Bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser

Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter hvert år antallet af uddannelsespladser i de erhvervsgymnasiale uddannelser på hver af de skoler, der er godkendt til at udbyde disse uddannelser.

Skolen skal ved dimensioneringen af optagelsen efter lovens § 5 i de godkendte 2. skoleperioder og den godkendte sammenlagte 1. og 2. skoleperiode i erhvervsuddannelserne sikre, at der er plads inden for den fastsatte kapacitet for skolens erhvervsgymnasiale uddannelse til disse elever og til de elever, der skal optages efter lovens § 6, jf. § 7. De to kategorier af elever er ligestillede med hensyn til at blive optaget.

Er der flere egnede ansøgere, end skolen har plads til, optages de elever, der efter skolens skøn er bedst egnede.

Skoler kan indbyrdes træffe aftale om overførsel af ledig kapacitet fra en skole til en anden.

Skolen kan optage egnede ansøgere, der på anden måde end gennem grundskolen m.v. eller de indledende dele af en erhvervsuddannelse har erhvervet et tilsvarende grundlag for at gennemføre uddannelsen.

For elever direkte fra 9. klassetrin i grundskolen og hertil svarende undervisning og for andre, der søger optagelse efter lovens § 5, gælder ansøgningsfristen i bekendtgørelse om vejledning og om tilmelding til ungdomsuddannelserne for elever i folkeskolen m.v.

For elever, der søger optagelse i en erhvervsgymnasial uddannelse efter lovens § 6, er ansøgningsfristen 1. maj, når den erhvervsgymnasiale uddannelse begynder omkring 1. august, og 1. november, når uddannelsen begynder omkring 1. januar, jf. dog stk. 4.

Skolen kan, når den har plads, optage egnede elever, der søger optagelse efter udløbet af fristen, jf. stk. 1 og 2.

For optagelse i den 1-årige uddannelse til højere handelseksamen gælder dog den procedure og de frister, der fastsættes for den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser.

Undervisningen

Undervisningen

Undervisningen og eksamen i de erhvervsgymnasiale uddannelser gennemføres efter reglerne i bekendtgørelsen om den enkelte uddannelse og den fagplan for hvert fag, der optages som bilag til bekendtgørelserne. For valgfag fra andre ungdomsuddannelser gælder de regler, der er fastsat for det pågældende fag. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser godkende yderligere fag til den erhvervsgymnasiale fagrække.

Eleverne har pligt til at deltage i undervisningen. Skolen fastsætter studie- og ordensregler, der indeholder de nærmere regler herom, og gør eleverne bekendt med reglerne.

Skolen kan fritage eleven for at deltage i undervisningen og aflægge prøve i et eller flere fag. Fritagelsen gives, når eleven i prøven i et tilsvarende fag på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau har opnået mindst karakteren 6. Den opnåede karakter indgår i eksamen med samme vægt som karakteren for det fag, der gives fritagelse for. Er der givet mere end en karakter, skal summen af karaktererne være mindst karakterernes antal multipliceret med 6. En oversigt over det gymnasiale niveau for sammenlignelige fag i de almengymnasiale og de erhvervsgymnasiale uddannelser er optaget som bilag til bekendtgørelsen.

I en samlet eksamen kan skolen fritage en elev fra undervisning og prøve i højst 3 fag på grundlag af ikke gymnasial uddannelse, når eleven har nået undervisningsmålene for faget. Skolen noterer fritagelsen på eksamensbeviset, og der overføres ikke karakter.

Skolen kan fastsætte det mindste antal tilmeldinger som forudsætning for at etablere undervisning i valgfag.

Tilmeldte elever skal ved aflysning efter stk. 1 vælge nyt valgfag.

Når elever ikke indstilles til eksamen, jf. § 12, eller ikke består eksamen, jf. § 21, stk. 1, træffer skolen afgørelse om, i hvilket omfang eleven påny skal deltage i undervisningen for at blive indstillet til en senere eksamen. En elev kan normalt gå om 1 gang i løbet af uddannelsen.

