TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om efteruddannelse (Erhvervsrettede kurser m.v)

BEK nr 448 af 04/06/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan yde tilskud til projekter, kurser og informationsvirksomhed, for at fremme udvikling og gennemførelse af erhvervsrettet efter- og videreuddannelse primært for private virksomheder og særlige grupper af ansatte, jf. § 8, samt yde lån til projekter.

Stk. 2

Aktiviteterne skal styrke eksporterende og importkonkurrerende virksomheders fornyelse gennem omstilling til ny teknologi, teknisk, metodemæssigt eller ledelsesmæssigt, gennem indddragelse af nye markedsmuligheder eller gennem forøget produktivitet og kvalitet.

Stk. 3

Projekter med støtte (tilskud og lån) kan gennemføres af uddannelsesinstitutioner, andre offentlige institutioner og private, jf. § 5. Kurser og informationsaktiviteter med tilskud efter denne bekendtgørelse kan kun gennemføres af Undervisnings- og Forskningsministeriets uddannelsesinstitutioner.

Stk. 4

Hvis institutioner under Undervisningsministeriet af kapacitetsmæssige grunde ikke kan imødekomme kursusefterspørgslen, kan Undervisningsministeren godkende, at der ydes tilskud til deltagelse i kurser, der afholdes af andre kursusudbydere.

Stk. 5

Støtte kan ikke ydes til aktiviteter, der udelukkende forbeholdes en enkelt virksomhed eller dennes ansatte. Rådgivende organer

§ 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet nedsætter et efteruddannelseråd, jf lovens § 5, en ekspertgruppe samt indsatsgrupper for hvert af de prioriterede udviklingsområder.

Stk. 2

Efteruddannelsesrådets medlemmer repræsenterer de berørte organisationer, institutioner og myndigheder. Ministeren beskikker rådets formand. Rådet rådgiver ministeriet om de overordnede forhold vedrørende loven, herunder om ordningernes formål, indsatsområder og støttevilkår, jf. iøvrigt lovens § 5.

Stk. 3

Ekspertgruppens medlemmer udpeges af ministeren på grundlag af deres relationer til erhvervsliv og uddannelse. Antallet af medlemmer fastsættes af ministeren. Formanden for Efteruddannelsesrådet er tillige formand for Ekspertgruppen. Ekspertgruppen rådgiver ministeriet om faglige kriterier, konkrete udviklingsprojekter og administrative procedurer.

Stk. 4

Der nedsættes en indsatsgruppe for hvert udviklingsområde (indsatsområde). Medlemmerne udpeges af ministeriet på grundlag af deres faglige indsigt og tilknytning til de pågældende fagområder. Grupperne påser, at de fastsatte kriterier og procedurer for det pågældende indsatsområde følges.

Stk. 5

Medlemmerne af Efteruddannelsesrådet og Ekspertgruppen beskikkes for 4 år. Medlemmerne af indsatsgrupperne udpeges for en udbudsrunde. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 6

Efteruddannelsesrådet, Ekspertgruppen og indsatsgruppene fastsætter selv deres forretningsorden. Projekter

§ 3

Projekternes formål er

  1. at udvikle nye efter- og videreuddannelseskurser af fornyende karakter jf. § 1,
  1. at tilvejebringe et øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder om udvikling af kurser, der tilgodeser virksomhedernes behov for kvalifikationsændringer og
  1. at bidrage til en faglig udvikling af lærernes kvalifikationer ved disse aktiviteter.

§ 4

Ansøgning om støtte indsendes til Undervisningsministeriet indenfor de frister, der er fastsat i det udsendte udbudsmateriale.

Stk. 2

Ansøgning om støtte tages kun i betragtning, hvis de i udbudsmaterialet krævede oplysninger er givet, og den fastsatte fremgangsmåde er fulgt.

§ 5

Støtte kan kun gives til projekter, hvor der deltager en flerhed af virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andre kursusudbydere, teknologiske og/eller pædagogiske serviceinstitutter og andre interessenter (konsortiet).

Stk. 2

Det er endvidere en betingelse for støtte, at det overordnede formål er opfyldt, jf. § 1, og at konsortiet yder en egenfinansiering, der mindst udgør 30 % af de samlede projektomkostninger, for at styrke projektdeltagernes, herunder især virksomhedernes, engagement i formulering og gennemførelse af projekterne.

Stk. 3

Konsortiet udpeger en projektansvarlig over for ministeriet. Den projektansvarlige er ansvarlig på gruppens vegne for opfyldelsen af de krav, der er fatsat i udbudsmaterialet og i ministeriets bevillingsbrev, herunder bl.a. om evaluering, regnskabsaflæggelse, ophavsret, indsendelse af det udviklede materiale m.v.

§ 6

Ministeriet tager stilling til ansøgningen efter indstilling fra de rådgivende organer. Bevilling af støtte meddeles i et bevillingsbrev til den projektansvarlige. Bevillingen anvises den projektansvarlige i overensstemmelse med bevillingsbrevets fase- og rateplan. Kurser

§ 7

Kursernes formål er

  1. at tilgodese de i § 8 nævnte persongruppers behov for efter- og videreudddannelse i form af konkret indlæring, herunder især af ansatte i små og mellemstore virksomheder i overensstemmelse med det overordnede formål, jf. § 1,
  1. at indgå som et fleksibelt supplement til de øvrige offentligt støttede, erhvervsrettede efter- og videreuddannelsestilbud og
  1. at bidrage til fornyelse af erhvervsrettede heltidsuddannelser.

