Bekendtgørelse om eksamenskrav for beskikkelse som translatør og tolk
BEK nr 29 af 17/01/1992
§ 1
Eksamenskrav for beskikkelse som translatør og tolk er følgende:
- erhvervssproglig kandidateksamen (2 sprog - cand.ling.merc.) aflagt ved en handelshøjskole for så vidt angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen som hovedsprog,
- erhvervssproglig oversætter- og tolkeeksamen (1 sprog - cand. interpret.) aflagt ved en handelshøjskole, eller
- translatøreksamen aflagt ved en handelshøjskole efter de herom af Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsatte regler.
§ 2
Er det ikke muligt for handelshøjskolerne at afholde eksamen i det sprog, som vedkommende ønsker beskikkelse i, og vedkommende på anden fyldestgørende måde godtgør sine kundskaber i sproget, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forudgående forhandlinger med Undervisnings- og Forskningsministeriet undtage fra bestemmelserne i § 1.
§ 3
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere beskikke en person, når det godtgøres, at vedkommende i udlandet har fået en uddannelse, der findes at kunne ligestilles med een af de i § 1, stk. 1, nr. 1-3 nævnte, og vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Beskikkelsen kan gøres betinget af, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller aflægger en egnethedsprøve, hvis form og indhold fastsættes af styrelsen.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1992. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 267 af 16. maj 1973 om eksamenskrav for beskikkelse som translatør og tolk.
pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, nr. 5 i lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, fastsættes:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 17. januar 1992, den 17. januar 1992
/Ole Bløndal Niels Anker Ring/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992