TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gebyr for kartoffelkontrol

BEK nr 546 af 22/06/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Autoriserede kartoffelavlere og autoriserede sorterevirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 815 af 11. december 1991 om kartofler, samt virksomheder, der anvender kartofler til industriel forarbejdning, skal betale et gebyr til dækning af Plantedirektoratets udgifter til kontrol, tilsyn og administration vedrørende den nævnte bekendtgørelse.

§ 2

Autoriserede kartoffelavlere skal betale

  1. et gebyr på 1.000 kr. til dækning af Plantedirektoratets udgifter i forbindelse med meddelelse af autorisation og
  1. et årligt gebyr på 200 kr. pr. ha med læggekartofler eller med spisekartofler til udførsel til dækning af direktoratets udgifter til avlskontrol.
Stk. 2

Autoriserede sorterevirksomheder skal betale

  1. et gebyr på 1.000 kr. til dækning af direktoratets udgifter i forbindelse med meddelelse af autorisation,
  1. et årligt kontrolgebyr på 500 kr. til dækning af direktoratets udgifter i perioden 1. juli-30. juni til kontrol med, at virksomheden overholder betingelserne for autorisation, og
  1. et årligt gebyr til dækning af direktoratets udgifter til partikontrol på

a) 2,17 kr. pr. hkg læggekartofler og

b) 1,10 kr. pr. hkg spisekartofler.

Stk. 3

Forarbejdningsvirksomheder skal betale et årligt gebyr til dækning af Plantedirektoratets kontroludgifter på 0,035 kr. pr. hkg kartofler, der anvendes til industriel forarbejdning, herunder til fremstilling af chips og andre kartoffelprodukter til konsum samt til kartoffelmel og sprit.

§ 3

Autoriserede kartoffelavlere og autoriserede sorterevirksomheder skal hvert år henholdsvis pr. 30. juni og 31. december udarbejde en opgørelse over køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 6 måneder.

Stk. 2

Opgørelsens overensstemmelse med virksomhedens regnskaber skal en gang årligt i forbindelse med opgørelsen pr. 30. juni attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en konsulent i driftsøkonomi ansat i en landøkonomisk forening. Foreningens navn skal anføres i konsulentens attestation.

Stk. 3

Opgørelserne skal indsendes til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, henholdsvis senest den 20. september og den 20. marts.

§ 4

Forarbejdningsvirksomheder skal hvert år pr. 30. juni udarbejde en oversigt over køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 12 måneder. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor og skal indsendes til Kartoffelafgiftsfonden senest den 20. september.

§ 5

Kartoffelafgiftsfonden kan efter skriftlig ansøgning godkende, at en virksomhed fraviger de datoer, der er nævnt i § 3, og i stedet overholder de datoer, der er fastsat for virksomhedens afregning af merværdiafgift for henholdsvis 2. og 4. kvartal i kalenderåret.

§ 6

Autorisationsgebyr, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, skal indbetales til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, postgirokonto 9313907 og bevis for indbetalingen skal vedlægges den efterfølgende ansøgning om autorisation til Plantedirektoratet.

Stk. 2

Arealgebyr, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, skal indbetales til Kartoffelafgiftsfonden senest den 20. marts med oplysning om beregningsgrundlaget.

Stk. 3

Autoriserede sorterevirksomheder skal indbetale det årlige kontrolgebyr til Kartoffelafgiftsfonden senest den 20. september.

Stk. 4

Forfaldne gebyrer i øvrigt skal indbetales til Kartoffelafgiftsfonden samtidig med indsendelse af de opgørelser, der er nævnt i §§ 3 og 4.

§ 7

Til dækning af Plantedirektoratets merudgifter ved behandling af anmeldelser af arealer med læggekartofler og spisekartofler til udførsel modtaget efter den 15. oktober, men senest den 15. december, betales et tillægsgebyr på 500 kr. Modtages anmeldelsen efter den 15. december, men senest den 15. marts, betales et tillægsgebyr på 1.000 kr.

Stk. 2

Hvis de øvrige oplysninger, der er nødvendige for Plantedirektoratets kontrol og godkendelse af et læggekartoffelareal, modtages efter den 10. maj, men senest den 25. maj, betales et tillægsgebyr på 500 kr. Modtages oplysningerne efter den 25. maj, men inden den 10. juni, betales et tillægsgebyr på 1.000 kr.

Stk. 3

Til dækning af Plantedirektoratets udgifter ved undersøgelser af jordprøver for forekomst af kartoffelcystenematoder betaler anmelderen af arealet gebyr efter følgende skala: 1) 1- 3 prøver 250 kr. pr. prøve 2) 4-10 prøver 210 kr. pr. prøve 3) mere end 10 prøver 190 kr. pr. prøve

Stk. 4

De gebyrer, der er nævnt i stk. 1-3, forfalder til betaling ved påkrav fra Plantedirektoratet, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

§ 8

De gebyrer, der er nævnt i §§ 2 og 7 tillægges merværdiafgift.

Stk. 2

Gebyrerne er tillagt udpantningsret.

§ 9

Overtrædelse af §§ 3-5 straffes med bøde.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992.

pre_paragraph I medfør af § 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov nr. 834 af 18. december 1991 om frø, kartofler og planter og efter bemyndigelse fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992