Lov om ændring af lov om voksenuddannelsesstøtte (Uddannelse og jobrotation for privatansatte)(*
Børne- og Undervisningsministeriet
LOV nr 483 af 24/06/1992 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes som stk. 2: 2. Før § 2 indsættes: »Uddannelsesstøtte til voksne med kort uddannelse«. 3. Efter § 4 indsættes: »Uddannelse og jobrotation for privat ansatte § 4 a. Kulturministeren kan yde refusion til en privat arbejdsgiver, der træffer aftale med en medarbejder om orlov til uddannelse med løn. § 4 b. Aftale om orlov træffes for en sammenhængende periode på mindst 4 og højst 36 uger. Stk. 2. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen efter orloven. § 4 c. Det er en betingelse for refusion, at medarbejderen har været beskæftiget på virksomheden i mindst 6 måneder, og at arbejdsgiveren ansætter en dagpengeberettiget ledig i orlovsperioden med mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse. Stk. 2. Løn- og arbejdsvilkår for afløseren skal svare til, hvad der efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette eller tilsvarende arbejde. Stk. 3. Refusionen svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsansatte nedsættes refusionen forholdsmæssigt. Stk. 4. Såfremt afløserens ansættelsesforhold ophører inden orlovsperiodens udløb, skal stillingen genbesættes med en anden dagpengeberettiget ledig. Sker dette ikke, ophører refusionen. Stk. 5. Medarbejderens deltagelse i uddannelse skal dokumenteres. § 4 d. Arbejdsformidlingen bistår med formidling af arbejdskraft til ledige orlovsstillinger. Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren ansætter den arbejdskraft, der er en betingelse for refusionens udbetaling, samt at medarbejderens deltagelse i uddannelse dokumenteres, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 20 b.« 4. Før § 5 indsættes: »Særlige aftaler«. 5. I § 6 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om ansøgning og udbetaling af refusion til private arbejdsgivere, herunder om de oplysninger, der skal meddeles Kulturministeriet.« 6. § 7 ophæves. 7. § 9, stk. 2, ophæves.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1992. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 24. juni 1992, den 24. juni 1992 Kronprins Givet på Christiansborg Slot, den 24. juni 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins /Grethe Rostbøll /FREDERIK Grethe Rostbøll/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. oktober 1997