Bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for ikke-automatiske vægte(* 1) (Vægtbekendtgørelsen)

BEK nr 560 af 23/06/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

En vægt defineres som et måleinstrument til bestemmelse af et legemes masse ved anvendelse af tyngdekraftens påvirkning af dette legeme. En vægt kan endvidere anvendes til at bestemme andre masserelaterede størrelser, mængder, parametre eller karakteristika. En ikke-automatisk vægt defineres som en vægt, der kræver en operatørs medvirken under vejningen. Denne bekendtgørelse gælder alle ikke-automatiske vægte, i det følgende benævnt »vægte«.

Stk. 2

I denne bekendtgørelse skelnes der mellem følgende to anvendelsesområder for vægte:

a) 1) bestemmelse af massen ved kommercielle transaktioner,

bestemmelse af massen ved beregning af afgift, told, skat, bonus, bøde, vederlag, godtgørelse eller betaling af lignende art,

bestemmelse af massen med henblik på anvendelse af en lov eller en administrativ bestemmelse; retslig ekspertise,

bestemmelse af massen i medicinsk praksis ved vejning af patienter i forbindelse med helbredsovervågning, diagnose og medicinsk behandling,

bestemmelse af massen ved fremstilling af receptpligtige lægemidler i apoteker og bestemmelse af massen ved analyser foretaget i medicinske og farmaceutiske laboratorier,

fastsættelse af prisen ud fra massen ved direkte salg til offentligheden og fremstilling af færdigpakninger.

b) alle andre end de i stk. 2, litra a), omhandlede formål.

Stk. 3

Til anvendelserne i stk. 2, litra a) skal anvendes vægte af nøjagtighedsklasse III eller bedre, jf. BILAG 1, Tabel 1.

Stk. 4

Undtaget fra kravet i stk. 3 er følgende vægte for så vidt angår anvendelserne i stk. 2, litra a) 1) og 2):

Vægte, der anvendes til handel med ædle metaller. Til denne brug skal anvendes vægte af nøjagtighedsklasse I eller II.

Vægte, der benyttes til vejledning af massegods. (Ved massegods forstås i denne sammenhæng uindpakkede produkter af lav enhedsværdi, såsom sand, grus, mørtel, beton, bygningsrenovation og skrald). Til denne brug kan også anvendes vægte af nøjagtighedsklasse IIII.

§ 2

Der må kun markedsføres vægte, som opfylder de forskrifter i denne bekendtgørelse, der gælder for dem.

Stk. 2

Til de i § 1, stk. 2, litra a) omhandlede formål må der kun anvendes vægte, som opfylder de forskrifter i denne bekendtgørelse, som gælder for dem.

§ 3

De vægte, der anvendes til de i § 1, stk. 2, litra a), omhandlede formål, skal opfylde de i BILAG I anførte væsentlige metrologiske krav. Er vægten udstyret eller forbundet med anordninger, som ikke anvendes til de i § 1, stk. 2, litra a), omhandlede formål, er de pågældende anordninger undtaget fra at opfylde de væsentlige krav.

§ 4

Markedsføring er tilladt af alle ikke-automatiske vægte, som opfylder forskrifterne herfor i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Ibrugtagning er tilladt af alle vægte, som er beregnet til de formål, der er angivet i § 1, stk. 2, litra a), når de opfylder forskrifterne herfor i denne bekendtgørelse.

§ 5

Vægte, som er i overensstemmelse med de relevante nationale standarder til gennemførelse af de harmoniserede standarder, som opfylder de i § 3 omhandlede væsentlige krav, anses af medlemsstaterne for at være i overensstemmelse med de i § 3 omhandlede væsentlige krav.

Stk. 2

Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende referencerne for de i stk. 1 omhandlede harmoniserede standarder. Industri- og Handelsstyrelsen offentligør referencerne for de i stk. 1 omhandlede nationale standarder.

