4.2.3 Hvor mindre end 1,5 m af en hindring gennemskærer en hindringsbegrænsende flade, skal de øverste 1,5 m af hindringen afmærkes med farve. 4.2.3.1 Genstande inden for manøvreområdet, f.eks. belysningsmaster, elskabe, udblæsningsskærme eller lignende, skal dog afmærkes med farve i deres fulde højde eller mindst 8 m over jorden. 4.2.4 Hindringer med i det væsentlige ubrudte overflader, hvis største vandrette og lodrette udstrækning overstiger 4,5 m, skal afmærkes med farve i form af et rudemønster bestående af rektangler med sider på mindst 1,5 m og højst 3 m, jf. figur 4-1. Hjørnerne skal have den mørkeste farve. Orange og hvid eller rød og hvid farve skal anvendes. 4.2.5 Hindringer skal afmærkes med påmalede bånd, hvis Båndene skal placeres vinkelret på den længste dimension og have en bredde af 1/7 af den længste dimension eller en bredde af 30 m, hvis den længste dimension overstiger 210 m. Orange og hvid eller rød og hvid farve skal anvendes. De yderste bånd skal være af den mørkeste farve, jf. figur 4-1. Anm.: For at sikre et ulige antal bånd, så top- og bundbånd kan blive ens, anbefales det at anvende båndbredder som angivet i tabel 4-2. Tabel 4-2 Figur 4-1 Afmærkning af luftfartshindringer. 4.2.6 Hindringer, hvis vandrette eller lodrette udstrækning ikke overstiger 1,5 m, skal afmærkes med en enkelt fremtrædende farve. Orange eller rød farve skal anvendes. 4.2.7 I tilfælde, hvor bevægelige hindringer afmærkes med en farve, skal gul farve anvendes. Tjenestekøretøjer skal altid være afmærket med gul farve. Brand- og redningskøretøjer skal dog afmærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i BL 3-9. 4.2.8 Markeringer, der anbringes på eller i nærheden af hindringer, skal anbringes på en fremtrædende plads, således at de giver et klart billede af hindringen. De skal kunne ses i klart vejr i en afstand af mindst 1000 m set fra luften og mindst 300 m set fra jordoverfladen i alle retninger, hvorfra et luftfartøj vil kunne komme i nærheden af hindringen. Markeringernes form skal være således, at de ikke kan forveksles med markeringer, der skal give andre informationer, og de skal være således konstrueret, at den fare, som hindringen frembyder, ikke forøges. 4.2.9 En markering, der er anbragt på en luftledning, skal have form af en kugle med en diameter af mindst 0,6 m. 4.2.10 Afstanden mellem 2 kugleformede markeringer eller mellem en kugleformet markering og nærmeste mast må ikke overstige 30 m. Hvor flere luftledninger m.v. findes, skal en kugle ikke anbringes lavere end på niveau med den højeste luftledning på den position, som skal afmærkes. 4.2.11 En kugle skal bestå af orange/hvide eller rød/hvide halvkugler. 4.2.12 Flag, der anvendes til at afmærke genstande, skal anbringes omkring, på toppen af eller ved hindringens højeste kant. Hvor flag anvendes til at afmærke større hindringer eller grupper af hindringer, der er anbragt i nærheden af hinanden, skal de anbringes i en indbyrdes afstand af ikke over 15 m. Flagene må ikke forøge den fare, som hindringen frembyder. 4.2.13 Flag, der anvendes til at afmærke faste hindringer, skal have en størrelse af mindst 0,6 x 0,6 m, og flag, der anvendes til at afmærke bevægelige hindringer, skal have en størrelse af mindst 0,9 x 0,9 m. 4.2.14 Flag, der anvendes til at afmærke faste hindringer, skal have orange farve eller en kombination af 2 trekanter henholdsvis orange/hvid eller rød/hvid. 4.2.15 Flag, der anvendes til at afmærke bevægelige hindringer, skal have form af et rudemønster bestående af rektangler, hvis sider ikke er mindre end 0,3 m. Farverne orange og hvid eller rød og hvid skal anvendes. Figur 4-2 Afmærkning af luftfartshindringer 4.3 Natafmærkning af hindringer 4.3.1 Brug af hindringslys 4.3.1.1 Hindringer, som ifølge pkt. 4.1 skal afmærkes, skal forsynes med lav-, middel- eller højintensive lys, eventuelt med en kombination af sådanne lys. En sådan afmærkning kan dog undlades på hindringer, hvis højde er mindre end 100 m, og som er beliggende inden for indflyvningsplanen for flyvepladser, der alene er godkendt til VMC-beflyvning om dagen. Anm.: Anvendelse af højintensive lys medfører, at dagafmærkning kan undlades. 4.3.1.2 Middel- eller højintensive lys skal anvendes, hvor brug af lavintensive lys er utilstrækkelig, eller hvor der er behov for en tidlig særskilt advarsel om hindringen. 4.3.1.3 Hvor hindringen er af større omfang eller har en højde på mere end 45 m, skal middelintensive lys anvendes enten alene eller i forbindelse med lavintensive lys. 4.3.1.4 Højintensive lys skal anvendes for at angive hindringer med en højde på 150 m eller derover over terræn, og hvor Statens Luftfartsvæsen i øvrigt finder det påkrævet. 4.3.2 Placering af hindringslys 4.3.2.1 Et eller flere hindringslys skal anbringes på toppen af en hindring, bortset fra skorstene. Hvis toppen af en hindring befinder sig mere end 45 m over det omgivende terræn, skal der yderligere placeres hindringslys i mellemniveauer. Disse yderligere hindringslys skal anbringes i samme indbyrdes afstand mellem toplyset og det omgivende terræn. Hvor lav- eller middelintensive lys benyttes, må afstanden mellem lysene ikke overstige 45 m. 4.3.2.1.1 Øverste hindringslys på vindmøller kan enten anbringes på vingetipperne eller på en mast, der opstilles i umiddelbar nærhed af vindmøllen. I sidstnævnte tilfælde skal hindringslyset placeres i højde med vingetippernes højeste punkt. 4.3.2.2 Hvor højintensive lys benyttes på andre hindringer end master, der bærer luftledningsspænd, må afstanden mellem lysene ikke overstige 105 m. Hvor højintensive lys benyttes på en mast, der bærer luftledningsspænd, skal de anbringes i 3 niveauer, på toppen af masten, i niveau med spændets laveste punkt og midtvejs mellem disse to niveauer. Anm.: I visse tilfælde vil denne bestemmelse gøre det nødvendigt, at de to laveste lys ikke placeres på selve masten. 