TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udførsel af hakket kød m.v. til de øvrige EF-lande(*

BEK nr 369 af 12/05/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

I denne bekendtgørelse fastlægges de krav, der skal opfyldes for produktion af hakket kød, kød i stykker på under 100 g og tilberedt kød beregnet til eksport til de øvrige EF-lande.

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. »Hakket Kød«: Kød fremstillet ved findeling af fersk kød i henhold til bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød.
  1. »Kød i stykker på under 100 g«: Fersk kød, der er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød, og som er udskåret i stykker på under 100 g.
  1. »Krydderier«: Kogsalt, sennep, krydderier og krydderiekstrakter, krydderurter og krydderurteekstrakter.
  1. »Levnedsmiddel«: Ethvert produkt af animalsk eller vegetabilsk oprindelse, der er godkendt til menneskeføde.
  1. »Forarbejdningsvirksomhed«: En opskæringsvirksomhed eller en virksomhed til produktion af hakket kød og kød i stykker på under 100 g, der opfylder kravene i kapitel I i bilag 1 til denne bekendtgørelse, samt en kødtilberedningsvirksomhed, der opfylder kravene i kapitel I i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 500 af 29. juni 1990 om udførsel af kødprodukter.
  1. »Selvstændig produktionsenhed«: Forarbejdningsvirksomhed, som hverken er beliggende inden for eller er tilknyttet en virksomhed, der allerede har opnået autorisation i henhold til bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød eller bekendtgørelse nr. 500 af 29. juni 1990 om udførsel af kødprodukter, og som opfylder kravene i kapitel I i bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Stk. 2

Ved »tilberedt kød« forstås varer tilberedt helt eller delvis af fersk kød, fersk fjerkrækød, hakket kød eller kød i stykker på under 100 g, og som enten

  1. har gennemgået en anden behandling end den, der er beskrevet i § 1, nr. 1, 1. afsnit, og nr. 4, i bekendtgørelse nr. 500 af 29. juni 1990 om udførsel af kødprodukter,
  1. er tilsat levnedsmidler, krydderier eller tilsætningsstoffer, eller
  1. har gennemgået en behandling, hvor flere af ovenstående metoder kombineres.
Stk. 3

De i stk. 2 omhandlede varer skal tilberedes således, at strukturen i kødcellerne ikke ødelægges, og der ikke forekommer knoglerester i det færdige produkt. Hakket kød eller kød i stykker under 100 gram, der kun er kuldebehandlet, betragtes dog ikke som tilberedt kød.

§ 3

Produkter betragtes ikke som hakket kød, kød i stykker på under 100 g eller tilberedt kød, men som kødprodukter, når de har undergået en af de behandlinger, der er omhandlet i § 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 500 af 29. juni 1990 om udførsel af kødprodukter, og ikke mere har fersk køds karakteristika.

Autorisation

Autorisation

§ 4

Enhver, der med henblik på udførsel til de øvrige EF-lande agter at fremstille hakket kød, kød i stykker på under 100 g eller tilberedt kød til direkte konsum eller til videre forarbejdning, skal indsende ansøgning til Veterinærdirektoratet om autorisation til at drive en sådan virksomhed.

Stk. 2

Ansøgningen skal indeholde oplysning om virksomhedens beliggenhed, planer over og beskrivelse af dens indretning, vandforsyning og afløbsforhold for spildevand, samt om den planlagte produktion og antal ansatte.

§ 5

Ved meddelelse af autorisation tildeler Veterinærdirektoratet virksomheden et nummer, der skal benyttes ved den af Veterinærdirektoratet foreskrevne kontrolmærkning af virksomhedens produkter.

Stk. 2

En forarbejdningsvirksomhed, der ikke er en selvstændig produktionsenhed, skal anvende det allerede tildelte autorisationsnummer.

§ 6

En autoriseret virksomhed må ikke uden Veterinærdirektoratets tilladelse udøve andre funktioner end sådanne, hvortil autorisationen er meddelt, og de enkelte lokaler må kun anvendes til det formål, hvortil de er godkendt.

§ 7

Såfremt virksomheden ønsker autorisationen tilbagekaldt, skal dette meddeles Veterinærdirektoratet i så god tid, at veterinærkontrollens opsigelsesvarsler udløber senest den dag, hvor virksomhedens autorisation ikke længere ønskes opretholdt.