§ 6

Finder Industri- og Handelsstyrelsen, myndigheden i en anden medlemsstat eller Kommissionen, at de i § 5, stk. 1, omhandlede harmoniserede standarder ikke fuldt ud opfylder de i § 3 omhandlede væsentlige krav, indbringer Kommissionen eller den pågældende medlemsstat sagen for det stående udvalg, der er nedsat ved direktiv 83/189/EØF, i det følgende benævnt »udvalget«, og angiver grunden herfor. Udvalget afgiver straks udtalelse. I lyset af udvalgets udtalelse underretter Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt det er nødvendigt at tilbagekalde disse standarder fra de i § 5, stk. 2, omhandlede publikationer.

§ 7

Finder Industri- og Handelsstyrelsen at vægte forsynet med det i BILAG II, nr. 2, 3 og 4, omhandlede EF-overensstemmelsesmærke ikke opfylder kravene i dette direktiv, selv om de er rigtigt installeret og anvendes til de formål, de er bestemt til, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at trække disse vægte tilbage fra markedet eller forbyde eller begrænse ibrugtagning og/eller markedsføring af dem. Styrelsen underretter omgående Kommissionen om enhver foranstaltning af denne art og oplyser grundene til sin beslutning og navnlig, hvorvidt den manglende overensstemmelse skyldes

a) at vægtene, når de ikke er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, omhandlede standarer, heller ikke opfylder de i § 3 omhandlede væsentlige krav,

b) ukorrekt anvendelse af de i § 5, stk. 1, omhandlede standarder,

c) mangler ved de i § 5, stk. 1, omhandlede standarder.

Stk. 2

Kommissionen indleder konsulationer med de berørte parter snarest muligt. Efter konsultationerne underretter Kommissionen omgående Industri- og Handelsstyrelsen, om resultatet af konsulatationerne. Finder Kommissionen, at foranstaltningerne er berettigede, underrretter den tillige omgående de øvrige medlemsstater. Såfremt beslutningen skyldes formodede mangler ved standarderne, forelægger Kommissionen efter at have rådført sig med de berørte parter sagen for udvalget inden to måneder, såfremt Industri- og Handelsstyrelsen har til hensigt at fastholde foranstaltningerne, og indleder herefter den i § 6 omhandlede procedure.

Stk. 3

Hvis en vægt, som ikke opfylder bestemmelserne, er forsynet med EF-overensstemmelsesmærke, træffer Industri- og Handelsstyrelsen passende foranstaltninger mod dem, der har anbragt mærket, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Stk. 4

Kommissionen sikrer, at medlemsstaterne holdes underrettet om udviklingen i og resultatet af den i stk. 3 nævnte procedure.

Overensstemmelsesvurdering

§ 8

Ved attesteringen af, at vægte er i overensstemmelse med de i BILAG I definerede væsentlige krav, kan der efter ansøgerens eget valg anvendes en af følgende procedurer:

Den i BILAG II, nr. 1, omhandlede EF-typegodkendelse, der enten efterfølges af den i BILAG II, nr. 2, omhandlede EF-erklæring om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet) eller af den i BILAG II, nr. 3, omhandlede EF-verifikation. Dog er EF-typegodkendelsen ikke obligatorisk for vægte, som ikke anvender nogen elektrisk anordning, og i hvilke lastmålingsanordningen ikke anvender nogen fjeder til afbalancering af lasten.

Den i BILAG II, nr. 4, omhandlede EF-enhedsverifikation.

Stk. 2

Dokumenter og korrespondance vedrørende de i stk. 1 omhandlede procedurer skal udfærdiges på dansk eller på et sprog, som accepteres af det notificerede organ.

Stk. 3

Når vægtene er omfattet af andre fællesskabsdirektiver, der vedrører andre aspekter, angives det i disse tilfælde på det i § 10 omhandlede EF-mærke, at vægtene ligeledes opfylder kravene i disse andre direktiver.

§ 9

Industri- og Handelsstyrelsen underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de organer, den har bemyndiget til at udføre opgaver under de i § 8 omhandlede procedurer, de specifikke opgaver, hvert organ har fået tildelt, samt identifikationskoderne for de bemyndigede organer. Kommissionen offentliggør listen over de bemyndigede organer sammen med de opgaver, de har fået tildelt, i De Europæiske Fællesskabers Tidende og sikrer, at listen holdes ajour.

