Bekendtgørelse om uddannelsesstøtte (SU-Bekendtgørelsen)

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) godkender en uddannelse i Danmark som støtteberettigende, når den

1. er en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse eller undervisning på folkeskoleniveau,

1. foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

1. er tilrettelagt som heltidsundervisning og af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

1. er ulønnet.

Styrelsen godkender en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter lønnet praktik, som støtteberettigende, hvis der indgår mindst 1 sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Uddannelsen godkendes som støtteberettigende i undervisningsperioderne. Disse perioder fastsættes i hele måneder og afrundes eventuelt opad til det nærmeste antal hele måneder. Styrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og lønnet praktik.

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, er studieaktiv, når den uddannelsessøgende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver m.v.

Uddannelsesinstitutionen kontrollerer løbende den uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer afgørelse om studieaktiviteten. Uddannelsesinstitutionen skal hurtigst muligt sørge for at standse udbetalingen af uddannelsesstøtte, hvis det konstateres, at den uddannelsessøgende ikke er studieaktiv.

Styrelsen kan bestemme, at kravet om studieaktivitet fraviges på grund af sygdom, fødsel eller andre særlige forhold.

Styrelsen udarbejder en fortegnelse over uddannelser, der kan gives støtte til uden for klippekortet.

Styrelsen kan godkende enkeltfagsundervisning som en samlet støtteberettigende uddannelse, hvis

1. den uddannelsessøgende ikke tidligere har gennemført fagene på samme niveau, medmindre det er fag på folkeskoleniveau,

1. uddannelsen kan afsluttes inden for 23 måneder og

1. uddannelsen omfatter mindst 28 ugentlige undervisningstimer normalt på samme kursus.

Enkeltfagsundervisningen omfatter almen voksenuddannelse, prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afsluttende prøver, studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen, studentereksamen og lignende undervisning på tilsvarende niveau.

Indgår der i enkeltfagsundervisningen mindst 18 timer på folkeskoleniveau, betragtes uddannelsen som en folkeskoleuddannelse.

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Støttetiden til uddannelser, der gives støtte til inden for klippekortet, fastsættes i måneder (klip).

Styrelsen kan fastsætte støttetiden for uddannelser, hvor der indgår støtteberettigende deluddannelser. Styrelsen kan herunder bestemme, at støttetiden for en overbygningsuddannelse udvides med et antal klip, der svarer til støttetiden for en adgangsgivende støtteberettigende uddannelse, når den er nødvendig for at gennemføre overbygningsuddannelsen.

Perioder, der efter lovens § 3, stk. 2, trækkes fra i støttetiden ved en uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, omfatter ikke perioder, som støttetiden til tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse eller uddannelsessupplering er forlænget med efter § 11 og efter lovens § 3, stk. 4, nr. 1 og 2. De perioder, støttetiden er forlænget med efter lovens § 3, stk. 4, nr. 1 og 2, er fortsat omfattet af lovens § 3, stk. 5.

En uddannelsessøgende, der får støtte inden for klippekortet, er studieaktiv, når den uddannelsessøgendes studiemæssige fremgang målt i måneder svarer til det antal klip, der bruges til uddannelsen (er i takt). Ved opgørelsen af antallet af brugte klip medregnes ikke klip, som støttetiden er forlænget med efter § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1-3. Den studiemæssige indsats måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen, herunder gymnasial uddannelse og supplering efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, ved den uddannelsessøgendes deltagelse i foreskrevne prøver, obligatorisk undervisning, aflevering af opgaver m.v. Når støttetiden forlænges med en periode efter § 10, stk 1, skal den uddannelsessøgende yde en studiemæssig indsats, der svarer til det antal klip, der bruges i denne periode.

Uddannelsesinstitutionen varetager studieaktivitetskontrollen og træffer afgørelse om studieaktiviteten. Ved uddannelsens begyndelse skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt og senest inden 6 måneder kontrollere studieaktiviteten. Herefter skal studieaktiviteten kontrolleres mindst en gang om året. Den uddannelsessøgende anses for at være studieaktiv, indtil andet konstateres. Uddannelsesinstitutionen skal hurtigst muligt sørge for at standse udbetalingen af uddannelsesstøtte, hvis det konstateres, at den uddannelsessøgende ikke er studieaktiv.

En uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 er begyndt på en støtteberettigende videregående uddannelse, og som er indplaceret i klippekortet for videregående uddannelser før 1. januar 1993, jf. dog § 75, stk. 4 og 5, er studieaktiv, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid.

Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om studieaktivitet.

Ved forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er beståede, eller lignende forsinkelse i uddannelsen, der medfører, at den uddannelsessøgende ikke længere er i takt, jf. § 9, stk. 1, kan uddannelsesinstitutionen forlænge støttetiden med de klip, der er nødvendige for at indhente forsinkelsen. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse.

Ved forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er beståede, kan støttetiden højst forlænges med perioden indtil næste ordinære prøvetermin.

En uddannelsessøgende kan efter lovens § 3, stk. 5, sammenlagt højst få 12 klip til forsinkelse, studieskift og uddannelsessupplering, selv om den uddannelsessøgende skifter uddannelse.

Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af støttetiden som følge af forsinkelsen.

Styrelsen kan bestemme, at støttetiden forlænges med indtil 12 måneder, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, og arbejdet ikke gør det muligt for den uddannelsessøgende at være studieaktiv. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip det er nødvendigt at forlænge støttetiden med.

Styrelsen kan bestemme, at støttetiden forlænges, hvis den uddannelsessøgende, er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold, der ikke gør det muligt for den uddannelsessøgende at være studieaktiv. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller revalideringsydelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip det er nødvendigt at forlænge støttetiden med.

