Bekendtgørelse af lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. (*
Skatteministeriet
LBK nr 270 af 22/04/1992
(Stk. 4)
§ 1. Enhver, for hvem det findes af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet få svar (forhåndsbesked) på spørgsmål af den i stk. 2 omhandlede art. Stk. 2. ( 3) ( 5) Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål vedrørende almindelig eller særlig indkomstskat, kulbrinteskat, selskabsskat eller formueskat, afgift og tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter lov om frigørelsesafgift. Stk. 3. Bindende forhåndsbesked kan i almindelighed ikke indhentes om den skatte- eller afgiftsmæssige virkning af en disposition, der er gennemført. Stk. 4. Stk. 1 og 2 anvendes ikke, når forhåndsbesked kan indhentes efter kildeskattelovens § 33 A, stk. 4.
§ 2. ( 4) Anmodning efter § 1 skal være indsendt skriftligt til den centrale told- og skatteforvaltning inden tidspunktet for rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, besvarelsen har betydning for. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til forespørgerens rådighed. Hvis den centrale told- og skatteforvaltning for at kunne tage stilling til spørgsmålet må anmode forespørgeren om yderligere oplysninger eller domumentation, skal denne efterkomme anmodningen inden den frist, forvaltningen fastsætter. Efterkommes anmodningen ikke, afvises spørgsmålet, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
§ 3. Finder Ligningsrådet, at det rejste spørgsmål er af en sådan beskaffenhed, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod at fremkomme med en besvarelse, afvises anmodningen med fornøden begrundelse. Det samme gælder, hvis det ikke findes af væsentlig betydning for forespørgeren at få svar på det stillede spørgsmål, jfr. § 1, stk. 1.
§ 4. Når Ligningsrådet har taget stilling i sagen, sendes meddelelse om afgørelsen til forespørgeren og vedkommende skattemyndigheder. Forhåndsbeskeden skal være begrundet i det omfang, det anses for fornødent.
(Stk. 4)
§ 5. ( 4) Den afgivne forhåndsbesked kan forespørgeren indbringe for Landsskatteretten senest 3 måneder efter modtagelsen af beskeden. Klagen skal ske skriftligt i den form, der er foreskrevet i skattestyrelseslovens § 25, stk. 2. Klagen behandles efter de i skattestyrelsesloven fastsatte regler, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov. Stk. 2. Landsskatterettens kendelser efter denne lov kan indbringes for domstolene af såvel forespørgeren som af skatteministeren inden 3 måneder efter kendelsens afsigelse. Stk. 3. (Ophævet). Stk. 4. Afgørelser, der går ud på afvisning, kan ikke indbringes for Landsskatteretten eller domstolene.
§ 6. Forhåndsbesked fra Ligningsrådet - eventuelt ændret efter indbringelse for Landsskatteretten eller domstolene - har bindende virkning for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. Forhåndsbeskeden er ikke bindende for skattemyndighederne i det omfang, der er sket ændring i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden. Det samme gælder, hvis der er sket ændringer i den lovgivning, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden.
(Stk. 3)
§ 7. ( 2) Ved fremsendelsen af anmodning om bindende forhåndsbesked betales en afgift på et grundbeløb på 1.100 kr. Ministeren fastsætter nærmere regler om, at der efterfølgende kan opkræves et yderligere afgiftsbeløb i tilfælde, hvor den beskrevne disposition har et betydeligt økonomisk omfang, eller hvor besvarelsen af forspørgslen er særlig arbejdskrævende. Det nævnte grundbeløb reguleres efter personsskattelovens § 20. Stk. 2. ( 4) Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der i tilfælde, hvor forespørgslen afvises eller trækkes tilbage, kan ske hel eller delvis tilbagebetaling af den erlagte afgift. Stk. 3. Afgørelser om afgiftens størrelse kan ikke indbringes for Landsskatteretten eller domstolene.
§ 8. ( 4) Skatteministeren fastsætter de i øvrigt fornødne regler vedrørende Ligningsrådets og den centrale told- og skatteforvaltning samt Landsskatterettens virksomhed i henhold til denne lov.
§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for anmodninger om bindende forhåndsbesked, der indgives efter den 1. juni 1983. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 143 af 13. april 1983 om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 227 af 22. april 1987, lov nr. 363 af 1. juli 1988, lov nr. 823 af 19. december 1989 og lov nr. 218 af 10. april 1991.
Skatteministeriet, den 22. april 1992, den 22. april 1992 /Anders Fogh Rasmussen Kaj Lotz/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 14. januar 2003