Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre skattelove (30 pct.s beskatning af visse lønmodtagere m.v.)
Skatteministeriet
LOV nr 489 af 24/06/1992 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 347 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 14 indsættes: » § 14 A. Skat vedrørende indkomst, som den skattepligtige tidligere har valgt beskattet efter bestemmelsen i § 48 E, bliver endelig ved den skattepligtiges død. Ansættelsen efter §§ 13 og 14 omfatter ikke denne indkomst.« 2. § 42, stk. 2 , ophæves. 3. Efter § 48 D indsættes: » § 48 E. Personer, der omfattes af § 1, kan vælge beskatning efter stk. 4 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, der tjenes i henhold til ansættelseskontrakt af mindst 6 og højst 36 måneders samlet varighed med en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3 eller fondsbeskatningslovens § 1. Vederlaget medregnes i så fald ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at skattepligten her til landet indtræder i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, og, hvis den pågældende tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, at denne skattepligt ikke er bragt til ophør med henblik på beskatning efter stk. 4. Det er endvidere en betingelse, at vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst 36.700 kr. hver måned. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Det er en yderligere betingelse, at den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelseskontrakten er indgået. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Uanset størrelsen af vederlaget, jf. stk. 1, kan dette beskattes efter stk. 4, hvis den skattepligtige ifølge ansættelseskontrakten skal drive forskning her i landet, og hvis det forskningsprojekt, hvortil den skattepligtige knyttes, er godkendt af et forskningsråd, jf. lov om Forskningspolitisk Råd og forskningsråd. Stk. 3. Hvis en skattepligtig tidligere har oppebåret indkomst, der har været beskattet efter stk. 4, og den fulde skattepligt her til landet herefter er ophørt, kan den skattepligtige i forbindelse med indgåelsen af en ny ansættelseskontrakt som nævnt i stk. 1 eller 2 på ny vælge beskatning efter stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Den periode på sammenlagt 36 måneder, hvori beskatning efter stk. 4 kan finde sted, reduceres i så fald med perioder, hvori beskatning efter nævnte bestemmelse tidligere har fundet sted. Retten til på ny at vælge beskatning efter stk. 4 bortfalder dog, når der er forløbet 10 år fra påbegyndelsen af det ansættelsesforhold, hvor sådan beskatning første gang har fundet sted. Stk. 4. For personer, der har valgt beskatning efter reglerne i stk. 1 eller 2, beregnes A-skatten som 30 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Indkomstskattepligten af vederlaget i penge er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Beskatning efter nærværende bestemmelse kan højst finde sted i 36 måneder. Stk. 5. Beskatningen efter stk. 4 bortfalder, hvis den skattepligtige ikke senest 1 måned efter ophøret af et ansættelsesforhold, hvor vederlaget er beskattet efter stk. 4, enten har påbegyndt et nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget er beskattet på tilsvarende måde, eller har bragt skattepligten efter § 1 til ophør, jf. dog stk. 6 og 7. De vederlag og eventuelle fradrag, som skattemæssigt er behandlet efter reglerne i stk. 1-4, medregnes i så fald i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat efter stk. 4 behandles som indeholdt foreløbig skat i de pågældende år. Stk. 6. Hvis et nyt ansættelsesforhold, der opfylder de øvrige betingelser for beskatning efter stk. 4, tiltrædes senest 1 måned efter ophøret af et tidligere ansættelsesforhold, der er beskattet efter nævnte bestemmelse, er det ingen betingelse for beskatning efter stk. 4, at skattepligten her til landet indtræder i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Den periode på sammenlagt 36 måneder, hvori beskatning efter stk. 4 kan finde sted, reduceres i så fald med de perioder, hvori beskatning efter nævnte bestemmelse tidligere har fundet sted. Stk. 7. Den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med den samlede periode på 36 måneder for beskatning efter stk. 4, kan forlænges i op til 12 måneder, uden at der skal ske efterbeskatning efter stk. 5. Reglerne i stk. 5 finder dog tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige ikke senest 1 måned efter udløbet af det forlængede ansættelsesforhold har bragt skattepligten efter § 1 til ophør. Stk. 8. Indtil udløbet af en ansættelseskontrakt, hvor vederlaget er valgt beskattet efter stk. 4, kan den skattepligtige vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige personer. Den skattepligtige kan ikke herefter på ny vælge vederlaget i henhold til ansættelseskontrakten beskattet efter stk. 4. Vælger den skattepligtige i denne forbindelse beskatning efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige personer med virkning for hele ansættelsesperioden, finder stk. 5, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Vælger den skattepligtige kun beskatning efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige personer med virkning for den resterende del af ansættelsesperioden, finder reglerne i stk. 5 og 7 fortsat anvendelse.« 4. I § 64 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke: »Stk. 11. Staten afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk. 4, over for kommunen.« 5. § 115 A ophæves.
§ 2. I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 234 af 8. april 1992, foretages følgende ændringer: 1. I § 10 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12. 2. I § 10, stk. 10 , som bliver stk. 11, ændres 2 steder »stk. 7-9« til: »stk. 8-10«.
§ 3. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 9. juli 1991, som ændret ved § 3 i lov nr. 347 af 14. maj 1992, affattes § 2, stk. 7 , således:
- Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1.
- Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.«
§ 4. I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25. september 1987, som senest ændret ved lov nr. 895 af 21. december 1991, ændres i § 9, stk. 1, 3. pkt., »personskattelovens § 10, stk. 6« til: »personskattelovens § 10, stk. 7«.
(Stk. 4)
§ 5. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. De i § 1, nr. 1, 3 og 4, nævnte bestemmelser har virkning for ansættelseskontrakter, der indgås efter bestemmelsernes ikrafttræden. Bestemmelserne finder anvendelse på vederlag, der optjenes efter kontraktens ikrafttræden, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Hvis fuld skattepligt her til landet er indtrådt inden bestemmelsernes ikrafttræden, kan de i § 1, nr. 1, 3 og 4, nævnte bestemmelser finde anvendelse, uanset at betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, 3. pkt., om skattepligtens indtræden i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse ikke er opfyldt, jf. dog 3. pkt. Den periode på sammenlagt 36 måneder, hvori beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 4, kan finde sted, reduceres forlods svarende til perioden fra skattepligtens indtræden til påbegyndelsen af det nævnte ansættelsesforhold. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse på det første ansættelsesforhold, der er omfattet af § 1, nr. 1, 3 og 4, og bestemmelsen forudsætter, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold med en offentlig institution. Stk. 4. Hvis der, når bortses fra fastsættelsen af vederlaget, er tale om en videreførelse af et mellem parterne inden ikrafttrædelsen af de i § 1, nr. 1, 3 og 4, nævnte bestemmelser oprettet ansættelsesforhold, kan det under de i 2. pkt. anførte betingelser ved kontraktsindgåelsen aftales, at bestemmelserne tillige skal finde anvendelse på vederlag, der er optjent i perioden fra påbegyndelsen af det hidtidige ansættelsesforhold, dog tidligst fra og med 1. juni 1991, og frem til påbegyndelsen af det omhandlede ansættelsesforhold. Bestemmelsen i 1. pkt. forudsætter, at kontrakten indgås senest en måned efter bestemmelsernes ikrafttrædelsestidspunkt, at det af kontrakten fremgår, at der er tale om en videreførelse af en tidligere kontrakt, og at kontrakten ikke indgås med en offentlig institution. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 24. juni 1992, den 24. juni 1992 Kronprins /FREDERIK Anders Fogh Rasmussen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 2. november 1999