Bekendtgørelse om gebyr for autorisation m.v. af visse personalegrupper indenfor sundhedsvæsenet
BEK nr 30 af 20/01/1992
§ 1
Sundhedsstyrelsen opkræver følgende gebyrer:
- For meddelelse af tilladelser til selvstændigt at virke som læge i henhold til § 2, stk. 4, i lov om udøvelse af lægegerning, jf. Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976 og den i § 2, stk. 4, i ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 275 af 26. maj 1976 om ændring af lov om udøvelse af lægegerning omhandlede tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed (erhverv) som fødselshjælper og læge.......... 1250 kr.
- For meddelelse af tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge i henhold til § 3, stk. 2, i lov om udøvelse af lægegerning ...........................................1250 kr.
- For meddelelse af tilladelse til at betegne sig som speciallæge i henhold til § 4, stk. 1, i lov om udøvelse af lægegerning.............................................. 1250 kr.
- For meddelelse af den i § 2, stk. 1, i lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger omhandlede tilladelse til at udøve virksomhed som tandlæge .............................................1250 kr.
- For meddelelse af tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge i henhold til § 5, i lov om tandlæger ....1250 kr.
- For meddelelse af den i § 2, stk. 1, i lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990 omhandlede autorisation ..............................................525 kr.
- For meddelelse af den i § 2, stk. 1, i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre omhandlede autorisation .......525 kr.
- For meddelelse af den i § 2, stk. 1, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere omhandlede autorisation ....525 kr.
§ 2
De under Undervisningsministeriet hørende skoler for ergo- og fysioterapeuter samt fodterapeuter opkræver følgende gebyrer:
- For meddelelse af den i § 1, stk. 2, i lov om terapiassistenter, jf. Sundhedsministeriets lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, omhandlede autorisation .............................470 kr.
- For meddelelse af den i § 1, stk. 2, i lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter omhandlede autorisation .............500 kr.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. januar 1992, og har virkning for gebyrer, der opkræves efter denne dag.
Bekendtgørelse nr. 99 af 20. februar 1991 ophæves.
pre_paragraph I medfør af tekstanmærkning nr. 50 ad § 16 og nr. 81 ad § 20 på finansloven for 1992 samt § 2, stk. 3, i lov om sygeplejersker, jf. Sundhedsministeriets lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, § 2, stk. 3, i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre og § 2, stk. 3, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere fastsættes:
Sundhedsministeriet, den 20. januar 1992, den 20. januar 1992
/Ester Larsen Geert Amstrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992