Lærerkvalifikationer

Lærerkvalifikationer

Lærere, der underviser i de erhvervsgymnasiale uddannelser, skal, udover hvad der gælder for lærere i erhvervsuddannelserne, have uddannelse på hovedfagsniveau, herunder uddannelse på handelshøjskole eller universitet eller ingeniøruddannelse, evt. suppleret med faglig viden erhvervet gennem beskæftigelse eller faglig efteruddannelse. Inden for de konkrete undervisningsfag skal læreren mindst have bifagsniveau.

Undervisningskompetence i de enkelte fag på niveau A kan gøres betinget af, at læreren har gennemført et særlig godkendt fagkursus eller har tilsvarende kvalifikationer.

Tilsyn

Tilsyn

Undervisnings- og Forskningsministeriets tilsyn efter lovens § 20 omfatter blandt andet indseende med skolernes planlægning af undervisning og eksamen og lærernes kvalifikationer. Herunder kan ministeriet fra skolerne indkalde årsfagplaner, karakteroversigter m.v.

Eksamen

Eksamen

Ved uddannelsens afslutning afholdes eksamen. Elever, der er optaget i en erhvervsgymnasial uddannelse, skal aflægge prøverne til den samlede eksamen i den samme eksamenstermin. I fag, der afsluttes i den erhvervsgymnasiale uddannelses første år, aflægges prøver til eksamen dog ved afslutningen af uddannelsens første år.

Skolen indstiller eleverne til eksamen ved afslutningen af uddannelsen. En elev kan normalt kun indstilles til eksamen, hvis eleven har deltaget i undervisningen, har afleveret de skriftlige arbejder og har fået arbejderne godkendt af de pågældende lærere, alt i et omfang, som skolen finder tilstrækkeligt.

Kan en lærer ikke give den i stk. 1 nævnte godkendelse, afgør skolen efter drøftelse med de lærere, som har undervist eleven, om eleven kan indstilles til eksamen.

Tidspunktet for afholdelse af eksamen og eventuelle nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen fastsættes af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Skolen fastsætter inden for rammerne af ministeriets bestemmelse efter stk. 3 en eksamensplan, der udleveres til eleverne. Eksamensplanen skal indeholde oplysning om:

1. Tidspunktet for de enkelte prøvers afholdelse.

1. Afleveringsfrister for projektopgaver.

1. Regler om hjælpemidler.

1. Antal eksemplarer, som skriftlige opgaver skal afleveres i.

1. Procedure for bedømmelsen ved eksamen.

Ministeriet fastsætter frister for skolernes indberetninger m.v. til brug for tilrettelæggelsen af eksamen.

For selvstuderende, der deltager i prøver uden skolens indstilling efter stk. 1 kan prøver tilrettelægges særskilt og med længere varighed end de ordinære prøver med henblik på, at prøven bredt kan dække fagets mål.

Ved bedømmelsen af elevernes præstationer ved eksamen medvirker censorer.

Censorerne skal

1. påse, at opgaver stillet af skolen er i overensstemmelse med fagets mål,

1. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og

1. medvirke til og påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse.

Finder censor, at kravene efter stk. 2 ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til skolen. Skolen videresender indberetningen til Undervisnings- og Forskningsministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Desuden afgiver censor på opfordring fra skolen eller fra ministeriet indberetning om eksamensafvikling og eksamensresultater.

Censorer beskikkes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Censorer skal opfylde de faglige betingelser for at fungere som lærer.

I de erhvervsrettede fag tilstræbes det, at censor har tilknytning til erhvervslivet. Ministeriet kan udstede en censorvejledning.

Ved afvikling af prøver skal skolen tilrettelægge forløbet og vilkårene under følgende hensyn:

1. Eleverne skal under hele prøveforløbet have hensigtsmæssige arbejdsforhold.

1. Eleven skal ved skriftlige og mundtlige prøver i hele prøvetiden være afskåret fra at modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de tilladte.

1. Eleven må først gøres bekendt med prøvetekster og spørgsmål ved prøvens begyndelse. Prøvetekster, spørgsmål og andet materiale må først offentliggøres for udenforstående efter prøvens afslutning.

1. Hvor der afleveres materiale til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det, og hvad der ønskes bedømt.

1. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte.

