TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen af Forskningsbibliotekarer og Dokumentalister ved Danmarks Biblioteksskole

BEK nr 173 af 16/03/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Formålet med uddannelsen er at kvalificere kandidater fra universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner til at varetage funktioner indenfor Biblioteks-, Dokumentations- og Informationsområdet (BDI-området) i stillinger som forskningsbibliotekar, dokumentalist og lignende, herunder at give et teoretisk grundlag for dels at identificere, analysere og løse formidlingsmæssige og administrative opgaver, dels at udføre forskning inden for BDI-området.

Stk. 2

Uddannelsen omfatter 2 dele: Del I: Et teoretisk, BDI-fagligt grundkursus, afsluttet med en skriftlig opgave i tilknytning til undervisningen samt en mundtlig eksamen. Del II: Et videregående forløb, der dækker væsentlige BDI-faglige aktiviteter og problemstillinger og afsluttes med et speciale.

Stk. 3

Der udstedes bevis for gennemførelsen af såvel Del I som af det samlede forløb. Afsluttet uddannelse giver ret til titlen »Forskningsbibliotekar DB«. Adgangsbetingelser

§ 2

Adgang til uddannelsen har forskningsbibliotekarer, dokumentalister og andre med en videregående uddannelse, der er ansat ved en BDI-institution eller er ansat med tilsvarende funktioner i en anden offentlig eller privat organisation eller virksomhed og iøvrigt opfylder betingelserne i stk. 2.

Stk. 2

Der forudsættes gennemført en praktisk introduktion af ansættelsesstedet efter retningslinier, der fastsættes af rektor efter forelæggelse for Det Rådgivende Uddannelsesnævn.

Stk. 3

Rektor kan efter forelæggelse for Det Rådgivende Uddannelsesnævn dispensere fra de nævnte adgangsbetingelser.

Stk. 4

Ansøgning om optagelse på FoD-uddannelsen indsendes til Danmarks Biblioteksskole gennem ansøgerens ansættelsessted, bilagt oplysninger om uddannelse, ansættelsesforhold, funktioner og arbejdsopgaver samt dokumentation for gennemførelse af den praktiske introduktion efter skolens nærmere anvisning. Uddannnelsens omfang og struktur

§ 3

Del I, det teoretiske BDI-faglige grundkursus, omfatter ca. 150 undervisningstimer, der kan fordeles over 2 semestre. I kurset behandles en række grundlæggende funktioner og problemstillinger inden for BDI-området på basis af opgivet pensum. I uddannelsen indgår besøg på centrale BDI-institutioner og en obligatorisk studierejse til BDI-institutioner uden for København. Betaling herfor påhviler den studerendes ansættelsessted. I tilknytning til undervisningen udarbejdes en skriftlig opgave, som afleveres til bedømmelse senest ved indstilling til eksamen. Opgaven udgør sammen med pensum grundlaget for denne.

§ 4

Del II, det videregående forløb, omfatter ca. 150 undervisningstimer, samt udarbejdelse af et speciale. Undervisningen er delt op i indtil 6 emnebestemte moduler, jf. dog stk. 2. Undervisningen kan efter den enkelte studerendes ønske fordeles over en række semestre.

Stk. 2

Biblioteksskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 3

Specialets emne og omfang fastættes under hensyntagen til uddannelsens formål, jf. § 1. Rektor udfærdiger efter forelæggelse for Det Rådgivende Uddannelsesnævn nærmere retningslinjer herfor. Bedømmelse af uddannelsen

§ 5

Prøver, herunder bedømmelse af skriftlig opgave under Del I og specialet under Del II, foregår under medvirken af udefra kommende censor. Der anvendes bedømmelsen bestået/ikke bestået.

§ 6

Prøverne skal normalt tilrettelægges som individuelle prøver. Biblioteksskolen kan dog fastsætte, at eksamen tilrettelægges som en gruppeprøve, hvor indtil 3 studerende eksamineres samtidigt. Det skal herunder sikres, at individuel bedømmelse kan finde sted.

Stk. 2

Den skriftlige opgave og specialet kan skrives af indtil 3 studerende i fællesskab. Den enkelte deltagers bidrag skal bedømmes for sig.

§ 7

Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Ved godkendelse efter § 4, stk. 2, anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse.

Stk. 2

Lærer og censor udarbejder en skriftlig vurdering af specialet, som tilstilles den studerende.

Stk. 3

Den studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme bedømmelse. Biblioteksskolen kan tillade indstilling for fjerde gang, hvis særlige forhold gør sig gældende.

§ 8

Bevis for gennemført uddannelse, der udstedes umiddelbart efter, at sidste bedømmelse er opnået, indeholder en kort beskrivelse af uddannelsen med redegørelse for dens faglige sammensætning og de opnåede bedømmelser.

Stk. 2

Studerende, der forlader Del II uden at have fået specialet godkendt, har ret til bevis for de gennemførte uddannelseselementer. Generelle bestemmelser

§ 9

Danmarks Biblioteksskole fastsætter efter forelæggelse for Det Rådgivende Uddannelsesnævn uddannelsens studie- og eksamensordninger.

Stk. 2

Censorer udpeges til uddannelsen efter skolens almindelige bestemmelse herom.

Stk. 3

Studie- og eksmensordninger samt væsentlige ændringer af disse skal træde i kraft ved et undervisningsårs begyndelse. Det skal sikres, at de studerende inden for en frist kan afslutte uddannelsen efter de hidtidige regler.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992.

§ 11

Bekendtgørelse nr. 558 af 21. august 1987 om uddannelsen af Forskningsbibliotekarer og Dokumentalister ved Danmarks Biblioteksskole, ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 2, og § 8 i lov nr. 207 af 22. maj 1985 om Danmarks Biblioteksskole, samt § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 496 af 11. oktober 1985 om Danmarks Biblioteksskoles virksomhed fastsættes følgende bestemmelser: Uddannelsens formål og indhold


Kulturministeriet, den 16. marts 1992, den 16. marts 1992

/Morten Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om uddannelsen af Forskningsbibliotekarer og Dokumentalister ved Danmarks Biblioteksskole | TheLawyer.sh