Bekendtgørelse om jobrotation og orlovsydelse til uddannelse

Jobrotationsordningen er et led i bestræbelserne på at aktivere de ledige. Endvidere har ordningen om orlovsydelse til uddannelse til formål at understøtte virksomhedernes behov for efter- og videreuddannelse af de ansatte samt give lønmodtagere mulighed for at deltage i såvel erhvervsrettede som almene uddannelsesaktiviteter, og dermed være med til at højne arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau.

Ordningen om orlovsydelse til uddannelse forudsætter, at der indgås en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Ordningen omfatter fuldtidsbeskæftigelse såvel som deltidsbeskæftigede.

En lønmodtager anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt vedkommende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været ansat på fuld tid. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

Lønmodtageren skal fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for Arbejdsløshedskassen, jf. stk. 3.

En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager der ønsker at benytte ordningen, skal indenfor de sidste 10 år:

1. have haft ansættelse svarende til mindst 7 års fuldtidsbeskæftigelse,

1. have været beskæftiget mindst 1 år hos den nuværende arbejdsgiver umiddelbart forud for orloven, og

1. have været medlem af en arbejdsløshedskasse i mindst 7 år.

En deltidsbskæftiget lønmodtager, der ønsker at benytte sig af ordningen, skal indenfor de sidste 10 år:

1. have haft ansættelse svarende til mindst 4 års fuldtidsbeskæftigelse,

1. have været beskæftiget mindst 1 år hos den nuværende arbejdsgiver umiddelbart for orloven, og

1. have været medlem af en arbejdsløshedskasse i mindst 7 år.

Lønmodtageren skal på tidspunktet for orlovens begyndelse være medlem af en arbejdsløshedskasse og dagpengeberettiget ved ledighed. Det er en betingelse, at lønmodtageren under hele orlovsperioden bibeholder sit medlemskab.

Ordningen omfatter fuldtidsforsikrede såvel som deltidsforsikrede medlemmer.

Lønmodtageren afgiver oplysninger om de i stk. 1 og 2, pkt. 1) og 2) nævnte forhold til arbejdsløshedskassen på tro og love.

En lønmodtager, der ønsker orlov til uddannelse, skal aftale denne med arbejdsgiveren.

Orlov skal aftales for en nærmere angivet periode, dog mindst 4 uger og højst 36 uger.

Arbejdsgiver og lønmodtager skal træffe aftale om, vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlovens udløb og for afbrydelse af orlov.

Det kan ikke aftales, at orloven afbrydes, hvis stillingen bliver ledig.

En betingelse for orlov er, at arbejdsgiveren ansætter en fuldtidsforsikret, dagpengeberettiget ledig i orlovsperioden til afløsning af en fuldtidsbeskæftiget, der går på orlov. I stedet for en fuldtidsforsikret kan der ansættes flere deltidsforsikrede. For så vidt angår en deltidsbeskæftiget, der går på orlov, kan enten en fuldtidsforsikret eller en deltidsforsikret ledig ansættes.

Den ledige skal ansættes med mindst samme timetal som lønmodtageren.

Den ledige skal ansættes på de løn- og arbejdsvilkår, der svarer til, hvad der efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette eller tilsvarende arbejde.

Den ledige kan ikke samtidig ansættes med genoptræningsydelse efter Lov om arbejdstilbud til ledige, tilskud efter Lov om kommunal beskæftigelsesindsats eller med tilskud efter § 43, stk. 8 i Lov om social bistand.

Der må ikke afskediges ordinært ansatte med det formål at aflønne ledige i orlovsperioden.

Såfremt stillingen bliver ledig i orlovsperioden, skal arbejdsgiveren oplyse arbejdsformidlingen herom og uden ugrundet ophold foranledige, at den bliver genbesat med en dagpengeberettiget ledig. Sker dette ikke, er arbejdsgiveren forpligtiget til at betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, der ikke er genbesat. Arbejdsgiveren skal indbetale et beløb svarende til orlovsydelsen til arbejdsformidlingen med det fulde bruttobeløb, efter § 7 stk. 1.

