Bekendtgørelse om tilskud til elproduktion
BEK nr 324 af 07/05/1992
§ 1
Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas, halm, flis, affald eller anden vedvarende energi eller fornyelige brændsler, og som leveres til elforsyningsnettet.
Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet, der leveres til elforsyningsnettet fra naturgasbaserede kraftvarmeanlæg, bortset fra naturgasbaserede kraftvarmeanlæg på de i bilag 1 nævnte kraftværkspladser.
Energistyrelsen kan ved etablering af nye anlæg på de i bilag 1 nævnte kraftværkspladser i særlige tilfælde godkende tilskud efter stk. 2.
§ 2
Ud over det i § 1 fastsatte tilskud ydes et tilskud på 17 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, vandkraft eller biogas, og som leveres til elforsyningsnettet.
Der ydes ikke tilskud efter stk. 1 til vindkraftanlæg, der ejes af elforsyningsselskaber. Ejer et elforsyningsselskab en del af et vindkraftanlæg, ydes der ikke tilskud til den andel, der ejes af elforsyningsselskabet.
§ 3
Ud over det i § 1 fastsatte tilskud kan der ydes et tilskud på 17 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved halm og flis, og som leveres til elforsyningsnettet.
Tilskud efter stk. 1 ydes alene til nye anlæg, der godkendes af Energistyrelsen som forsøgs- og demonstrationsanlæg. Ved forsøgs- og demonstrationsanlæg forstås anlæg, der ikke er teknologisk gennemafprøvede, og hvori indgår en væsentlig nyskabelse i form af anlæg eller komponentenheder eller en ikke-kendt sammensætning heraf.
Energistyrelsen kan godkende anlæg efter stk. 2 for en tidsbegrænset periode.
Tilskud efter stk. 1 er betinget af, at projektet for det pågældende anlæg er godkendt efter bestemmelser i varmeforsyningsloven efter denne bekendtgørelses ikrafttræden.
§ 4
Tilskud til elproducenter, hvis anlæg anvender flere forskellige energikilder, ydes til den del af elproduktionen, som opfylder betingelserne i §§ 1-3.
Udbetaling af tilskud
Udbetaling af tilskud
§ 5
Tilskud i henhold til kapitel 1 udbetales af de elforsyningsselskaber, som aftager tilskudsberettiget elproduktion.
Tilskud, som elforsyningsselskaber har udbetalt, modregnes i afgiftstilsvaret til de statslige told- og skattemyndigheder efter lov om afgift af elektricitet for den samme måned, som tilskuddet er udbetalt.
Hvor elforsyningsselskaber aftager tilskudsberettiget elproduktion fra egne anlæg, modregnes tilskuddet i afgiftstilsvaret til de statslige told- og skattemyndigheder efter lov om afgift af elektricitet.
§ 6
Udbetaling af tilskud sker efter den mængde elektricitet, der leveres af elproducenten til elforsyningsnettet.
Elproducenter, hvis anlæg anvender tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede energikilder samt energikilder, der ikke er tilskudsberettiget med samme sats, skal til det elforsyningsselskab, der jf. § 5 udbetaler tilskud, give meddelelse om mængden af den tilskudsberettigede elektricitet. Opgørelsen skal foretages i henhold til § 9, stk. 2 og 3. Udbetaling af tilskud sker på grundlag af meddelelsen.
§ 7
Tilskuddet udbetales i forbindelse med ordinær afregning for leveret elektricitet.
Regnskabsbestemmelser
Regnskabsbestemmelser
§ 8
Elforsyningsselskaber skal umiddelbart kunne foretage en sammentælling af de udbetalte tilskud for hver tilskudsmodtager. Der føres regnskab over mængden af tilskudsberettiget elektricitet og udbetalt tilskud. Tilskuddet og den hertil svarende mængde elektricitet skal opdeles efter de i §§ 1-3 nævnte tilskudssatser.
§ 9
Elproducenten skal føre regnskab over produceret mængde elektricitet og den mængde elektricitet, der er leveret til elforsyningsnettet samt over modtagne tilskud, fordelt efter tilskud ydet efter §§ 1-3 for hver afregningsperiode.
