Bekendtgørelse om undervisning og prøver inden for almen voksenuddannelse (*

arbejdsvaner.

Der arbejdes med studie- og notatteknik, beskrivelse, referat, resume,

fortælling, beretning, teksters opbygning og disponering, udarbejdelse af

oplæg og med fri skriftlig fremstilling.

Grammatik og retskrivning.

Der arbejdes med ordklasser, sætningsbygning og retskrivning, herunder

grammatisk kommatering.

Der arbejdes med forskellige former for læseteknik, klarlæggelse af

afsender-, modtager- og synsvinkelforhold, karakteristisk af genre, person,

tid, sted, miljø og med sammenfatning af tekstens problemstilling.

Sammenstilling med andre tekster og oplevelser samt perspektivering til

tekstens samtid er dele af tekstarbejdet.

I modulet læses minimum 100 normalsider. Desuden læses et skønlitterært

værk, der kan være individuelt valgt af kursisterne.

I mindst et af dansk 2 modulerne færdiggør kursisten en mindre

projektopgave (omfang 5-8 normalsider). Kursisten vælger i samråd med læreren

og i tilknytning til det læste pensum et emneområde og en problemformulering

af passende bredde, hvori projektopgaven udarbejdes.

Arbejdet skal videreudvikle den sproglige udtryksevne og styrke

iagttagelsesevnen. Hovedvægten lægges på afklaring af væsentligt og

uvæsentligt, disponering og argumentation i en sproglig sikker og

hensigtsmæssig form.

Der arbejdes med samtale, diskussion, referat, resume, møde- og

talerteknik samt forståelse af kropssprogets betydning.

I det skriftlige arbejde indgår især projektopgaveskrivning, herunder

udarbejdelse af rapport og artikel samt skrivning med forskellige hensigter

som f.eks. postulerende eller argumenterende.

Der kan desuden arbejdes med principper for disponering, forskellige

former for ansøgninger, henvendelser til myndigheder og institutioner,

manuskripter til mundtlige oplæg, dagsordener m.v.

Der arbejdes med udvidelse af kursisternes sproglige bevidsthed, forskelle

mellem tale- og skriftsprog, aktivt og passivt ordforråd samt sproglige

virkemidler. Sproglæren skal endvidere omfatte sprogbrug og sprogrigtighed.

Der kan arbejdes med den sproglige opdragelses betydning og forskellige

former for sprog, f.eks. rigssprog, dialekter samt gruppe- og fagsprog.

Kommunikationsteori og -analyse.

Under inddragelse af enkle kommunikationsmodeller analyseres og vurderes

forskellige kommunikationsprocesser i både trykte og elektroniske medier.

Arbejdet skal øge kursisternes viden om medierne og disses indflydelse på

menings- og holdningsdannelse.

Informationssøgning og anvendelse af kommunikative hjælpemidler indgår i

undervisningen.

Der arbejdes med tekstiagttagelse i relation til kommunikationsprocessen

og med værk-, tema- og genrelæsning.

Teksterne vælges fortrinsvis fra genrerne: journalistiske tekster,

debattekster, lovtekster og reklamer. Tekstvalget skal sikre, at forskellige

historiske perioder er repræsenterede, ligesom der skal være et varieret

udbud af udtryks- og fremstillingsformer.

Nordiske og oversatte tekster kan inddrages.

I modulet læses minimum 100 normalsider af overvejende saglitterær art.

Desuden læses et saglitterært værk af passende omfang og sværhedsgrad. Værket

kan være individuelt valgt af kursisterne.

Arbejdet skal sikre en videreudvikling og nuancering af den sproglige

udtryksevne samt en styrkelse af kursisternes oplevelses- og

iagttagelsesevne.

Det mundtlige arbejde inddrager tekstdebat, tekstfremførelse og tema- og

emnediskussion.

I det skriftlige arbejde indgår især projektopgaveskrivning, herunder fri

skriftlig formulering og kreativ skrivning.

Der arbejdes med tekstoplevelse og iagttagelse, herunder klarlæggelse af

tekstlag, tema, fortællerholdning, komposition, miljøbeskrivelse,

personkarakteristik, stilleje, sproglige og billedlige virkemidler.

Tekstvalget skal sikre, at forskellige historiske og væsentlige litterære

perioder er repræsenterede, ligesom der skal være et varieret udbud af

udtryks- og fremstillingsformer.

I forbindelse med de forskellige former for tekstlæsning arbejdes med

perspektivering af stoffet i sammenhænge af samfundsmæssig, litteratur- og

kulturhistorisk art.

En kortfattet og oversigtspræget gennemgang af den danske

litteraturhistorie kan indgå ligesom perspektivering af anden art.

I modulet læses minimum 100 normalsider både ældre og nyere tekster af

overvejende skønlitterær art. Desuden læses to værker, der kan være

individuelt valgt af kursisterne - eet fra perioden før og eet fra perioden

efter 1920.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen. Senest 14

dage før prøven vælger kursisten et emne, der er afledt af undervisningen, og

som omfatter ca. 20 sider af de læste tekster. Prøven tager udgangspunkt i

dette materiale, som kan suppleres med rapport, collage, planche og lignende,

der er produceret af kursisten i undervisningsforløbet.

Kursisten giver et kort oplæg, og i en efterfølgende samtale mellem

kursist, lærer og censor perspektiveres til det øvrige læste stof. Under

denne del af prøven kan lærer eller censor som ukendt tekst inddrage et kort

tekststykke, billede e.l.

Ved vurdering af prøven lægges der vægt på, at kursisten kan disponere det

valgte emne, inddrage relevante arbejdsredskaber, argumentere selvstændigt,

vise god formuleringsevne og perspektivere til øvrigt bearbejdet stof.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve

beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling, der har tilknytning

til en af de funktionelle helheder, der er behandlet i undervisningen.

Opgaven besvares på grundlag af et ukendt tekstoplæg (trykt tekst, billede,

lydbånd eller video).

Senest 14 dage før prøven vælger holdet i samråd med læreren, hvilket

emneområde den skriftlige opgave skal omhandle, samt formen på det oplæg, der

skal danne grundlaget for prøven. Læreren vælger det konkrete tekstoplæg og

formulerer i tilknytning hertil 3-5 valgfrie opgaver, der repræsenterer

forskellige opgavetyper (referat/resume, skrivelse, fri skriftlig

fremstilling).

