Lov om ændring af lov om radiokommunikation (*

§ 1. I lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 6. april 1976, som ændret ved lov nr. 933 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således: » § 1. Oprettelse og drift af anlæg for radiokommunikation (radioanlæg) må på dansk territorium kun ske med tilladelse fra kommunikationsministeren. Dette gælder dog ikke Stk. 2. Kommunikationsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at andre kategorier af radioanlæg end dem, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, kan oprettes og drives uden tilladelse. Stk. 3. Ved bedømmelse af, om tilladelse efter stk. 1 kan gives, vil der bl.a. blive lagt vægt på: Stk. 4. Ved radiokommunikation forstås enhver overføring, udsendelse eller modtagning af tegn, signaler, skrift, billeder, lyd eller efterretninger af enhver art ved hjælp af radiobølger.« 2. §§ 3 og 4 affattes således: » § 3. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om vilkår for tilladelser til radioanlæg efter § 1, herunder radioanlæg i skibe og luftfartøjer under dansk flag. Stk. 2. I vilkår efter stk. 1 kan der bl.a. fastsættes bestemmelser om: § 4. Kommunikationsministeren kan fastsætte bestemmelser om indretning, benyttelse og markedsføring af radioanlæg, herunder dem, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2-4, og § 1, stk. 2. Der kan bl.a. fastsættes bestemmelser om: 3. Efter § 4 indsættes: » § 4 a. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om bl.a. markedsføring, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg, som er omfattet af Rådets direktiv 91/263/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse. § 4 b. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af de udgifter, der er forbundet med administrationen af loven. Der kan fastsættes gebyrer for bl.a. udstedelse og ændring af tilladelser, typegodkendelser og andre godkendelser.« 4. I § 5 indsættes som stk. 2: » Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan kommunikationsministeren, hvis forholdene gør det nødvendigt, bestemme, at brugen af radioanlæg, herunder dem, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2-4, og § 1, stk. 2, skal ophøre.« 5. § 6 affattes således: » § 6. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tavshedspligt for brugere af radioanlæg, herunder radioanlæg, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2-4, og § 1, stk. 2.« 6. Efter § 6 indsættes: » § 6 a. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af loven og de i medfør af denne fastsatte bestemmelser, herunder om 7. § 7, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.« 8. Efter § 7 indsættes: » § 7 a. I sager om overtrædelse af § 7, stk. 1 eller stk. 2, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde på 2000 kr., kan kommunikationsministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig rede til at betale en bøde inden en nærmere angiven frist. Stk. 2. I sager, der afgøres efter proceduren i stk. 1, kan afgørelsen betinges af, at den pågældende erklærer sig indforstået med konfiskation af det radioanlæg, der er genstand for overtrædelsen. Stk. 3. Betales en bøde efter stk. 1 ikke i rette tid, eller misligholdes et vilkår om konfiskation efter stk. 2, overgives sagen til politiet. Stk. 4. For en tilkendegivelse efter stk. 1 finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskriftet i politisager tilsvarende anvendelse.« 9. Efter § 8 indsættes: » § 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.«