Stk. 2

Hvis dette ikke sker, godtgør virksomheden samtlige lønudgifter for veterinærkontrollen i perioden fra den dag, hvor virksomhedens autorisation ikke længere er gældende, til opsigelsesvarslernes udløb.

Udførsel af produkter

Udførsel af produkter

§ 8

Kød og tilberedt kød, der er omfattet af nærværende bekendtgørelse, må kun sendes til de øvrige EF-lande, hvis det opfylder følgende betingelser: »Undertegnede embedsdyrlæge attesterer, at ovennævnte hakkede kød, kød i stykker på under 100 g, tilberedte kød(a) er fremstillet under de produktions- og kontrolbetingelser, der er fastsat i direktiv 88/657/EØF om krav til fremstilling af og handel med hakket kød, kød i stykker på under 100 g og tilberedt kød og om ændring af direktiv 64/433/EØF, 71/118/EØF og 72/462/EØF. (a) Det ikke gældende bedes overstreget«

  1. Kødet skal være tilberedt af fersk kød,

a) i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød eller bekendtgørelse nr. 887 af 8. december 1988 om slagtning af fjerkrækød samt engrosforhandling og udførsel af fersk fjerkrækød, eller

b) i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 504 af 29. juni 1990 om udenlandsk kød m.m. og være indført fra en anden medlemsstat eller et tredjeland enten direkte eller via en anden medlemsstat. Såfremt der er tale om fersk svinekød, der er indført fra tredjelande, skal det have været underkastet en trikinundersøgelse i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 686 af 22. december 1978 om trikinundersøgelse i forbindelse med indførsel af tamsvin fra tredielande.

  1. Kødet skal være tilberedt på en forarbejdningsvirksomhed, som er autoriseret i henhold til denne bekendtgørelse.
  1. Kødet skal være tilberedt, emballeret, opbevaret, kontrolleret, mærket og transporteret i overensstemmelse med reglerne i kapitel II-VIII i bilag 1.
  1. Kødet skal under transporten til bestemmelseslandet være ledsaget af et hygiejnecertifikat, der opfylder kravene i kapitel XII i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød eller for fjerkrækøds vedkommende kapitel II i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 887 af 8. december 1988 om slagtning af fjerkræ samt engrosforhandling og udførsel af fersk fjerkrækød, og som er forsynet med følgende erklæring:
  1. Betegnelsen »hakket magert kød« eller »hakket kød«, eventuelt i forbindelse med navnet på den dyreart, som kødet stammer fra, skal forbeholdes produkter, der er bestemt til den endelige forbruger, og som foruden at opfylde de i kapitel III i bilag 1 fastsatte almindelige betingelser opfylder kravene i bilag 2, punkt I.

§ 9

Der må kun sendes hakket kød, kød i stykker på under 100 g eller tilberedt kød fremstillet af hakket kød eller kød i stykker på under 100 g til de øvrige EF-lande, såfremt det ud over de i § 8 nævnte generelle betingelser opfylder følgende krav:

  1. Det skal være fremstillet af fersk kød, som skal anvendes på følgende måde:

a) Udbenet, nedfrosset og dybfrosset kød: Senest atten måneder for oksekød, tolv måneder for fårekød og seks måneder for svinekød efter frysning eller dybfrysning i et frysehus, der er autoriseret i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød.

b) Andet fersk kød: Senest seks dage efter slagtningen af det dyr, hvorfra kødet kommer; overholdelse af dette krav sikres ved en identifikationsmetode, som fastsættes af Veterinærdirektoratet.

  1. Det skal have undergået kuldebehandling inden en time efter portionsopdeling og indpakning, medmindre der anvendes fremgangsmåder, der kræver, at kødets indre temperatur sænkes under tilvirkningen.
  1. Hvis det er bestemt til markedsføring:

a) I kølet stand, i pakninger bestemt til den endelige forbruger, skal det være fremstillet udelukkende af kød som omhandlet i nr. 1, litra b, og temperaturen skal sænkes til under +2IC inden en time.

b) I dybfrossen stand, i pakninger bestemt til den endelige forbruger, skal det være fremstillet af kød som omhandlet i nr. 1, litra b, og temperaturen i produktets midte skal sænkes til under -18IC inden for højst fire timer. Veterinærdirektoratet kan give tilladelse til at anvende kød som omhandlet i nr. 1, litra a.

c) I frossen stand kan det fremstilles af kød som omhandlet i nr. 1, litra a) eller b), og temperaturen i produktets midte skal sænkes til under -12IC inden for højst tolv timer; dette kød må ikke pakkes i indpakninger bestemt til den endelige forbruger.

