Bekendtgørelse om frigørelsesafgift af fast ejendom

Pligt til at svare frigørelsesafgift efter frigørelsesafgiftslovens § 1, stk. 1 anses for indtrådt fra og med datoen for kommunens første bekendtgørelse af en endeligt vedtaget lokalplan i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen.

Ansættelse af frigørelsesafgift foretages af den kommunale skattemyndighed i den kommune, hvor den afgiftspligtige ejendom ligger.

I de tilfælde, hvor en ejendom ligger i flere kommuner, ansættes frigørelsesafgiften af den kommunale skattemyndighed i den kommune, hvor inddragelse under en byzone eller et sommerhusområde finder sted. Sker inddragelse af arealer fra en ejendom til byzone eller sommerhusområde i flere kommuner, ansættes frigørelsesafgiften af den kommunale skattemyndighed i den kommune, hvor det største areal inddrages.

Snarest efter, at en vurderingsmyndighed har foretaget en vurdering af en afgiftspligtig ejendom, jf. vurderingslovens § 4 A, giver vurderingsmyndigheden den kommunale skattemyndighed i den kommune, hvor ansættelse af frigørelsesafgift efter § 2 skal foretages, meddelelse herom. Den kommunale skattemyndighed giver herefter uden ufornødent ophold meddelelse om afgiftspligten til den, der ifølge tingbogen havde adkomst til ejendommen på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, og vedlægger et særligt skema til brug for beregning af frigørelsesafgiften.

Den, der har modtaget den i stk. 1 omtalte meddelelse, skal, hvis ejendommen på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden var afstået til en anden, snarest muligt tilbagesende skemaet til den kommunale skattemyndighed og samtidig oplyse, hvem der har erhvervet ejendommen. Den kommunale skattemyndighed skal herefter give erhververen den i stk. 1, 2. pkt., nævnte meddelelse.

Den afgiftspligtige skal i skemaet redegøre for, hvornår den afgiftspligtige ejendom er erhvervet, hvilke af de i lovens § 2 omtalte basisbeløb, der ønskes anvendt, hvilke udgifter til forbedringer, der efter lovens § 3, stk. 1, 1. pkt., ønskes taget i betragtning, samt om der begæres fradrag for værditab på bygninger efter lovens § 3, stk. 2.

Senest en måned efter skemaets modtagelse skal den afgiftspligtige tilbagesende skemaet i udfyldt stand til den kommunale skattemyndighed.

Bestemmelserne i skattestyrelsesloven om skatteansættelse, klage, revision m.m. finder tilsvarende anvendelse på ansættelse af frigørelsesafgift, for så vidt bestemmelserne er forenelige med frigørelsesafgiftsloven og de i denne bekendtgørelse givne bestemmelser.

Ligningsfristen efter skattestyrelseslovens § 3, stk. 4 gælder ikke ved ansættelse af frigørelsesafgift. Den kommunale skattemyndighed skal have foretaget ansættelsen af frigørelsesværdi og beregning af frigørelsesafgift så tidligt, at meddelelse om afgiften er afsendt til den afgiftspligtige senest 6 måneder efter udløbet af den i § 3, stk. 4 nævnte frist.

Underretning om frigørelsesafgiften gives ved anbefalet brev. Underretningen skal oplyse den afgiftspligtige om frigørelsesværdien og om den afgift, der skal betales. En udskrift af afgiftsberegningen skal vedlægges. Der skal samtidig gives den afgiftspligtige oplysning om mulighederne og betingelserne for at opnå henstand med betaling af frigørelsesafgiften.

Et skatteankenævns afgørelse af en klage over frigørelsesafgift skal foreligge senest 2 måneder efter udløbet af fristen for den afgiftspligtiges indgivelse af klagen, jf. skattestyrelseslovens § 21.

Opkrævning og inddrivelse af frigørelsesafgift foretages af den kommune, hvis skattemyndighed har foretaget ansættelsen.

I øvrigt finder de for den almindelige indkomstskat til staten gældende bestemmelser anvendelse på frigørelsesafgiften, for så vidt de er forenelige med frigørelsesafgiftsloven og de i denne bekendtgørelse givne bestemmelser.

Særlige bestemmelser for ejendomme, der har fået afløst

Særlige bestemmelser for ejendomme, der har fået afløst

Hvis afløsningsummen efter § 21, stk. 1 eller § 22, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 471 af 22. juni 1990 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente er fastsat til kontantgrundværdien efter fradrag for forbedringer ved den på tidspunktet for afløsningsbegæringens indgivelse sidst udsendte offentlige ejendomsvurdering (almindelige vurdring, årsomvurdering, årsregulering), er bygningsværdien den kontante forskelsværdi ved denne vurdering.

Hvis afløsningssummen efter § 21, stk. 2 i den ovenfor i § 7 nævnte bekendtgørelse er fastsat til et mindstebeløb med tillæg af 25 pct., eller hvis Hypotekbanken efter § 22, stk. 2 har forlangt afløsningssummen fastsat til grundværdien under hensyntagen til muligheden for en økonomisk bedre anvendelse af jorden end landbrug, gartneri eller lignende, ansætter den kommunale skattemyndighed bygningsværdien.

Bygningsværdien ansættes efter de kontante prisforhold pr. 1. januar i det kalenderår, hvor afløsningsbegæringen er indgivet, og efter bygningernes tilstand på tidspunktet for den seneste vurdering. Ved ansættelsen af bygningsværdien tages hensyn til størrelsen af det værditab, der skønnes at ville indtræde i tilfælde af ejendommens overgang til anden anvendelse end anvendelsen forud for afløsningsbegæringens indgivelse.

Såfremt ejeren efter § 23, stk. 1 i den ovenfor i § 7 nævnte bekendtgørelse har anmodet vurderingsmyndighederne om at foretage en vurdering til brug ved afløsningssummens fastsættelse, ansætter den kommunale skattemyndighed bygningsværdien efter bestemmelsen i § 8, stk. 2.

Når bygningsværdien er ansat af den kommunale skattemyndighed, kan den påklages i forbindelse med klage over ansættelsen af frigørelsesafgiften efter de herom gældende bestemmelser, jf. § 4.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. maj 1992.

Samtidig ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 389 af 24. august 1970 om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

1. Bekendtgørelse nr. 171 af 28. april 1977 om ændring af bekendtgørelse om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

1. Bekendtgørelse nr. 231 af 30. maj 1978 om påligning af frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

Skatteministeriet, den 22. april 1992, den 22. april 1992

/Anders Fogh Rasmussen Kaj Lotz/