Stk. 2

Medlemsstaterne anvender de i BILAG V anførte miniumskriterier for bemyndigelse af organer. Organer, som opfylder kriterier, der er fastsat i relevante harmoniserede standarder, antages at opfylde de i BILAG V omhandlede kriterier.

Stk. 3

Industri- og Handelsstyrelsen annullerer bemyndigelsen til et organ, såfremt dette ikke længere opfylder de i stk. 2 omhandlede bemyndigelseskriterier. Styrelsen underretter omgående de øvrige medlemsstater og Komissionen herom, og tilbagekalder meddelelsen om bemyndigelse.

EF-overensstemmelsesmærke

§ 10

Når det er konstateret, at en vægt er i overensstemmelse med EF-forskrifterne, skal EF-overensstemmelsesmærket og de supplerende data som beskrevet i BILAG IV, nr. 1, anbringes på vægten i en klart synlig, let læselig og uudslettelig form.

Stk. 2

På alle andre vægte skal de i BILAG IV, nr. 2, omhandlede påskrifter anbringes i en klart synlig, let læselig og uudslettelig form.

Stk. 3

Anbringelse på vægtene af mærker, som vil kunne forveksles med EF-overensstemmelsesmærket, er forbudt.

§ 11

Konstateres det, at anbringelse af EF-overensstemmelsesmærket på vægte er uberettiget, fordi - de ikke er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, omhandlede relevante standarder, når fabrikanten har valgt at fremstille vægte, der er i overensstemmelse med disse standarder, - de ikke er i overensstemmelse med en godkendt type, - de er i overensstemmelse med en godkendt type, men ikke opfylder de væsentlige krav, som gælder for denne, eller - fabrikanten ikke har opfyldt sine forpligtelser i medfør af EF-typeoverensstemmelseserklæringen (garanti for produktionsskvalitet), skal det bemyndigede organ, som har udstedt godkendelsen, i givet fald tilbagekalde EF-typegodkendelsen og/eller godkendelsen af kvalitetsstyringssystemet. Tilbagekaldelsen af EF-typegodkendelsen medfører forbud mod ansøgning om EF-verifikation og mod udstedelse af EF-erklæring om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet).

§ 12

Når en vægt, der anvendes til et af de i § 1, stk. 2, litra a), omhandlede formål, er udstyret eller forbundet med anordninger, som ikke har været underkastet en overensstemmelsesvurdering som omhandlet i § 8, skal hver af disse anordninger være forsynet med et symbol, der angiver, hvad anordingen må bruges til, jf. BILAG IV, nr. 3. Dette symbol skal være anbragt på anordningerne i en klart synlig, let læselig og uudslettelig form.

Afsluttende bestemmelser

§ 13

Efterkontrol af vægte består af reverifikation, periodisk verifikation samt tilsyn. Ved reverifikation forstås i denne bekendtgørelse de operationer, som omfatter undersøgelse og mærkning og/eller udstedelse af attest til bekræftelse af, at vægten opfylder de forskriftsmæssige krav, og som foretages på vægte, som bærer CE-mærket. Ved periodisk verifikation forstås reverifikation, som gennemføres med bestemte tidsintervaller. Reverifikation foretages af et af Industri- og Handelsstyrelsen bemyndiget laboratorium.

Stk. 2

En vægt, der anvendes som beskrevet i § 1, stk. 2, litra a), skal reverificeres senest samme kvartal 4 år efter sidste verifikationsdato.

Stk. 3

En vægt, som senest er overensstemmelsesattesteret i en anden EF-medlemsstat, skal, hvis den nøjagtige dato for attestationen ikke er kendt, reverificeres senest i sidste kvartal 3 år efter udgangen af det år, i hvilket vægten senest er overensstemmelsesattesteret. Når vægten reverificeres, påsættes en verifikationsmærkat for efterkontrol. Mærkaten er vist i BILAG VII.