  1. Det må ikke være blevet behandlet med ioniserende eller ultraviolette stråler.
  1. I tilberedt kød må krydderiindholdet ikke overstige 3% af færdigvarens vægt, når krydderierne er iblandet i tør tilstand, og 10%, når de er iblandet i anden tilstand.

§ 10

Følgende slags kød må ikke forsendes til de øvrige EF-lande:

  1. Kød af hovdyr, hakket eller i stykker på under 100 g.
  1. Hakket kød indeholdende slagteaffald.
  1. Hakket kød, kød i stykker på under 100 g eller tilberedt kød, som er fremstillet af eller med maskinudbenet kød.
  1. Hakket fjerkrækød.

Tilsyn og kontrol

Tilsyn og kontrol

§ 11

De autoriserede virksomheder skal underkastes kontrol af Veterinærdirektoratet. Udgifterne til kontrollen betales af virksomhederne i henhold til bekendtgørelse nr. 302 af 10. maj 1991 om afgifter ved offentlig kontrol med kød m.m.

Stk. 2

Tilsyn og kontrol med virksomheden sker under embedsdyrlægens ansvar. Embedsdyrlægen kan, når der er tale om rent praktiske opgaver, lade sig bistå af personale, der er specielt uddannet dertil.

§ 12

Kød i stykker på under 100 g, hakket kød og tilberedt kød skal af virksomheden underkastes en mikrobiologisk kontrol under tilsyn og kontrol af embedsdyrlægen og på dennes ansvar med henblik på at sikre, at kødet opfylder de i denne bekendtgørelse fastsatte krav.

Stk. 2

Der skal foretages regelmæssige mikrobiologiske undersøgelser af, om der findes aerobe mesofile kim, salmonella, Staphylococcus aureus, Escherichia coli og kim af anaerobe sulfitreducerende bakterier på de i kapitel VI i bilag 1 fastsatte betingelser.

Stk. 3

De mikrobiologiske undersøgelser skal foretages efter metoder foreskrevet af Veterinærdirektoratet.

Stk. 4

Resultaterne af de mikrobiologiske undersøgelser skal vurderes efter de normer, der er fastsat i bilag 2.

Dispensationsbestemmelser

Dispensationsbestemmelser

§ 13

Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 14

Overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, stk. 2, §§ 6, 8-10 eller 12, i bekendtgørelsen straffes med bøde.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 15

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 22. maj 1992.

Bilag 1

Betingelser for autorisation af virksomheder, der producerer kød

  1. Udover de i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød, punkt 1 til 12 og 14 til 16, og i kapitel I i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 500 af 29. juni 1990 om udførsel af kødprodukter fastlagte generelle betingelser skal virksomheder autoriseret i henhold til denne bekendtgørelse mindst omfatte:

a) et fra opskæringslokalet adskilt lokale til hakning, indpakning og tilsætning af andre levnedsmidler. Lokalet skal være forsynet med en termograf eller en fjerntermograf.

Imidlertid kan Veterinærdirektoratet give tilladelse til hakning af kødet i opskæringslokalet, forudsat at hakningen foretages på et særskilt område, og at der her ikke tilsættes krydderier og andre levnedsmidler,

b) et emballeringslokale, medmindre betingelserne i kapitel XI, punkt 62, i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød er opfyldt,

c) et lokale til opbevaring af krydderier og andre rene og brugsklare levnedsmidler,

d) køleudstyr, der gør det muligt at overholde de i denne bekendtgørelse fastsatte temperaturer.

Virksomheder, som fremstiller tilberedt kød, skal endvidere opfylde de gældende krav i kapitel I i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 500 af 29. juni 1990 om udførsel af kødprodukter.

  1. Reglerne i kapitel IV i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød finder anvendelse for så vidt angår de hygiejniske forhold vedrørende personale, lokaler og materiel i virksomhederne.

Ved manuel tilberedning skal personale, der tilbereder hakket kød, endvidere bære en maske, der dækker næse og mund, samt operationshandsker.

Betingelser for produktion af kød i stykker på under 100 g.

  1. Kødet undersøges inden udskæringen. Samtlige forurenede eller mistænkelige dele bortskæres og fjernes, før udskæringen af kødet påbegyndes.
  1. Kød i stykker på under 100 g må ikke fremstilles af affald fra udskæring og afpudsning eller fra indvolde.

