Lov om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter

§ 3. En regional komite består af mindst 7 medlemmer, hvoraf de 3 indstilles af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Stk. 2. Skønner amtsrådet, at hensynet til en regional komites virke, projekternes antal eller andre grunde taler derfor, kan en komite bestå af 9 eller 11 medlemmer. Ved et medlemstal på 9 eller 11 indstilles 4 respektive 5 af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Stk. 3. Den regionale komite vælger selv sin formand og næstformand blandt de udpegede medlemmer. Stk. 4. Den regionale komite udarbejder forslag til vedtægter, der godkendes af den centrale komite. Stk. 5. Komiteernes medlemmer udpeges for 4 år ad gangen svarende til den amtskommunale valgperiode. Genudpegning af medlemmerne kan ske en gang.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter Den Centrale Videnskabsetiske Komite. Komiteen består af 2 medlemmer udpeget af hver af de regionale komiteer samt 2 medlemmer udpeget af undervisnings- og forskningsministeren og 2 medlemmer udpeget af sundhedsministeren. Stk. 2. Af de medlemmer, der udpeges af de regionale komiteer, vælges et blandt de medlemmer, der er indstillet af Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Det andet vælges blandt komiteens øvrige medlemmer. Stk. 3. Det ene af de medlemmer, der udpeges af undervisnings- og forskningsministeren, skal repræsentere statslige forskningsinteresser. Det andet medlem samt de 2 medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren, skal repræsentere folkeoplysende, almenkulturelle eller sociale interesser, der er af betydning for den centrale komites virke. Disse medlemmer må ikke have sæde i kommunale råd eller i Folketinget. Stk. 4. Komiteen vælger selv sin formand og næstformand blandt de udpegede medlemmer. Stk. 5. Komiteen udarbejder forslag til vedtægter, der godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Stk. 6. Komiteens medlemmer udpeges for 4 år ad gangen svarende til den amtskommunale valgperiode. Genudpegning af medlemmerne kan ske en gang.

§ 6. Ethvert biomedicinsk forskningsprojekt, der indebærer forsøg på skal anmeldes til den regionale komite for det område, hvori den projektansvarlige har sit virke.

1. levendefødte menneskelige individer,
2. menneskelige kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, menneskelige befrugtede æg, fosteranlæg og fostre,
3. væv, celler og arvebestanddele fra mennesker, fostre og lignende og
4. afdøde, Stk. 2. Det samme gælder forskningsprojekter, hvori biomedicinsk forskning som nævnt i stk. 1 udgør en væsentlig bestanddel af det samlede projekt samt spørgeskemaundersøgelser og registerforskning vedrørende de nævnte områder. Stk. 3. Den centrale komite kan fastsætte regler for den praktiske tilrettelæggelse af den videnskabsetiske bedømmelse af projekter, der udføres på flere forskningsinstitutioner (multicenterundersøgelser).

§ 7. Projekter, der er omfattet af § 6, må ikke iværksættes, før der er foretaget en videnskabsetisk bedømmelse heraf og givet tilladelse af den regionale komite til iværksættelsen, jf. dog § 14. Den regionale videnskabsetiske komite og den centrale komite kan kræve ændringer i projektet og i øvrigt yde råd og vejledning med hensyn til dettes udformning. Stk. 2. Projekter, der er tilladt efter stk. 1, må ikke iværksættes og gennemføres med væsentlige ændringer uden komiteens tilladelse. Stk. 3. Ved projekter, hvori indgår klinisk afprøvning af lægemidler, der er omfattet af lov om lægemidler, afgiver den regionale komite en indstilling om den videnskabsetiske bedømmelse af projektet til Sundhedsstyrelsen. Indstillingen skal afgives senest 6 uger efter, at den regionale komite har kunnet foretage bedømmelsen. Sundhedsstyrelsen giver den endelige tilladelse til iværksættelsen af projektet. Stk. 4. Kan der ikke i en regional komite opnås enighed om bedømmelsen af et projekt, eller finder komiteen, at projektet rejser spørgsmål af principiel karakter, forelægges projektet for den centrale komite, jf. § 11. Stk. 5. Komiteerne skal gøre brug af konsulentbistand i de tilfælde, hvor de ikke selv råder over fornøden faglig ekspertise til at bedømme forelagte projekter.

