Bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger

Uddannelsens formål er

1. at den studerende erhverver sig teoretiske og praktiske forudsætninger for pædagogisk arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap,

1. at den studerende erhverver sig forudsætninger for gennem arbejdet at kunne fastholde, formidle og udvikle kulturelle værdier, også i forhold til mennesker med en anden sproglig og kulturel baggrund,

1. at den studerende erhverver sig forudsætninger for samarbejde, herunder samarbejde med kolleger og med andre faggrupper,

1. at den studerende erhverver sig et grundlag for at udvikle sin pædagogiske praksis og for at deltage i udviklingen inden for det pædagogiske arbejdsområde, herunder i forsøgs- og udviklingsarbejde, og

1. at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem arbejdet med uddannelsens indhold, gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer og gennem medansvar for undervisningen.

Uddannelsen varer 41 måneder.

Der indgår en 12 ugers øvelsespraktikperiode i 1. studieår og to lønnede praktikperioder, hver af 6 måneders varighed, i henholdsvis det første halve år af 2. studieår og det sidste halve år af 3. studieår.

Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli eller fra 1. februar til 31. januar. Undervisningen på 1. studieår begynder 1. september eller 1. februar.

Målet med 1. studieår er, at den studerende erhverver sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver.

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen indeholder nedenstående faggrupper og fag og tilrettelægges sådan, at den studerendes arbejdsindsats i forbindelse med seminariets undervisning normalt fordeler sig på fagene/faggrupperne i de angivne indbyrdes forhold: pædagogisk-psykologiske fag 30 pædagogik 70 psykologi 30 social- og sundhedsfag 20 socialfag 55 sundhedsfag 45 aktivitets- og kulturfag 40 dansk 15 musik 15 bevægelsesfag 10 værkstedsfag 20 drama 10 naturfag 10 efter nærmere bestemmelse i studieordningen 20 kommunikation, organisation og ledelse 10

Undervisningen tilrettelægges sådan,

1. at første studieår normalt omfatter mindst 25% og højst 35% af hver af de faggrupper, der er nævnt i § 4, og

1. at den studerende i løbet af uddannelsen og ud over specialet, jf. § 6, deltager i flere undervisningsperioder, som sigter mod særlig fordybelse i afgrænsede emner og problemstillinger inden for det pædagogiske felt.

Undervisningen kan tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte fag, de enkelte faggrupper og i emner, temaer eller problemstillinger, der går på tværs af disse. Dele af undervisningen kan tilrettelægges som integreret led i forsøgs- og udviklingsarbejde, som seminariet deltager i.

Seminariet tilbyder gennem hele uddannelsesforløbet studievejledning og faglig vejledning. I grundlaget for den faglige vejledning indgår standpunktsbedømmelser, praktikvurderinger samt prøven i 1. studieår, jf. §§ 11-14.

De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens og undervisningens organisation, indhold og tilrettelæggelse.

Uddannelsen omfatter arbejde med et speciale. Specialearbejdet tilrettelægges sådan, at det svarer til en 10 ugers arbejdsperiode for den studerende. Specialet afsluttes i 3. eller 4. studieår.

Målet med specialet er, at den studerende erhverver sig

1. særlig indsigt i et afgrænset, centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt,

1. færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant information og

1. færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser.

Studerende kan arbejde med specialet individuelt eller i grupper.

Emnet for et speciale skal være godkendt af seminariet, og den studerende vejledes i forbindelse med arbejdet.

Specialets resultat udformes således, at det kan bedømmes ved en prøve.

Praktikken, jf. § 2, stk. 2, har til formål, at den studerende individuelt og i samarbejde med andre deltager i forskellige former for pædagogisk arbejde og gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af viden og erfaring erhverver sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver.

Den studerende gennemfører de tre praktikperioder på normalt tre forskellige typer af praktiksteder. Mindst een af perioderne gennemføres på et praktiksted, hvis virksomhed retter sig mod børn, unge eller voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap, og mindst een periode på et praktiksted, der retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed.