Under orloven modtager fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere orlovsydelse, som svarer til 80 procent af dagpengenes højeste beløb. For deltidsbeskæftigede udgør ydelsen 1/37 af ydelsen for hver time pr. uge, lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven, gennemsnitlig har arbejdet for arbejdsgiveren.

Der sker fradrag i orlovsydelsen, hvis orlovspersonen har supplerende indtægt, jf. § 97 f, stk. 3 i Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Når der modtages orlovsydelse i orlovsperioden, kan der ikke samtidig modtages uddannelsesydelse, statens uddannelsesstøtte, godtgørelse for arbejdsmarkedsuddannelser eller anden offentlig støtte til uddannelse, løn under barsel, ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen til lønmodtageren i den periode, der er godkendt af Arbejdsformidlingen. Hvis lønmodtageren modtager fuld løn fra arbejdsgiveren under orloven, udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren.

Orlovsydelse kan gives til alle uddannelser, herunder uddannelser i udlandet.

Arbejdformidlingen administrerer ordningen. Arbejdsformidlingen påser i forbindelse med lønmodtagerens orlov:

1. at dokumentation fra uddannelsesstedet om optagelse på en uddannelse foreligger,

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, at lønmodtageren er omfattet af reglerne for henholdsvis fuldt- og deltidsbeskæftigede jf. § 2 stk. 3,

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, at lønmodtageren opfylder kravet om medlemskab og dagpengeret jf. § 3,

1. at orlovsperioden opfylder betingelsen om varighed jf. § 4, stk. 2, og

1. at der er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen jf. § 4, stk. 3, og at datoen for tilbagevenden er oplyst.

Arbejdsformidlingen påser ved besættelse af den ledige stilling, at der er dokumentation for, at den ledige er dagpengeberettiget jf. § 5, stk. 1.

Arbejdsløshedskassen attesterer den lediges medlemskab og dagpengeret jf. § 5.

Arbejdsformidlingen fremsender oplysninger om orlovsaftalen til arbejdsløshedskassen og oplysning til den lediges arbejdsløshedskasse om ansættelse. Arbejdsformidlingen giver underretning om andre forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen.

Arbejdsformidlingen påser, at stillingen hos arbejdsgiveren er besat under hele orlovsperioden. Som dokumentation herfor fremsender arbejdsgiveren månedligt kopi af lønanvisning for den ledige til arbejdsformidlingen.

Såfremt der ikke foreligger dokumentation for at stillingen er besat, kan arbejdsgiveren blive forpligtet til at betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, der ikke er dokumenteret genbesat jf. § 6.

Har den ledige ikke fået udbetalt løn i perioden på grund af sygdom, barsel, ferie m.v., skal arbejdsgiveren meddele arbejdsformidligen dette.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelse, når lønmodtageren månedligt på tro og love har erklæret, at uddannelsen fortsat følges.

Såfremt uddannelsen ikke følges, skal lønmodtageren meddele arbejdsløshedskassen dette. Arbejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give arbejdsformidlingen meddelelse om dette.

Såfremt en orlovsstilling er ubesat, overgår forpligtigelsen til at betale ydelsen til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren indbetaler et beløb svarende til orlovsydelsens størrelse til arbejdsformidlingen, jf. § 6.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, hvis afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 97 i i Lov om Arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992 og har virkning indtil den 1. juli 1994. Aftale om orlovsperiode i henhold til Lov om orlovsydelse til uddannelse kan ikke indgås efter den 30. september 1993.

pre_paragraph I medfør af § 8, stk. 2 i lov nr. 466 af 24. juni 1992 om orlovsydelse til uddannelse fastsættes:

Arbejdsministeriet, den 23. juni 1992, den 23. juni 1992

/Knud Erik Kirkegaard M. Øhlenschlæger/