Bekendtgørelse om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder
BEK nr 532 af 20/06/1992
§ 1
Denne bekendtgørelse fastsætter frister for indsendelse af ansøgninger fra bestående listevirksomheder, der ikke har en samlet godkendelse, samt regler for behandlingen af sådanne ansøgninger.
§ 2
Bekendtgørelsen omfatter bestående listevirksomheder, der ikke har en samlet godkendelse i medfør af kapitel 5 i lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse.
Ved listevirksomheder forstås de aktiviteter, der efter 1. januar 1992 er optaget på listen i bilag 1 til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed.
Ved en samlet godkendelse som nævnt i stk. 1 forstås, at alle virksomhedens anlæg, aktiviteter, emissioner m.v. samlet eller enkeltvis er godkendt i medfør af lovens kapitel 5.
Ansøgningspligten,
Ansøgningspligten,
§ 3
Bestående listevirksomheder omfattet af§ 2 skal indsende ansøgning om godkendelse i henhold til denne bekendtgørelse inden for de i bilag 1 angivne frister.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan godkendelsesmyndigheden træffe bestemmelse om, at en bestående listevirksomhed skal indsende ansøgning om godkendelse tidligere end den i bilag 1 fastsatte frist, når det skønnes nødvendigt af hensyn til afslutningen af godkendelsesbehandlingen i forhold til den øvrige branche. Fristen for indsendelse af ansøgning kan dog tidligst fastsættes til 2 år før den i bilag 1 fastsatte frist og tidligst fra 1. januar 1994. Afgørelse herom må ikke træffes, før virksomheden har haft mulighed for at udtale sig.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse for så vidt angår de af forsvarets listevirksomheder, der er omfattet af bilag 1, de under punkt G 1 i bilag 1 nævnte virksomheder samt Københavns Lufthavn, Kastrup som nævnt under punkt H 2.
Hvis en bestående listevirksomhed kan henføres til flere punkter på listen i bilag 1, er virksomhedens hovedaktivitet bestemmende for pligten til at indsende ansøgning efter stk. 1, uanset om der for biaktiviteterne måtte gælde andre frister. Tvivlsspørgsmål herom afgøres af godkendelsesmyndigheden.
Tvivlsspørgsmål, om en listevirksomhed skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, forelægges Miljøstyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse.
Godkendelsesmyndighedens afgørelser efter stk. 2 og 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 4
Ansøgningen skal omfatte alle dele af den bestående listevirksomhed og dennes anlæg, indretninger og aktiviteter, som ikke er godkendt i medfør af lovens kapitel 5. For så vidt angår Københavns Lufthavn, Kastrup, skal ansøgningen ikke omfatte afviklingen af flytrafikken og dertil knyttede anlæg, indretninger og aktiviteter, jf. Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 252 af 9. april 1992 af lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup.
Ansøgning om godkendelse skal være skriftlig og skal ledsages af de i bilag 2 nævnte oplysninger med fornøden dokumentation. Under hensyn til det ansøgtes og den enkelte virksomheds karakter kan ansøgningens indhold tilpasses de forhold, der er relevante for den pågældende virksomhed.
§ 5
Ansøgningen stiles til den myndighed, som skal træffe afgørelse i sagen og fremsendes til kommunalbestyrelsen. I de tilfælde, hvor afgørelsen skal træffes af amtsrådet, jf. § 3 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed, videresender kommunalbestyrelsen straks ansøgningen og sagens bilag til amtsrådet. Ansøgningen skal ledsages af en udtalelse eller af oplysning om, hvorvidt og i bekræftende fald, hvornår en udtalelse vil blive eftersendt. Kopi af fremsendelsesskrivelsen samt af kommunens udtalelser i sagen fremsendes samtidig til orientering for ansøgeren.
§ 6
Hvis ansøgningen ikke indeholder de i § 4 nævnte oplysninger, skal virksomheden skriftligt have meddelelse herom med angivelse af, hvilke oplysninger godkendelsesmyndigheden mangler. Samtidig fastsættes en frist for virksomheden til at fremsende oplysningerne.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke inden de i § 3, stk. 1 og 2 fastsatte frister har modtaget en ansøgning, kan godkendelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at virksomheden skal ophøre med driften af de ikke-godkendte dele af virksomheden. Tilsvarende gælder, hvis godkendelsesmyndigheden ikke inden den i henhold til stk. 1 fastsatte frist har modtaget de krævede oplysninger.
Godkendelsesmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Afgørelserne
Afgørelserne
§ 7
På baggrund af ansøgningen og de i øvrigt foreliggende oplysninger i sagen foretager godkendelsesmyndigheden en samlet vurdering af virksomhedens drifts- og forureningsforhold.
Hvis godkendelsesmyndigheden på baggrund af den i stk. 1 nævnte vurdering finder, at der kan meddeles godkendelse af det ansøgte eller dele heraf, meddeler godkendelsesmyndigheden en sådan godkendelse i overensstemmelse med reglerne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed. Samtidig fastsættes en frist for opfyldelse af de i godkendelsen meddelte vilkår.
For de dele af virksomheden, der ikke kan godkendes, træffer godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles virksomheden påbud eller forbud, jf. lovens § 41, stk. 1-3.
Beslutninger og klage
Beslutninger og klage
§ 8
Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter denne bekendtgørelse meddeles i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10.
I afgørelsen skal datoen for klagefristens udløb angives. Såfremt afgørelsen ikke kan påklages til højere administrativ myndighed, meddeles dette i afgørelsen. Offentlig annoncering af meddelte afgørelser skal så vidt muligt ske samtidig med adressatens forventede modtagelse af afgørelsen med sædvanlig postgang.
§ 9
For klage over afgørelser efter denne bekendtgørelse gælder de i lovens kapitel 11 og 12 fastsatte bestemmelser, jf. dog § 3, stk. 6 og § 6, stk. 3.
En klage over en godkendelse har, jf. lovens § 96, ikke opsættende virkning for så vidt angår retten til at udnytte godkendelsen.
Omfatter den meddelte godkendelse vilkår, hvis opfyldelse indebærer foretagelse af forureningsbegrænsende foranstaltninger, herunder bygnings- og driftsmæssige ændringer, har klage til højere administrativ myndighed opsættende virkning med hensyn til pligten til at efterleve vilkårene i afgørelsen, medmindre godkendelsesmyndigheden eller klagemyndigheden på grund af særlige omstændigheder har truffet bestemmelse om, at klage ikke skal have opsættende virkning.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 10
Denne bekendtgørelse træder i kraft 1. juli 1992.
Miljøministeriet, den 20. juni 1992, den 20. juni 1992
/Per Stig Møller Hans Jurgen Stehr/
Bilag 1
Ansøgningsfrister for bestående listevirksomheder, jf. § 3, stk. 1
--------------------------------------------------------------------- Virksomhedsbetegnelse Ansøgnings- frist --------------------------------------------------------------------- A. Fremstilling, forarbejdning, overfladebehandling af jern, stål, metal, træ og plast. A 1. Jernværker, stålværker, metalværker, stålvalseværker. (a) 1. jan. 1993 A 2. Jernstøberier, stålstøberier, metalraffinaderier, industrielle metalstøberier, metalsmelterier dog med undtagelse af guld- og sølvsmedier. Udvinding af metaller af kabler m.v. (a) 1. jan. 1995 A 3. Galvanisering, varmforzinkning, anodisering og elektropolering. 1. jan. 1994 A 4. Støvfrembringende overfladebehandling herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller metal, når det støvfrembringende indendørs produktionssareal er på 10 m2 eller derover. Overfladebehandling af emner af jern, stål og metal, herunder undervognsbehandling, samt af træ eller plast med en kapacitet til forbrug af opløsningsmidler på 6 kg pr. time eller derover. 1. jan. 1995 A 5. Stålskibsværfter og flydedokke. 1. juli 1994 A 6. Virksomheder i øvrigt med forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m2 eller derover. 1. jan. 1996 A 7. Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker. (a) 1. jan. 1995 A 8. Elektrotekniske virksomheder for fremstilling af transformatorer eller trykte kredsløb. 1. jan. 1994 B. Forarbejdning af visse råstoffer m.v. B 1. Cementfabrikker, kalkværker, kridtværker og molerværker. (a) 1. jan. 1994 B 2. Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en årlig produktion på 20.000 tons eller derover. 1. jan. 2000 B 3. Glasværker og mineraluldfabrikker. (a) 1. jan. 1994 B 4. Teglværker, som ikke er placeret ved indvindings- stedet, samt anlæg for fabrikation af klinker, glaserede rør eller kalcinering af flint. 1. jan. 2000 B 5. Fremstilling af bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer. 1. jan. 2000 C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineral- olieprodukter, asfalt og naturgas. C 1. Anlæg for indvinding eller raffinering af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (a) 1. jan. 1997 C 2. Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (a) 1. jan. 1996 C 3. Lagre af flydende gas (kulbrinter) på 100 m3 eller derover. Ikke-nedgravede oplag af mineralolie- produkter på 10.000 m3 eller derover. 1. jan. 1994 C 4. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons i timen eller derover bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (a) 1. jan. 1995 C 5. Tagpapfabrikker. (a) 1. jan. 1995 C 6. Tjæredestillationsanlæg. (a) 1. jan. 1995 D. Kemisk fabrikation, limfabrikation m.v. D 1. Anlæg for fremstilling af organiske eller uorganiske produkter, mellemprodukter eller kemiske stoffer og oplag af disse, hvis oplaget eller driften af anlægget skønnes at indebære risiko for væsentlig forurening i omgivelserne, herunder i forbindelse med uheld. (a) 1. jan. 1995 D 2. Petrokemisk industri. (a) 1. jan. 1995 D 3. Kunstgødningsfabrikker. (a) 1. jan. 1994 D 4. Fremstilling af lægemidler. (a) 1. jan. 1995 D 5. Anlæg for fremstilling af farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet årlig produktionskapacitet på 3.000 tons eller derover. 1. jan. 1996 D 6. Anlæg for fremstilling, aftapning og pakning af bekæmpelsesmidler. (a) 1. jan. 1995 D 7. Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en årlig produktionskapacitet på 5.000 tons eller derover. 1. jan. 1999 D 8. Anlæg for fremstilling af farver, lak eller lim med en årlig produktionskapacitet på 3.000 tons eller derover. (a) 1. juli 1995 D 9. Virksomhed for presning, ekstrudering eller fiberarmering af plastvarer med kapacitet til et forbrug af færdigreageret plast på 100 kg/dag eller derover. 1. jan. 2000 D 10. Fremstilling af skumplast og andre polymere materialer, når produktionskapaciteten er 100 kg/dag eller derover.(a) 1. jan. 2000 E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer, foderstofproduktion og trykkerier. E 1. Cellulosefabrikker, papirfabrikker og papfabrikker. (a) 1. juli 1995 E 2. Træimprægneringsanstalter. (a) 1. juli 1995 E 3. Rotations-, off-set-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvare-, kartonnage- og plastfabrikker, med kapacitet for et forbrug af opløsningsmidler på 6 kg/time eller derover. 1. jan. 1994 E 4. Savværker med kapacitet for en årlig produktion af råtræ på 50.000 kubikmeter fast masse (Kfm) eller derover af nåletræ eller 10.000 Kfm eller derover af løvtræ eller med en samlet årlig kapacitet for produktion af nåle- og løvtræ på 50.000 kubikmeter fast masse (Kfm) eller derover. Anlæg for fremstilling af finerplader eller fiberplader. 1. jan. 1995 E 5. Gummivarefabrikker med en årlig produktions- kapacitet på 1.000 tons eller derover. 1. jan. 1996 E 6. Tekstilblegerier og tekstilfarverier. 1. jan. 1996 E 7. Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier - bortset fra magarinefabrikker.(a) 1. juli 1995 E 8. Anlæg for foderstofproduktion med en kapacitet for færdigvarer på 6 tons i timen eller derover. Grønttørring og grøntpilleproduktion.(a) 1. jan. 1996 E 9. Møllerier. 1. jan. 1999 E 10. Brødfabrikker og engrosbagerier med en årlig produktionskapacitet på 5.000 tons eller derover. 