I forbindelse med denne bekendtgørelse skal slagteaffald i skiver, der er fremstillet under tilfredsstillende hygiejniske forhold, betragtes som kød i stykker på under 100 g.

  1. Når behandlingsprocessen fra det tidspunkt, hvor kødet bringes ind i de i kapitel I, nr. 1, litra a, omhandlede lokaler, til færdigvaren køles, dybfryses eller indfryses, varer højst en time, må temperaturen midt i kødet højst være +7IC og temperaturen i produktionslokalerne højst +12IC. Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at processen varer længere, når tilsætningen af krydderier eller levnedsmidler taler derfor af tekniske grunde, forudsat at hygiejnebestemmelserne ikke berøres af en sådan undtagelse.

Varer de pågældende processer over en time eller længere end den frist, Veterinærdirektoratet har fastsat i henhold til foregående afsnit, må det ferske kød først anvendes, efter at temperaturen midt i dette kød er sænket til højst +4IC.

  1. Straks efter produktionen skal kød i stykker på under 100 g indpakkes og emballeres på hygiejnisk måde og opbevares ved en temperatur på +2IC eller derunder for kølet køds vedkommende, -18IC eller derunder for dybfrosset køds vedkommende, eller -12IC for frosset køds vedkommende.

Betingelser for produktion af hakket kød.

  1. Kødet undersøges inden hakningen. Alle forurenede eller mistænkelige dele bortskæres og fjernes, før hakningen af kødet påbegyndes.
  1. Hakket kød må ikke fremstilles af affald fra udskæring og afpudsning. Hakket kød må navnlig ikke tilvirkes af kød hidrørende fra følgende dele af hornkvæg, svin, får og geder: hoved, pillekød fra skankeben, blodigt kød, stikkesteder, mellemgulv, kanten af bugsnittet samt pillekød. Det må ikke indeholde nogen knoglerester.

De i nr. 5 omhandlede regler for kød i stykker på under 100 g finder tilsvarende anvendelse på fremstilling af hakket kød.

  1. Straks efter produktionen skal det hakkede kød indpakkes og emballeres på hygiejnisk måde og opbevares ved de temperaturer, der er fastsat i § 9, nr. 3.

Betingelser for fremstilling af tilberedt kød.

  1. Udover de almindelige betingelser i kapitel I og under hensyn til den pågældende produktion gælder følgende:

a) at produktionen af tilberedt kød skal foregå under kontrollerede temperaturforhold; så snart tilvirkningen er afsluttet, skal det tilberedte kød nedkøles eller nedfryses til de i § 9, nr. 3, nævnte temperaturer,

b) at tilberedt hakket kød, jf. § 2, stk. 2 og 3, kun kan forsendes på følgende betingelser:

  • det skal være frosset med en indfrysningshastighed på 1 cm/h, og
  • det skal være indpakket i forsendelsesenheder.

Disse tilberedninger skal markedsføres inden højst seks måneder.

c) at tilberedt kød med undtagelse af det i litra b omhandlede, der videresælges direkte til den endelige forbruger, skal indpakkes i detailpakninger, der ikke kan deles,

d) at genindfrysning af tilberedt kød er forbudt.

Kontrolforanstaltninger.

  1. De virksomheder, der producerer kød som defineret i § 2 er underkastet officiel kontrol. Embedsdyrlægen skal være til stede under arbejdet med kød eller tilberedninger som defineret i § 2.

Embedsdyrlægen kan ved foretagelse af kontrollen lade sig bistå af medhjælpere. Medhjælperne handler under embedsdyrlægens myndighed og ansvar.

  1. Embedsdyrlægens kontrol omfatter følgende opgaver:

a) kontrol med tilgangen af fersk kød,

b) kontrol med afgangen af det i § 2 definerede kød,

c) kontrol med de hygiejniske forhold vedrørende lokaler, inventar og værktøj,

d) udtagning af enhver nødvendig prøve, herunder de i kapitel VI omhandlede mikrobiologiske undersøgelser.

Mikrobiologiske undersøgelser.

  1. Produktionen af hakket kød, kød i stykker på under 100 g og tilberedt kød skal kontrolleres ved, at der hver dag foretages mikrobiologiske undersøgelser på produktionsvirksomheden eller på et af Veterinærdirektoratet godkendt laboratorium.

Virksomhedslederen eller -ejeren eller dennes repræsentant skal i den forbindelse foretage regelmæssig kontrol af den almindelige hygiejne vedrørende produktionsvilkårene på virksomheden, bl.a. ved mikrobiologiske undersøgelser.