Ved fødsel forlænges støttetiden med 6 måneder (heraf højst 2 måneder før fødslen) for en støtteberettiget uddannelsessøgende moder. Moderen kan bestemme, at den ekstra støttetid helt eller delvist tildeles faderen efter fødslen, hvis han er støtteberettiget. Ved ansøgning herom skal faderens navn, adresse, personnummer, uddannelse og uddannelsessted oplyses.

Styrelsen kan bestemme, at der sker fradrag i støttetiden for uddannelsessøgende, der har fået uddannelsesstøtte efter færøske eller grønlandske regler.

Styrelsen udarbejder fortegnelser over uddannelser og uddannelsessupplering, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 1-3.

Støttetiden for gymnasial uddannelse efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2, er højst 23 måneder og skal for at være støtteberettigende omfatte mindst 20 ugentlige undervisningstimer.

Uddannelsessupplering efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter kun fag, der ikke tidligere er gennemført på tilsvarende niveau, og som indgår i adgangsgrundlaget eller studiestartbetingelserne for en videregående uddannelse.

Uddannelsessupplering før optagelsen skal for at være støtteberettigende omfatte mindst 20 ugentlige undervisningstimer.

Støttetiden til uddannelsessupplering efter optagelsen efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, fremgår af bilaget til bekendtgørelsen.

Fravalg af støtte

Fravalg af støtte

Uddannelsessøgende kan fravælge et eller flere månedlige klip. Med fravalg sidestilles undladelse af at søge om støtte.

Ansøgning om fravalg af støtte skal være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for den første måned, som fravalget omfatter. Ansøgning, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal dog være styrelsen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret.

Efter en fravalgsperiode på indtil 6 måneder, genoptager styrelsen støtteudbetalingen på det foreliggende grundlag.

Hvis den uddannelsessøgende ønsker støtteudbetalingen genoptaget efter en fravalgsperiode på 7 måneder eller derover, indgives ansøgning herom til uddannelsesinstitutionen. Ansøgningen skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest i løbet af den måned, fra hvilken støtteudbetalingen ønskes genoptaget. Ansøgning, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret.

Støtte, der er konstateret opsparet efter den 1. august 1989 inden for det for perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 gældende klippekortsystem for videregående uddannelser eller efter det fra den 1. januar 1993 gældende klippekort, jf. lovens § 3, kan udbetales månedsvis sammen med sædvanlig støtte efter lovens § 2, (dobbeltklip), i indtil 12 måneder til uddannelsessøgende, der får støtte inden for klippekortet til en erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens § 3 a, stk. 2.

Til uddannelsessøgende, der er indplaceret i klippekortsystemet i medfør af reglerne for uddannelsessøgende, som er begyndt på en støtteberettigende videregående uddannelse den 15. marts 1988 eller senere, kan der kun ydes dobbeltklip, hvis det samlede antal forbrugte månedsklip incl. dobbeltklip til den igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedsklip, som svarer til det antal, der er fastsat for uddannelsen, med tillæg af eventuelle ekstra klip i medfør af § 11, stk. 1-3, og lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.

Ansøgning om udbetaling af støtte med dobbelt sats skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest i løbet af den måned, fra hvilken udbetaling af dobbeltklip ønskes foretaget. Ansøgning, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret. Ansøgningen vedlægges en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.

Hvis den uddannelsessøgende ønsker udbetaling af dobbeltklip standset, skal ansøgning herom være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for den første måned, hvor dobbeltklip fravælges. Ansøgning, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal dog være styrelsen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret.

Hvis der ikke er opsparet tilstrækkelig støtte til, at der kan ske dobbeltklip i alle måneder af afslutningsperioden, jf. lovens § 3 a, stk. 2, 1. pkt., gives der dobbeltklip i en sammenhængende periode, så langt den opsparede støtte rækker.

Dobbeltklip kan kun udbetales, hvis den uddannelsessøgende har uforbrugte månedsklip svarende til det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen, og derudover har et antal klip.

Opgørelse af fribeløb og forældres indkomstgrundlag

Opgørelse af fribeløb og forældres indkomstgrundlag

Har den uddannelsessøgende modtaget legater, stipendier eller lignende, der er givet med uddannelsesformål for øje, og som indgår i den uddannelsessøgendes indkomst, jf. lovens § 8, kan styrelsen efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, jf. lovens § 8 a, med et beløb, der svarer til legatet.

Har den uddannelsessøgende i medfør af lov om arbejdsskadeforsikring eller lov om erstatningsansvar modtaget udbetalinger, som indgår i den uddannelsessøgendes indkomst, jf. lovens § 8, kan styrelsen efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, jf. lovens § 8 a, med et beløb, der svarer til udbetalingerne.

Når den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret er højere end fribeløbet, jf. lovens §§ 8 og 8 a, stk. 1-4, nedsættes først stipendium, herunder stipendium efter lovens § 5, og dernæst studielån krone for krone med det overskydende beløb.

Supplerende studielån i medfør af lovens § 9, stk. 4, nedsættes altid først krone for krone med det beløb, egenindkomsten overstiger fribeløbet. Når der ikke er mere supplerende lån, sker nedsættelsen efter reglerne i stk. 1.

Nedsættelse efter stk. 1 og 2 sker altid, som om der er søgt størst muligt stipendium og studielån.

Indtil udgangen af den måned, hvori en uddannelsessøgende, der er støtteberettiget i medfør af lovens § 2 a, fylder 19 år, beregnes stipendium på grundlag af den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret og forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for støtteåret, jf. lovens §§ 9 og 9 a.