1. jan. 1999 E 11. Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en årlig produktionskapacitet på 150.000 hl. eller derover. Maltfabrikker med en årlig produktions- kapacitet på 10.000 tons eller derover. 1. jan. 1999 E 12. Spritfabrikker og gærfabrikker. (a) 1. juli 2000 E 13. Kartoffelmelsfabrikker og stivelsesfabrikker. 1. jan. 1996 E 14. Sukkerfabrikker. (a) 1. juli 1995 F. Oparbejning af animalske råvarer. F 1. Slagterier med årlig slagtning af 10.000 tons kreaturer og/eller svin eller 5.000 tons fjerkræ. (a) 1. jan. 1998 F 2. Virksomheder for fremstilling af kødkonserves eller dybfrosne kødvarer, alle med en årlig produktionskapacitet på 2.000 tons eller derover. 1. jan. 1999 F 3. Kødfoderfabrikker, herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker. (a) 1. juli 2000 F 4. Garverier. (a) 1. jan. 1995 F 5. Mejerier med kapacitet til behandling af en årlig indvejet mængde mælk på 150.000 tons eller derover. Virksomheder for fremstilling af ost eller ostepulver, konsumisfabrikker og tørmælksfabrikker, når de nævnte virksomheder har en produktions- kapacitet til behandling af en årlig indvejet mængde mælk på 30.000 tons eller derover. 1. jan. 1999 F 6. Fiskemelsfabrikker. (a) 1. jan. 1994 F 7. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en årlig produktionskapacitet på 3.000 tons eller derover. 1. jan. 1994 F 8. Anlæg for tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller. (a) 1. jan. 1994
G. Kraft- og varmeproduktion
G 1. Kraftværker og varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mere end 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg (a): Skærbæk B 1 1. juli 1992 Skærbæk B 2 1. juli 1992 Stignæs B 1 1. jan. 1993 Stignæs B 2 1. jan. 1993 Studstrup B 1 1. jan. 1993 Studstrup B 2 1. jan. 1994 Amager B 1 1. jan. 1994 Amager B 2 1. jan. 1994 Asnæs B 1 1. jan. 1995 Asnæs B 2 1. jan. 1995 Asnæs B 3 1. jan. 1995 Asnæs B 4 1. jan. 1995 Sønderjylland B 2 1. jan. 1996 Kyndby B 21 1. jan. 1997 Kyndby B 22 1. jan. 1997 NEFO B 1 1. jan. 1998 Vestkraft B 1 1. jan. 1998 G 2. Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 1 og 5 MW, der helt eller delvis er baseret på faste biobrændsler. 1. jan. 1994 G 3. Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg samt anlæg omfattet af G 1 og som ikke er særligt nævnt under dette punkt. 1. jan. 1997 H. Motorbaner og flyvepladser. H 1. Motorbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg bortset fra lukkede øvelsespladser, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. (a) 1. jan. 1995 H 2. Lufthavne og flyvepladser (a): VFR-pladser 1. jan. 1995 IFR-pladser u. flyvekontrol 1. jan. 1996 IFR-pladser m. flyvekontrol 1. jan. 1997 dog Københavns Lufthavn, Kastrup 1. juli 1999 I. Svine- og fjerkræfarme samt dambrug. I 1. Svinefarme og fjerkræfarme med kapacitet for mere end 250 dyreenheder, beregnet på grundlag af gødningsproduktionen svarende til gødning fra en malkeko af stor race uden opdræt. 1. jan. 1996 I 2. Saltvands- og ferskvandsdambrug - bortset fra åledambrug med fuld recirkulering. (a) 1. jan. 1998 J. Anden listevirksomhed. J 1. Industriel fremstilling af protein, pektin eller enzymer. (a) 1. juli 2000 J 2. Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. (a) 1. juli 2000 J 3. Virksomheder med anmeldelsespligtige aktiviteter omfattet af § 5 i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden imod følgerne af større uheld. (a) 1. jan. 1995 J 4. Krematorieanlæg. 1. jan. 1994 J 5. Udendørs skydebaner. 1. jan. 1995 J 6. Forlystelsesparker. 