TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinier

BEK nr 547 af 22/06/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, gælder ikke for:

  1. diger, høfder, bølgebrydere og andre foranstaltninger, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil der på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse,
  1. udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel med henblik på foranstaltninger efter nr. 1, og
  1. sådanne mindre bade- og bådebroer, der er omfattet af § 2 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981.
Stk. 2

Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger og af mindre bade- og bådebroer må ikke forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3. Skovbyggelinien

§ 2

Før der træffes afgørelse om dispensation fra bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, vedrørende skovbyggelinien i landzone, skal amtsrådet give den pågældende skovejer lejlighed til at udtale sig om det ansøgte. Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsen i sager vedrørende skovbyggelinien i byzone- og sommerhusområder, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk.4. Fortidsmindebeskyttelseslinien

§ 3

Før der træffes afgørelse om dispensation fra bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 vedrørende fortidsmindebeskyttelseslinien, skal amtsrådet indhente Skov- og Naturstyrelsens udtalelse, når ansøgningen vedrører:

  1. råstofindvinding,
  1. skovrejsning,
  1. anlæg af veje og stier,
  1. byggeri, der ikke ligger i tilknytning til eksisterende byggeri i beskyttelseszonen,
  1. ændringer i tilstanden, der indebærer gravearbejde inden for en afstand af 15 meter fra det i naturfredningslovens § 13 nævnte areal, og
  1. ændringer i tilstanden omkring fortidsminder, hvortil der er offentlig adgang, når Skov- og Naturstyrelsen har givet amtsrådet meddelelse om, at høring ønskes.

Forudgående orientering m.v.

Forudgående orientering m.v.

§ 4

Kommunalbestyrelsen kan først træffe afgørelse om dispensation fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 og § 17, stk. 1efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til:

  1. naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, og
  1. de foreninger eller lignende med lokalt tilhørsforhold, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger.
Stk. 2

Orienteringen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at bemærkninger skal fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 uger.

Stk. 3

Bestemmelsen i stk.1 gælder ikke, hvor forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1 og 2 nævnte personer og foreninger m.v.

Stk. 4

Kommunalbestyrelsen skal give skriftlig underretning om afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger efter at være orienteret i henhold til stk. 1. Underretning

§ 5

Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelsen, skal foretage skriftlig underretning om afgørelser vedrørende naturbeskyttelseslovens §§ 15-19 til følgende klageberettigede:

  1. adressaten for afgørelsen,
  1. kommunalbestyrelsen,
  1. Skov- og Naturstyrelsen i sager, der ikke anses for at være af underordnet betydning,
  1. offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i afgørelsen,
  1. Danmarks Naturfredningsforening og
  1. lokale foreninger og lignende, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, og som har anmodet om underretning.
Stk. 2

Amtsrådets, henholdsvis kommunalbestyrelsens, underretning om dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 15-19, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3.

Stk. 3

Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelsen, giver den, som har fået en tilladelse, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3. Offentliggørelse af afgørelser om dispensation

§ 6

Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelsen, skal offentliggøre dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 15-19, hvis afgørelserne anses for om være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse.

Stk. 2

Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter amtsrådets eller kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 3

Bekendtgørelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om:

  1. hovedindholdet af afgørelsen,
  1. hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen,
  1. det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og
  1. klageadgangen.
Stk. 4

Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelsen, skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse. Offentliggørelse af miljøministerens afgørelser om ophævelse af bygge- og beskyttelseslinier

§ 7

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de afgørelser, som Skov- og Naturstyrelsen træffer i henhold til naturbeskyttelseslovens § 69, stk.1 vedrørende ændring eller ophævelse af bygge- og beskyttelseslinierne i lovens §§ 15 - 18.

Stk. 2

Offentliggørelse finder sted i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsens § 6, stk. 2 og stk. 3, pkt. 1-2.

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2

Samtidig ophæves:

  1. bekendtgørelse nr. 549 af 16. november 1983 om undtagelse af visse mindre bade- og bådebroer fra strandbeskyttelsesliniebestemmelsen i naturfredningslovens § 46, og
  1. bekendtgørelse nr. 518 af 18. august 1988 om undtagelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger fra strandbeskyttelsesliniebestemmelsen i naturfredningslovens § 46.

Miljøministeriet, den 22. juni 1992, den 22. juni 1992

/Per Stig Møller Ole Christiansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992