Lov om tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne
Finansministeriet
LOV nr 382 af 20/05/1992 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Loven gælder for de tjenestemænd i folkeskolen, der pr. 31. marts 1993 er ansat i primærkommunerne.
§ 2. Lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, lov om tjenestemandspension, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og lov om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken finder tilsvarende anvendelse for de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, jf. dog §§ 3-11.
(Stk. 2)
§ 3. Ansættelse og afskedigelse af de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, foretages af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål.
§ 4. Løn- og andre ansættelsesvilkår, jf. §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, fastsættes efter de regler, der gælder for fastsættelse af løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i kommunerne. Bestemmelser som nævnt i § 29 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og § 6, stk. 3, i lov om tjenestemandspension, der er eller bliver fastsat i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, gælder dog også for de tjenestemænd, der er nævnt i § 1.
§ 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter de bestemmelser, der er nævnt i § 58 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
(Stk. 2)
§ 6. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i konkrete sager i henhold til den lovgivning, der er nævnt i § 2, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For så vidt angår afgørelser i henhold til lov om tjenestemandspension, træffer kommunalbestyrelsen dog kun afgørelse i konkrete sager i henhold til § 2, stk. 3, § 4, stk. 2 og 5 samt stk. 6, 1. pkt., § 4 a, § 4 b, § 5, stk. 2 og 3, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, og § 11, stk. 2. Bestemmelserne i § 31, stk. 2, og § 32 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse.
§ 7. Sager, som efter § 12 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er henlagt til det nævn, der er omtalt i lovens § 13, afgøres efter reglerne i § 4, 1. pkt.
§ 8. De tjenestemænd, der er nævnt i § 1, er omfattet af de regler om suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål, der gælder for tjenestemænd i kommunerne i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer.
§ 9. Sager om overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som træder i stedet for aftaler, behandles efter de regler, der gælder for behandling af sager om overtrædelse eller fortolkning af sådanne bestemmelser vedrørende tjenestemænd i kommunerne, jf. lov om en kommunal tjenestemandsret.
§ 10. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, og § 54 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken behandles efter de regler, der gælder for behandling af sådanne sager vedrørende tjenestemænd i kommunerne, jf. lov om en kommunal tjenestemandsret.
§ 11. Bestemmelserne i § 1, §§ 3-5, § 8, §§ 13-15, §§ 19-26, § 31, stk. 2, § 33, stk. 3, jf. § 31, stk. 2, §§ 34 og 35, §§ 38-54 h og § 58 b i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder ikke anvendelse.
(Stk. 6)
§ 12. Staten afholder ved refusion udgifterne til pension til pensionerede tjenestemænd i folkeskolen og deres efterladte, såfremt ansættelse i folkeskolen er sket senest 31. marts 1992, samt udgifter til pensioner til de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, og deres efterladte. Stk. 2. Kommunerne tilbagebetaler staten 2 pct. af udgiften til de fra 1. april 1993 nyanlagte pensioner til de tjenestemænd, der er nævnt i § 1. For hvert af årene fra 1994 til 2001 forhøjes denne tilbagebetalingsprocent med 2 procentpoint om året. Fra 2002 og fremefter gælder tilbagebetalingsbeløbet i 2001 opgjort i faste priser. Stk. 3. Tilbagebetaling foretages ved modregning i statstilskuddet til kommunerne. Stk. 4. Kommunerne afholder udgiften til pension til tjenestemænd i folkeskolen, der bliver ansat den 1. april 1992 eller senere. Stk. 5. Til tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der afskediges uansøgt på grund af arbejdsmangel, sygdom eller uegnethed, afholder den enkelte kommune pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 631/2 år. Tilsvarende gælder førtidspension til tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der efter 1. april 1993 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder tilsvarende for tjenestemænd i Københavns kommunale skolevæsen.
§ 13. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1993, jf. dog § 12, stk. 4, der har virkning fra den 1. april 1992.
(Stk. 2)
§ 14. Bestemmelser, der er fastsat i henhold til § 58 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, finder fortsat anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. § 5. Stk. 2. Bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår, der er fastsat i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, finder fortsat anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser, der er fastsat som nævnt i § 4.
§ 15. Tjenestemænd, der har tjenestebolig, bevarer retten hertil, så længe de er ansat i den stilling, hvortil boligen er knyttet. For disse tjenestemænd gælder de regler om tjenesteboliger, der gælder for tjenestemænd i kommunerne.
(Stk. 2)
§ 16. Sager som nævnt i § 8, der er indbragt for Undervisnings- og Forskningsministeriet før 1. april 1993, behandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 2. Sager som nævnt i §§ 9 og 10, der er opstået før 1. april 1993, behandles efter de hidtil gældende regler. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Amalienborg, den 20. maj 1992, den 20. maj 1992 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 7. december 2005