TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om frikommuner

DanmarkLov1992

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LOV nr 334 af 14/05/1992 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 12. september 1991, som ændret ved lov nr. 940 af 27. december 1991 og § 95 i lov nr. 9 af 31. januar 1992, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 12 a indsættes i kapitel 4 som ny paragraf: »§ 12 b. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter skorstensfejeren på kommunalbestyrelsens vegne i forbindelse med brandsyn og skorstensfejning kan påbyde ulovlige forhold i henhold til bygningsreglement 1982, kapitel 10, og bygningsreglement for småhuse 1985, afsnit 9, lovliggjort. Stk. 2. Skorstensfejerens påbud skal, efter at kommunalbestyrelsen har påset dets overensstemmelse med byggeloven, kunne gennemtvinges af kommunalbestyrelsen i medfør af byggelovens § 17. Stk. 3. Skorstensfejerens påbud kan påklages til kommunalbestyrelsen.« 2. Efter § 16 indsættes i kapitel 7:» § 18 d. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne om, hvilken myndighed der varetager ledelsen af civilforsvaret, jf. § 16, stk. 2-4, i civilforsvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 28. juli 1987, som ændret ved lov nr. 385 af 6. juni 1991.« 3. Efter § 23 a indsættes: » § 23 b. Landbrugsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 30 a, stk. 1, i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 22. juni 1990, som ændret ved § 14 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, således at beføjelserne i lovens §§ 18, 27 og 28 på nærmere vilkår kan udøves af Den Sønderjyske Jordfond. Sønderjyllands Amtskommune kan i samarbejde med kommuner i amtskommunen, herunder med kommuner, der ikke er frikommuner, oprette Den Sønderjyske Jordfond. Amtskommunen og kommunerne kan yde tilskud til fonden. Reglerne for forsøget skal vedtages af Sønderjyllands Amtsråd. Stk. 2 . Landbrugsministeren kan bemyndige Jordbrugsdirektoratet til at forestå sekretariatsvirksomheden for Den Sønderjyske Jordfond. Stk. 3 . Miljøministeren kan godkende, at Sønderjyllands Amtskommune i tilknytning til forsøg godkendt efter stk. 1 kan anvende midler fra frigørelses- og afståelsesafgiftsfonden som lån og tilskud til Den Sønderjyske Jordfond, jf. § 10 i lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, som ændret ved § 99 i lov nr. 9 af 31. januar 1992.« 4. § 45 a, stk. 1, affattes således: »Sundhedsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en kommunalbestyrelse kan tilbyde vederlagsfri tandpleje, herunder protetisk behandling, til ældre eller personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående psykisk eller fysisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om der skal være hel eller delvis patientmedbetaling til laboratorietandteknikudgifter, der afholdes af kommunen i forbindelse med ydelser, der ikke er sygesikringsdækkede.« 5. I § 45 b indsættes som stk. 2 : » Stk. 2. Sundhedsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige amtskommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1.«

leje
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj 1992, den 14. maj 1992 MARGRETHE R.

Metadata

Type
Lov
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
11. november 2004
Lov om ændring af lov om frikommuner | TheLawyer.sh