1. jan. 1995 K. Affald. Oplagring, deponering, behandling, destruktion, genbrug m.v. K 1. Anlæg for oparbejdning eller destruktion af affald af kemikalier, opløsningsmidler eller rensemidler og anlæg for destruktion af affald fra kemisk industri. (a) 1. juli 1995 K 2. Anlæg for behandling eller oparbejdning af affald samt nedknusning af affald. Anlæg for oplagring eller deponering af affald, herunder containerpladser med flere end 4 containere, fyldpladser, lossepladser og specialdepoter samt modtagestationer eller modtagepladser for olie- eller kemikalieaffald. (a) 1. juli 1995 K 3. Anlæg for oparbejdning, afbrænding eller destruktion af spildolie eller andet affald af raffinaderiprodukter. (a) 1. juli 1995 K 4. Behandlings- og deponeringsanlæg for forurenet jord. (a) 1. juli 1995 K 5. Ophugningsanlæg, herunder bilophugning. 1. jan. 1994 K 6. Omlastestationer med en kapacitet for daglig tilførsel af affald på 30 tons eller derover. 1. jan. 1994 K 7. Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for daglig tilførsel af gødning og/eller vegetabilsk affald på 30 tons eller derover. 1. jan. 1996 K 8. Komposteringsanlæg i øvrigt med kapacitet for tilførsel af organisk affald på 100 tons årlig eller derover - bortset fra husdyrgødning. 1. jan. 1996 K 9. Affaldsforbrændingsanlæg. (a) 1. jan. 1994
Bilag 2
Oplysninger ved ansøgninger om godkendelse af bestående listevirksomhed, jf. § 4.
A) Planer over beliggenhed.
- Oversigtsplan i passende målestok ( f. eks. 1:4.000), der angiver matr.nr., beliggenhed i følge lejekontrakt eller anden lokalisering på stedet samt viser virksomhedens placering i forhold til omgivelserne, herunder placering i forhold til tilstødende eller omliggende grunde.
- Plan i passende målestok (f. eks. 1:500), der viser den samlede virksomheds placering på ejendommen, herunder særskilt angivelse af godkendte og ikke-godkendte dele.
- Oplysninger om den stedfundne fysiske planlægning (lokalplaner m.v.) for det område, hvor ejendommen er beliggende, og tilgrænsende områder.
B) Oplysninger om ændringer.
- De forventede tidspunkter for planlagte ændringer.
C) Oplysninger om nuværende og planlagt indretning og drift.
- Plan og snit i passende målestok, der viser produktions- og andre anlægs placering, og som eventuelt angiver ubebyggede arealers anvendelsesformål. Højdeforhold for virksomheden, befæstede arealer og intern kloakering. Forureningskilder, såsom støjkilder, vibrationskilder, skorstene, spildevandsafløb og andre steder for udsendelse af stoffer eller mikroorganismer fra filtre, rensnings-, ventilations- og udsugningsanlæg m.v., skal angives og nummereres på planen.
- Oplysning om art og forbrug af råvarer, mikroorganismer og hjælpestoffer samt oplysninger om intern transport og oplagringer, som kan give anledning til forurening.
- Beskrivelse af processer. Skematisk fremstilling af virksomhedens procesforløb med angivelse af samtlige emitterende anlæg, jf. nr. 12. De emitterende anlæg skal nummereres i overensstemmelse med den under nr. 5 nævnte plan.
- Oplysning om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, som vil kunne medføre væsentlig forøget forurening, jf. nr. 28 og 29.
- Tidspunkterne for den daglige driftstid, såvel for enkelte særligt forurenende anlæg og maskiner, herunder støjkilder, som for virksomheden som helhed, samt oplysning om eventuel drift på lørdage og søn- og helligdage.
- Såfremt virksomhedens drift er af midlertidig karakter, oplyses det forventede tidspunkt for virksomhedens ophør.
D) Renere teknologi.
- Redegørelse og dokumentation for, i hvilket omfang de på virksomheden anvendte og planlagt anvendte metoder og processer bygger på anvendelse af den mindst forurenende teknologi.
E) Oplysninger om nuværende og kommende forurening.
- Sammensætning og mængde (massestrøm) af hver enkelt emission af et stof eller en stofklasse og af emissionen af mikroorganismer til luften fra anlæggene, herunder også oplysninger om emissioner ved de under nr. 8 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld samt fra diffuse kilder.