Stk. 4

Det påhviler den, der som ejer eller med ejers rettigheder benytter en vægt som anført i § 1, stk. 2, litra a), at sørge for at vægten er behøring periodisk verificeret, samt at sikre sig at brugstolerancen, der er lig med det dobbelte af verifikationstolerancen, ikke overskrides. En vægt, der ved reparation eller på anden vis har være tudsat for indgreb, eller hvor mærkningen er brudt eller beskadiget, skal reverificeres. En reparatør, der ved reparation af en vægt har foretaget et indgreb, der kræver reverifikation af vægten, skal straks give meddelelse herom til brugeren, som skal rekvirere reverifikation hos et bemyndiget laboratorium.

Stk. 5

Vægte, der benyttes som beskrevet i § 1, stk. 2, litra a), er underkastet tilsyn i henhold til §§ 11 og 12 i Industri- og Handelsstyrelsens bekendtgørelse nr. 181 af 19. marts 1991 om udstedelse og gennemførelse af måletekniske bestemmelser. Såfremt vægten ikke allerede er forsynet med en verifiktionsmærkat,. påsættes en sådan ved tilsynsbesøget. Straffebestemmelser

§ 14

Med bøde straffes den, som i forbindelse med ansøgning om typegodkendelse eller verifikation afgiver urigtige oplysninger.

Stk. 2

Overtrædelse af § 2, stk. 1 og 2 og § 13, stk. 4 straffes med bøde.

Stk. 3

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar. Ikrafttrædelse m.v.

§ 15

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2

Samtidig ophæves muligheden for at udstede nye typegodkendelser for ikke-automatiske vægte i henhold til bestemmelserne i § 10, stk. 2, 3, 4 og 5 i Statens Metrologiråds bekendtgørelse nr. 585 af 11. juni 1987 om måletekniske kontrolbestemmelser for måling af masse (»vægt«). Der kan dog fortsat udstedes tillægsgodkendelser omfattende mindre modifikationer af eksisterende vægte.

Stk. 3

Uanset stk. 1 og stk. 2, tillades markedsføring og/eller ibrugtagning af vægte, som er typegodkendt før 1. januar 1993 efter de bestemmelser, der var gældende inden 1. januar 1993, forudsat typegodkendelsen fortsat er gældende. Sådanne typegodkendelser kan gyldighedsforlænges i en periode på op til ti år, d.v.s. indtil 1. januar 2003.

Stk. 4

Typegodkendelser udstedt efter EF-direktiv nr. 73/360/EØF kan ikke gyldighedsforlænges eller ændres efter 1. januar 1993.

Stk. 5

Endvidere tillades markedsføring og/eller ibrugtagning af vægte til anvendelse til de i § 1, stk. 2 a)4) og a)5) omhandlede anvendelsesområder indtil 1. januar 2003, uden krav om overensstemmelsesattestering.

Industri- og Handelsstyrelsen, den 23. juni 1992, den 23. juni 1992

/Merete Rasmussen Kurt Steen Jakobsen/

BILAG I

De væsentlige krav, som skal opfyldes af de i § 1, stk. 2, litra a), omhandlede vægte, fremgår af det følgende. Den anvendte terminologi er den, som anvendes af Den Internationale Organisation for Legal Metrologi.

Indledende bemærkning

Dersom vægten er udstyret eller forbundet med flere visnings- eller trykkeindretninger, som anvendes til de i § 1, stk. 2, litra a), omhandlede formål, skal de indretninger, som blot gentager vejeresultaterne, men ikke har nogen betydning for, om vægten fungerer korrekt, ikke overholde de væsentlige krav, hvis vejeresultaterne trykkes eller registreres på en korrekt måde og uden at kunne slettes af en anden del af vægten, som opfylder de væsentlige krav, og idet de skal være tilgængelige for de to parter, der er berørt af vejningen. På vægte, der anvendes ved direkte salg til offentligheden, skal visnings- og udskrivningsindretningerne for sælger og kunde dog opfylde de væsentlige krav.