Hvis forældrenes indkomst på grund af længerevarende arbejdsløshed efter afskedigelse, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning eller overgang til pension eller efterløn er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, kan styrelsen efter ansøgning fastsætte et andet beregningsgrundlag. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen, på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden og efter styrelsens bestemmelse med de fradrag i den personlige indkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget, og med tillæg af positiv kapitalindkomst og et beregnet formueafkast ifølge indkomstgrundlaget.

Er betingelser for søskendefradrag i henhold til lovens § 9, stk. 2, opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget for hele støtteåret.

Forældrenes indkomstgrundlag sammenlægges, når forældrene den 1. oktober i kalenderåret forud for støtteårets begyndelse enten var gift med hinanden og ikke var separerede eller havde fælles folkeregisteradresse eller bopæl.

Var forældrene ikke gift med hinanden, eller var de separerede, og havde de ikke fælles folkeregisteradresse eller bopæl den 1. oktober i kalenderåret forud for støtteårets begyndelse, tages kun indkomstgrundlaget for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene, i betragtning. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, tages indkomstgrundlaget i betragtning for den af forældrene, som den uddannelsessøgende ved støtteårets begyndelse er nærmest knyttet til.

Ved dødsfald lægges indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene til grund. Styrelsen kan se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis det godtgøres, at den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne, og støtte har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for støtten, hvis forældrene i det andet indkomstår forud for støtteåret, havde indtægter på Færøerne eller i Grønland. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af forældrenes indkomst på Færøerne eller i Grønland i dette indkomstår.

Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for støtten, hvis forældrene det andet indkomstår forud for støtteåret, havde indtægter i udlandet, der ikke var skattepligtige i Danmark. Det samme gælder, hvis forældrene i det andet indkomstår forud for støtteåret, havde skattefri indtægter i Danmark.

Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af oplysninger om forældrenes økonomiske forhold efter principperne for dannelsen af indkomstgrundlaget, jf. lovens 9 a, stk. 1.

Den uddannelsessøgende skal give de oplysninger om forældrenes indkomst og formue, der er nødvendige for fastsættelsen af indkomstgrundlaget.

Indtægter m.v. i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner på grundlag af et gennemsnit af de valutakurser, der er noterede i København i indkomståret.

De uddannelsessøgendes bopælsstatus

De uddannelsessøgendes bopælsstatus

En uddannelsessøgende er hjemmeboende, hvis vedkommende ud over ferier og søn- og helligdage jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem. Hvis en uddannelsessøgende i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, betragtes vedkommende som hjemmeboende.

En uddannelsessøgende skal når som helst ved fremlæggelse af huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvori støtte modtages eller er modtaget som udeboende.

En uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem eller lignende, er udeboende, uanset med hvilken adresse vedkommende er tilmeldt folkeregistret. Det samme gælder for uddannelsessøgende, der får støtte til uddannelse eller studier i udlandet, hvis de ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus pr. den 1. i hver måned, der er afgørende for, om den uddannelsessøgende tildeles støtte som hjemmeboende eller som udeboende i den pågældende måned.

Særregler for uddannelsessøgende der får uddannelsesstøtte uden for

Særregler for uddannelsessøgende der får uddannelsesstøtte uden for

Selv om en uddannelsessøgende er udeboende, finder reglen i lovens § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, ikke anvendelse, hvis den uddannelsessøgende er under 20 år og får støtte uden for klippekortet.

Reglen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis

1. den normale transportvej er 20 km eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl,

1. befordringstiden med offentlige befordringsmidler overstiger 75 minutter mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl,

1. støttemodtageren har et barn, der bor hos støttemodtageren, eller

1. støttemodtageren dokumenterer, jf. § 21, at have været uafbrudt udeboende i mindst 12 måneder forud for det tidspunkt, da den uddannelsessøgende blev støtteberettiget til den igangværende uddannelse.

Uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan uddannelsesinstitutionen dog tildele den uddannelsessøgende stipendium efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, hvis det ikke med rimelighed kan kræves, at den uddannelsessøgende på grund af ganske særlige forhold i hjemmet såsom meget trange boligforhold eller langvarig sygdom, bor i hjemmet indtil uddannelsen er afsluttet eller den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Uddannelsesinstitutionen kan kræve, at den uddannelsessøgende i nødvendigt omfang dokumenterer, at de i stk. 2 og 3 nævnte betingelser er opfyldt.

Selv om de i stk. 2 og 3 nævnte forhold senere forandrer sig, kan uddannelsesinstitutionens beslutning i medfør af stk. 2 og 3 om tildeling af stipendium efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, kun ændres til tildeling efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, litra a, hvis den uddannelsessøgende skifter til en anden uddannelsesinstitution og betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, ikke længere er opfyldt, jf. stk. 8.

Er forældrene ikke gift med hinanden, eller er de separerede, og har de ikke fælles folkeregisteradresse eller bopæl, lægges forholdene for den af forældreparret, som senest har haft forældremyndigheden alene, til grund ved afgørelsen efter stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, tages forholdene i betragtning for den af forældrene, som den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til.

Ved dødsfald lægges forholdene for den længstlevende af forældrene til grund. Der kan tildeles stipendium som udeboende, hvis støtte i medfør af stk. 6 har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes forhold.

Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige administrative afgørelse, om betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt.

Uddannelsesinstitutionen kan til brug for sin afgørelse efter stk. 3 om nødvendigt indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for støtteansøgers forældre.

Beregning og udbetaling af samt ansøgning om støtte

Beregning og udbetaling af samt ansøgning om støtte

Støtteperioden er de måneder af støtteåret, hvori den uddannelsessøgende er støtteberettiget, jf. lovens §§ 7 og 7 a. Støtte kan ikke gives for mindre end 1 måned.

Støtte ydes fra begyndelsen af den måned, hvori uddannelsen begynder. Begynder uddannelsen senere end den 20. i måneden, ydes støtten dog først fra begyndelsen af den følgende måned.