Ved vurderingen af den skriftlige fremstilling lægges der vægt på,

hvorvidt besvarelsen er dækkende for den stillede opgave, beherskelse af den

valgte genre og meddelelsessituation, disponering samt udtryksevne og

færdighed i retskrivning.

Prøvens varighed er 4 timer.

Forud for den mundtlige prøve afleverer kursisten sin projektopgave til

bedømmelse, som foretages af læreren og den censor, der medvirker ved prøven.

Der gives forberedelsestid til bearbejdelse af den ukendte tekst, som

vælges af læreren, så den sammen med projektopgaven gør det muligt at

perspektivere til begge dansk 2 modulernes stofområder.

Ved vurderingen af projektopgaven lægges der vægt på, at

problemformuleringen er afgrænset og defineret. Endvidere skal besvarelsens

form og indhold demonstrere, at de i undervisningen anvendte danskfaglige

begreber er benyttet på en hensigtsmæssig måde.

Ved vurderingen af prøven i ukendt tekst lægges der vægt på, at der

demonstreres færdighed i mundtlig fremstilling, tekstanalyse og

perspektivering.

Prøvetiden er ca. 30 minutter pr. kursist. Forberedelsestiden er ca. 1

time pr. kursist.

Der gives to karakterer, een for projektopgaven samt uddybningen heraf og

een for prøvepræstationen i den ukendte tekst.

Prøven i retskrivning består i en centralt udarbejdet diktat.

Formålet med undervisningen er, at kursisterne får øget deres faglige og

arbejdsmetodiske forudsætninger for aktivt at beskæftige sig med matematik.

Desuden skal kursisterne opnå sikkerhed i at overskue, beskrive og bearbejde

varierede problemstillinger af matematisk art.

• føre frem til, at kursisterne kan anvende matematiske begreber,

kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer,

• gøre kursisterne fortrolige med matematiske metoder og tankegange,

• tilstræbe at der skabes sammenhæng mellem matematikken og kursisternes

hverdagserfaringer,

• give kursisterne indblik i den rolle, matematikken spiller i private,

arbejdsmæssige og samfundsmæssige sammenhænge,

• give kursisterne indblik i matematikkens rolle som kulturbærende faktor.

Hvert trin består af 2 moduler, A og B. Herudover kan der tilrettelægges

et modul i basis-matematik.

Undervisningen skal omfatte bearbejdning, fortolkning og vurdering af

autentisk informationsmateriale.

Undervisningen omfatter kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og

udtryksformer inden for fagets 3 hovedområder: 1) tal og algebra, 2)

geometri, 3) statistik og sandsynlighed.

Opstilling af matematiske modeller og anvendelse og vurdering af modeller

skal fremstå som noget centralt i undervisningen.

Det skal tilstræbes, at kursisterne får øget deres interesse for at

arbejde med matematik og opmuntres til en eksperimenterende holdning til

faget.

• de 4 regningsarter inden for hele tal og decimaltal, herunder

afrundingsregler. Desuden indføring i brøker,

• simpel procentregning,

• reduktion af simple bogstavudtryk og løsning af simple ligninger,

• enkle grafer og tabeller,

• længde, areal og rumfang,

• målestoksforhold og omsætninger,

• simple statistiske beskrivelser.

Undervisningen i matematik 1 skal give kursisterne grundlæggende

kundskaber, færdigheder, metoder og udtryksformer, så de kan anvende

matematikken som redskab til beskrivelse og bearbejdning af enkle praktiske

problemer fra deres hverdag.

I modul A arbejdes fortrinsvis med emner, der vedrører familiens og

fritidens matematik, f.eks. budgetlægning og regnskab, løn, skat og forbrug,

boligforhold, finansiering, transport og fritidsaktiviteter.

I modul B arbejdes fortrinsvis med emner, der vedrører samfundets og

arbejdspladsens matematik, f.eks. offentlige institutioners økonomi, løn og

arbejdsvilkår, organisering, planlægning, styring og produktion.

I hvert af modulerne indgår følgende fagstof, hvor det er hensigtsmæssigt

i forbindelse med emnearbejdet, og således at hele fagstoffet inddrages i den

samlede undervisning på trin 1:

• de 4 regningsarter inden for de rationale tal. Indføring i potenser med

negativ, hel eksponent samt kvadrat- og kubikrødder,

• grundlæggende algebra, herunder reduktion af bogstavudtryk,

parentesregler og potenser med positiv hel eksponent,

• simpel modelbygning og simulation,

• indsamling, bearbejdning og beskrivelse af statistisk materiale,

herunder simple taldeskriptorer og diagrammer.

• familie- og forbrugerøkonomi,

• handelsregning, herunder værdipapirer og valuta,

• figurforståelse, areal, rumfang og massefylde,

• måling, omsætning og målestoksforhold,

• ligedannethed. Indføring i den pythagoræiske læresætning.

Undervisningen i matematik 2 skal give kursisterne fortsatte kundskaber,

færdigheder, metoder og udtryksformer, så de kan anvende matematikken som

redskab til beskrivelse og løsning af mere komplicerede problemstillinger i

hverdagen. Gennem arbejdet skal kursisterne have mulighed for at få indblik i

den rolle, matematikken spiller i mere generelle samfundsmæssige spørgsmål.

Det skal tilstræbes, at kursisterne opnår sikkerhed i rutinemæssige

operationer og forståelse af den matematik, de betjener sig af. Der lægges

vægt på korrekt matematisk sprogbrug og logiske og præcise fremgangsmåder ved

behandlingen af matematiske problemstillinger.

I hvert af modulerne på matematik 2 afsættes en del af undervisningstiden

til kursisternes arbejde med et selvvalgt emne af matematisk karakter. I et

af de selvvalgte emner udformes et kursistarbejde, der indgår i den mundtlige

prøve. Kursistarbejdet kan være grafer, tabeller, plancher, rapport e.l.

