TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning af børn

DanmarkdocType.LOVH1992

Beskæftigelsesministeriet

LOV nr 480 af 24/06/1992 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Lovens område

Lovens område

§ 1

§ 1. Denne lov indeholder regler om

  1. statstilskud til kommunerne til midlertidig udvidelse af hjemmehjælp og
  2. statstilskud til kommunerne til midlertidig udvidelse af dagpasning af børn.

Tilskud til kommunerne

Tilskud til kommunerne

§ 2

(Stk. 7)

§ 2. Ved beskæftigelse af ledige, fuldtidsforsikrede, dagpengeberettigede hjemmehjælpere og sygehjælpere i den kommunale hjemmehjælpsordning, jf. kapitel 12 i lov om social bistand, yder staten et tilskud til kommunerne svarende til 80 pct. af de dagpenge, som den ledige ville have været berettiget til, såfremt denne ikke havde opnået beskæftigelse efter denne ordning. Stk. 2. Ordningen omfatter ledige hjemmehjælpere og sygehjælpere, der beskæftiges i forbindelse med en udvidelse af antallet af ydede hjemmehjælpstimer i kommunen. Stk. 3. Ledige, dagpengeberettigede hjemmehjælpere og sygehjælpere med en forudgående ledighed på mindst 13 uger inden for de sidste 26 uger kan deltage i ordningen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om ledighedskravet. Hjemmehjælperne skal have de kvalifikationer, som efter kommunens skøn er fornødne. Stk. 4. Der udbetales tilskud efter stk. 1 i indtil 12 måneder. Kommunen er berettiget til at bringe beskæftigelsen til ophør, hvis dagpengeudbetalingen reduceres eller ophører. Den beskæftigede efter denne ordning har pligt til straks at meddele kommunen, hvis den pågældende får andet arbejde eller dagpengeudbetalingen af andre grunde vil blive reduceret eller bortfalde. Stk. 5. Beskæftigelsen som hjemmehjælper og sygehjælper i kommunen vederlægges pr. time med et beløb svarende til det, den pågældende ville være blevet aflønnet med ved ansættelse i henhold til overenskomst eller det sædvanlige ved tilsvarende arbejde. Antallet af ugentlige arbejdstimer fastsættes således, at det samlede vederlag for den enkelte hjemmehjælper og sygehjælper svarer til de dagpenge, som den pågældende på tiltrædelsestidspunktet er berettiget til, dog mindst 30 timer pr. uge. Der udbetales feriedagpenge, sygedagpenge og barseldagpenge efter samme regler som for ikkebeskæftigede dagpengemodtagere. Arbejdsvilkårene følger i øvrigt de sædvanligt gældende ved tilsvarende arbejde. Stk. 6. Kommunerne kan vælge et højere antal ugentlige arbejdstimer end fastsat i stk. 5, idet det udvidede timetal vederlægges på samme vilkår som fastsat i stk. 5. Stk. 7. Beskæftigelse af personale efter denne ordning skal ske efter forhandling med det fastansatte personale ved hjemmehjælpen.

ansættelse
§ 3

(Stk. 7)

§ 3. Ved beskæftigelse af ledige, fuldtidsforsikrede, dagpengeberettigede pædagoger samt pædagogmedhjælpere ved dagpleje, daginstitutioner eller private pasningsordninger, jf. lov om social bistand §§ 64, 69 og 70 eller ved skolefritidsordninger, jf. lov om folkeskolen § 3, stk. 4, yder staten et tilskud til kommunerne svarende til 60 pct. af de dagpenge, som den ledige ville have været berettiget til, såfremt denne ikke havde opnået beskæftigelse efter denne ordning. Stk. 2. Ordningen omfatter ledige pædagoger samt pædagogmedhjælpere, der beskæftiges i forbindelse med en udvidelse af antallet af pasningstilbud i kommunerne. Stk. 3. Ledige, dagpengeberettigede personer med en forudgående ledighed på mindst 13 uger inden for de sidste 26 uger, som har en pædagogisk uddannelse eller en forudgående beskæftigelse som pædagogmedhjælper, kan deltage i ordningen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om ledighedskravet. Stk. 4. Der udbetales tilskud efter stk. 1 i indtil 12 måneder. Kommunen er berettiget til at bringe beskæftigelsen til ophør, hvis dagpengeudbetalingen reduceres eller ophører. Den beskæftigede efter denne ordning har pligt til straks at meddele kommunen, hvis den pågældende får andet arbejde eller dagpengeudbetalingen af andre grunde vil blive reduceret eller bortfalde. Stk. 5. Beskæftigelsen ved dagpleje, daginstitutioner, private pasningsordninger eller skolefritidsordninger vederlægges pr. time med et beløb svarende til det, den pågældende ville være blevet aflønnet med ved ansættelse i henhold til overenskomst eller det sædvanlige ved tilsvarende arbejde. Antallet af ugentlige arbejdstimer fastsættes således, at det samlede vederlag for den enkelte beskæftigede svarer til de dagpenge, som den pågældende på tiltrædelsestidspunktet er berettiget til, dog mindst 30 timer pr. uge. Der udbetales feriedagpenge, sygedagpenge og barseldagpenge efter samme regler som for ikkebeskæftigede dagpengemodtagere. Arbejdsvilkårene følger i øvrigt de sædvanligt gældende ved tilsvarende arbejde. Stk. 6. Kommunerne kan vælge et højere antal ugentlige arbejdstimer end fastsat i stk. 5, idet det udvidede timetal vederlægges på samme vilkår som fastsat i stk. 5. Stk. 7. Beskæftigelse af personale efter denne ordning skal ske efter forhandling med de ansatte ved de i stk. 1 nævnte pasningsordninger.

Administration

Administration

ansættelseleje
§ 4

§ 4. Ved beskæftigelse efter denne lov påhviler det kommunalbestyrelsen senest samtidig med tiltrædelsen at underrette den ansattes arbejdsløshedskasse og arbejdsformidlingen om, at den ledige vil blive beskæftiget efter denne lovs bestemmelser. Kommunalbestyrelsen underretter ligeledes arbejdsløshedskassen og arbejdsformidlingen om beskæftigelsens ophør og omfang.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Udbetalingen af tilskud i henhold til §§ 2 og 3 foretages månedligt af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Direktoratet udbetaler ligeledes månedligt den resterende del af den understøttelse, den ledige ville have været berettiget til, til Indenrigsministeriet. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 2. Senest 10. hverdag i maj måned efter regnskabsåret fremsender kommunalbestyrelsen til Indenrigsministeriet en revisionspåtegnet opgørelse af kommunens omkostninger ved ansættelse af personer omfattet af ordningen i det sidst forløbne regnskabsår. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kontrol og opfølgning vedrørende den foretagne aktivitetsudvidelse og om tilbagebetaling af tilskud.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

ansættelseregnskab
§ 6

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for udgifter, der afholdes i perioden 1. september 1992 til 31. december 1993.

Givet på Christiansborg Slot, den 24. juni 1992, den 24. juni 1992 Kronprins /FREDERIK Thor Pedersen/

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
16. marts 2007