METROLOGISKE KRAV

Måleenheder for masse

De anvendte måleenheder for masse skal være lovlige i medfør af direktiv 80/181/EØF, senest ændret ved direktiv 85/1/EØF. (SMR's Bkg. nr. 516 af 29. juli 1986).

Under denne betingelse er følgende måleehender tilladt:

SI-enheder: kilogram, mikrogram, milligram, gram, ton

britiske enheder: pound, ounce (avoirdupois), troy ounce

andre enheder: metrisk karat ved vejning af ædelstene.

For vægte, som anvender de ovenfor omhandlede britiske måleenheder for masse, skal de i det følgende specificerede relevante væsentlige krav omregnes til nævnte britiske enheder ved anvendelse af simpel interpolation.

Nøjagtighedsklasser

2.1. Der er defineret følgende nøjagtighedsklasser:

I. Speciel II. Fin III. Middel IIII. Grov Specifikationerne for disse klasser er vist i tabel 1. TABEL 1 Nøjagtighedsklasser --------------------------------------------------------------------- Klasse Verifikations- Minimumslast Antal verifika- delingsværdi (e) (Min) tionsdelingsværdier Max n = --- e ------------------------------------------- minimums- minimums- maksimums- værdi værdi værdi --------------------------------------------------------------------- I 0.001 g =<=e 100 e 50 000 - II 0,001 g =<=e=<= 0,05 g 20 e 100 100 000 0,1 g =<=e 50 e 5 000 100 000 III 0,1 g =<=e=<=2 g 20 e 100 10 000 5 g =<=e 20 e 500 10 000 IIII 5 g =<=e 10 e 100 1 000 ---------------------------------------------------------------------

Mimimumslasten nedsættes til 5 e for vægte af klasse II og III, der anvendes til at fastsætte transporttariffer.

2.2. Delingsværdier

2.2.1 Den faktiske delingsværi (d) og verifikationsdelingsværdien (e) skal være af formen

1 x 10k, 2 x 10k eller 5 x 10k masseenheder

hvor k er et helt tal eller nul.

2.2.2. For alle vægte bortset fra vægte med ekstra visningsindretninger er

d = e.

2.2.3. For vægte med ekstra visningsindretninger gælder følgende:

e = 1 x 10k g

d =< e =<= 10 d

bortset fra vægte af klasse I med d =< 10-4 g, hvor e = 10-3 g.

Klassifikation

3.1. Vægte med kun eet vejeområde

Vægte udstyret med en ekstra visningsindretning skal tilhøre klasse I eller klasse II. For disse vægte fås minimumslastens nedre grænser fra tabel 1 ved i kolonne 3 at erstatte verifikationsdelingsværdien (e) med den faktiske delingsværdi (d).

Hvis d =< 10-4 g, kan maksimumslasten i klasse I være midre end 50

000 e.

3.2. Vægte med flere vejeområder

Flere vejeområder er tilladt, forudsat at de er klart angivet på vægten. Hvert enkelt vejeområde klassificeres i henhold til nr. 3.1. Hvis vejeområderne falder inden for forskellige nøjagtighedsklasser, skal vægten opfylde de strengeste krav, som finder anvendelse for de nøjagtigesklasser, hvori vejeområderne falder.

3.3. Fler-intervalvægte

3.3.1. Vægte med eet vejeområde kan have adskillige vejeintervaller (fler-intervalvægte).

Fler-intervalvægte skal ikke være udstyret med en ekstra visningsindretning.

3.3.2. Hvert af vejeintervalerne på fler-intervalvægte er defineret ved

dets verifikationsdelingsværdi ei med e(i + 1) =< ei - dets maksimumsnettolast Maxi med Maxr = Max - dets minimumsnettolast Mini med Mini = Max(i - 1) og Min1 = Min

hvor:

i = 1, 2, . . . r

i = vejeintervalnummeret

r = det totale antal vejeintervaller.

Ved alle belastninger regnes med nettolasten uanset værdien af en eventuelt anvendt tara.