I modul A arbejdes fortrinsvis med emner, der vedrører samfundets

matematik, f.eks. offentlige regnskaber og budgetter,

befolkningssammensætninger, boligfinansiering, transport og miljø.

I modul B arbejdes fortrinsvis med emner, der vedrører arbejdspladsens og

arbejdsmarkedets matematik, f.eks. løn og produktion, virksomhedsøkonomi,

lokaleforhold, arbejdsmiljø og transport.

• funktionsbegrebet, herunder indføring i vækstfunktionen.

• sammensat rente, annuiteter og finansiering,

• vækstbegrebet, liniær og eksponentiel vækst, prognoser,

• deskriptiv statistik i forbindelse med enkeltobservationer og grupperede

fordelinger, herunder begrebet statistisk manipulation.

Ved prøven vurderes kursistens færdighed i at overskue, fortolke og

bearbejde enkle matematiske problemstillinger ud fra et

informationsmateriale.

Læreren udarbejder prøvespørgsmålene. Hvert prøvespørgsmål skal tage

udgangspunkt i et emne inden for de to moduler og indeholde et overskueligt

informationsmateriale med tilknyttede matematiske problemstillinger.

Informationsmaterialet skal have en sådan karakter, at også andre

problemstillinger end de anførte kan inddrages.

Prøvespørgsmålene fordeles ved lodtrækning.

Prøven består i en samtale mellem kursist, lærer og censor. Samtalen tager

udgangspunkt i prøvespørgsmålets matematiske problemstillinger og

informationsmateriale. I samtalen kan andre problemstillinger end de anviste

indgå.

Ved prøven vurderes kursistens evne til at anvende matematik til at

beskrive og bearbejde enkle matematiske problemstillinger udfra et

informationsmateriale. Der lægges vægt på den matematiske forståelse af

problemstillingerne og på sammenhængen i den mundtlige fremlæggelse.

Forberedelsestid: Ca. 20 minutter pr. kursist. Ved gruppeprøve gives

forberedelsestid på ca. 20 minutter plus 5 minutter pr. kursist udover een.

Der gives een individuel samlet karakter. Karakteren fastsættes ud fra en

helhedsvurdering af de to delprøver.

Læreren udarbejder prøvespørgsmålene, der tilsammen skal dække et

repræsentativt udsnit af trinnets fagstof, så alle tre hovedområder er

inddraget. Hvert prøvespørgsmål skal tage udgangspunkt i et emne inden for de

to moduler og indeholde et bredt informationsmateriale med tilknyttede

matematiske problemstillinger. Informationsmaterialet skal have en sådan

karakter, at også andre problemstillinger end de anførte kan inddrages.

Prøven består i en samtale mellem kursist, lærer og censor, hvori

kursisten redegør for kursistarbejdet og det udtrukne prøvespørgsmål. I

samtalen kan indgå andre problemstillinger end de anviste.

Ved prøven vurderes kursistens evne til selvstændigt at anvende matematik

til at beskrive og bearbejde mere komplicerede matematiske problemstillinger

ud fra et bredt informationsmateriale. Der lægges vægt på matematisk

forståelse af problemstillingerne, på korrekt matematisk sprogbrug og en klar

fremstilling af de anvendte fremgangsmåder. I redegørelsen for

kursistarbejdet vægtes kursistens evne til at formidle matematiske

problemstillinger på en overskuelig og forståelig måde.

Den skriftlige prøve udarbejdes centralt og består af et antal opgaver

inden for et overordnet emne.

Ved prøven vurderes kursistens færdighed i at overskue, fortolke og

bearbejde et bredt informationsmateriale. Der lægges vægt på kursistens

sikkerhed i anvendelsen af rutinemæssige operationer og på anvendelse af

korrekte og præcise matematiske løsningsmetoder. Endelig bedømmes kursistens

evne til at vurdere sine egne løsninger.

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår færdighed i at

opfatte talt og skrevet engelsk, i mundtligt at anvende et praktisk

brugssprog og i skriftligt at udtrykke sig på sproget.

Undervisningen skal endvidere give kursisterne muligheder for at orientere

sig om levevilkår og kulturelle mønstre i de engelsksprogede områder og for

at drage sammenligninger med egne samfundsforhold.

Undervisningen på trin 1 og 2 bygges hovedsageligt op omkring emner. På

trin 1 lægges hovedvægten på emner, der har relation til familie- og

fritidslivet, mens der på trin 2 lægges vægt på emner med relation til

arbejds- og samfundslivet. I basisforløbet kan emnearbejde indgå.

• at opbygge et grundlæggende alment engelsk ordforråd, der kan forstås og

anvendes aktivt med rimelig udtale,

• at udvikle modet og lysten til at gå videre med engelskundervisning.

Der arbejdes med opbygning af et grundlæggende ordforråd samt lette faste

vendinger af såvel oplysende som spørgende karakter.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd,

billeder/collager, film/video og sange. Det trykte materiale anvendes i det

omfang, det tjener til støtte for det mundtlige arbejde.

Målet er at opbygge et enkelt engelsk brugssprog, som skal kunne anvendes

hensigtsmæssigt, bl.a. i forbindelse med samtale ud fra lettere engelske

tekster om almene emner.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks. trykte tekster, lydbånd,

billeder/collager, film/video. Hvert emne belyses ved mindst to

forskelligartede tekster, f. eks. en trykt tekst og en video.

I hvert modul skal omfanget af trykt tekst udgøre mindst 15 normalsider,

og teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som

saglitterære.

Kursisten skal tilegne sig typiske syntaktiske strukturer.

Der arbejdes med sprogets forskellige funktioner, sådan at kursisten

bliver i stand til:

• at kunne indlede, vedligeholde og afslutte en samtale,

• at komme med opfordringer og stille krav,

• at vurdere og udtrykke meninger og holdninger,

• at beskrive og fortælle om begivenheder, hændelser, personer og ting.

Endvidere arbejdes der med sprogstrategier, som sætter kursisten i stand

til at gennemføre en kommunikation på en forståelig og hensigtsmæssig måde.

Der lægges vægt på udtale og intonation, hvor denne spiller en rolle for

forståeligheden. Samtidig lægges der vægt på hensigtsmæssig sprogbrug, og der

arbejdes med den del af grammatikken, der vedrører forståeligheden.

