Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension om beregning af bidrag (Bidragsbkg.)

Årsbidraget er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årlig skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænsen for fuldt bidrag efter §§ 2 og 3.

For medlemmer, som ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag, afhængigt af beskæftigelsens omfang.

Årsbidraget i henhold til lovens § 15 udgør 2.332,80 kr., jf. dog § 2, stk. 2 og 3.

Årsbidraget i henhold til lovens § 4a udgør 1.166,40 kr., jf. dog § 3. Bidragets størrelse

For medlemmer, der aflønnes månedsvis, udgør bidraget for mindst 130 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver 194,40 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 129,60 kr. og medlemmet 64,80 kr. For under 130 men mindst 862/3 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 129,60 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 86,40 kr. og medlemmet 43,20 kr. For under 862/3 men mindst 431/3 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 64,80 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 43,20 kr. og medlemmet 21,60 kr. For under 431/3 timers beskæftigelse betales intet bidrag.

For medlemmer, der aflønnes hver 14. dag, udgør bidraget for mindst 60 timers beskæftigelse pr. 14 dage hos samme arbejdsgiver 97,20 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 64,80 kr. og medlemmet 32,40 kr. For under 60 men mindst 40 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 64,80 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 43,20 kr. og medlemmet 21,60 kr. For under 40 men mindst 20 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 32,40 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 21,60 kr. og medlemmet 10,80 kr. For under 20 timers beskæftigelse betales intet bidrag.

For medlemmer, der aflønnes ugevis, udgør bidraget for mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver 48,60 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 32,40 kr. og medlemmet 16,20 kr. For under 30 men mindst 20 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 32,40 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 21,60 kr. og medlemmet 10,80 kr. For under 20 men mindst 10 timers beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 16,20 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 10,80 kr. og medlemmet 5,40 kr. For under 10 timers beskæftigelse betales intet bidrag.

For løsarbejdere udgør bidraget 1,20 kr. pr. beskæftigelsestime, hvoraf arbejdsgiveren betaler 0,80 kr. og medlemmet 0,40 kr. Ved løsarbejdere forstås medlemmer, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge. Bidrag efter lovens § 4 a

Bidragene udgør halvdelen af de beløb, der er fastsat i § 2, stk. 1-4. Disse bestemmelser finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Perioder, der sidestilles med beskæftigelsesperioder

Med beskæftigelse sidestilles visse perioder, hvori der ikke præsteres nogen arbejdsydelse, herunder: Opgørelse af lønperiodernes timetal

1. Arbejdsfri timer/perioder under ansættelsesforholdets beståen, for hvilke der i henhold til retsforskrift, overenskomst eller aftale skal betales egentlig løn, herunder:

a) Afspadseringsperioder, fritimer til opvejning af ubekvem arbejdstid, fraværsperioder på grund af sygdom, skoleophold, genindkaldelse til værnepligtsaftjening,

b) Barselfravær, idet medlemmets sædvanlige beskæftigelsestimer dog kun medregnes forholdsmæssigt, hvis der ikke betales fuld løn,

1. Perioder, hvori arbejdsgiveren ikke kan eller vil benytte medlemmets arbejdskraft men har pligt til at betale lønnen,

1. Perioder, hvori medlemmets forpligtelse består i lønnet rådighedsvagt eller lignende.

De i § 4 nævnte timer/perioder medregnes i de lønperioder, hvori de falder. Overarbejdstimer, der ikke afspadseres, eller som ikke kan afspadseres, f.eks. på grund af fratræden, medregnes i de lønperioder, hvori der overarbejdes.

Indgår der lønperioder med forskelligt antal beskæftigelsestimer i en forud fastlagt arbejdsturnus, opgøres timerne samlet for hele turnusperioden og fordeles forholdsmæssigt mellem de lønperioder, der indgår i den. Har et medlem i øvrigt beskæftigelse af svingende omfang, beregnes de timer, der lægges til grund for bidragsberegningen for de i § 4 nævnte perioder, som et gennemsnit af de forudgående 4 ugers beskæftigelsestimer. Hvis beskæftigelsen i 4 ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet beskæftigelsen inden for de sidste 13 uger.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kendes, udregnes det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen efter §§ 2 og 3 for eet kalenderår ad gangen ved division af lønperiodens indtægt hos samme arbejdsgiver med den af Danmarks Statistik senest offentliggjorte gennemsnitlige timeløn for lønmodtagere i hele landet.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 695 af 13. oktober 1987.

I perioden 1. juli-31. december 1992 og i året 1993 anvendes ved beregningen af bidrag for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, jf. § 5, stk. 3, den af Danmarks Statistik for henholdsvis april kvartal 1991 og april kvartal 1992 offentliggjorte gennemsnitlige timeløn for respektive kvindelige og mandlige arbejdere i hele landet.

pre_paragraph (Bidragsbkg.) I medfør af § 15, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988, med de ændringer, der følger af lov nr. 267 af 2. maj 1990, § 3 i lov nr. 891 af 21. december 1991 og lov nr. 372 af 20. maj 1992, fastsættes efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension følgende regler for beregning af bidrag: Årsbidrag

Arbejdsministeriet, den 23. juni 1992, den 23. juni 1992

/Knud Erik Kirkegaard A. Toft/