4.3.2.3 Antallet og placering af hindringslysene på hvert niveau skal fastsættes således, at hindringen er synlig fra alle horisontale retninger. Hvis et hindringslys ligger i skygge af en nærliggende hindring, skal yderligere lys anbringes på en sådan hindring for at bevare det almindelig indtryk af den hindring, der skal belyses. 4.3.2.4 Toplysene skal anbringes på en sådan måde, at de viser de højeste punkter eller kanter i relation til den hindringfri flade, jf. figur 4-3. På skorstene eller lignende skal toplysene anbringes mellem 1,5 m og 3 m under toppen, jf. figur 4-4. Hvor det på antennemaster ikke er muligt at anbringe et højintensivt lys på toppen, skal et sådant lys anbringes så højt som muligt, og et middelintensivt lys skal anbringes på toppen. 4.3.2.5 På hindringer af større omfang skal toplys som minimum anbringes på de højeste punkter eller kanter af de højeste hindringer i relation til den hindringsfri flade for at vise konturerne og udstrækningen af hindringerne. Hvis 2 eller flere kanter ligger i samme højde, skal kanten nærmest landingsarealet være afmærket. Hvis lavintensive lys benyttes, skal de anbringes i en indbyrdes afstand af ikke over 45 m. Hvis middelintensive lys benyttes, skal de være anbragt i en indbyrdes afstand af ikke over 900 m. 4.3.2.6 Hvis terrænet hælder, og det højeste punkt over hindringsfladen ikke er hindringens højeste punkt, skal der anbringes yderligere hindringslys på hindringens højeste punkt. Figur 4-3 Afmærkning af luftfartshindringer. Figur 4-4 afmærkning af luftfartshindringer. figur 4-5 Hindringslys på bygninger. 4.3.3 Lavintensive lys 4.3.3.1 Lavintensive lys på faste genstande skal vise fast rødt lys af en intensitet, som er tilstrækkelig til, at det fremtræder klart i relation til intensiteten af nærliggende lys og den almindelige belysning, mod hvilken de normalt ses. I intet tilfælde må intensiteten være mindre end 10 cd rødt lys. 4.3.3.2 Lavintensive hindringslys på mobile genstande skal vise blink med gult lys med en frekvens mellem 60 og 240 blink pr. minut. Intensiteten skal mindst være 40 cd gult lys. Anm.: Det anbefales at undgå en intensitet, som blænder. Nærmere beskrivelse af lys, som er anvendelige, findes i Annex 14, Volume I, Attachment 4, pkt. 14. 4.3.4 Middelintensive lys Middelintensive lys skal vise rødt blink med en frekvens mellem 20 og 60 blink pr. minut. I tilfælde, hvor de anvendes i tilknytning til højintensive lys, skal de dog vise blink med hvidt lys synkront med de højintensive lys. Blinkenes effektive intensitet skal mindst være 1600 cd rødt, henholdsvis hvidt lys. 4.3.5 Højintensive lys 4.3.5.1 Højintensive lys skal vise blink med hvidt lys. 4.3.5.2 Den effektive intensitet af højintensive lys, der er anbragt på genstande, bortset fra master, som bærer luftledningsspænd, skal kunne variere afhængig af baggrundsluminansen som følger: 4.3.5.3 Den effektive intensitet af højintensive lys, der er anbragt på master, som bærer luftledningsspænd, skal kunne variere afhængig af baggrundsluminansen som følger: 4.3.5.4 Højintensive lys, der er anbragt på genstande, bortset fra master, der bærer luftledningsspænd, skal vise blink samtidigt med en frekvens mellem 40 og 60 pr. minut. 4.3.5.5 Højintensive lys, der er anbragt på en mast, som bærer luftledningsspænd, skal vise blink i rækkefølgen: Midterlys, øverste lys, laveste lys. Intervallerne mellem blinkene skal omtrentlig være som følger: Der skal udsendes 60 blink pr. minut. 4.3.5.6 Højintensive lys anbragt på flere master i samme hindringssystem skal vise synkrone blink. 5. Driftsbestemmelser 5.1 Hindringslys skal være i drift, når baggrundsluminansen er mindre end 500 cd/m2. 5.2 Hindringslys på hindringer, der ikke er udstyret med anden form for afmærkning, skal altid være i drift. 5.3 Hindringslys på en flyveplads, der efter Statens Luftfartsvæsens opfattelse er af væsentlig betydning for en sikker afvikling af trafikken, skal være tilsluttet nødstrømsforsyning. Andre hindringslys på eller uden for flyvepladsen skal så vidt muligt være tilsluttet nødstrømsforsyning. 5.4 Hvis der opstår en fejl på en hindringsbelysning, skal udbedring påbegyndes omgående og senest den førstkommende arbejdsdag for vanskeligt tilgængelige hindringer. 5.5 Driftsfejl skal omgående rapporteres til det internationale NOTAM-kontor i Københavns Lufthavn, Kastrup, hvis fejlretningen ikke kan afsluttes, inden der er gået en time. 5.6 Når fejlretningen er afsluttet, skal dette også meddeles til det internationale NOTAM-kontor i Københavns Lufthavn, Kastrup. 6. Ændringer af eksisterende hindringer Hel eller delvis fjernelse af hindringer skal rapporteres til Statens Luftfartsvæsen. Ændringer af hindringer vedrørende hindringens vertikale eller horisontale udstrækning og ændringer af hindringsafmærkningen skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen, inden arbejdet påbegyndes. 7. Dispensation Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser. 8. Klageadgang Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet. 9. Straf 9.1 Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 3 og afsnit 5 straffes med bøde. 9.2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 14. 10. Ikrafttræden 10.1 Denne BL træder i kraft den 1. juni 1992. 10.2 Godkendte afmærkninger af eksisterende hindringer bevarer deres gyldighed indtil videre, medmindre Statens Luftfartsvæsen i det enkelte tilfælde bestemmer andet.