Der trænes i brug af ordbog.

Der arbejdes videre og dybere med de valgte emner end på trin 1, og

arbejdet skal være mere kritisk og analytisk præget.

Endvidere arbejdes der med syntaktiske strukturer og sprogstrategier, idet

der arbejdes hen imod en mere varieret brug af sprogets funktioner.

De grammatiske områder uddybes og suppleres efter behov, idet der

tilstræbes korrekt sprogbrug.

Skriftlig fremstilling indgår løbende i undervisningen i form af korte

meddelelser, blanketudfyldning, referat, beskrivelse, breve og fri skriftlig

fremstilling.

Prøven skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog

og den viden, som vedkommende har tilegnet sig.

Senest 14 dage før prøven vælger kursisten det emne, der skal samtales om.

Kursisten vælger endvidere i samråd med læreren formen på det ekstemporale

oplæg, der skal fungere som samtalens igangsættende element (f.eks.

billede/collage, film/videosekvens, lydbånd).

Oplægget skal have en indholdsmæssig sammenhæng med det valgte emne samt

være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Samtalen tager udgangspunkt i det ekstemporale oplæg. Den skal brede sig

ud over selve det igangsættende element, og de væsentligste synspunkter fra

den tidligere behandling af emnet kan inddrages i samtalen. Samtalen kan

desuden dreje sig om andet end det valgte emne.

Prøven er en integreret prøve i mundtlig kommunikationsfærdighed og

læseforståelse. Den skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge

det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig.

Prøven skal indeholde 2 ekstemporale oplæg, hvoraf det ene skal være en

trykt autentisk tekst af et omfang på ca. 1 normalside.

Samtalen må gerne brede sig ud over de ekstemporale oplæg og kan gå ud

over det valgte emne. Læreren kan evt. supplere med endnu et ekstemporalt

oplæg, der præsenteres i prøvesituationen. Dette oplæg skal være af en sådan

art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Ved prøven vurderes brugen af fremmedsproget direkte, mens kendskab til

samfundsforhold og kultur inddrages i helhedsvurderingen. Med hensyn til

sprogfærdigheden lægges vægt på kursistens evne til at udtrykke sig

forståeligt og flydende. I vurderingen indgår sætningsopbygning, ordforråd og

udtale/intonation, samt graden af grammatisk korrekthed.

Målet er at opbygge et varieret og overvejende præcist og korrekt tysk

sprogbrug, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt både mundtligt og

skriftligt, bl.a. i forbindelse med bearbejdning af tyske tekster om almene

emner.

Formålet med undervisningen er, at kursisterne gennem arbejdet med

aktuelle samfundsforhold og den historiske baggrund for disse opnår en øget

forståelse af væsentlige lokale og nationale samfundsforhold samt af Danmarks

rolle i internationale sammenhænge.

• udbygge og skabe sammenhæng i kursisternes viden om politiske og

økonomiske, sociale og kulturelle forhold og i den forbindelse øge

kursisternes forståelse for egen livssituation i forhold til det omgivende

samfund,

• styrke kursisternes interesse for aktiv medleven i samfundets

beslutningsprocesser.

Undervisningen tilrettelægges i eet modul, der skal omfatte mindst tre

temaer. Hvert tema skal inddrage emner fra flere hovedområder i en

indholdsmæssig helhed, og undervisningen skal give kursisterne indsigt i

udvalgte emner fra samtlige hovedområder.

Kursisterne udarbejder en kort redegørelse for en problemstilling fra

hvert temaarbejde. Redegørelserne kan udarbejdes individuelt eller i grupper.

1. Befolkningsforhold, levevilkår og kulturliv.

Befolkningens demografiske sammensætning.

Socialgruppeinddelingen og livsformbegrebet.

Individ og familie. Samlivsformer. Socialisation og meningsdannelse.

Velfærdssamfundet, herunder social- og sundhedspolitik og det

fordelingsmæssige aspekt.

Kulturbegrebet og kulturkonflikter. Institutionelt og folkeligt

kulturforbrug, herunder fritidsanvendelse.

Massemediernes informationsformidling.

Arbejdspladsen som fysisk og psykisk livsrum.

Teknologi, arbejdsprocesser og beskæftigelse.

Arbejdsløshed som strukturelt og menneskeligt problem.

Ledelsesformer og medarbejderindflydelse.

Lønsystemer og -former. Teorier om lønforskelle. Overskudsdeling.

Arbejdsmarkedets organisationer, herunder medlemsindflydelse.

Overenskomstsystemet, herunder centrale og decentrale forhandlinger.

Det fagretslige system.

Erhvervsstruktur og -fordeling.

Forurenings- og miljøspørgsmål.

Danske varetyper og deres afsætning på hjemme- og eksportmarkederne.

Konkurrenceforhold og regulering.

Politisk meningsdannelse, herunder mediernes betydning.

Politisk organisering i foreninger, bevægelser, partier og

interesseorganisationer. Disses opståen, opbygning, beslutningsprocesser,

arbejdsformer og indflydelseskanaler.

Politiske ideologier, herunder konflikt- og samarbejdsmønstre i dansk

politik.

Det politiske systems opbygning, virke og forhold til det administrative

system.

Kontrolmuligheder, herunder magtfordelingsprincippet.

Politik i lokalsamfundet, herunder decentralisering og selvforvaltning.

Retssystemet, herunder retsbevidsthed.

Samfundsøkonomiske målsætninger, herunder vækst, beskæftigelse og

økonomiske balancehensyn.

Samfundsøkonomiske styringsredskaber, herunder finanspolitik,

indkomstpolitik og strukturpolitik.

Danmarks medlemsskab af EF og perspektiverne for det indre marked og

unionsbestræbelserne.

Medlemsskabets betydning for udenrigs-, social-, uddannelses-, kultur- og

økonomisk politik.

Danmarks rolle som småstat i det internationale system: Medlemsskab af

internationale organisationer, militær alliancepolitik, politik i øst-vest og

nord-syd forholdet, flygtningepolitik.

Prøvespørgsmålene er de af kursisterne udarbejdede korte redegørelser.