Denne kontrol skal vedrøre redskaber, inventar og maskiner i samtlige produktionsled og, alt efter den pågældende produktion, også produkterne.

Virksomhedslederen eller -ejeren eller dennes repræsentant skal efter anmodning give Veterinærdirektoratet eller Kommissionens veterinære sagkyndige meddelelse om arten, hyppigheden og resultatet af de undersøgelser, der er foretaget med henblik herpå, samt om nødvendigt navnet på undersøgelseslaboratoriet.

Embedsdyrlægen foretager regelmæssige analyser af resultatet af de i første afsnit omhandlede kontrolforanstaltninger. Embedsdyrlægen kan på baggrund af denne analyse lade foretage supplerende mikrobiologiske undersøgelser i samtlige produktionsled eller af produkterne.

På grundlag af resultatet af disse analyser udarbejdes en rapport, hvis konklusioner og henstillinger meddeles virksomhedslederen, som sørger for, at de konstaterede mangler afhjælpes med henblik på at forbedre hygiejnen.

  1. Den prøve, der udtages med henblik på analyse, skal bestå af fem enheder på 100 g hver. I tilfælde af produktion af portionsopdelt hakket kød beregnet til den endelige forbruger skal prøven udtages af den indpakkede produktion. Prøverne skal være repræsentative for den daglige produktion.
  1. Prøverne skal afhængigt af den pågældende produktionstype undersøges hver dag for aerobe mesofile kim og salmonella og hver uge for Staphylococcus aureus, Escherichia coli og anaerobe sulfitreducerende bakterier.

Imidlertid kan Veterinærdirektoratet,

a) hvis de fastsatte normer for salmonella overholdes i en periode på tre måneder, give tilladelse til en ugentlig undersøgelse,

b) hvis produktionen markedsføres i frossen eller dybfrossen stand, undlade at kræve undersøgelse for stafylokokker.

  1. Det kød og de tilberedninger, der er nævnt i § 2, skal, alt efter hvilken slags kød der anvendes, under den stikprøvekontrol, som foretages af virksomheden, opfylde de i bilag 2, punkt II, fastsatte normer.
  1. Resultatet af den mikrobiologiske kontrol skal være til rådighed for embedsdyrlægen.

Virksomheden underretter embedsdyrlægen, såfremt de i bilag 2, punkt II, fastsatte normer nås eller overskrides. Embedsdyrlægen træffer de fornødne foranstaltninger.

Såfremt en virksomhed ved udløbet af en frist på 15 dage at regne fra prøveudtagningen fortsat ikke overholder de fastsatte normer, må produkter fra denne virksomhed ikke sendes til de øvrige EF-lande.

Mærkning.

  1. Kød og tilberedt kød som defineret i denne bekendtgørelses § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 3, der produceres på virksomheder autoriseret i henhold til denne bekendtgørelse, skal være mærket på emballagen med virksomhedens sundhedsmærke som defineret i kapitel VI i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 500 af 29. juni 1990 om udførsel af kødprodukter.
  1. Af kontrolhensyn skal producenten på indpakningen for hakket kød, kød i stykker på under 100 g og tilberedt kød synligt og læseligt, ud over de angivelser, der er nævnt i bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991 om mærkning af levnedsmidler, angive følgende:

a) den eller de dyrearter, hvorfra kødet kommer, og såfremt der er tale om en blanding, procentdelen af hver dyreart, såfremt dette ikke klart fremgår af produktets varebetegnelse,

b) datoen for tilvirkningen,

c) en liste over krydderierne og over eventuelle andre levnedsmidler,

d) angivelsen: »Fedtindhold mindre end:....«,

e) angivelsen: »Kollagenandel af kødprotein mindre end:....«.

  1. Med forbehold af punkt 18 og 19 skal det i denne bekendtgørelses § 2 definerede kød, når det pakkes i portioner beregnet til direkte salg til forbrugeren, være forsynet med en gengivelse af det i punkt 18 omhandlede mærke trykt på indpakningen eller på en etiket anbragt på indpakningen. Mærket skal indeholde virksomhedens autorisationsnummer. De i bekendtgørelse nr. 500 af 29. juni 1990 om udførsel af kødprodukter fastsatte dimensioner gælder ikke for den i dette punkt omhandlede mærkning, men de nævnte angivelser skal være let læselige.

Transport.