Komitesystemets opgaver

Komitesystemets opgaver

§ 8. I bedømmelsen påser komiteerne især, at

1. de risici, der kan være forbundet med at gennemføre projektet, er nøje vurderet og hverken i sig selv eller i forhold til projektets forudselige fordele har et uforsvarligt omfang,
2. de patienter eller raske forsøgspersoner, der deltager i projektet, skriftligt og mundtligt vil blive orienteret om dettes indhold, forudselige risici og fordele, og at deres frie og udtrykkelige samtykke vil blive indhentet og givet skriftligt, jf. dog stk. 3,
3. information vil blive givet til og samtykke indhentet fra nærmeste pårørende, værge eller donor i de tilfælde, hvor forsøget udføres under omstændigheder, som udelukker information og indhentelse af samtykke efter nr. 2,
4. det klart fremgår af informationen, at patienter og raske forsøgspersoner eller pårørende, værge eller donor på ethvert tidspunkt kan tilbagekalde sit samtykke, og
5. projektet efter sit formål og med hensyn til sin metodik repræsenterer god videnskabelig standard, samt at der er tilstrækkelig grund til at gennemføre projektet. Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-3. Stk. 3. Registerforskning er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 2 og 3, om informeret samtykke. Komiteen kan dog i særlige tilfælde kræve, at der ved registerforskningsprojekter indhentes informeret samtykke ifølge stk. 1, nr. 2 eller 3. Stk. 4. Komiteen kan afkræve forskeren alle oplysninger, der er nødvendige for bedømmelsen efter stk. 1. Stk. 5. Såfremt forsøgspersoner modtager vederlag eller anden ydelse for at deltage i forsøget, skal komiteen godkende dette og påse, at det ikke er egnet til at påvirke samtykkeafgivelsen på utilbørlig vis.

§ 11. Den centrale komite har til opgave at

1. koordinere arbejdet i de regionale komiteer og fastsætte retningslinier og rådgive disse i videnskabsetiske spørgsmål,
2. følge forskningsudviklingen og virke for forståelsen af de etiske problemstillinger, udviklingen kan medføre i forhold til offentligheden, myndigheder m.v., og
3. behandle forskningsprojekter, som er forelagt komiteen efter § 7, stk. 4, § 12 og § 14. Stk. 2. Den centrale komites afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige æg og kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, må på de i §§ 6-8 nævnte betingelser kun foretages efter tilladelse fra såvel den regionale som den centrale komite, hvis de har til formål at forbedre in vitro-befrugtning med henblik på at fremkalde en graviditet. Tilsvarende gælder for andre behandlinger for ufrivillig barnløshed, hvor en kvindes æg befrugtes uden for livmoderen. Stk. 2. Udtagning og befrugtning af æg med henblik på at gennemføre andre forsøg end de i stk. 1 nævnte er ikke tilladt. Stk. 3. De befrugtede æg må kun holdes i live uden for en kvindes livmoder i 14 dage, fra befrugtningen er sket, heri ikke medregnet den tid, hvori de befrugtede æg har været nedfrosset. Stk. 4. Befrugtede menneskelige æg, der har været gjort til genstand for biomedicinsk forskning efter stk. 1, må ikke opsættes i kvindens livmoder, medmindre det kan ske uden nogen risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, defekter, misdannelser eller lignende. Stk. 5. Donation af befrugtede menneskelige æg er ikke tilladt. Stk. 6. Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om nedfrysning og donation af menneskelige æg.

§ 15. Følgende forsøg må ikke foretages:

1. forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af arvemæssigt identiske menneskelige individer,
2. forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg eller dele af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen,
3. forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af levende menneskelige individer, som er hybrider med en arvemasse, hvori indgår bestanddele fra andre arter, og
4. forsøg, der har til formål at muliggøre udvikling af et menneskeligt individ i artsfremmed livmoder.

Finansiering

Finansiering

§ 16. Udgifterne til de regionale komiteer afholdes af amtskommunerne. Til delvis dækning af udgifterne betaler statsinstitutioner samt private firmaer og hospitaler et gebyr pr. projekt til vedkommende amtskommune. Amtskommunen fastsætter gebyrets størrelse, som ikke må overstige, hvad der svarer til projektets forventede andel af den pågældende komites samlede årlige udgift. Stk. 2. Den centrale komites udgifter afholdes af undervisnings- og forskningsministeren. Ministeren stiller den fornødne sekretariatsbistand til rådighed. Stk. 3. Der ydes kommunale diæter, befordringsgodtgørelse samt godtgørelse for fravær fra hjemstedet til medlemmerne af de regionale komiteer og til de medlemmer af den centrale komite, der er medlemmer af en regional komite. De nævnte medlemmer vederlægges af amtskommunerne. Udgiften til eventuel vederlæggelse af de medlemmer af den centrale komite, der ikke er medlemmer af regionale komiteer, afholdes af undervisnings- og forskningsministeren. Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter regler om den i stk. 1 nævnte finansieringsordning.

Straf

Straf

§ 17. Den, der iværksætter et projekt i strid med § 6, § 7, § 14, stk. 2, 3, 4 og 5, og § 15, kan straffes med bøde eller hæfte. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde. Stk. 3. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

§ 19. I lov nr. 353 af 3. juni 1987 om oprettelse af et etisk råd og regulering af visse bio-medicinske forsøg, som ændret ved lov nr. 315 af 16. maj 1990, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., udgår »der er oprettet efter Helsinkideklaration II«. 2. § 4, stk. 2 , ophæves. 3. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) I samarbejde med de videnskabsetiske komiteer drøftes almene etiske spørgsmål i forbindelse med forsøg på mennesker.« 4. § 11 med tilhørende overskrift ophæves. 5. Efter § 11 ændres overskriften »Straffebestemmelser« til: »Ikrafttrædelsesbestemmelser«. 6. § 12 ophæves.