Kursisten bestemmer senest 14 dage før prøven, hvilken af de korte

redegørelser, der skal danne grundlag for prøven.

1. Kursisten giver et kort mundtligt oplæg på grundlag

af det valgte prøvespørgsmål. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele

stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

• vurdering af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Formålet med undervisningen er, at kursisterne får viden om, hvordan

naturvidenskaberne fysik, kemi, biologi og geografi kan anvendes i

beskrivelsen af samspillet mellem natur, teknik og menneske set i en

samfundsmæssig og/eller historisk sammenhæng.

Naturfag 2 består af to moduler: Teknologi, ressourcer og energi samt

jord, univers og livsgrundlag.

• mulighed for at udbygge deres viden om samspillet mellem naturen,

teknikken og menneskets levevilkår,

Modulets fagstof skal indgå i temaer. Kursisterne udarbejder individuelt

eller i grupper et kursistarbejde tilknyttet et af modulets temaer.

Kursistarbejdet kan være grafer, tabeller, korte rapporter e.l. Læreren

gennemlæser og kommenterer kursistarbejdet.

• fysiske og kemiske ressourcer, som betinger menneskets og andre

organismers liv,

• levende organismers samspil og indbyrdes afhængighed,

• menneskeskabte vilkår, som betinger menneskets og andre levende

organismers liv,

• forskellige opfattelser af forholdet mellem naturen og mennesket,

• grundtræk i teknikkens virkemåde og nogle af de bagvedliggende

principper,

I forbindelse med undervisningen skal det sikres, at kursisten opnår

grundlæggende viden om atomer og molekyler.

• en dybere indsigt og en større sammenhæng i allerede erhvervet erfaring

med natur, teknik og miljø,

• mulighed for at tilegne sig arbejdsformer, som sætter dem i stand til på

egen hånd at søge og erhverve sig information og viden om teknologiske og

miljømæssige forhold,

• viden og indsigt, så de kan vurdere og tage stilling til teknologiske og

miljømæssige forhold, som har betydning for samfundet og den enkelte,

• viden om og kendskab til naturvidenskabelige arbejdsmetoder, modeller og

bevarelsesprincipper.

• nye teknologier og deres betydning for samfundsudviklingen,

• teknikker for energiproduktion og/eller råstofforarbejdning,

• anvendelse af energi og/eller råstoffer i produktionen,

• produktionens og ressourceforbrugets indvirkning på miljøet.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i lokale eller aktuelle produktioner

eller energikilder. Lokale, regionale eller globale miljømæssige konsekvenser

inddrages. I forbindelse med teknologiområdet undersøges konkrete eksempler

på forskellige teknologier og deres indvirkning på arbejdslivet.

• Lagerenergikilder, vedvarende energikilder.

• Energiomsætninger og energikvalitet.

Elektricitet og elektronik:

• Elektronikkens anvendelser.

• Solstrålingens oprindelse, sammensætning og virkning.

• Ioniserende stråling og dens biologiske virkninger.

• Tekniske anvendelser af elektromagnetiske bølger.

Hvor det er hensigtsmæssigt i temaarbejdet, kan der inddrages fagstof

nævnt under jord, univers og livsgrundlag.

• viden om forestillinger, mennesket gennem tiderne har gjort sig om

universets opbygning og naturens fænomener,

• viden om sammenhængen mellem økosystemer, miljø og livskvalitet,

• kendskab til nogle af de fysiske og kemiske faktorer, som påvirker den

menneskelige organisme,

• kendskab til og forståelse af betydningen af menneskets handlinger i

forhold til naturen.

Undervisningen skal have et lokalt eller aktuelt udgangspunkt og bør

omfatte udadrettede aktiviteter. De udadrettede aktiviteter kan indeholde

iagttagelser og indsamling af data. Overalt søges der skabt mulighed for at

foretage relevante undersøgelser og målinger.

• Vandets kredsløb.

• Landskabsdannelse og jordbund.

• Jordens placering i solsystemet.

• Nedbrydning af organisk materiale.

• Fødekæder og fødenet.

• Ophobning af stoffer i naturen.

• Miljøbetingede følgevirkninger.

Ved prøven giver kursisten et oplæg med udgangspunkt i kursistarbejdet.

Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver især får et område

at fremlægge. Herefter finder en samtale sted, hvor kursisten skal redegøre

for kursistarbejdets forbindelse til undervisningens indhold. Hvor der er en

naturlig sammenhæng, inddrages også andre emner fra undervisningen.

Senest 20 dage før prøvedagen fastlægges ved lodtrækning, hvilket af de to

kursistarbejder, den enkelte kursist skal fremlægge til prøven. Læreren

udarbejder prøvespørgsmål til hvert af de to moduler. Prøvespørgsmålene skal

have en sådan udformning, at de fremstår som faglige og perspektiverende

helheder, og således at kursisten kan vise viden om og indsigt i det fagstof,

der er indgået i modulets undervisning. Prøvespørgsmål trækkes i det modul,

hvori kursisten ikke fremlægger kursistarbejde.

Formålet med undervisningen er, at give kursisterne grundlag for at forstå

det latinske sprogs opbygning og historie og for at opfatte indholdet af en

latinsk tekst.

• medvirke til, at kursisternes oplevelse af det latinske sprog kan fremme

en almen sprogforståelse,

Undervisningens form, indhold og tekstvalg skal i videst muligt omfang

tilgodese den enkelte kursistgruppes forudsætninger og ønsker og planlægges

således, at den opleves som en helhed. Undervisningen skal indeholde både

sproghistoriske, kulturelle og grammatiske aspekter.

Ordklasserne og disses regelmæssige bøjninger.

Bøjninger af de vigtigste uregelmæssige substantiver, adjektiver, verber

og adverbier.

Præpositioner, især de, der styre akkusativ-ablativ.

De mest almindelige pronominer.

Sætningsanalyse af grammatiske konstruktioner, led og ord.

Arten af grammatiske områder vil i øvrigt afhænge af tekstvalget.

1. Sproghistorisk orientering.

Sammenligning mellem latin og andre sprog, både med hensyn til gloser og

syntaktiske strukturer.