punkt_1 1. Referencedokumenter 1.1 Annex 14 til Chicago-konventionen, Volume I, seneste udgave. 1.2 BL 3-9, Bestemmelser om brand- og redningstjeneste, seneste udgave. 1.3 BL 3-18, Bestemmelser om flyvepladsledelse på godkendte flyvepladser, seneste udgave.

punkt_2 2. Definitioner Bane (Runway): Et på en landflyveplads afmærket, rektangulært område til brug ved landing og start med luftfartøjer. Farve (Colour): I denne BL forstås ved farve de farver, der opfylder CIE-normerne, som er beskrevet i ICAO Annex 14, Volume I, Appendix 1. Flyveplads (Aerodrome): Et bestemt område på land eller vand (omfattende bygninger, installationer og udstyr) beregnet til anvendelse helt eller delvis ved landing, start og manøvrering af luftfartøjer. Flyvepladschef (Aerodrome manager): Chef for flyvepladsledelsen. Flyveplads, offentlig (Aerodrome, public): En flyveplads, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og som på nærmere fastsatte vilkår er åben for offentligheden. Flyvepladsledelse (Aerodrome management): En organisation, som af Statens Luftfartsvæsen, er godkendt til at forestå den daglige drift og det daglige tilsyn med pladsen eller det civile område på en militær flyvestation. Forplads (Apron): Et på en landflyveplads afgrænset område, som er beregnet til luftfartøjers ophold under optagning eller afsætning af passagerer eller gods, tankning, parkering eller vedligeholdelse. Hindring (Obstacle): Enhver fast, midlertidig eller permanent, eller flytbar genstand eller dele heraf, der befinder sig på et område, der er beregnet til luftfartøjers manøvrering på jorden, eller gennemskærer en nærmere angivet flade, hvis formål er at beskytte luftfartøjer under flyvning. Hindringsbegrænsende flader (Obstacle limitation surface): Flere flader, etableret omkring en flyveplads med det formål at skabe hindringsfrihed for luftfartøjers manøvrering i forbindelse med start og landing. Manøvreområde (Manoeuvring area): Den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start, landing og kørsel, bortset fra forpladsen. Rullevej (Taxiway): En vej, der er anlagt på en landflyveplads til brug for luftfartøjer under kørsel fra en del af flyvepladsen til en anden, herunder: Rullevejssikkerhedszone (Taxiway strip): Et nærmere angivet område på begge sider af en rullevej, hvis formål er at reducere risikoen for skader på luftfartøjer, der kører af rullevejen. Sikkerhedszone (Runway strip): Et nærmere angivet område omkransende en bane og eventuelt en stopvej, hvis formål er Standplads (Aircraft stand): Et nærmere udpeget område på en forplads beregnet til parkering af et luftfartøj. Trafikområde (Movement area): Den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start, landing og kørsel, inklusive manøvreområde og forpladser. Visuelle vejrforhold (Visual meteorological conditions - VMC): Vejrforhold udtrykt i værdier for sigtbarhed, afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er lig med eller større end fastsatte minima.