Skolen udfærdiger et eksamensreglement under hensyntagen til det, der er anført i § 15. Eksamensreglementet skal tillige sikre, at projekter og andre større skriftlige opgaver m.v., der udarbejdes i løbet af undervisningen og indgår i eksamen, er udarbejdet af den elev, der har afleveret opgaven til bedømmelse. Eleverne, eksaminatorer, eventuelle tilstedeværende censorer og eventuelle tilsynsførende under prøveforløbet skal af skolen gøres bekendt med reglementet. Af reglementet skal det fremgå, hvilke konsekvenser overtrædelse kan medføre, jf. stk. 2.

Hvis en elev under prøveforløbet overtræder skolens eksamensreglement eller udviser forstyrrende adfærd, kan skolen bortvise eleven fra prøven, og elevens præstation ved prøven kan herefter normalt ikke bedømmes. I mindre alvorlige tilfælde giver skolen dog først en advarsel. Skolen indberetter bortvisninger til Undervisnings- og Forskningsministeriet med angivelse af bortvisningens begrundelse.

Mundtlige prøver til eksamen er offentligt tilgængelige, medmindre andet følger af praktiske eller ordensmæssige forhold.

Skolen stiller opgaver til mundtlig prøve efter i rimelig tid forinden at have forelagt dem for censor. Opgaverne skal tilsammen omfatte faget som helhed, og deres antal være rimeligt i forhold til antallet af eksaminander. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget. Opgaver til skriftlige prøver stilles af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Det fastsættes i uddannelsesbekendtgørelsen eller fagplanen, om skolen eller ministeriet stiller projektopgaver og andre større skriftlige opgaver.

Når Undervisnings- og Forskningsministeriet stiller opgaver, nedsætter ministeriet en eller flere opgavekommissioner for hvert fag. Opgavekommissioner forestår udarbejdelsen af opgaveforslag, der godkendes af ministeriet.

Ved karaktergivning anvendes følgende karakterskala efter de af Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsatte regler: 13: for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation. 11: for den udmærkede og selvstændige præstation. 10: for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: for den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: for den middelgode præstation. 7: for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation. 5: for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00: for den helt uantagelige præstation.

Ved bedømmelse af mundtlige prøver og projekter fastsættes karakteren efter drøftelse mellem censor og eksaminator. Hvis de ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til det nærmeste tal i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, jf. dog stk. 2, og ellers den nærmeste lavere karakter.

Karaktererne 00 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

Karakteren for skriftlige prøver fastsættes af to censorer i fællesskab, og karakteren for den større skriftlige opgave fastsættes af læreren og en censor i fællesskab. Kan de ikke blive enige, fastsættes karakteren af en opmand, der udpeges af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Eksamen er bestået, når summen af eksamenskaraktererne og summen af de eventuelle årskarakterer, jf. stk. 2, hver for sig er mindst karakterernes antal multipliceret med 6.

På eksamensbeviset angiver skolen elevens fag, herunder fag, hvori der er overført karakter efter § 6, og elevens karakterer, herunder årskarakterer, i overensstemmelse med reglerne for den enkelte uddannelse. Er et fag videreført til et højere niveau, angives kun det højeste niveau. Skolen anfører gennemsnittet af eksamenskaraktererne og gennemsnittet af de eventuelle årskarakterer. Eksamensresultatet er middeltallet af de to gennemsnit, når der gives årskarakterer, og ellers gennemsnittet af eksamenskaraktererne alene. Gennemsnit og middeltal anføres afrundet til nærmeste tal med en decimal.

Undervisnings- og Forskningsministeriet bestemmer eksamensbevisets udformning og indhold.

Til elever, der ikke består eksamen, udleveres efter anmodning bevis for bestået enkeltfagsprøve i de fag, hvor eleven har opnået mindst karakteren 6 i prøven. Gives der flere end en karakter i faget, skal summen af karaktererne være mindst karakterernes antal multipliceret med 6. Der kan ikke udleveres bevis for enkeltfagsprøver på grundlag af en overført årskarakter. Der udleveres efter anmodning attestation for opnåede resultater, når enkeltfagsbevis ikke kan udleveres.

Til elever, der har bestået enkeltfagsprøver, der kan udgøre en hel eksamen, udstedes eksamensbevis. På eksamensbeviset anføres den højeste karakter, hvis eleven har bestået den samme prøve flere gange. Beviser for enkeltfagsprøver, der indgår, inddrages. Til elever, der har fået udleveret eksamensbevis, kan der ikke udstedes nyt eksamensbevis på grundlag af senere aflagte prøver.