Der gives en indføring i det latinske sprogs historie og udbredelse, set i

både historisk og kulturhistorisk sammenhæng: Latiums sprog (oldlatin),

latinens udbredelse i det ekspanderende Romerrige (guld-sølvalderlatin),

kirkens/statsmagtens/videnskabens internationale sprog (middelalder og

nylatin) og nutidens videnskabelige fagsprog.

Latin som de romanske sprogs oprindelse og som kilde til låneord i andre

moderne europæiske sprog.

Problemerne med og forholdene vedrørende det latinske sprogs udtale.

Der læses i begyndelsen meget lette latinske tekster, f.eks. enkle kendte

udtryk/sentenser, inskriptioner på lokale bygninger m.v. og kortere tekster,

der viser væsentlige sider af latinsk kultur og dens afsmitning på europæiske

forhold.

Gennem tekstlæsningen opbygges et ordforråd, der er relevant for den

efterfølgende tekstlæsning og for den enkelte kursistgruppe, f.eks. basisord

og -udtryk, som anvendes i sundhedssektoren.

Dagligliv på land og i by.

Religion, sæder, skikke etc.

Kunst, arkitektur, byplanlægning m.v.

Kursisten trækker ved prøvens begyndelse den tekst, som er grundlag for

prøven.

Forståelsen af teksten prøves ved samtale, oversættelse og

sprogiagttagelse.

1. Kursisten prøves på grundlag af en ukendt tekst på

ca. 1/3 normalside af passende sværhedsgrad. Ekstemporalteksten skal have en

indholdsmæssig sammenhæng med de i undervisningen behandlede emner.

Ekstemporalteksten kan eventuelt have en kort indledning på dansk.

Ekstemporalteksten kan være glosseret.

1. Kursisten prøves på grundlag af et stykke af den

opgivne tekst.

Alle kursister på et hold aflægger prøve efter den af holdet valgte form.

• forståelse af den givne teksts centrale ord og udtryk,

• evne til at placere tekstens udsagn i den historisk/kulturelle

sammenhæng,

• selvstændighed i anvendelsen af en passende arbejdsmetode til

oversættelse og analyse af sætninger.

Prøven er indviduel, og prøvetiden er både for prøveform 1 og 2 ca. 15

minutter.

• at gøre kursisterne fortrolige med apparaturet og lære dem rationel

betjening af et skrivemaskinetastatur samt tekstbehandlingsanlæg,

• at opøve sikker og hurtig tastaturbetjening,

Undervisningen tilrettelægges for kursister uden forudsætninger. Der gives

en grundlæggende indføring i tastatur og blindskrift, som hurtigt følges op

med færdighedstræning.

Kursister, som har et beskedent kendskab til maskinskrivning kan optages

til denne del af forløbet. Der fortsættes med færdighedstræning i

blindskrift, og diverse opstillinger gennemgås og indøves.

Kursister, som behersker maskinskrivning, kan optages til denne del. Der

arbejdes med elektronisk tekstbehandling samt fortsat færdighedstræning i

maskinskrivning.

Denne del kan tilbydes som et selvstændigt forløb med et timetal tilpasset

forløbet.

• Indlæring af 10-finger systemet med blindskrift. Indlæringen kan foregå

enten på skrivemaskine eller på tekstbehandlingsanlæg.

• Hastigheds- og sikkerhedstræning. Der bør opnås en hastighed på omkring

100-120 anslag i minuttet og en fejlprocent under 0,3.

• Almindelige maskinskrivningstekniske regler for opstillinger, herunder

breve, punkt- og kolonneopstilling, samt brug af spatiering og versaler.

• gennemgang og opstart af anlæg,

• at indsætte og slette ord og linier,

• at gemme og hente tekst,

• at inddele tekster i afsnit,

• understregning og fed skrift (fremhævelse),

• ændring i format af tekst,

• centrering (midtplacering),

• blokfunktion (flytning, sletning, kopiering),

Der kan også undervises i brug af flettefunktion og variabler.

Kursisterne orienteres om andre tekstbehandlingssystemer og gives indsigt

i informationsteknologiens anvendelsesmuligheder og konsekvenser.

Til prøven i maskinskrivning med ETB vil der blive stillet krav til

kursistens færdighed i betjening af et tekstbehandlingsanlæg. Det forventes,

at kursisten kan skrive en eller flere tekster, lagre den/dem samt udføre

følgende redigeringer inden for den fastsatte prøvetid:

• rette evt. anslagsfejl/stavefejl,

• indføje eller slette ord, linier eller længere passager,

• inddele i afsnit og foretage punktopstilling i breve, dagsordener og

lignende samt lave opstilling med brug af tabulator,

• bruge søgefunktion, hvor det samme ord skal ændres flere gange i løbet

af en tekst,

• bruge blokfunktion, hvor en længere passage skal flyttes til andet sted

i teksten, kopieres eller slettes,

• ændre i tekstens format, f.eks. ændre hele teksten eller dele af teksten

til ny margen,

• behandle overskrifter, så de står tydeligt, herunder centrering,

understregning, spatiering og versaler,

• foretage udskrift på printer.

Ved prøvens afholdelse skal faglæreren være til stede i lokalet af hensyn

til eventuelle maskinproblemer.

Prøven består af to opgaver, A og B, hvoraf A-opgaven indebærer redigering

af den indskrevne tekst efter redigeringsark.

Kursisterne får i første omgang udleveret A- og B-opgaven til

indskrivning.

Når A-opgaven er skrevet og lagret, udleveres redigeringsark.

De redigerede tekster må printes ud inden for prøvetiden. Ønsker kursisten

at foretage rettelser efter at have set teksten på papir, kan ny udprintning

finde sted, så længe prøvetiden endnu ikke er udløbet. Efter prøvetidens

udløb må der kun printes eet eksemplar ud af hver opgavebesvarelse.

• opnår grundlæggende forudsætninger for at kunne anvende datamat og

programmel,

Undervisningen skal omfatte en grundlæggende indføring i betjening af

edb-materiel samt introduktion til almindelige former for programmel, der kan

anvendes privat og erhvervsmæssigt.

Gennem kursisternes praktiske arbejde ved datamaten introduceres

forskellige former for programmel til:

• menustyring og brugerflader.