Parametrene angives med de definitioner, som anvendes i Miljøstyrelsens aktuelle vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For eksempel skal massestrømmen opgives før eventuelle filtre og midlet over et skift (7 timer). Der skal foretages vurderinger f.eks. bestemmelse af spredningsfaktoren med henblik på fastlæggelse af skorstenshøjde for hvert enkelt afkast efter de beregningsmetoder, der er angivet i luftvejledningen.
Koncentrationen af de aktuelle mikroorganismer i emissionen angives.
For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi, økologi herunder eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning i det ydre miljø.
- Angivelse af immissionsberegninger (beregninger af koncentrationer af visse af de under punkt 12 omtalte stoffer i omgivelserne).
- Oplysninger om sammensætning og mængde af det spildevand, der opstår på virksomheden, med oplysninger om de udledte mængder og koncentrationer og de opnåelige udledergrænseværdier for hvert enkelt stofs vedkommende. Endvidere tilsvarende oplysninger om koncentrationen af de enkelte mikroorganismer i spildevandet.
- Særlige støj- og vibrationskilder, der kan indebære væsentlige ulemper for omgivelserne, jf. punkt 7.
- Angivelse af det beregnede støjniveau, som virksomheden påfører omgivelserne. Herunder beregningsmetode (kildemålinger med tilhørende beregninger eller målinger af virksomhedens bidrag til støjniveauet i tilstødende områder).
- Oplysninger om til- og frakørselsforhold vedrørende arbejdskørsel og belastningen af omgivelserne hermed.
F) Oplysninger om affald m.v.
- Sammensætning og mængde af virksomhedens affald, herunder oplysninger om årlige mængder af olie- og kemikalieaffald.
- Metode og sted for bortskaffelse af affald, herunder oplysning om affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
G) Oplysninger om nuværende og planlagte forureningsbegrænsende foranstaltninger.
- Beskrivelse af rensningsforanstaltninger med angivelse af de stoffer m.v., der tilføres, og rensningsgraden for de enkelte stoffer m.v., jf. nr. 7, 12 og 14. For mikroorganismer oplyses foranstaltninger til begrænsning af organismens spredning.
- Beskrivelse af støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger, såvel for enkelte særligt støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg og maskiner som for virksomheden som helhed.
- Beskrivelse af foranstaltninger til imødegåelse af driftsforstyrrelser og uheld, jf. nr. 8.
- Oplysning om, hvornår de under nr. 20, 21 og 22 nævnte foranstaltninger påtænkes etableret.
H) Særlige oplysninger om dyrebrug.
- Dyreart, antal af dyreenheder med beregningsgrundlaget herfor og antal af dyr/pladser.
- Det areal, der er til rådighed til udbringning af husdyrgødning, herunder både egne arealer og arealer, der kan disponeres over i medfør af gødningsleveringsaftaler og aftaler om forpagtning.
- Produktion af husdyrgødning (mængde/typer). Angivelse af overskudsgødning samt kontrakter om afsætning heraf.
- Gødningsopbevaringsanlæg (type, størrelse og kapacitet).
I) Oplysninger om nuværende og planlagt egenkontrol.
- Oplysninger om virksomhedens nuværende egenkontrol samt forslag til vilkår om fremtidig egenkontrol med virksomhedens overholdelse af de fastsatte vilkår for virksomhedens drift, herunder egenkontrol vedrørende risikoforholdene.
Ved anvendelse af mikroorganismer skal virksomheden beskrive metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne.
J) Særlige oplysninger til brug for sikkerhedsvurdering i forbindelse med risikoen for større uheld i forbindelse med en række industrielle aktiviteter.
- Oplysninger om de foranstaltninger, som virksomheden har truffet eller vil træffe med henblik på at forebygge større uheld og begrænse virkningerne for mennesker og miljø af sådanne uheld.
- Specielt for virksomheder, som er omfattet af den til enhver tid gældende anmeldelsespligt, skal oplysninger gives med det indhold, som løbende foreskrives i forbindelse med disse anmeldelser.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992