3.3.3. Vejeintervallerne klassificeres i henhold til tabel 2. Alle vejeintervaller skal falde inden for samme nøjagtighedsklasse, og denne klasse er vægtens nøjagtighedsklasse.

TABEL 2

Fler-intervalvægte

i = 1,2, . . . r

i = vejeintervalnummeret

r = det totale antal vejeintervaller

--------------------------------------------------------------------- Klasse Verifikations- Minimumslast Antal verifika- delingsværdi (e) (Min) tionsdelings- værdier ------------------------------------------- minimums- minimums maksimums- værdi værdi(1) værdi(1) Maxi Max1 n =---- n =---- e(i+1) ei --------------------------------------------------------------------- I 0,001 g =<= ei 100 e1 50 000 - II 0,001 g =<= ei =<= 0,05 g 20 e1 5 000 100 000 0,1 g =<= ei 50 e1 5 000 100 000 III 0,1 g =<= ei 20 e1 500 10 000 IV 5 g =<= ei 10 e1 50 1 000 ---------------------------------------------------------------------

(1) For i = r gælder den tilsvarende kolonne i tabel 1 med e

erstattet af er.

Nøjagtighed

4.1. Ved anvendelse af de i § 8 omhandlede procedurer må visningsfejlen ikke overstige den maksimalt tilladelige visningsfejl som vist i tabel 3. I tilfælde af digital-visning skal visningsfejlen korrigeres for afrundingsfejlen.

De maksimalt tilladelige fejl gælder nettoværdi og taraværdi for alle mulige belastninger, bortset fra forhåndsindstillede taraværdier.

TABEL 3

--------------------------------------------------------------------- Last Maksimalt tilladte Klasse I Klasse II fejl --------------------------------------------------------------------- 0 =<= m =<= 50 000 e 0 =<= m =<= 5 000 e = +/-0,5 e 50 000 e =< m =<= 200 000 e 5 000 e =< m =<= 20 000 e = +/-1,0 e 200 000 e =< m 20 000 e =< m =<= 100 000 e = +/-1,5 e --------------------------------------------------------------------- Last Maksimalt tilladte Klasse III Klasse IIII fejl --------------------------------------------------------------------- 0 =<= m =<= 500 e 0 =<= M =<= 50 e = +/-0,5 e 500 e =< m =<= 2 000 e 50 e =< m =<= 200 e = +/-1,0 e 2 000 e =< m =<= 10 000 e 200 e =< m =<= 1 000 e = +/-1,5 e ---------------------------------------------------------------------

4.2. De maksimalt tilladte fejl under brug er to gange de maksimalt tilladte fejl som fastlagt i nr. 4.1.

En vægts vejeresultater skal være repeterbare og skal kunne reproduceres uanset arten af visningsindretning eller vejemetode.

Vejeresultaterne skal være tilstrækkeligt ufølsomme for ændringer af lastens placering på vejeladet.

Vægten skal være følsom over for meget små lastændringer.

Influensparametre og tid

7.1. Vægte af klasserne II, III og IIII, som kan forventes anvendt i skrå tilling, skal være tilstrækkeligt ufølsomme for den grad af skråstilling, som kan forekomme under normal brug.

7.2. Vægtene skal opfylde de metrologiske krav inden for det af fabrikanten specificerede temperaturomrpåde. Værdien af dette område skal mindst være:

5IC for en vægt af klasse I

15IC for en vægt af klasse II

30IC for en vægt af klasse III eller IIII.

Er der ikke fra fabrikantens side angivet nogen specifikation, gælder temperaturområdet - 10IC til + 40IC.

7.3. Vægte tilsluttet el-nettet skal opfylde de metrologiske krav under forsyningsbetingelser, som ligger inden for grænserne af normale netspændingsvariationer.

Batteridrevne vægte skal vise, når spændingen falder under den nødvendige minimumsværdi, og skal under disse omstændigheder enten fortsat fungere korrekt eller automatisk sættes ud af drift.

7.4. Elektroniske vægte, bortset fra vægte af klasse I og klasse II, for hvilke e er mindre end 1 g, skal opfylde de metrologiske krav under betingelser med høj relativ fugtighed ved den øverste grænse af deres temperaturområde.