Styrelsen bestemmer, i hvilke måneder der ikke udbetales støtte på grund af lønnet praktik.

Stipendier og studielån udbetales forud i månedlige rater til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate af studielån udbetales dog tidligst, når gældsbrevet (lånebeviset) er underskrevet og modtaget i styrelsen.

Et lånetilsagn bortfalder normalt, hvis gældsbrevet ikke er tilbagesendt til styrelsen senest den 1. november i støtteåret.

Stipendium, der udgør mindre end 300 kr. pr. støttemåned, udbetales ikke. Det samme gælder studielån.

En uddannelsessøgende ansøger styrelsen om støtte. Styrelsen bestemmer, i hvilke tilfælde der skal indgives en ansøgning. Ansøgning afleveres til uddannelsesinstitutionen. Ansøgninger, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret. Der kan ses bort fra denne frist for uddannelsessøgende, som efter den 1. oktober optages på en uddannelse, der begynder i perioden 1. oktober til 31. december.

Uddannelsesstøtte tildeles tidligst fra støtteperiodens begyndelse og tidligst fra begyndelsen af den måned, hvori ansøgning om støtte er uddannelsesinstitutionen i hænde.

En uddannelsessøgende kan søge om ændring af tildelt støtte. Ansøgning afleveres til uddannelsesinstitutionen. Ansøgning, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret. Der kan ses bort fra denne frist for uddannelsessøgende, der fra den 1. oktober til den 31. december bliver udeboende, jf. § 21.

Ændring kan søges, hvis

1. den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få støtte som udeboende,

1. der sker en væsentlig ændring af forholdene for forældrene til en uddannelsessøgende, jf. §§ 18, stk. 2, og 19, stk. 3,

1. skattemyndighederne ændrer forældrenes indkomstgrundlag,

1. der er sket en ændring i antallet af den uddannelsessøgendes søskende eller

1. den uddannelsessøgende ønsker at supplere tidligere tildelt stipendium med studielån.

Regulering i de i stk. 2, nr. 1, 2 og 5, nævnte tilfælde sker tidligst fra begyndelsen af den måned, hvori ansøgning er uddannelsesinstitutionen i hænde.

I de i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde sker reguleringen tidligst med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvori ændringen er sket, jf. stk. 3. Ved flytning den 1. i en måned regnes ændringen fra denne dato.

I de i stk. 2, nr. 3 og 4, nævnte tilfælde sker regulering fra støtteperiodens begyndelse.

Regulering af stipendium og studielån og tilbagebetaling af for

Regulering af stipendium og studielån og tilbagebetaling af for

Styrelsen regulerer stipendium og studielån, når den uddannelsessøgende i støtteperioden

1. fylder 19 år eller

1. bliver hjemmeboende i stedet for udeboende.

Regulering sker fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvori ændringen er sket. Ved flytning den 1. i en måned regnes ændringen fra denne dato.

Udbetaling på lån, der er ydet i medfør af lovens § 9, stk. 4, ophører fra udgangen af den måned, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år.

Stipendium og studielån bortfalder, hvis den uddannelsessøgende i støtteperioden

1. afslutter eller afbryder uddannelsen,

1. får orlov,

1. får løn i perioder som led i uddannelsen, jf. §§ 2 og 23, stk. 3,

1. får anden offentlig støtte, som udelukker uddannelsesstøtte,

1. erklæres ikke-studieaktiv eller

1. ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Stipendium og studielån bortfalder fra den 1. i en måned, hvis ændringen sker fra dette tidspunkt og ellers fra månedens udgang.

Stipendium og studielån, der er udbetalt for perioden efter, at de i § 28 nævnte ændringer får virkning, skal tilbagebetales og forrentes efter reglerne i lovens § 13.

Stipendium og studielån, som er tildelt for tiden fra 1. januar 1991 og derefter, og som skal tilbagebetales i henhold til § 29 og lovens § 12, stk. 2 og 4, skal tilbagebetales senest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter kravets fremsættelse.

Styrelsen kan bestemme, at gælden tilbagebetales med lige store beløb over en periode på højst 12 måneder. Den månedlige ydelse kan dog ikke være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Er gælden ikke betalt efter 12 måneder, opkræves hele det resterende beløb straks. Styrelsen kan efter anmodning give lempelser i tilbagebetalingsvilkårene, herunder give udsættelse med tilbagebetalingen, hvis debitor på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt anerkender gælden, herunder dens tilblivelse og størrelse. Styrelsen kan endvidere bestemme, hvorledes indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter lovens § 12, stk. 5, og eventuelle omkostninger.

Hvis debitor ikke overholder vilkårene for tilbagebetalingen, kan gælden efter påkrav opsiges til skadesløs betaling.

Stipendium, studielån og statslån, som er tildelt for tiden før den 1. januar 1991, og som skal tilbagebetales i henhold til da gældende regler, skal tilbagebetales straks.

Styrelsen kan bestemme, at gæld, jf. stk. 1, tilbagebetales over en periode, der normalt ikke må overstige 5 år. Perioden fastsættes under hensyn til gældens størrelse. Den månedlige ydelse kan kun i særlige tilfælde være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Ved tilbagebetaling af gæld, som er opstået før den 1. august 1989, opgøres kravene samlet, selv om gælden vedrører flere støtteår.

Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt anerkender gælden, herunder dens tilblivelse og størrelse. Styrelsen kan endvidere bestemme, hvorledes indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter de da gældende regler og eventuelle omkostninger.

Tilbagebetaling af studielån og statslån, der er tildelt i

Tilbagebetaling af studielån og statslån, der er tildelt i

For en låntager, som kun har studielån optaget for perioden efter 1. januar 1991, skal tilbagebetaling af studielån begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt.