Der skal på et praktisk niveau lægges vægt på det nødvendige samspil

mellem datamattype, styresystem og programmel.

Der arbejdes med forskellige edb-anvendelsesområder, og konkrete opgaver

benyttes til at belyse anvendelsen.

Hovedvægten lægges på arbejdet med problemløsning ved hjælp af edb og på

øvelser i at løse konkrete problemer med anvendelse af hensigtsmæssige

edb-værktøjer.

• edb-behandling af billed/lyd,

• edb anvendt til kontrol og styring.

Der arbejdes med et tekstbehandlingsprograms hovedfunktioner og dets

forskellige anvendelsesmuligheder.

Der skal i den forbindelse arbejdes med programmer med fastlagte

anvendelsesområder f.eks.:

• Desk Top Publishing,

• edb-behandling af såvel store som små datamængder,

• klargøring af tekst til fotosats,

• søgning og sortering,

• kalkulation og budget,

• beregninger i forbindelse med hushandel,

Der arbejdes med kommunikationsprogrammer til både intern og ekstern

datakommunikation og deres anvendelsesmuligheder.

• direkte seriel kommunikation mellem to eller flere datamater,

Der kan arbejdes med programmer til belysning af datamatens muligheder for

behandling af billed, grafik og lyd.

• CAD (Computer-Aided Design),

• CAM (Computer-Aided Manufacturing).

• numerisk styring af maskiner,

• datamatstyring af interaktive medier.

Til belysning af et eller flere af ovenstående områder kan

virksomhedsbesøg indgå i undervisningen.

Prøvespørgsmålet tager udgangspunkt i et af de programmer, der har været

anvendt i undervisningen.

Prøvespørgsmålet skal udformes som en konkret opgave, hvor kursisten får

mulighed for at vise evne til problemløsning med edb som hjælpemiddel.

Kursisten skal have adgang til det i undervisningen anvendte edb-udstyr.

• sikre, at kursisterne kan indgå i uddannelsessystemet på lige fod med

medborgere, som har dansk som modersmål og en faglig baggrund svarende til

dansk 1.

Med udgangspunkt i fagets formål og deltagernes kulturelle forudsætninger

skal der i undervisningsforløbet arbejdes med det faglige stof i en sådan

sammenhæng, at læring af færdigheder, kundskabstilegnelse og oplevelse

integreres mest muligt.

Der arbejdes med afsender- og modtagerforhold, samtale, diskussion og

argumentation. Forskelle mellem tale- og skriftsprog behandles, og

kursisternes udtale videreudvikles. I undervisningen indgår studie- og

notatteknik, beskrivelse, referat, resume, fortælling, teksters opbygning,

udarbejdelse af oplæg og fri skriftlig fremstilling.

Der arbejdes med forskellige former for læseteknik, oplæsning,

klargørelkse af afsender-, modtager- og synsvinkelforhold, karakteristik af

genre, person, tid, sted, miljø og med sammenfatning af tekstens

problemstilling.

I forløbet læses minimum 100 normalsider sag- og skønlitteratur.

Ved prøven lægges der vægt på, at kursisten kan sammenstille

ekstemporaltekst med det øvrige læste stof, inddrage relevante

arbejdsredskaber, argumentere selvstændigt og vise god formuleringsevne.

Ved vurderingen af den skriftlige fremstilling lægges der vægt på,

hvorvidt besvarelsen er dækkende for den stillede opgave, udtryk for viden,

oplevelser og overvejelser, disponering af stoffet, sproglig

udtryksfærdighed, herunder sikkerhed i retskrivning, ordvalg og sproglig

konstruktion.

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår kendskab til de

elektroniske, filmiske og trykte medier og forståelse af disse mediers

samfundsmæssige betydning.

• udbygge kursisternes evne til at forstå, vurdere og tage selvstændig

stilling til mediernes budskaber,

• ved konkret arbejde med et eller flere medier give kursisterne

grundlæggende færdigheder i at fremstille et medieprodukt,

• skærpe kursisternes interesse for mediernes forskellige

udtryksmuligheder.

I tilknytning til et af temaerne udarbejder kursisterne individuelt eller

i grupper et medieprodukt. Dette arbejde skal omfatte en væsentlig del af

undervisningsforløbet.

Radio og tv - kommercielle, nationale, regionale og lokale stationer og

deres formidling af nyheder, oplysning, underholdning, kultur og reklame.

Video, herunder videofilm, musikvideo, intern-tv og overvågnings-tv.

Edb-styret AV-kommunikation, herunder computergrafik,

billeddatabehandling, animering og datatransmission.

Videodiskens, den interaktive videos, digital-tv'ets og

multimedie-pc'ernes muligheder.

Filmdokumenter som historisk dokumentationsmateriale.

Dokumentarfilm og propagandafilm.

Forskellige former for kortfilm, undervisningsfilm og reklamefilm.

Forskellige former for pressefotos, herunder historiske fotografier.

Kunstneriske fotos i forskellige genrer.

Lysbilleder/dias som enkeltbilleder og serier.

Aviser, landsdækkende og lokale, med forskellige former for formidling af

nyheder, oplysning, underholdning, kultur samt reklamer og annoncer.

Forskellige former for tidsskrifter og ugeblade.

Reklametryksager, herunder lokale områdeblade.

Plakater og kunstreproduktioner.

Prøven tager udgangspunkt i det af kursisten/kursisterne udarbejdede

medieprodukt. Kopi af medieproduktet/-erne tilsendes censor forud for prøven.

Kan et medieprodukt ikke kopieres, præsenteres det ukommenteret for censor

umiddelbart før prøven.

1. Kursisten giver en kortfattet redegørelse for

produktets ide, tilblivelse, form og indhold.

Kursisten skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet og, hvor det

falder naturligt, til det øvrige pensum.

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår kendskab til

psykologiske mekanismer og problemstillinger, både hos det enkelte individ og

i de grupper, individet færdes i.

• med udgangspunkt i kursisternes erfaringer give dem en udvidet indsigt i

psykologiske forhold, der vedrører deres egen tilværelse, og de grupper, de

indgår i,

Personlig udvikling og påvirkning fra omgivelserne.