  1. Det i § 2 definerede kød skal forsendes på en sådan måde, at det under transporten er beskyttet mod forhold, der vil kunne forurene det eller have en uheldig indflydelse på det, under hensyntagen til transportens varighed og betingelser samt de anvendte transportmidler. Køretøjerne skal være udstyret således, at det sikres, at de i denne bekendtgørelse angivne temperaturer ikke overskrides. For så vidt angår samhandelen inden for Fællesskabet over lange afstande skal der ske en registrering af temperaturen, således at det sikres, at de angivne temperaturer ikke overskrides.

Bilag 2

Normer for indholdet og mikrobiologiske normer.

I. Normer for indholdet.

--------------------------------------------------------------------- Fedtindhold Kollagenandel af kødproteiner --------------------------------------------------------------------- - hakket magert kød .......... =<= 7% =<= 12% - hakket rent oksekød ........ =<= 20% =>= 15% - hakket kød med svinekød .... =<= 30% =<= 18% - andet hakket kød............ =<= 25% =<= 15% --------------------------------------------------------------------- II. Mikrobiologiske normer. Virksomhederne skal sikre, at hakket kød og kød i stykker på under 100 g bestemt til markedsføring i uforarbejdet stand eller som bestanddele af tilberedt kød, i overensstemmelse med kapitel VI i bilag 1 og med nedenstående fortolkningsmetoder, overholder følgende normer: --------------------------------------------------------------------- M (1) m (2) --------------------------------------------------------------------- Aerobe mesofile kim 5 x 106/g 5 x 105/g n(3) = 5 c(4) = 2 --------------------------------------------------------------------- Escherichia coli 5 x 102/g 50/g n = 5 c = 2 --------------------------------------------------------------------- Anaerobe sulfitreducerende bakterier 102/g 10/g n = 5 c = 1 --------------------------------------------------------------------- Staphylococcus aureus 5 x 102/g 50/g n = 5 c = 1 --------------------------------------------------------------------- Salmonella n = 5 c = 0 ingen i 25 g ---------------------------------------------------------------------

(1) M= godkendelsestærskel; ved højere værdier betragtes resultaterne ikke længere som tilfredsstillende, M er lig 10 m ved optælling i fast substrat og lig 30 m ved optælling i flydende substrat.

(2) m= tærskel, under hvilken alle resultater betragtes som tilfredsstillende.

(3) n= antal enheder, som prøven omfatter.

(4) c= antal prøveenheder, som giver værdier mellem m og M

--------------------------------------------------------------------- Fortolkning af resultaterne af de mikrobiologiske analyser skal ske på grundlag af

A. Tre kategorier for aerobe mesofile kim, Escherichia coli, anaerobe sulfitreducerende bakterier og Staphylococcus aureus:

  • en kategori, hvis værdier er lig med m eller derunder,
  • en kategori, hvis værdier ligger mellem m og M,
  • en kategori, hvis værdier ligger over M.
  1. Partiets kvalitet betragtes som

a) tilfredsstillende, når samtlige konstaterede værdier er lig med 3 m eller derunder ved anvendelse af fast substrat eller lig med 10 m eller derunder ved anvendelse af flydende substrat,

b) acceptabel, når de konstaterede værdier ligger mellem

i) 3 m og 10 m (= M) i fast substrat,

ii) 10 m og 30 m (= M) i flydende substrat,

og når c/n=2/5 eller derunder, hvor n=5 og c=2, eller ethvert andet lige så godt eller bedre resultat, som godkendes af Veterinærdirektoratet.

  1. Partiets kvalitet betragtes som utilfredsstillende

a) i alle tilfælde, hvor der konstateres værdier, der ligger over M,

b) når c/n ligger over 2/5.

Hvis sidstnævnte tærskel for aerobe mikroorganismer, målt ved +30IC, overskrides, medens de øvrige kriterier overholdes, skal resultatet dog, navnlig for så vidt angår kølede produkter, fortolkes nærmere.

Under alle omstændigheder skal resultatet betragtes som uacceptabelt, og varen skal kasseres, hvis et kimtal ligger over den mikrobiologiske grænseværdi S, som generelt fastsættes til 103 x m.

For Staphylococcus aureus må værdien S således aldrig overstige 5 x 104.

Den tilladte afvigelse i forbindelse med analyseteknikken gælder ikke for værdierne M og S.

B. To kategorier for salmonella uden afvigelse:

a) »Ingen...«: resultatet betragtes som tilfredsstillende,

b) »Forekomst...«: resultatet betragtes som utilfredsstillende.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992