En elev, der ikke har gennemført eller bestået eksamen, kan genindstilles til eksamen 1 gang, jf. dog § 25, stk. 2.

Bliver en elev syg eller på anden måde uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, der indgår i eksamen, jf. § 24, tilrettelægger skolen en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. Skolen meddeler straks ministeriet, hvilke prøver sygeeksamen omfatter, og giver i øvrigt andre relevante oplysninger efter anmodning.

Skolen kan fastsætte, at sygeeksamen gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister.

Sygdom skal normalt være dokumenteret med en erklæring fra en læge. Andre særlige omstændigheder, hvorved eleven praktisk forhindres i at møde til prøven, og særlige omstændigheder, der gør, at eleven ikke med rimelighed kan forventes at kunne gennemføre prøven, sidestilles efter skolens vurdering med sygdom.

Skolen kan tillade elever at deltage i sygeeksamen i stedet for ordinære prøver, når hensyn til vigtige konkurrencer m.v. for eliteidrætsudøvere eller tilsvarende forhold taler for det.

Forsøg og dispensation

Forsøg og dispensation

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra udvalget for den erhvervsgymnasiale uddannelse tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan endvidere i enkelte tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i særlige forhold. Dispensation gives på grundlag af en indstilling fra vedkommende skole.

Klager over og mangler ved eksamen

Klager over og mangler ved eksamen

Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer ved eksamen inden ugedagen efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Begrundelsen kan vedrøre:

1. Eksamensforløbet.

1. De stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til uddannelsens mål.

1. Bedømmelsen.

Hvis opgaverne er stillet af Undervisnings- og Forskningsministeriet, videresender skolen straks klager, der er begrundet i stk. 2, nr. 2, til ministeriet, eventuelt ledsaget af skolens udtalelse.

Skolen forelægger i øvrigt straks klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse.

Skolen træffer afgørelse, som straks meddeles klageren og eventuelle andre berørte elever, jf. § 28, stk. 4, om

1. der skal foretages ny bedømmelse (ombedømmelse),

1. der skal tilbydes eleven ny prøve (omprøve), eller

1. klagen skal afvises.

Hvis skolen under eller efter eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelser af de regler, der gælder for eksamen, skal skolen straks gribe ind for at sikre, at eksamen afvikles i overensstemmelse med gældende regler.

Skolen kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde beslutte at tilbyde elever omprøve, jf. dog stk. 3. Såfremt der tilbydes omprøve, indsendes meddelelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet herom.

Såfremt skolen skønner, at der er tale om så alvorlige mangler, at det kan give anledning til indgriben fra ministeriets side, skal skolen umiddelbart efter, at manglerne er konstateret, foretage indberetning, herunder afgive en redegørelse for, hvorledes sagen er behandlet, og en indstilling til ministeriet.

Ministeriet indhenter gennem skolen udtalelser fra sagens parter. Ministeriet kan bestemme, at eksamensbevis for den eller de pågældende elever tilbageholdes, indtil sagen er afgjort.

Ministeriet afgør, om karakteren skal hæves, om der skal gives tilbud om omprøve, eller om sagen afvises. Hvis manglerne eller overtrædelserne er graverende og åbenlyse, kan ministeriet træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres.

Skolen skal straks skriftligt orientere de elever, som har deltaget i prøver, om hvilke der er foretaget indberetning efter stk. 3. Hvis eleven er under 18 år og ugift, skal forældremyndighedens indehaver ligeledes orienteres skriftligt.

Hvis ministeriet træffer afgørelse om annullering af en prøve eller karakter, skal det sikres, at der påføres den eller de pågældende elever mindst mulig ulempe. Hvis der gennemføres omprøve, kan ministeriet beslutte, at en anden prøve falder bort for den eller de pågældende elever.

Beslutning om annullering af en prøve eller karakter skal være truffet inden en måned efter prøvens afholdelse; for skriftlige prøvers vedkommende inden en måned efter, at karakteren er meddelt den eller de pågældende elever.

Afgørelse om ombedømmelse eller tilbud om omprøve træffes, hvis skolen finder, at der ved prøven eller bedømmelsen er forekommet væsentlige proceduremæssige mangler, eller der er andre særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlig uoverensstemmelse mellem bedømmernes vurdering.