punkt_3 3. Generelt 3.1 Anvendelsesområde Denne BL fastsætter bestemmelser om luftfartshindringer, i det følgende benævnt hindringer, og afmærkning af sådanne. 3.2 Ansvar for hindringer inden for indflyvningsplanens område, jf. luftfartslovens § 63 Anm.: Indflyvningsplanens område er det område ved en flyveplads, der er beliggende inden for de hindringsfri fladers projektion på jorden. 3.2.1 Det påhviler den, der har fået tilladelse til at drive flyvepladsen, i det følgende kaldet koncessionshaveren, jf. BL 3-18, at sikre, at hindringer fjernes. Hvis Statens Luftfartsvæsen i særlige tilfælde tillader, at fjernelse af en sådan hindring undlades, skal hindringen afmærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL. På militære flyvepladser, der benyttes til civil ruteflyvning, skal afmærkning inden for flyvepladsens område dog foretages i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat af Forsvaret. 3.2.2 Det påhviler koncessionshaveren at skaffe sig kendskab til de hindringer inden for det område, der er nævnt i pkt. 3.2, som ved deres tilstedeværelse skønnes at frembyde fare for beflyvning af den pågældende flyveplads. 3.2.3 Koncessionshaveren skal foretage indberetning til Statens Luftfartsvæsen, hvis der ved henvendelse til ejeren ikke kan opnås fjernelse eller afmærkning af hindringer. Hvis hindringen er af en sådan art, at det er farligt at benytte flyvepladsen eller dele heraf, skal koncessionshaveren i den udstrækning, det er nødvendigt, sætte flyvepladsen eller de berørte dele ud af drift uden at afvente Statens Luftfartsvæsens afgørelse. 3.2.4 Det påhviler flyvepladschefen at sikre, 3.3 Ansvar for hindringer uden for indflyvningsplanens område Det påhviler ejeren af en hindring, der er beliggende uden for indflyvningsplanens område at sikre, at hindringer, der har en højde på 150 m eller derover over terræn, samt hindringer, der har en højde på 100 m og indtil 150 m, hvis dette kræves af Statens Luftfartsvæsen, afmærkes, og at afmærkningen vedligeholdes. For så vidt angår hindringer, der har en højde på 150 m eller derover, skal der etableres et kontinuerligt fungerende overvågningssystem af hindringsafmærkningen. For hindringer, der er anmeldt til Statens Luftfartsvæsen før den 1. december 1970 og ikke siden ændret, afholdes udgifterne til afmærkning og vedligeholdelse af statskassen. Anm.: Lov om luftfart fastsætter følgende: »§ 67. Hindringer, som ligger uden for de for flyvepladser godkendte planers område, men som ved deres højde skønnes at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed, kan af ministeren for offentlige arbejder efter forhandling med forsvarsministeren forlanges fjernet eller afmærket af luftfartsvæsenet.