7.5. En langvarig belastning af en vægt af klasse II, III eller IIII skal have ubetydelig indflydelse på visningen i belastet tilstand eller på nulvisningen umiddlebart efter fjernelse af lasten.

7.6. Under andre betingelser skal vægtene enten fortsat fungere korrekt eller automatisk sættes ud af drift.

KONSTRUKTION OG FREMSTILLING

Generelle krav

8.1. Vægtenes konstruktion og fremstilling skal være af en sådan art, at vægtene vil bevare deres metrologiske kvaliteter, når de anvendes og installeres korrekt, og når de anvendes i det miljø, de er bestemt for. Massens værdi skal angives.

8.2. Når elektroniske vægte udsættes for forstyrrelse, må de ikke vise betydende fejl, eller betydende fejl skal automatisk detekteres og påvises.

Når elektorniske vægte automatisk detekterer en betydende fejl, skal en synlig elle rhørbar alarm udløses og vedvare, indtil brugeren griber ind, eller fejlen forswvinder.

8.3. Kravene under 8.1 og 8.2 skal til stadighed værer opfyldt inden for et tidsum, som er normalt i betragtning af vægtenes tilsigtede anvendelse.

Digitale elektroniske anordninger skal altid kontrollere måleprocessen, visningsanordningen samt enhver datalagring og -overførsel.

Er en betydende pålidelighedsfejl konstateret automatisk, skal en synlig eller hørbar alarm udløses og vedvare, indtil brugeren griber ind, eller fejlen forsvinder.

8.4. Er et ydre udstyr tilsluttet en elektronisk vægt via en passende grænseflade, må vægtens metrologiske egenskaber ikke påvirkes heraf.

8.5. Vægtene må ikke have egenskaber, som eventuelt vil kunne lette svigagtig anvendelse, og mulighederne for utilsigtet misbrug skal være minimal. Bestanddele, som ikke må demonteres eller justeres af brugern, skal sikre mod noget sådant.

8.6. Vægte skal være udformet på en sådan måde, at den i dette direktiv fastsatte kontrol hurtigt lader sig udføre.

Angivelse af vejeresultater og andre vægtværdier

Angivelsen af vejeresultater og andre vægtværdier skal være nøjagtig, entydig og ikke-misvisende, og visningsindretningen skal gøre det let at aflæse visningen under normale anvendelsesbetingelser.

Navne og symboler for de under punkt 1 i dette bilag omhandlede måleenheder skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 80/181/EØF (SMR Bkg. nr. 516 af 29. juli 1986), tilføjet symboler for metrisk karat, dvs. symbolet »ct«.

Visning skal være umulig over maksimumsbelastningen (Max), forøget med 9 e.

En ekstra visningsindretning er kun tilladt efter decimalkommaet. En udvidet visningsindretning må kun anvendes midlertidigt, og udskrift skal ikke kunne finde sted under anvendelsen heraf.

Sekundære visninger er tilladt, szåfremt de identificeres på en sådan måde, at de ikke kan forveklses med primære visninger.

Udskrivning af vejeresultater og andre vægtværdier

Trykte resultater skal være korrekte, passende identificeret og utvetydige. Skriften skal være klar, læselig, uudslettelig og varig.

Retsstillingsmekanisme

Hvor det er hensigtsmæssigt, skal vægte være forsynet med en retstillingsmekanisme og en libelle, som er tilstrækkelig følsom til at muliggøre en korrekt installation.

Nulstilling

Vægte kan være udstyret med nulstillingsindretninger. Brugen af disse indretninger skal resultere i en nøjagtig nulstilling og må ikke give anledning til ukorrekte måleresultater.

Tara-indretninger og forhåndsindstillede tara-indretninger

Vægte kan have en eller flere tara-indretninger og en forhåndsindstillet tara-indretning. Betjeningen af tara-indretningerne skal resultere i en nøjagtig indstilling af viseren på nul og skal sikre korrekt nettovejning. Betjeningen af den forhåndsindstillede tara-indretning skal sikre korrekt bestemmelse af den beregnede nettoværdi.

