TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om fisketegn m.v.

DanmarkdocType.LOVH1992

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

LOV nr 227 af 08/04/1992 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Ingen person, der er fyldt 18 år og ikke fyldt 67 år, må uden at have erhvervet fisketegn udøve sports- eller lystfiskeri i saltvandsområder på dansk fiskeriterritorium eller i naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem. Der kræves dog ikke fisketegn i vande, der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber el. lign., og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det. Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er ejere af den grund, der ligger nærmest ved fiskevandet, samt deres husstand. Stk. 3. Ved sports- og lystfiskeri forstås fiskeri med stang, pilk eller lignende lette håndredskaber. Stk. 4. Den, som mod eller uden vederlag stiller fiskeret til rådighed for eller transporterer en anden person under fiskeri, har pligt til at kontrollere, at vedkommende har betalt fisketegnslicens, jf. § 2. I tilfælde, hvor en forening eller anden sammenslutning har lejet fiskeret, er det lejeren, som udøver kontrollen. Stk. 5. Fisketegn er et vilkår for retten til udøvelse af sports- eller lystfiskeri, men giver ikke den, som har erhvervet fisketegn, ret til fiskeri i vande, hvortil vedkommende i øvrigt ikke har adkomst.

selskableje
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Fisketegnslicensen indbetales til Fiskeriministeriet. Stk. 2. Beviset for, at den pågældende har erhvervet fisketegn, er kvittering med navn og adresse. Fisketegnet er gyldigt fra datoen for kvitteringen. Kvitteringen for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre. Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for indbetalingen og administrationen af ordningen i øvrigt.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Fiskeriministeren fastsætter størrelsen af licensbeløbet. Beløbet fastsættes under hensyn til de med ordningen forbundne omkostninger og under hensyn til den periode, hvori fisketegnet har gyldighed. Stk. 2. Der kan erhverves fisketegn med følgende gyldighedsperiode:

  1. 12 måneder fra kvitteringsdato,
  2. 1 uge fra kvitteringsdato eller
  3. datoen for kvitteringens udstedelse. Stk. 3. For 1993 udgør licensbeløbet 100 kr. for 12 måneder, 75 kr. for 1 uge og 25 kr. for dagslicens.
§ 4

§ 4. Personer, der har betalt fiskeplejebidrag i henhold til saltvandsfiskerilovens regler for den pågældende periode, kan fiske uden at have erhvervet fisketegn i henhold til § 1. Kvittering for fiskeplejebidrag og behørig legitimation skal medbringes under fiskeri.

leje
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Midlerne fra fisketegnslicensen anvendes til fiskepleje, herunder til udsætning af yngel og sættefisk. Der kan dog desuden anvendes midler til forskning i udsætning og til etablering af administration og kontrol af ordningen samt til information herom. Stk. 2. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det i § 12 a i lov om saltvandsfiskeri nævnte udvalg afgørelse om anvendelsen af midlerne fra fisketegnslicensen, jf. stk. 1. Det skal herunder tilstræbes, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser et bredt udsnit af fiskearter og geografiske områder omfattet af lov om saltvandsfiskeri og lov om ferskvandsfiskeri.

leje
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne i loven og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser påhviler fiskerikontrollen og de af Fiskeriministeriet autoriserede fiskeriopsynsmænd. Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Personer, som udøver sports- og lystfiskeri, og som ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et licensbeløb, der svarer til det dobbelte af fisketegnslicensen for 12 måneder. Hvis bidrag allerede var betalt, da fiskeriet fandt sted, og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt bidrag for 12 måneder. Stk. 2. Fisketegnslicensen efter stk. 1 tillægges udpantningsret.

§ 8

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg Slot, den 8. april 1992, den 8. april 1992 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. maj 2001