Bekendtgørelse om unges arbejde til søs
BEK nr 400 af 14/05/1992
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter erhvervsmæssig beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde med tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer samt andet arbejde forbundet med fare for de unges sikkerhed, sundhed eller udvikling.
§ 2
Arbejde, der indgår som et nødvendigt led i en lærlingeuddannelse, en af Søfartsstyrelsen godkendt aspirantuddannelse, EFG-uddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års varighed, som giver erhvervskompetence, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 7 og 8, § 13, stk. 1, §§ 14, 15 og § 21, stk. 2 og 3 i det omfang, dette er nødvendigt for uddannelsens gennemførelse. For arbejde efter uddannelsens afslutning gælder samme undtagelser i det omfang, de er nødvendige for den unges beskæftigelse.
Arbejde i fiskeskibe, der indgår som et nødvendigt led i en oplæring i en af Søfartsstyrelsen godkendt fiskeruddannelse, kan undtages fra bestemmelserne i §§ 7 og 8, § 13, stk. 1, §§ 14, 15 og § 21, stk. 2 og 3 i det omfang, dette er nødvendigt for uddannelsens gennemførelse. For arbejde efter uddannelsens afslutning gælder samme undtagelser i det omfang, de er nødvendige for den unges beskæftigelse.
§ 3
For så vidt der i regler for særlige former for arbejde findes bestemmelser om unges beskæftigelse, gælder disse bestemmelser forud for denne bekendtgørelse.
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 4
Ved beskæftigelse af unge skal der ved valg af arbejdsopgaver og ved arbejdets tilrettelæggelse drages omsorg for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der skal tages særligt hensyn til fysiske og psykiske påvirkninger på såvel kort som langt sigt.
§ 5
Skibsføreren skal sørge for, at de unge får en grundig oplæring og instruktion i at udføre deres arbejde på farefri måde.
Hvor der skal findes brugsanvisninger vedrørende stoffer og materialer, tekniske hjælpemidler m.v. til brug for besætningen under arbejdet, skal skibsføreren sørge for, at de unge er fortrolige med de oplysninger, der fremgår af brugsanvisningen.
Arbejdet skal udføres under effektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 år og har fornøden indsigt i arbejdets art.
§ 6
Skibsføreren skal inddrage besætningen og sikkerhedsorganisationen i det omfang denne findes i planlægning, gennemførelse og kontrol af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold vedrørende unges arbejde.
Ulykkesfarer
Ulykkesfarer
§ 7
Unge må ikke beskæftiges med de tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser, der er angivet i bilag 1 eller med arbejde af tilsvarende farlighed.
Sundhedsfarer ved arbejde med visse stoffer og materialer
Sundhedsfarer ved arbejde med visse stoffer og materialer
§ 8
Unge må ikke arbejde med eller på anden måde udsættes for påvirkninger fra de stoffer og materialer, der er angivet i bilag 2.
Det er tilladt at beskæftige unge ved arbejdsprocesser, hvori de stoffer og materialer, der er nævnt i bilag 2, indgår, hvis processerne befinder sig i lukkede systemer, eller de unge på anden lignende måde er sikret mod påvirkninger.
Andre sikkerheds- og sundhedsfarer
Andre sikkerheds- og sundhedsfarer
§ 9
Unge må ikke ved arbejde udsættes for fysiske belastninger, der på kort eller langt sigt er skadelige for deres sundhed eller udvikling.
Ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse skal der tages hensyn til den unges alder, fysiske udvikling, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger. Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås.
§ 10
Egnede og effektive hjælpemidler, såsom løfteanordninger og transportmidler m.v., skal være tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
§ 11
Det skal i videst muligt omfang undgås, at unge løfter eller bærer byrder over 12 kg.
Dette kan dog fraviges ved arbejde, der foregår under ergonomisk hensigtsmæssige forhold, men det skal tilstræbes, at byrder for den enkelte højst udgør 25 kg.
§ 12
Det bør undgås, at unge ved andet arbejde udsættes for større belastninger end de, der er nævnt i § 11. Vibrationer
§ 13
Unge må ikke udsættes for vibrationsbelastning fra vibrerende håndværktøjer over 130 dB(HA), som defineret i den internationale standard ISO/DIS 5349, 1986-05-15.