Den studerendes pligtige timetal på praktikstedet er gennemsnitlig 30 timer om ugen.

Praktikstedets ledelse har ansvaret for, at den studerende under praktikken får vejledning i overensstemmelse med praktikkens formål, jf. stk. 1. Praktikstedet samarbejder med seminariet om tilrettelæggelsen af den enkelte studerendes praktik med henblik på at skabe sammenhæng mellem uddannelsen på praktikstedet og seminariets undervisning i alle fag.

I praktikperioderne indkalder seminariet de studerende til undervisning. I 1. studieår er der for alle studerende 1 uges indkald. I hver af praktikperioderne i 2. og 3. studieår er der to ugers indkald. Indkaldene kan fordeles over den enkelte praktikperiode.

Indkald har til formål at supplere uddannelsen på praktikstedet og indeholder primært undervisning med forbindelse til den igangværende praktikperiode.

En studerende kan med seminariets tilladelse gennemføre een praktikperiode i udlandet. I forbindelse med en sådan tilladelse kan bestemmelserne i stk. 3, 5 og 6 fraviges, såfremt de hensyn, der ligger til grund for disse bestemmelser, tilgodeses på anden måde.

Målet for de enkelte fag/faggrupper er følgende: Målet er, at den studerende erhverver sig Målet er, at den studerende erhverver sig Målet er, at den studerende erhverver sig Målet er, at den studerende erhverver sig Målet er, at den studerende erhverver sig Målet er, at den studerende erhverver sig

1. Pædagogik

a) viden om pædagogiske arbejdsopgaver, arbejdsformer og arbejdsområder

b) indsigt i pædagogisk arbejdes sammenhæng med det enkelte barns, den enkelte unges eller voksnes udvikling og trivsel og med samfundsmæssige forhold

c) forudsætninger for og færdigheder i at vurdere og redegøre for praktiske, teoretiske og etiske spørgsmål i forbindelse med planlægning, udførelse og vurdering af pædagogisk arbejde.

1. Psykologi

a) viden om og indsigt i psykologiske forhold, der vedrører menneskers væremåde, virkelighedsopfattelse, selvforståelse og handlemuligheder under forskellige livsvilkår

b) forudsætninger for og færdigheder i at inddrage relevant psykologisk viden i forbindelse med planlægning, udførelse og vurdering af pædagogisk arbejde.

1. Socialfag

a) viden om den samfundsmæssige udvikling og om det samfundsmæssige grundlag for og den lovmæssige udmøntning af social- og uddannelsespolitiske forhold, der er af betydning for pædagogisk arbejde, samt viden om den forvaltningsmæssige opbygning og opgavefordeling i forbindelse hermed

b) indsigt i det sociale samspil mellem den enkelte, familien og samfundet

c) forudsætninger for og færdigheder i at klarlægge sociale situationer samt at give begrundede forslag til løsning af sociale problemer i forbindelse med pædagogisk arbejde.

1. Sundhedsfag

a) viden om samfundets sundhedspolitiske indsats og om sundhedssektorens opbygning og funktion

b) indsigt i sammenhænge mellem livsvilkår og sundhed og sygdom

c) forudsætninger for og færdigheder i at vurdere børns, unges og voksnes sundhedstilstand og udvikling for at kunne udføre sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forbindelse med pædagogisk arbejde.

1. Aktivitets- og kulturfag (dansk, musik, bevægelsesfag, værkstedsfag, drama og naturfag)

a) viden om de af fagenes grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder, der er af betydning for pædagogisk arbejde

b) indsigt i kulturelle livs- og udtryksformer og i menneskets samspil med naturen

c) evne til at skabe glæde ved oplevelser med naturen og med musik, fortælling og andre kunstneriske og håndværksmæssige udtryksformer

d) sans for værdier og kvalitet

e) forudsætninger for at vurdere og udvælge musikalsk, litterært og andet fagligt stof, der egner sig til pædagogisk arbejde

f) færdighed i at gennemføre aktiviteter således, at børns sproglige udvikling styrkes

g) forudsætninger for og færdigheder i at tilrettelægge og udføre skabende og færdighedsudviklende aktiviteter inden for fagene i forbindelse med pædagogisk arbejde.

