TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte statsgaranterede lån og kautioner til erhvervs-, skibsbygnings- og eksportformål

BEK nr 300 af 28/04/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) afgiver pålæg om indeholdelse i løn mv. for statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger hidrørende fra misligholdte statsgaranterede lån, ydet i henhold til lov om erhvervsfremme og lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe samt fra indfriede kautioner, stillet af Danmarks Erhvervsfond i henhold til lov om eksportkredit eller den tidligere lovgivning.

Stk. 2

Pålæg afgives efter forudgående vurdering af skyldnerens personlige og økonomiske forhold.

Stk. 3

Pålægget skal være skriftligt og angive indholdet af § 2, § 3, § 5, stk. 4, og § 6.

§ 2

Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse, skal indbetale indeholdte beløb til Hypotekbanken. Indbetaling skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen med sidste rettidige indbetalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den nærmeste følgende hverdag.

Stk. 2

Ved indbetalingen skal den indeholdelsespligtige give Hypotekbanken skriftlig meddelelse om skyldners CPR-nummer, navn og adresse, størrelsen af det indeholdte beløb og størrelsen af det indkomstbeløb, hvoraf indeholdelsen er beregnet.

§ 3

Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse i løn mv., skal, hvis skyldneren ikke er eller ophører med at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører, inden 14 dage give Hypotekbanken skriftlig underretning herom.

Stk. 2

Den indeholdelsespligtige skal ligeledes efter anmodning give Hypotekbanken alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelse af anmodningen.

§ 4

Skyldneren skal give Hypotekbanken eller dennes inkassator alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen og for spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages indeholdelse.

§ 5

Fremsætter skyldneren indsigelse mod beslutningen om lønindeholdelse, afgøres spørgsmålet af Hypotekbanken. Indsigelsen skal være Hypotekbanken i hænde inden 4 uger efter, at beslutningen er meddelt skyldneren.

Stk. 2

Hvis Hypotekbanken efter en fornyet vurdering kan give skyldneren medhold i indsigelsen, træffer Hypotekbanken afgørelse i sagen.

Stk. 3

Hvis den oprindelige beslutning om lønindeholdelse ikke ændres, eller hvis skyldneren fastholder sin indsigelse, fremsendes sagen af Hypotekbanken til Finansministeriet, som træffer den endelige afgørelse i sagen.

Stk. 4

Iværksættelse af en beslutning om lønindeholdelse udsættes ikke ved skyldnerens indsigelse.

§ 6

Reglerne i kildeskatteloven om fortrinsret for skatterestancer berøres ikke af krav efter denne bekendtgørelse. Træffer skattemyndighederne beslutning om indeholdelse, går skattekravet forud.

Stk. 2

Krav på bidragsbetaling, der inddrives ved indeholdelse i løn mv. efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, fyldestgøres efter skattekrav, men forud for krav efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3

Har en anden myndighed truffet beslutning om lønindeholdelse, skal den indeholdelsespligtige fyldestgøre denne myndighed, såfremt beslutningen herom er truffet før en beslutning om et pålæg efter denne bekendtgørelse.

§ 7

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2, 3 og 4.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. maj 1992.

pre_paragraph I medfør af § 13a, stk. 2, og § 14, stk. 2, i lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme, som ændret ved § 9 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, § 3a, stk. 2, i lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, som ændret ved § 10 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, samt § 9, stk. 2, i lov nr. 185 af 23. marts 1992 om eksportkredit, fastsættes:


Industriministeriet, den 28. april 1992, den 28. april 1992

/Anne Birgitte Lundholt Kæte W. Andreasen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992