For en låntager, som har studielån og/eller statslån optaget for perioden før den 1. januar 1991, og for en låntager, som både har studielån og/eller statslån optaget for perioden før og efter 1. januar 1991, skal tilbagebetaling af studielån og statslån begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt, dog tidligst den 1. august.

Uddannelsestiden er det tidsrum, hvori en uddannelsessøgende gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis. Uddannelsestiden betragtes ikke som ophørt, når den uddannelsessøgende inden for 15 måneder efter, at en uddannelse er afsluttet, begynder på en anden uddannelse, der kan medregnes i uddannelsestiden. Tilsvarende gælder, når en afbrudt uddannelse genoptages inden for den nævnte frist.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv, selv om uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt.

Styrelsen fastsætter i gældsbrevet (lånebeviset), i hvilke tilfælde gælden forfalder til omgående indfrielse. I gældsbrevet fastsættes endvidere, vilkår for lånets tilbagebetaling og eventuel tvangsinddrivelse, herunder for indbetalte beløbs fordeling på gebyrer, renter, hovedstol og eventuelle omkostninger.

Tilbagebetaling af studielån og statslån med påløbne renter sker med lige store ydelser hver anden måned.

Betalingen sker over en periode, der fastsættes af styrelsen på grundlag af gældens størrelse. Perioden udgør mindst 7 år og højst 15 år. Ydelsen skal udgøre mindst 200 kr.

Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingsvilkårene eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Særlige bestemmelser for uddannelser i udlandet

Særlige bestemmelser for uddannelser i udlandet

Uddannelsessøgende kan få støtte til uddannelser i udlandet efter samme regler som til uddannelser i Danmark med de ændringer, der følger af §§ 36-47.

Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de får støtte efter uddannelseslandets regler herom. Uddannelse i et andet nordisk land

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet nordisk land, når uddannelsen

1. er offentligt anerkendt og foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

1. er ulønnet og tilrettelagt som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

1. er af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Uddannelsen skal Uddannelse i Forbundsrepublikken Tyskland til uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark

1. give en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller

1. indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark, kan efter styrelsens nærmere bestemmelse få uddannelsesstøtte til uddannelse i Forbundsrepublikken Tyskland. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal opfylde betingelserne i § 39. Uddannelse i udlandet i øvrigt

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af op til 3 års normeret uddannelsestid.

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af mere end 3 års normeret uddannelsestid i de sidste 3 år af uddannelsen.

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til erhvervsrettet uddannelse af mere end 3 års normeret uddannelsestid i hele uddannelsestiden, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her.

Uddannelsessøgende kan i de sidste 2 år af uddannelsen få uddannelsesstøtte til følgende uddannelser, der træder i stedet for en dansk studentereksamen som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark:

1. International Baccalaureate.

1. Option International Baccalaureate.

1. Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne.

Uddannelsessøgende kan i de sidste 2 år af uddannelsen få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborgskolen i Flensborg.

Uddannelsen skal være offentligt anerkendt og foregå ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Hvis uddannelser og uddannelsesinstitutioner ikke generelt anerkendes af offentlige myndigheder i uddannelseslandet, kan styrelsen sidestille anden anerkendelse eller institutionens medlemskab af faglige sammenslutninger med offentlig anerkendelse.

Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Uddannelsen skal være ulønnet og tilrettelagt som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed.

De i § 38, stk. 1-3, nævnte uddannelser skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde almindelig anvendelse i Danmark.

Uddannelsesstøtten gives inden for det begrænsede støttesystem (klippekortet). Uddannelsesstøtte til de i § 38, stk. 4 og 5, nævnte uddannelser gives uden for klippekortet, hvis den uddannelsessøgende ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse i Danmark.

Uddannelsessøgende kan ikke få støtte til uddannelsessupplering i udlandet.

Fra støttetiden ved en igangværende uddannelse i Danmark eller i udlandet trækkes perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse til en tidligere afbrudt uddannelse i udlandet, uanset tidspunktet for afbrydelsen.

Støttetiden forlænges ikke med perioder til forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller lignende forsinkelse af uddannelsen i udlandet.

I den i § 38, stk. 1 og 2, nævnte støttetid på 3 år fratrækkes støttetid, der tidligere er forbrugt til de i § 38, stk. 1-3, nævnte uddannelser. Undervisningsafgift

Uddannelsessøgende kan kun få stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift til de i §§ 36 og 38, stk. 3, nævnte uddannelser, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her. Støtteansøgning og studieforløb

Ansøgning om uddannelsesstøtte og om ændring af tildelt uddannelsesstøtte sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Den uddannelsessøgende skal sende alle nødvendige oplysninger om uddannelsen og uddannelsesinstitutionen. Styrelsen kan bestemme, at oplysningerne skal gives på dansk.

Den uddannelsessøgende sørger ved dokumentation fra uddannelsesinstitutionen for, at styrelsen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året. Administration m.v.

Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse af, hvilke uddannelser der giver ret til uddannelsesstøtte i udlandet.

Styrelsen udarbejder en fortegnelse over uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte efter § 38, stk. 3. Styrelsen kan herunder begrænse fortegnelsens godkendelse til bestemte uddannelsesinstitutioner. Fortegnelsen revideres forud for hvert støtteår. Uddannelsessøgende kan kun få støtte efter § 38, stk. 3, til uddannelser, der er optaget på fortegnelsen. Hvis en uddannelse udgår af fortegnelsen, giver den fortsat ret til uddannelsesstøtte efter § 38, stk. 3, til uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen.

Der nedsættes et Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet.

Nævnets formand og medlemmer i øvrigt udpeges blandt særligt sagkyndige inden for erhvervsrettede uddannelser i udlandet.