1. Kommunikation, organisation og ledelse

a) viden om kommunikation, organisation og ledelse i forbindelse med pædagogisk arbejde

b) indsigt i rammer og roller i forbindelse med samarbejde og ledelse

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse.

Seminariet kan dog bestemme, at en studerende kan fritages for mødepligt til undervisningen på seminariet i 2., 3. og 4. studieår.

Seminariet har pligt til at orientere de studerende om mødepligten.

Rektor kan pålægge en studerende at gå et uddannelsesår om helt eller delvis, hvis den studerende ikke har opfyldt sine forpligtelser efter § 9 trods skriftlig påmindelse herom eller i øvrigt har været ude af stand til at deltage i undervisningen.

Rektor kan beslutte, at en studerende skal bortvises fra seminariet, hvis den studerende

1. gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 9 trods skriftlig påmindelse og skriftlig advarsel eller

1. groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller seminariets medarbejdere eller

1. i øvrigt har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på seminariet, eller

1. på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør udsendes i praktik.

De kvalifikationer, den studerende har erhvervet sig ved uddannelsen, bedømmes ved

1. standpunktsbedømmelse, jf. § 5, stk. 3, og § 17, stk. 1.

1. praktikvurdering, jf. § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1.

1. prøver, jf. § 13, stk. 2, § 16, stk. 1, og § 18.

Bedømmelse af den studerendes standpunkt foretages af den studerendes lærer(e).

Praktikvurdering er en bedømmelse af den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden og foretages i samarbejde mellem de(n) af praktikstedets medarbejdere, der har vejledt den studerende, og de af den studerendes lærere på seminariet, der i den enkelte praktikperiode har medvirket i samarbejdet om praktikken, jf. § 7, stk. 4.

Prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet, jf. dog § 16, stk. 2.

Ved standpunktsbedømmelse og praktikvurdering benyttes som konklusion betegnelserne Godkendt eller Ikke godkendt.

I tilfælde af uenighed om, hvorvidt en studerendes praktik kan godkendes, træffer seminariet afgørelse.

Ved prøver gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

En prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 6 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om.

Der kan kun udstedes afgangsbevis hvis alle de prøver, der er nævnt i § 16 og § 18, er bestået, jf. stk. 4.

Ved afslutningen af 1. års praktik foretages en praktikvurdering.

Ved afslutningen af 1. studieår afholder seminariet en prøve, der skal give den studerende mulighed for at vise, i hvilket omfang den pågældende har nået de mål, der er fastsat for 1. studieår, jf. § 3.

Studerende, hvis 1. års praktik bedømmes til Ikke godkendt, eller som ikke består den prøve, der er nævnt i stk. 2, kan ikke fortsætte uddannelsen i 2. studieår, jf. dog stk. 4.

Studerende, der er omfattet af stk. 3, har ret til ved omgang at tilvejebringe et nyt grundlag for bedømmelsen efter stk. 1 eller stk. 2. Seminariet afgør efter samråd med den studerende, i hvilket omfang det er nødvendigt at gå 1. studieår om.

Ved afslutningen af hver praktikperiode i 2. og 3. studieår foretages en praktikvurdering.

Hvis en praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan den studerende ikke fortsætte uddannelsen, jf. dog stk. 3.

Studerende, hvis praktik i 2. eller 3. studieår bedømmes til Ikke godkendt, har ret til at gå praktikperioden om.

En studerende kan ikke gå om mere end een gang i hvert studieår som følge af de bedømmelser, der er nævnt i § 13 og § 14.

Specialet bedømmes ved en prøve efter specialets afslutning.

