TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

DanmarkLov1992

Miljø- og Ligestillingsministeriet

LOV nr 388 af 20/05/1992 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk 4, affattes således: 2. § 2 affattes således: » § 2. Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg, jf. § 3, stk. 3. Stk. 2. De årlige bidrag til anlæg og drift kan kun opkræves fra ejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget. Stk. 3. Bidragene efter stk. 2 fastsættes for boligenheder efter et skønnet vandforbrug på ikke over 170 m3. Hvor vandmåler kræves, fastsættes bidragene efter det faktiske vandforbrug. Kommunalbestyrelsen kan give adgang til, at bidrag fastsættes efter målere opsat uden krav herom. Stk. 4. For erhvervsejendomme fastsættes det årlige bidrag til anlæg og drift efter stk. 2 efter vandforbruget, dog med fradrag af vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Stk. 5. For statsveje og amtskommunale veje fastsættes det årlige bidrag til anlæg og drift beregnet efter 0,12 m3 vand pr. m2 areal, hvorfra spildevandet tilledes det offentlige spildevandsanlæg. Stk. 6. I tilfælde, hvor en erhvervsejendom er beliggende i landzone, skal kommunalbestyrelsen fastsætte tilslutningsbidrag i overensstemmelse med den afledningsret, der tillægges ejendommen som følge af bestemmelserne i lov om planlægning. Stk. 7. Ejendomme, der afleder særlig forurenet spildevand, kan pålignes særbidrag, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med anlæggets etablering eller drift. Stk. 8. For kommunale veje og private fællesveje skal kommunen betale et årligt bidrag til kloakforsyningen på højst 8 pct. af udgifterne til kloakledningsanlæggene.« 3. § 3, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt spildevandsanlæg, pålignes tilslutningsbidrag svarende til de udgifter, der afholdes ved etableringen af det nødvendige ledningssystem i det pågældende kloakopland. Udgifterne fordeles af kommunalbestyrelsen på ejendommene efter det matrikulære grundareal, hvorfra spildevandet kan tilledes det offentlige spildevandsanlæg. Tilslutningsbidraget forfalder, når ejendommen tilsluttes eller kan tilsluttes spildevandsanlægget.« 4. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter et maksimum for tilslutningsbidragets størrelse. Dette maksimum kan for en boligenhed ikke overstige 30.000 kr. For erhvervsejendomme kan tilslutningsbidraget tilsvarende ikke fastsættes til over 30.000 kr. pr. 800 m2 grundareal. Stk. 5. I områder, hvor der alene kan tilsluttes husspildevand til kloakkerne, kan tilslutningsbidraget højst fastsættes til 60 pct. af de i stk. 4 nævnte bidrag. Stk. 6. Bidragene efter stk. 4 og 5 reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.« 5. I § 6, stk. 1, ændres »§ 2« til: »§ 3, stk. 3,».

fradrag
§ 2

§ 2. I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som ændret senest ved § 114, stk. 4, nr. 2, i lov nr. 358 af 6. juni 1991, foretages følgende ændring: I § 55 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

§ 3

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1992 og finder anvendelse på alle betalingsvedtægter fra den 1. januar 1993. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Amalienborg, den 20. maj 1992, den 20. maj 1992 MARGRETHE R. Givet på Amalienborg, den 20. maj 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Per Stig Møller

Metadata

Type
Lov
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
6. februar 2007