Efter anmodning fra styrelsen Studieophold

1. fastlægger nævnet retningslinier for, hvilke uddannelser i udlandet der kan gives uddannelsesstøtte til,

1. udtaler nævnet sig i særlige tilfælde, om enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Under studieophold i udlandet kan den uddannelsessøgende tage sin uddannelsesstøtte med fra Danmark, hvis opholdet af den danske uddannelsesinstitution er godkendt som et led i en igangværende støtteberettigende uddannelse i Danmark. Den uddannelsessøgende sørger ved dokumentation fra uddannelsesinstitutionen i udlandet for, at uddannelsesinstitutionen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året.

Særlige bestemmelser for udlændinge

Særlige bestemmelser for udlændinge

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, til uddannelser i Danmark, når

1. de tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,

1. de den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år før denne dato som islandske statsborgere har været bosat i Danmark,

1. de modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller de familiesammenføres med sådanne personer,

1. de sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, eller

1. de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig har været gift med en dansk statsborger.

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er statsborgere fra et af de øvrige medlemslande af De europæiske Fællesskaber, i overensstemmelse med EF-retten.

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til uddannelsessøgende, der er statsborgere fra de øvrige nordiske lande, når de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde.

Med erhvervsarbejde sidestilles

1. pasning af egne børn under 12 år,

1. praktikarbejde forud for en uddannelse,

1. registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke udover sammenlagt 1 år inden for det i stk. 1 nævnte tidsrum, eller

1. sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har en uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været

1. registrerede perioder af arbejdsløshed og arbejdsmarkedsuddannelse ud over de i stk. 2, nr. 3, nævnte,

1. perioder af tilsammen højst 6 måneders varighed, der er anvendt til gennemførelse af en uddannelse,

1. sygdomsperioder ud over de i stk. 2, nr. 4, omhandlede eller

1. militærtjeneste i hjemlandet.

Styrelsen kan på samme betingelser som til danske statsborgere give uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande, når

1. de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtidserhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde eller

1. der foreligger ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslaggivende.

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og uddannelsessøgende, som er udenlandske statsborgere, og som tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet. Udlændinge i øvrigt har ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelsesstøtte efter hjemlandets regler.

Oplysningspligt

Oplysningspligt

En uddannelsessøgende skal straks give oplysning, når den uddannelsessøgende

1. afbryder uddannelsen eller afslutter uddannelsen, uden at det fremgår af sidste støttemeddelelse,

1. får orlov,

1. får en lønnet periode som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af sidste støttemeddelelse, jf. §§ 2 og 23, stk. 3,

1. bliver hjemmeboende,

1. får tildelt anden offentlig støtte, som udelukker uddannelsesstøtte eller

1. ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Oplysninger skal gives til styrelsen eller til uddannelsesinstitutionen efter styrelsens nærmere bestemmelse.

Uddannelsessøgende, der har fået studielån og statslån skal give styrelsen meddelelse om uddannelsens afslutning eller afbrydelse.

Administration m.v.

Administration m.v.

Styrelsen fastsætter frister for indbetalinger og meddelelser og udarbejder skemamateriale m.v. Styrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for støttetildeling, kontrol af egenindkomst, tilbagebetaling af lån m.v. og administration i øvrigt. Styrelsen fastsætter, i hvilket omfang ansøgninger m.v. skal indgives på særligt skema.

Styrelsen fastsætter, i hvilket omfang oplysninger skal gives skriftligt.

Styrelsen fastsætter regler for den enkelte uddannelsesinstitutions bistand ved støttetildeling, herunder at uddannelsesinstitutionen giver meddelelse til styrelsen om den uddannelsessøgendes studieaktivitet. Meddelelse gives til styrelsen efter retningslinier, som fastsættes af styrelsen. Styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til styrelsens edb-system.

Styrelsen varetager administrationen af statslån, der er ydet efter den tidligere uddannelsesstøttelovgivning. Lån ydet i henhold til lov nr. 262 af 4. juni 1970 forrentes med 1 pct. over diskontoen. Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at opnå uddannelsesstøtte, herunder statsgaranti for lån i pengeinstitutter. Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, jf. reglerne i § 32, stk. 3 og 4.

Skattemyndighederne stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgendes og disses forældres indkomst- og formueforhold i et eller flere forudgående indkomstår samt skattekortoplysninger for uddannelsessøgende. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Det Centrale Personregister stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, herunder person-, søskende-, forældre- og adresseoplysninger. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Andre offentlige myndigheder og private institutioner stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, som er nødvendige for beregningen af støtte og tilbagebetaling. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Gebyrer

Gebyrer

Sker indbetaling ikke rettidigt på gæld som følge af lån eller for meget udbetalt støtte, udskriver styrelsen rykkermeddelelse eller opsigelse af låne- og tilbagebetalingsordningen. For udskrivning af hver rykkermeddelelse beregnes et gebyr på 35 kr. og for udskrivning af hver opsigelse beregnes et gebyr på 100 kr. Beløbet tillægges gælden, og indbetaling afskrives forlods på gebyret.

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) giver pålæg om indeholdelse i løn m.v. for misligholdt studiegæld, herunder renter, omkostninger og udlagte retsafgifter.

Pålæg gives efter forudgående vurdering af skyldners personlige og økonomiske forhold.

Hypotekbanken giver ikke pålæg om lønindeholdelse for skyldnere, der kan dokumentere, at de modtager førtidspension, folkepension, efterløn, dagpenge og lignende ydelser, medmindre særlige omstændigheder taler herfor. Det samme gælder for skyldnere, som af Hypotekbanken eller dennes inkassator har fået henstand med tilbagebetalingen.

Pålægget skal være skriftligt og angive indholdet af §§ 59, 60 og 62, stk. 4, og 63.