Censor udpeges af rektor. Censor skal opfylde de kvalifikationskrav, der gælder for de censorer, ministeriet beskikker, jf. § 11, stk. 4, og skal herudover have særlig indsigt i specialets emne.

Ved afslutningen af undervisningen i et fag/en faggruppe foretages en bedømmelse af den studerendes standpunkt heri.

Det er en betingelse for at kunne gå til eksamen efter § 18, at den studerende har opnået bedømmelsen Godkendt i de fag, hvori den pågældende ikke aflægger prøve efter § 18.

Studerende, der opnår standpunktsbedømmelsen Ikke godkendt i et eller flere fag, kan inden et år een gang indstille sig til standpunktsbedømmelse i faget eller fagene på fornyet grundlag. Seminariet afgør efter samråd med den studerende, hvordan et nyt grundlag for bedømmelsen tilvejebringes.

Uddannelsen afsluttes med eksamen, der for den enkelte studerende består af den prøve, der er nævnt i § 19, og de to prøver, der er nævnt i § 20.

Der afholdes en individuel skriftlig prøve. I prøven skal mindst to af uddannelsens fag indgå.

Meddelelse om, i hvilke fag der på det enkelte seminarium er skriftlig prøve, sendes efter ministeriets nærmere bestemmelse til seminariet ved 4. studieårs begyndelse.

Opgaverne udarbejdes af opgaveudvalg, der er fælles for seminarierne, og hvori censorerne er repræsenteret. Opgaveudvalg beskikkes efter ministeriets nærmere bestemmelse.

Der afholdes to prøver, hver i et eller flere af uddannelsens fag.

Prøverne tilrettelægges ved det enkelte seminarium sådan, at der prøves i mindst eet af fagene pædagogik, psykologi, socialfag, sundhedsfag og faget kommunikation, organisation og ledelse og i mindst eet af fagene dansk, musik, bevægelsesfag, værkstedsfag, drama og naturfag, og sådan at alle uddannelsens fag over en årrække er genstand for prøve.

Opgaver til de prøver, der er nævnt i stk. 1, udarbejdes af det enkelte seminarium.

Ved de prøver, der er nævnt i § 13, stk. 2, § 16, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, skal prøveformerne tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerende. Prøverne, bortset fra prøver efter § 19, kan tilrettelægges som gruppeprøver for indtil 4 studerende.

For studerende, der ikke har kunnet deltage i en prøve på grund af graviditet eller sygdom, dokumenteret ved lægeattest, holdes der sygeprøve i de(t) fag, hvori prøve skulle være aflagt.

Studerende, der ikke består en prøve efter § 16 eller § 18, kan gå til omprøve i specialet eller i de(t) fag, hvori de ikke er bestået.

Ingen studerende kan aflægge den samme prøve mere end to gange.

Seminariet kan dog tillade en studerende at aflægge prøve for tredie gang, hvis ganske særlige forhold taler for det.

Seminariet udsteder bevis for gennemført uddannelse til studerende, der har bestået eksamen og prøven i specialet.

Beviset skal indeholde oplysninger om tidspunktet for uddannelsens afslutning, uddannelsens faglige sammensætning, typer af praktiksteder, specialeemne, standpunktsbedømmelser efter § 17, stk. 2, og de karakterer, den studerende har opnået ved de prøver, der er nævnt i § 16 og § 18.

Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, kan efter anmodning få udleveret en attestation for de dele af uddannelsen, de har gennemført, og det tidsrum, hvori de har studeret ved seminariet.

Andre bestemmelser om uddannelsen

Andre bestemmelser om uddannelsen

De nærmere regler om uddannelsen fastsættes i en studieordning, der godkendes af seminariets bestyrelse efter forslag fra rektor. Studieordningen eller ændringer heri indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet, der påser, at den er i overensstemmelse med gældende love og andre forskrifter.

Studieordningen skal indeholde bestemmelser om:

1. De enkelte uddannelseselementers mål, indhold og omfang, herunder mål for de enkelte fag i faggruppen aktivitets- og kulturfag (jf. kapitel 1 og kapitel 2).