Stk. 2

Udgiften - herunder eventuel erstatning til ejeren eller brugeren - afholdes af statskassen.

a. på en flyveplads' baner, rulleveje og baneskuldre, b. i en flyveplads' sikkerhedszoner og i et område, der er beliggende ved hver baneende, og hvis bredde er mindst det dobbelte af banebredden, og hvis længde fra sikkerhedszonen mindst udgør 90 m, og c. inden for en afstand fra en rullevejs centerlinie eller en standpladsrullevejs centerlinie, der er mindre end nedenfor angivet.

---------------------------------------------------- Rullevejs- Standplads- Kodebogstav centerlinie rullevejscenter- til hindring linie til hindring ---------------------------------------------------- A 16,25 m 12,0 m B 21,50 m 16,5 m C 26,00 m 24,5 m D 40,50 m 36,0 m E 47,50 m 42,5 m ----------------------------------------------------

a. de har en i det væsentlige ubrudt overflade, hvis største vandrette eller lodrette udstrækning overstiger 1,5 m, og hvis udstrækning på den anden led ikke overstiger 4,5 m, eller b. der er tale om gitterkonstruktioner, hvor enten længde eller bredde overstiger 1,5 m.

------------------------------------------------------ Største dimension i m Båndbredde fra til ------------------------------------------------------ 1,5 210 1/7 af største dimension 210 270 1/9 af største dimension 270 330 1/11 af største dimension 330 390 1/13 af største dimension 390 450 1/15 af største dimension 450 510 1/17 af største dimension 510 570 1/19 af største dimension 570 630 1/21 af største dimension ------------------------------------------------------

------------------------------------------------------ Baggrundsluminans Effektiv intensitet cd/m2 cd ------------------------------------------------------ Mere end 500 mindst 200.000 50 til og med 500 20.000 +/- 25% Mindre end 50 4.000 +/- 25% ------------------------------------------------------

------------------------------------------------------ Baggrundsluminans Effektiv intensitet cd/m2 cd ------------------------------------------------------ Mere end 500 mindst 100.000 50 til og med 500 20.000 +/- 25% Mindre end 50 4.000 +/- 25% ------------------------------------------------------

Blinkinterval mellem: Midterlys og øverste lys 1/13 sekunder Øverste lys og laveste lys 2/13 sekunder Laveste lys og midterlys 10/13 sekunder

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bestemmelser om luftfartshindringer | TheLawyer.sh