Når der er truffet afgørelse om pålægget, skal der gives skyldneren meddelelse herom.

Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse, skal indbetale indeholdte beløb til Hypotekbanken. Indbetaling skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og med sidste rettidige betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Ved indbetalingen skal den indeholdelsespligtige give Hypotekbanken skriftlig meddelelse om skyldners CPR-nummer, navn og adresse, størrelsen af det indeholdte beløb og størrelsen af det indkomstbeløb, hvoraf indeholdelsen er beregnet.

Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal, hvis skyldneren ikke er eller ophører at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører, inden 14 dage give Hypotekbanken skriftlig underretning herom.

Den indeholdelsespligtige skal ligeledes efter anmodning give Hypotekbanken alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelsen skal ske inden 14 dage efter modtagelse af anmodningen.

Skyldneren skal give Hypotekbanken eller dennes inkassator alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen og for spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages indeholdelse.

Fremsætter skyldner indsigelse imod beslutningen om indeholdelse, afgøres spørgsmålet af Hypotekbanken. Indsigelse indsendes til Hypotekbanken inden 2 uger efter, at beslutningen er meddelt skyldneren.

Hvis Hypotekbanken efter en fornyet vurdering kan give skyldneren medhold, træffer Hypotekbanken afgørelse i sagen.

Hvis den oprindelige beslutning ikke ændres, eller hvis skyldneren fastholder sin indsigelse, sender Hypotekbanken sagen til Finansministeriet, som træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.

Iværksættelse af en beslutning om lønindeholdelse udsættes ikke ved skyldnerens indsigelse.

Reglerne i kildeskatteloven om fortrinsret for skatterestancer berøres ikke af krav efter denne bekendtgørelse. Træffer skattemyndighederne beslutning om indeholdelse, går skattekravet forud.

Krav på bidragsbetaling, der inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v. efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, fyldestgøres efter skattekrav efter stk. 1, men forud for krav efter denne bekendtgørelse.

Har en anden myndighed truffet beslutning om indeholdelse, skal den indeholdelsespligtige fyldestgøre denne myndighed, hvis beslutningen herom er truffet før en beslutning om et pålæg efter denne bekendtgørelse.

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 59, 60 og 61.

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter lovens § 20 a pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt

For misligholdt studiegæld, herunder renter og omkostninger, der administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, finder reglerne i kapitel 16 anvendelse. Pålæg om lønindeholdelse foretages af styrelsen. Pålægget skal være skriftligt og angive indholdet i §§ 59, 60, 63 og 66, stk. 2.

Indeholdte beløb skal indbetales til styrelsen.

Oplysninger i henhold til §§ 59, 60 og 61 skal gives til styrelsen.

Klage over styrelsens beslutning om lønindeholdelse kan skyldneren inden 4 uger efter meddelelsen herom indgive til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, som træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.

Indeholdelsen udsættes ikke ved skyldnerens klage.

Almindelige bestemmelser om overførsel af forbrugt og ekstra

Almindelige bestemmelser om overførsel af forbrugt og ekstra

En uddannelsessøgendes forbrugte støttetid i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 i det for denne periode gældende klippekortsystem for videregående uddannelser, herunder støttetid brugt efter bestemmelsen i § 2, stk. 3, i lov nr. 412 af 6. juni 1991 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, overføres til klippekortet, jf. lovens § 3, og fratrækkes ved beregning af støttetid pr. 1. januar 1993 eller senere.

Forskellen mellem den normerede studietid i den uddannelse, som den uddannelsessøgende blev indplaceret til i det tidligere gældende klippekortsystem for de videregående uddannelser, og den støttetid, som den pågældende fik tildelt på indplaceringstidspunktet, overføres til klippekortet, jf. lovens § 3, og fratrækkes ved beregning af støttetid pr. 1. januar 1993 eller senere for uddannelsessøgende, der er begyndt på en støtteberettigende videregående uddannelse før den 1. august 1989.

En uddannelsessøgendes forbrug af støttetid inden for den ekstra ramme på 12 støttemåneder til studieskift, omprøver og perioder med forældreindkomstafhængig støtte til en videregående uddannelse i det for perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 gældende klippekortsystem for videregående uddannelser fragår i den tilsvarende ekstra ramme på 12 støttemåneder i klippekortet, jf. lovens § 3, stk. 5.

I det omfang perioderne ikke allerede er blevet omberegnet til forbrugt støttetid, fratrækkes i den beregnede støttetid de perioder, hvori en uddannelsessøgende efter indplacering i klippekortsystemet for videregående uddannelser, har fået uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige og fast revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand til en støtteberettigende videregående uddannelse, og for tiden efter den 1. januar 1993 også til ungdomsuddannelse, efter at den første ungdomsuddannelse er afsluttet, samt til supplering.

Til den efter bestemmelserne i §§ 69 og 71 beregnede støttetid med fradrag af støttetid efter bestemmelserne i § 67 lægges den støttetid, som en uddannelsessøgende har fået tildelt inden for det i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 gældende klippekortsystem for videregående uddannelser i forbindelse med studieskift og omprøver m.v., samt på grund af sygdom, fødsel, aftjening af værnepligt, udførelse af videnskabeligt arbejde, arbejde der har været pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, eller på grund af andre særlige forhold.

Støttetid i ungdomsuddannelser

Støttetid i ungdomsuddannelser

Uddannelsessøgende, der pr. 1. januar 1993 er i gang med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 har modtaget uddannelsesstøtte til en afsluttet ungdomsuddannelse, jf. § 4, indplaceres i klippekortet, jf. lovens § 3, og tildeles en støttetid, der svarer til perioden frem til uddannelsens forventede afslutningstidspunkt, jf. dog § 2.