§ 8

Kurserne skal rette sig mod en eller flere af følgende persongrupper, der skal være beskæftiget i den private sektor eller ønske beskæftigelse der:

  1. Gruppen mellem faglærte og personer med en lang videregående uddannelse, herunder personer, der skal varetage funktioner i virksomhederne som arbejdsledere, teknikere, eksportmedarbejdere, eller tilsvarende.
  1. Personer med forskellig uddannelsesbaggrund, der som følge af ny arbejdsdeling og arbejdstilrettelæggelse på tværs af faggrænser har et fælles behov for efteruddannelse.
  1. Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke har en lang videregående uddannelse, herunder iværksættere, landmænd og medarbejdende ægtefæller.
Stk. 2

Kurserne må ikke rette sig mod offentligt ansatte eller ledige, der dog kan deltage i kurserne sammen med de primære målgrupper.

§ 9

Kurser omfattet af §§ 7 - 8 kan udbydes af institutionerne uden godkendelse fra ministeriet, jf. dog §§ 11, stk. 4, og 16, stk. 2.

§ 10

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan yde tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen ved kurser, der gennemføres ved ministeriets uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2

Konferenceaktiviteter er ikke tilskudsberettigede.

Stk. 3

Kurser, som for eksempel elementære kurser vedrørende sprog, økonomi, teknik eller edb, der i tilstrækkeligt omfang udbydes af private kursusudbydere, samt kurser, der kan opnå tilskud efter anden lovgivning, er ikke tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.

§ 11

Deltagerbetalingen fastsættes af institutionen på grundlag af Finansministeriets regler om indtægtsdækket virksomhed. Det er en forudsætning for tilskud, at deltagerbetaling har fundet sted.

Stk. 2

Tilskud ydes pr. elevtime med en sats, der fastsættes i finansloven.

Stk. 3

En elevtime er en konfrontationstime af 60 minuters varighed, hvoraf indtil 15 minuter kan være pause. Opholdstid herudover kan ikke medtages ved opgørelsen af elevtimetallet.

Stk. 4

Gennemføres kurset som fleksibel undervisning/fjernundervisning, fastsætter ministeriet før kursets begyndelse, hvor mange konfrontationstimer kurset kan omregnes til på grundlag af en kursusbeskrivelse.

§ 12

Tilskud udbetales ved udgangen af hvert kvartal på grundlag af et samlet afregningsskema for de i den forløbne periode afsluttede kurser. Skemaet skal angive kursustitlen, antallet af betalende deltagere og kursets varighed. Information

§ 13

Informationsvirksomhed har til formål at udbrede kendskab til aktiviter omfattet af efteruddannelseloven, herunder til de igangværende og afsluttede projekter samt kurser, jf. § 1.

Stk. 2

Tilskud kan efter ansøgning ydes til lokale informationsaktiviteter indenfor en ramme på 5 % af tilskuddet til institutionens kursusaktiviteter efter denne bekendtgørelse i det foregående kalenderår. Regnskab og revision

§ 14

Udbetaling af støtte er betinget af, at der foreligger de fornødne regnskabsoplysninger.

Stk. 2

Ved projekter kan udbetaling af sidste rate først ske, når den projektansvarlige har aflagt regnskab for den samlede bevilling.

§ 15

Afsluttende regnskaber for projekter og informationsaktiviteter samt afregningsskemaer for kurser skal være påtegnet af virksomhedens revisor, institutionens revisor eller regnskabs- og attestationsbemyndigede i overensstemmelse med ministeriets anvisninger.

Stk. 2

Ved påtegningen indestår revisor/den bemyndigede for, at oplysningerne er i overensstemmelse med institutionens registreringer og bogføring.

Stk. 3

Institutionen skal opbevare oplysninger om gennemførte kurser, herunder kursusplaner, deltagerlister, bilag for deltagerbetaling m.v. med henblik på stikprøvekontrol fra ministeriet eller Rigsrevisionen.

§ 16

Bevillingen bortfalder, hvis betingelserne for denne ikke er opfyldt, eller bevillingen er givet på grundlag af urigtige oplysninger. Ministeriet kan kræve allerede udbetalte beløb tilbagebetalt. Ministeriet kan endvidere udelukke en institution fra tilskud til kurser i en periode eller kræve forhåndsgodkendelse som betingelse for tilskud. Dispensation

§ 17

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Ikrafttræden

§ 18

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juni 1992 og har virkning for tilskud ydet efter den 1. juni 1992.

Stk. 2

Bestemmelserne om kurser, jf. §§ 7 - 12 samt §§ 15 og 16, har dog først virkning for kurser, der starter efter 1. august 1992.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 466 af 18. juni 1991 om efteruddannelse (Erhvervsrettede kurser m.v.) ophæves.

pre_paragraph (Erhvervsrettede kurser m.v) I medfør af §§ 2 - 4 og 6 i lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse (erhvervsrettede kurser m.v.) og tekstanmærkning 103 og 107 ad § 20 på finansloven fastsættes: Formål


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 4. juni 1992, den 4. juni 1992

/Bertel Haarder Lilla Voss/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992