Ved ombedømmelse beskikker skolen efter godkendelse fra Undervisnings- og Forskningsministeriet en ny censor eller nye censorer. Skolen eller ministeriet kan erstatte en eksaminators deltagelse af en censors.

Ved omprøve efter stk. 1 finder § 23 tilsvarende anvendelse, idet skolen i særlig grad skal drage omsorg for, at omprøve finder sted snarest muligt. Skolen meddeler snarest muligt de berørte parter tidspunktet for omprøve.

Hvis prøven lider af samme mangel for flere elever, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes alle elever, for hvem prøven lider af samme mangel. Skolen skal straks underrette ministeriet herom.

Ombedømmelse efter stk. 1 eller stk. 4 kan ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. Hvis en omprøve efter stk. 1 eller stk. 4 resulterer i en lavere karakter end ved den oprindelige prøve, er det den oprindelige karakter, der gælder.

Klager over skolens afgørelser

Klager over skolens afgørelser

Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet. Afgørelse om egnethed ved optagelse, jf. § 3, og indstilling til eksamen, jf. § 12, kan dog ikke påklages. Klager over karakterer følger reglerne i § 27.

Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse.

Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen. I sager om afgørelser efter §§ 26, 27 og 28 påhviler en sådan pligt også eksaminator og censor.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1992.

Bekendtgørelse nr. 265 af 29. april 1991 ophæves.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 24. marts 1992, den 24. marts 1992

/Bertel Haarder Merete Friberg/

Bilag

Oversigt over fag og niveauer, hvor karakter overføres mellem de erhvervsgymnasiale og de almengymnasiale uddannelser

Fag Udd. Niveau A Niveau B Niveau C --------------------------------------------------------------------- Biologi hf tv ff htx obl gym før mN øvr. grene gym eft. høj ml obl --------------------------------------------------------------------- Dansk hf ff hhx før obl hhx eft. obl htx før obl htx eft obl gym obl adg obl --------------------------------------------------------------------- Engelsk hf før tv ff hf eft. tv ff hhx før niv. IV-V hhx eft. valg obl htx valg obl gym før spr mat gym eft. høj obl adg obl --------------------------------------------------------------------- Fransk fortsættersprog hf eft. tv ff hhx eft. valg valg htx eft. valg obl gym eft. høj obl --------------------------------------------------------------------- Fransk begyndersprog hf tv hhx før niv. V niv. IV niv. III hhx eft. valg valg htx obl gym før sF øvr. grene gym eft. høj obl --------------------------------------------------------------------- Fysik hf tv htx før obl htx eft. valg obl gym før mF mat gym eft. høj mat obl spr ml adg obl --------------------------------------------------------------------- Historie hf( 1) ff hhx obl gym obl

( 1) Historie sammen med samfundsfag som fællesfag giver merit for historie i gymnasiet.

Fag Udd. Niveau A Niveau B Niveau C --------------------------------------------------------------------- Italiensk hf tv hhx før niv. V niv. IV niv. III hhx eft. valg valg gym før gym gym. eft. høj obl --------------------------------------------------------------------- Kemi hf tv htx før obl htx eft. valg valg obl gym før mK mFN mSM gym eft. høj ml obl adg obl --------------------------------------------------------------------- Matematik hf tv ff hhx før niv. IV niv.II-III hhx eft. valg valg valg htx før obl htx eft. valg obl gym før mFK mNSM spr. gym eft. høj obl spr.ml adg obl --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag hf tv ff eller samfunds- hhx før obl økonomi hhx eft. obl htx før obl htx eft. obl gym før msS gym eft. høj ml --------------------------------------------------------------------- Spansk hf tv hhx før niv. V niv. IV niv. III hhx eft. valg valg gym før gym gym eft. høj obl --------------------------------------------------------------------- Tysk fortsættersprog hf tv ff hhx før niv. IV-V hhx eft. valg valg htx valg obl gym før spr mat gym eft. høj obl --------------------------------------------------------------------- Tysk begyndersprog hf eft. tv hhx eft. valg valg htx eft. obl gym eft. høj obl adg obl

--------------------------------------------------------------------- Der overføres karakter for den større skriftlige opgave, hvis den er udarbejdet i et fag, hvor den kan udarbejdes efter reglerne om den uddannelse, karakteren skal overføres til.