Uddannelsessøgende, der pr. 1. januar 1993 er i gang med en ungdomsuddannelse, jf. § 4, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i § 69, tildeles støtte efter lovens § 2 a.

Støttetid i videregående uddannelser

Støttetid i videregående uddannelser

Uddannelsessøgende, der i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er blevet indplaceret i det for denne periode gældende klippekortsystem for videregående uddannelser, indplaceres i klippekortet, jf. lovens § 3, med en støttetid til en igangværende uddannelse, der svarer til den for uddannelsen normerede studietid med fradrag og tillæg efter §§ 67 og 68.

Tildeling af statsgaranti

Tildeling af statsgaranti

Uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 er begyndt på en støtteberettigende videregående uddannelse, og som er blevet indplaceret i det for perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 gældende klippekortsystem for videregående uddannelser, eller som i medfør af bestemmelserne i § 75, stk. 4 og 5, indplaceres i klippekortet, jf. lovens § 3, kan få statsgaranti for lån i et pengeinstitut i indtil 1 år ud over det tidsrum, for hvilket stipendiestøtte er eller kunne være opnået efter de herom fastsatte regler, hvis sådan statsgaranti ikke allerede er opnået i tidligere støtteår. I forbindelse med afslutningen af uddannelsen kan garantien ydes i endnu højst 1 år. Der kan dog længst gives statsgaranti for lån i pengeinstitutter indtil udgangen af juli måned 1993. Er tildelingsperioden kortere end støtteåret, nedsættes garantibeløbet forholdsmæssigt.

Låntager træffer inden for støtteperioden aftale med et pengeinstitut om oprettelse af lånet. Gældsbeviset skal normalt være underskrevet senest 1 måned efter udstedelse af garantierklæringen.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsens kapitel 11 træder i kraft den 1. juli 1992.

Kapitel 3 a i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte, som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 17. december 1991, ophæves med virkning fra den 1. juli 1992. Overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 884 af 17. december 1991 om ændring af bekendtgørelse om uddannelsesstøtte ophæves med virkning fra den 1. juli 1992.

En uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1992 har fået godkendt en uddannelse i udlandet som støtteberettigende efter § 3, stk. 3, stk. 4, 3. pkt., eller stk. 4, 5. pkt., i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte eller tilsvarende tidligere regler, kan fortsat få uddannelsesstøtte i den godkendte støtteperiode, selv om uddannelsen ikke er støtteberettigende efter den 30. juni 1992.

Fra den 1. juli 1992 til den 31. december 1992 gives uddannelsesstøtten til de uddannelser i udlandet, som er nævnt i § 38, stk. 1-3, inden for klippekortet til videregående uddannelser. Fra den 1. juli 1992 til den 31. december 1992 gives uddannelsesstøtten til de uddannelser i udlandet, som er nævnt i § 38, stk. 4 og 5, inden for klippekortet til ungdomsuddannelser. En uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1992 har fået godkendt en uddannelse i udlandet som støtteberettigende efter reglerne om støtte til ungdomsuddannelser, får indtil den 31. december 1992 fortsat støtte til uddannelsen inden for klippekortet til ungdomsuddannelser.

I perioden på 3 år i § 38, stk. 1 og 2, fratrækkes perioder med uddannelsesstøtte, der er brugt til uddannelser i udlandet efter § 3, stk. 3 og 4, 3. og 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte eller tilsvarende tidligere regler.

En uddannelsessøgende, der før den 1. januar 1993 har fået uddannelsesstøtte til en erhvervsrettet uddannelse i udlandet, som er nævnt i § 38, stk. 1-3, efter reglerne om uddannelsesstøtte inden for klippekortet til ungdomsuddannelser, får efter den 1. januar 1993 uddannelsesstøtte til uddannelsen i udlandet:

1. Inden for klippekortet i resten af den periode, hvor uddannelsen er godkendt som støtteberettigende, hvis den uddannelsessøgende også har fået støtte til en afsluttet ungdomsuddannelse i udlandet eller i Danmark.

1. Uden for klippekortet, hvis den uddannelsessøgende ikke også har fået støtte til en afsluttet ungdomsuddannelse i udlandet eller i Danmark.

En uddannelsessøgende, der før den 1. januar 1993 har fået uddannelsesstøtte til de uddannelser i udlandet, som er nævnt i § 38, stk. 4 og 5, inden for klippekortet til ungdomsuddannelser, får efter den 1. januar 1993 uddannelsesstøtte til uddannelsen i udlandet uden for klippekortet, dog højst i alt i 2 år.

Bekendtgørelsen i øvrigt træder i kraft den 1. januar 1993.

Bestemmelsen i lovens § 13, stk. 2,( 1), er trådt i kraft den 1. august 1987. Bestemmelsen i § 1, nr. 4,( 2) i lov nr. 859 af

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 22. juni 1992, den 22. juni 1992

/Bertel Haarder Jørgen Winther/

Bilag

Bekendtgørelse af 22. juni 1992

om uddannelsesstøtte

Ad § 13, stk. 5

Vægtning af suppleringsfag efter optagelsen i forhold til gymnasiets timetal i faget:

Fag Timer pr. Niveau -> Niveau gym.forløb Vægt SU-mdr. --------------------------------------------------------------------- GYMNASIET IALT - 95 95/95 35 MATEMATIK - B 10 10/95 4 C B 5 5/95 2 B A 5 5/95 2 FYSIK - B 6 6/95 2 B A 5 5/95 2 KEMI - C 3 3/95 1 C B 4 4/95 1 - B 7 7/95 3 C A 6 9/95 3 B A 5 5/95 2 - A 12 12/95 5

Græsk og latin betragtes i SU-sammenhæng som propædeutisk undervisning, som indgår i selve den videregående uddannelse.