Er der ved fremstilling af leveret elektricitet anvendt både tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede energikilder, skal elproducenten forholdsmæssigt opgøre den tilskudsberettigede mængde elektricitet på grundlag af mængden og brændværdien af de anvendte energikilder.
Elproducenten skal ved fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation kunne dokumentere de ved opgørelsen efter stk. 2 og 3 anvendte brændværdier. Er den gennemsnitlige brændværdi beregnet på grundlag af det gennemsnitlige vandindhold eller metanindhold, skal dette kunne dokumenteres ved fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation.
Mangler dokumentation efter stk. 4, skal de i bilag 2 nævnte brændværdier anvendes.
§ 10
Elproducenten skal føre regnskab over den mængde brændsel, der er forbrugt i virksomheden til energifremstilling på de elproducerende anlæg.
Elproducenter, som modtager tilskud, skal kunne dokumentere ved fakturaer eller afregningsbilag, hvilke arter og mængder af brændsel m.v. der er leveret til virksomheden.
§ 11
Regnskabet føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde, at tilskuddet til enhver tid kan opgøres på grundlag af regnskabet.
Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb.
Kontrolbestemmelser
Kontrolbestemmelser
§ 12
Elforsyningsselskaberne skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om, hvilke elproducenter der er tilsluttet elforsyningsnettet i deres område. Tilgang eller afgang af elproducenter skal meddeles hver måned.
§ 13
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid, mod behørig legitimation uden retskendelse, adgang til at foretage eftersyn hos elforsyningsselskaber og elproducenter, der omfattes af loven og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
§ 14
Leverandører af brændsler til elproduktion og kraftvarmeproduktion skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om de leverede brændsler.
§ 15
De statslige told- og skattemyndigheder er, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid berettiget til, mod behørig legitimation uden retskendelse, at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hos de i § 14 omhandlede virksomheder.
Straffebestemmelser
Straffebestemmelser
§ 16
Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af § 6 og §§ 8-14 i denne bekendtgørelse straffes med bøde.
Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.
Forskellige bestemmelser, ikrafttræden
Forskellige bestemmelser, ikrafttræden
§ 17
Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder konstaterer, at der er ydet for stort tilskud til en elproducent, afkræves denne det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt til de statslige told- og skattemyndigheder, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.
§ 18
Ved opgørelse af for meget udbetalt tilskudsbeløb kan de statslige told- og skattemyndigheder i de tilfælde, hvor elproducenten ikke kan dokumentere de anvendte brændslers brændværdi, anvende de i bilag 2 nævnte brændværdier.
§ 19
For betaling af for meget udbetalt tilskud hæfter den, der som ejer eller forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.
§ 20
Afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 21
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1992.
Energiministeriet, den 7. maj 1992, den 7. maj 1992
/Anne Birgitte Lundholt Flemming G. Nielsen/
Bilag 1
Kraftværkspladser, hvor naturgasbaserede kraftvarmeanlæg undtages for tilskud efter § 1, stk. 2.
H. C. Ørstedsværket
Svanemølleværket
Amagerværket
Avedøreværket
Kyndbyværket
Asnæsværket
Stigsnæsværket
Masnedøværket
Fynsværket
Skærbækværket
Enstedværket, incl. Blok 3
Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne
Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne
Randersværket
Nordkraft
Vendsysselværket
Bilag 2
Brændværdier, der skal anvendes efter § 9, stk. 5, og § 18
Gas/dieselolie ................ 42,7 GJ/ton
Fuelolie ...................... 40,4 GJ/ton
Naturgas ...................... 39,6 GJ/1000 Nm3
Kul-elværker .................. 25,3 GJ/ton
Kul-fjernvarme ................ 26,1 GJ/ton
LPG (flaskegas) ............... 46,0 GJ/ton
Halm .......................... 13,5 GJ/ton (vandindhold 20 %)
Halmpiller .................... 15,1 GJ/ton (vandindhold 12 %)
Træflis og træaffald .......... 6,1 GJ/ton (vandindhold 60 %)
Træpiller ..................... 16,4 GJ/ton (vandindhold 12 %)
Blandet affald ................ 7,0 GJ/ton (vandindhold 55 %)
Biogas ........................ 19,7 GJ/1000 Nm3 (metanindhold 55 %)
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992