1. Undervisningsformer, herunder studierejse og andre særlige studieaktiviteter (jf. § 5).

1. 1. studieårs tilrettelæggelse (jf. § 3, § 4, og § 5, stk. 1, nr. 1).

1. Praktik, herunder placering af 1. års øvelsespraktik (jf. § 2, stk. 2, og § 7).

1. Opgaver, herunder speciale og praktikopgaver (jf. § 5, stk. 1, nr. 2, stk. 2 og 3, § 6 og§ 7, stk. 1 og 4).

1. Mødepligt (jf. § 9).

1. Studievejledning (jf. § 5, stk. 3).

1. Faglig vejledning og standpunktsbedømmelse (jf. § 5, stk. 3, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, § 13, § 14 og § 17).

1. Praktikvurdering (jf. § 11, stk. 3, § 12, stk. 1 og 2, og §§ 13-15).

1. Prøver, herunder om 1. års prøve og specialebedømmelse (jf. § 11, stk. 4, § 12, stk. 3-5, § 13, stk. 2-4, § 16 og §§ 18-23), og om

a) prøveterminer

b) prøvekrav

c) prøvers gennemførelse, herunder om syge- og omprøve, og om eventuelle uregelmæssigheder ved prøver og sanktioner i denne forbindelse

d) prøveformer, herunder om gruppestørrelse ved gruppeprøver.

1. Merit og fritagelse for undervisningen på andet grundlag (jf. §§ 26, 27 og 30, stk. 5).

Bestemmelser efter stk. 2, nr. 1, 2 og 3, udformes således, at undervisningens form og indhold kan tilrettelægges af de enkelte undervisningsenheders lærere og studerende i fællesskab.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for seminariet til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet.

Ændringer i studieordningen kan kun foretages med virkning fra et undervisningsårs begyndelse.

Seminariet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at en studerende fritages for dele af uddannelsen, når det godtgøres, at den studerende gennem uddannelse eller beskæftigelse har opnået tilsvarende kvalifikationer.

Seminariet kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen i fuldt omfang.

Ministeriet kan efter høring i Seminarierådet tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når ganske særlige forhold taler for det.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens almindelige regler om uddannelsen, herunder regler om praktikkens omfang og tilrettelæggelse, hvis forudsætningerne vedrørende tilvejebringelse af praktikpladser i enkelte tilfælde ikke opfyldes for allerede optagne studerende.

Klage over rektors eller seminariets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til det pågældende seminarium. Seminariets afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juni 1992 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen 1. august 1992 eller senere.

Studerende, der har begyndt deres uddannelse på et socialpædagogisk seminarium eller et børnehave- eller fritidspædagogseminarium i undervisningsåret 1991-92 eller tidligere, uddannes indtil udgangen af undervisningsåret 1993-94 efter de hidtidige regler, dog med de ændringer, der fastsættes i henhold til lovens § 25, stk. 2.( 1)

Studerende, der uddannes efter stk. 2, men som ikke har afsluttet uddannelsen med udgangen af undervisningsåret 1993-94, har ret til i undervisningsåret 1994-95 at modtage undervisning med henblik på uddannelsens færdiggørelse. Ministeriet bestemmer, på hvilke seminarier undervisningen finder sted. Undervisningen tilrettelægges af seminariet eller i et samarbejde mellem de implicerede seminarier.

Der afholdes afsluttende prøver efter de hidtidige regler sidste gang i sommeren 1995.

Studerende, der er omfattet af stk. 2, men som på grund af studieorlov eller omgang ikke vil kunne færdiggøre uddannelsen inden sommeren 1994, samt studerende, der er omfattet af stk. 3, kan efter bestemmelser i seminariets studieordning overføres til pædagoguddannelsen og færdiggøre uddannelsen efter reglerne om denne.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 15. juni 1992, den 15. juni 1992

/Bertel Haarder Per Mollerup/