I tilfælde, hvor det efter § 2 er tilladt unge at udføre arbejde med vibrerende håndværktøjer, skal det daglige arbejde tilrettelægges, så der er hyppige afbrydelser. Ned- og sammenstyrtningsfare
§ 14
Hvis et arbejde er forbundet med risiko for ned- eller sammenstyrtning, må unge ikke beskæftiges hermed, før faren er effektivt imødegået ved tekniske foranstaltninger, der ikke indebærer brug af personlige værnemidler. Kryogene væsker og nedkølede genstande
§ 15
Unge må ikke beskæftiges ved arbejde, der kan medføre kontakt med kryogene væsker (væsker med kogepunkter under -153IC ved 1 bars tryk), eller genstande, der er kølet ned til tilsvarende farligt lave temperaturer. Risiko for vold
§ 16
Unge må ikke arbejde alene, såfremt arbejdet kan medføre særlig risiko for, at de udsættes for vold. Kvælningsfare
§ 17
Unge må ikke beskæftiges ved arbejde, der kan medføre kvælningsfare i ilt (oxygen)-fattig atmosfære. Trykflasker
§ 18
Unge må ikke beskæftiges med påfyldning af trykflasker. Eksplosionsfare
§ 19
Unge må ikke beskæftiges ved arbejdsprocesser, der kan medføre fare for eksplosion, medmindre der er truffet effektive tekniske foranstaltninger til hindring af personskade. Åndedrætsværn
§ 20
Unge må højst beskæftiges 4 timer dagligt ved arbejde, hvor der benyttes friskluftforsynet åndedrætsværn.
Hvileperioder
Hvileperioder
§ 21
Unge skal have en samlet hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet.
Hvileperioden skal, bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde, i almindelighed omfatte tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 06.
For unge under 18 år, der går vagt, kan hvileperioden deles i højst 2 perioder. Den ene hvileperiode skal være på mindst 8 timer og ligge i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 06.
Straffebestemmelser
Straffebestemmelser
§ 22
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde eller hæfte i medfør af § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v. og med bøde i medfør af § 70 i sømandsloven.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 23
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1992.
Søfartsstyrelsen, den 14. maj 1992, den 14. maj 1992
/T. R. Funder E. Vestergaard/
Bilag 1
Fortegnelse over tekniske hjælpemidler, anlæg og arbejdsprocesser, som unge under 18 år ikke må beskæftiges med
- Maskinelt drevne tekniske hjælpemidler
a. maskiner med hurtigtgående skærende værktøj.( 1)
b. maskiner med stempellignende bevægelser.( 1)
c. maskiner med åbne valser eller snegle.( 1)
d. slående værktøj.( 2)
e. apparater til rengøring, maling, rustbeskyttelsesbehandling eller lignende med et arbejdstryk på over 70 bar (7MPa).
- Motorredskaber m.v.
Industritrucks samt gaffelstablere og gaffeltrucks, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør.
- Maskinelt drevne løfteanordninger eller transportører.
Elevatorer, kraner, arbejdsplatforme, hængestilladser, spil og trawlskovle. Det er dog tilladt unge at betjene trykknapelevatorer.
( 1) Det er tilladt unge at anvende omtalte tekniske hjælpemidler,
der er udformet eller afskærmet således, at de bevægelige og
bearbejdende dele er utilgængelige under drift.
( 2) Det er dog tilladt unge at udføre kortvarigt arbejde, det vil sige mindre end 30 minutter på en 8-timers arbejdsdag.
Bilag 2
Fortegnelse over stoffer og materialer, som unge under 18 år ikke må arbejde med eller på anden måde udsættes for
- Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøministeriets regler klassificeres som meget giftige (Tx), giftige (T), ætsende (C) eller eksplosive (E).
- Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøministeriets regler klassificeres som sundhedsskadelige (Xn), og som tildeles en eller flere af følgende risikosætninger:
a. fare for varig skade på helbred (R39),
b. mulighed for varig skade på helbred (R40),
c. kan give allergi ved indånding (R42),
d. kan give allergi ved kontakt med huden (R43),
e. kan fremkalde kræft (R45),
f. kan forårsage arvelige genetiske skader (R46),
g. kan medføre fosterskader (R47),
h. alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning (R48).
- Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøministeriets regler klassificeres som lokalirriterende (Xi), og som tildeles en eller flere af følgende risikosætninger:
a. kan give allergi ved indånding (R42),
b. kan give allergi ved kontakt med huden (R43).
- Stoffer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende, jf. AT-anvisningen om grænseværdier for stoffer og materialer.
- Materialer der indeholder over 0,1 vægtprocent af stoffer nævnt under 4.
- Organiske opløsningsmidler optaget på Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler, jf. AT-vejledningen om grænseværdier for stoffer og materialer.
- Materialer der består af mere end 0,5 vægtprocent af opløsningsmidler nævnt under 6.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992