TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri

BEK nr 196 af 20/03/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter såvel konvertering, der er påbudt af boligministeren som konvertering, der gennemføres på bygningsejerens eget initiativ.

Stk. 2

Lån, der optages i forbindelse med konvertering anvendes til indfrielse af indestående realkreditlån samt til dækning af omkostninger i forbindelse med konverteringen, herunder ved eventuel kurssikring af det nye lån.

Stk. 3

Konvertering, der gennemføres på bygningsejerens eget initiativ, skal ske på sådanne vilkår, at det nye låns ydelse inkl. diverse bidrag nedsættes mest muligt. Konvertering af lån, hvor de bagvedliggende obligationer har lavere forrentning end 12 pct., skal godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen.

§ 2

Efter en konvertering aftrappes rentesikringen således, at bygningsejerens udgifter til amortisering af det nye lån på ethvert tidspunkt i aftrapningsperioden svarer til, hvad udgifterne ville have været på samme tidspunkt uden afbrudt amortisation på det indfriede lån.

Stk. 2

Ved aftrapning af rentesikringen kompenseres bygningsejeren for tabt rentefordel som følge af overgang til kvartårlige terminsbetalinger.

Stk. 3

Kompensationen efter stk. 2 beregnes som 1, 2 pct. af det indfriede låns årlige ydelse inkl. administrations- og reservefondsbidrag. Kompensationen ydes kun, når det indfriede lån havde halvårlige terminsbetalinger.

§ 3

Efter rentesikringens ophør nedsættes boligafgiften med et beløb svarende til den mindreudgift, konverteringen har indebåret i forhold til prioritetsydelserne på det indfriede lån. I en privat andelsboligforening beslutter foreningens øverste myndighed, om der skal ske en nedsættelse af boligafgiften.

Stk. 2

Overførsel til et almennyttigt boligselskabs byggefond sker efter en konvertering på baggrund af ydelserne på det nye lån.

§ 4

Statsgarantien og den kommunale regaranti eller kommunegarantien overføres efter en konvertering til det nye lån. Den samlede offentlige garanti udgør samme procent som på det indfriede lån. Beregning af det indbyrdes forhold mellem statens og kommunens garanti og kommunens regaranti sker efter reglerne i stk. 2-3.

Stk. 2

Sålænge den offentlige garantiforpligtelse på det nye lån overstiger den beregnede garantiforpligtelse på det indfriede lån uden afbrudt amortisation, yder staten garanti på hele forskelsværdien uden krav om kommunal regaranti. Den kommunale regaranti eller kommunegarantien beregnes på basis af det indfriede lån uden afbrudt amortisation.

Stk. 3

Når den statslige garanti efter stk. 2 bortfalder, beregnes statens og kommunens garanti eller regaranti på baggrund af det nye lån.

§ 5

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning forestår sammen med de pågældende realkreditinstitutter gennemførelse af konvertering i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Hypotekbanken giver nødvendige tinglysningstilladelser i forbindelse med optagelse af det nye lån. Hypotekbanken afgiver erklæringer om statsgaranti for den del af det nye lån, der er anvendt til dækning af kurstab og omkostninger i forbindelse med konverteringen, herunder ved eventuel kurssikring af det nye lån, jf. § 1, stk. 2, og overfører kommunal regaranti til det nye lån. Hypotekbanken foretager beregning af rentesikring på det nye lån.

Stk. 3

Hypotekbankens afgørelser kan indbringes for boligministeren.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1992 og har virkning fra den 1. januar 1990.

pre_paragraph I medfør af § 56 a, stk. 6, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, fastsættes:


Bygge- og Boligstyrelsen, den 20. marts 1992, den 20. marts 1992

/H. E. Rasmussen Birthe Lehmann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992