Mentalhygiejniske forhold, herunder psykisk sundhed, depression,

selvtillid, drømme samt fortrængninger og forsvarsmekanismer.

Psykiske aldre og kriser.

Følelser - angst, vrede og glæde.

Kreativitet og fantasi.

1. De psykologiske relationer i familien

Kærlighed - voksne og børn.

Børneopdragelse og socialisering.

Normer og rollefordelinger, herunder identitetsdannelse i familien.

Familiebetingede sygdomme.

Arbejdsbegrebet, herunder identitetsdannelse i sammenhæng med arbejde og

fritid.

Arbejdspladsens hieraki og magtkampe.

Teknologisk udvikling og fremmedgørelse.

1. Påvirkning fra samfundet - nationalt og globalt

Fjendebilleder og krigstrussel.

Brud på menneskerettigheder, herunder tortur.

Nationalitetsfølelse og racisme.

Forbrugsdannelse, herunder mode og reklame.

Gruppedannelse og subkulturer.

Religiøsitet, herunder gamle og nye religiøse bevægelser.

Formålet med undervisningen er, at kursisterne gennem arbejde med

filosofiske temaer opnår indsigt i livsbetingelser og problemstillinger, der

er centrale for nutidsmennesket.

• udbygge kursisternes evne til at vurdre og tage selvstændig stilling til

udsagn og argumenter, der bygger på forskellige livssyn og værdigrundlag,

Hvert tema skal belyses fra en filosofisk synsvinkel samt een eller flere

af følgende synsvinkler:

1. Livet og døden

Livet - biologisk og eksistentielt.

Døden - dødskriterier og tabuisering.

Myter og ritualer.

Sjæl-legeme problematikken.

Livsmod, livslyst, livsudfoldelse.

Livsglæde, spontanitet.

Lidelse, angst, frygt og skyld.

Fremmedgørelse, absurditet og værdinihilisme.

Mål- og middelproblematik.

Meningstab, meningsfylde.

Livsform og livsforståelse.

Moral, regler og frihed.

Det gode og det onde.

Nydelse, harmoni og lykke.

Forskellige opfattelser af mennesket som værende frit eller styret.

Frigørelse, bevidstgørelse og selvrealisering.

Tidsopfattelser og civilisationsteorier.

Identitetsproblemet samt begreberne individualisme, fællesskab og

idealdannelse/myter.

Arbejdsfællesskaber, private og offentlige livsområder samt magtforhold og

roller.

Hverdagslivets tilrettelæggelse og eventuelle ritualisering.

Kunstens væsen, funktion og udtryksformer.

Drøm og utopi.

Fantasiens udfoldelse - konkret og abstrakt.

Fornuft og følelse.

• udvide deres kendskab til den historiske udvikling i et lokalsamfund,

Et tema kan belyse en længere tidsperiode, eller det kan omfatte emner,

der bredt belyser en kortere tidsperiode. Mindst et af temaerne skal inddrage

en lokalhistorisk synsvinkel.

Feudal- og stændersamfundenes livsmønstre og sociale forhold. Bøndernes

levevilkår før og efter landboreformerne. Urbanisering og nye

samfundsklasser. Forskellige tiders dagligliv på land og i by.

Mindretalsgrupper og deres vilkår. Socialforanstaltninger og velfærd gennem

tiderne. Industri- og informationssamfundets nye livsformer og -betingelser.

Landets samling og organisering. Feudalsamfundet, stændersamfundet og

enevælden. Grundloven og folkestyret: de politiske ideer, bevægelser og

partier, forfatningskampen og demokratiets udvikling. Danmark under 1.

verdenskrig, grænsespørgsmålet og neutralitetspolitikken. Krisen og de

politiske strømninger i 30'erne. Besættelsen: samarbejdspolitik og

modstandskamp. Efterkrigstidens bloktilslutninger (NATO, EFTA, EF). Velfærds-

og forbrugersamfundet. 70'ernes og 80'ernes krisepolitik.

Fra jæger til bonde. Danmark som landbrugs- og fiskerisamfund:

strukturkriser og reformer. Udskiftningen. Andelsbevægelsen. Forskellige

håndværk gennem tiderne. Manufakturer og merkantilisme. Den oversøiske handel

• kolonier og slavehandel. Den industrielle revolution. Infrastrukturens

tilblivelse og urbaniseringen. Danmarks eksporterhverv gennem tiderne.

Eksportprodukter og erhvervsstruktur. Forskellige tiders afsætningsvilkår.

Perioder med høj- eller lavkonjukturer. Dansk landbrug og industri i EF.

Den materielle kultur: Almue- og finkultur, redskaber og klædedragt, mad

og drikke samt hverdag og fest.

Den åndelige kultur: Kunstarternes vilkår og udtryksformer i forskellige

tidsperioder. Kirkelige retninger og religiøse bevægelser gennem tiderne,

samt politiske strømninger og folkelige bevægelser.

Den danske skoletradition: Folkeskolens udvikling, folkeoplysning og

højskoletraditionen.

Mediernes udvikling: Den trykte presse og de elektroniske medier. Den

internationale kulturudveksling og -påvirkning.

Hvor det er naturligt i behandlingen af de nationale forhold inddrages

europæiske/globale aspekter. Det tilstræbes, at emnerne sammensættes, så det

samlede forløb giver kursisterne overblik over historiske perioders

kronologiske sammenhæng.

Kulturministeriet, den 30. april 1992 Det faglige stof, som er angivet i indholdsbeskrivelserne, bør i

undervisningen indgå i funktionelle helheder, som kan bidrage til opfyldelsen

af formålet. Undervisningen skal tilrettelægges under inddragelse af

forskellige faglige helhedssyn og arbejdsmetoder. Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelserne. I alle forløb skal tilegnelsen af fagstoffet, som er angivet i

indholdsbeskrivelsen, hovedsageligt ske gennem arbejde med emner. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig delprøve. Pensum er det indhold,

der er angivet på forløbsbeskrivelserne. Prøvespørgsmålene skal i begge

delprøver dække et repræsentativt udsnit af trinnets fagstof, så alle tre

hovedområder er inddraget i hver delprøve. Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen., den 30. april 1992

/Hanne Saunte færdigheder i at bruge det danske sprog som oplevelses- og/