Vægte til direkte salg til offfentligheden med en maksimumsbelastning på ikke over 100 kg: yderligere krav

Vægte til direkte salg til offentigheden skal klart vise kunden alle væsentlige oplysninger om vejningen og i tilfælde af vægte med prisangivelse tillige om prisberegningen af det produkt, som købes.

Hvis salgsprisen angives, skal den være nøjagtig.

Vægte med prisudregning skal vise de væsentige angivelser længe nok til at sætte kunden i stand til at læse dem ordentligt.

Vægte med prisudregning må kun udføre andre funktioner end vejning og prisudregning af den enkelte artikel, såfremt alle visninger i forbindelse med alle transaktioner udskrives klart, utvetydigt og hensigtsmæssigt opstillet på en bon eller etiket til kunden.

Vægtene må ikke have egenskaber, som direkte eller indirekte kan føre til visninger, hvis tolkning ikke er let eller ligetil.

Vægtene skal sikre kunderne mod ukorrekte salgstransaktioner, som skyldes, at vægtene ikke fungerer korrekt.

Ekstra visningsindretninger og udvidede visningsindretninger er ikke tilladt.

Supplerende indretninger er kun tilladt, såfremt de ikke muliggør svigagtig anvendelse.

Vægte, der ligner de vægte, som normalt anvendes ved direkte salg til offentligheden, men som ikke opfylder kravene i dette nr., skal på en uudslettelig måde nær ved visningen være mærket »Må ikke anvendes ved direkte salg til offentligheden«.

Vægte med prisetiketter

Vægte med prisetiketter skal opfylde kravene til prisvisende vægte til direkte salg til offentligheden i den udstrækning, disse krav finder anvendelse på den pågældende vægt. Udskrivning af en prisetiket skal være umulig ved en belastning, som ligger under minimumssbelastningen.

BILAG II

EF-typegodkendelse.

1.1. EF-typegodkendelse er den porocedure, hvorved et udpeget organ sikrer og attesterer, at en vægt, som er repræsentaativ for den planlagte produktion, opfylder de bestemelser i dette direktiv, som vedrører den.

1.2. Ansøgning om typegodkendelse skal indsendes af fabrikanten eller hans befuldmægtigede inden for Fællesskabet til et enkelt bemyndiget organ.

Ansøgningen skal indeholde

navn og adresse på ansøgeren, og såfremt ansøgningen indsendes af den befuldmægtigede, tillige dennes navn og adresse.

en skriftlig erklæring om, at ansøgningen ikke er indsendt til noget andet bemyndiget organ

den tekniske dokumentatioen som beskrevet i bilag III.

Ansøgeren skal stille en vægt, som er repræsentativ for den planlagte produktion og i det følgende benævnt »type«, til rådighed for organet.

1.3. Det bemyndigede organ skal

1.3.1. gennemgå konstruktionsdokumentationen og sikre, at typen er fremstillet i overensstemmelse med konstruktionsdokumentationen

1.3.2. gennemføre eller have gennemført passende undersøgelser og/eller prøvninger for at kontrollere, om de af fabrikanten anvendte løsninger opfylder de væsentlige krav, hvor de i artikel 5 omhandlede standarder ikke er anvendt

1.3.3. gennemføre eller have gennemført passende undersøgelser og/eller prøvninger for - hvor fabrikanten har valgt at anvende de relevante standarder - at kontrollere, hvorvidt disse er anvendt effektivt, og derved sikre overensstemmelse med de væsentlige krav.

1.3.4. med ansøgeren aftale det sted, hvor undersøgelser og/eller prøvninger skal finde sted.

1.4. Hvor typen opfylder bestemmelserne i dette direktiv, udsteder det bemyndigede organ en EF-typegodkendelsesattest. Attesten skal indeholder konklusionerne af undersøgelsen, eventuele betingelser for attestens gyldighed samt de nødvendige data for identifikation af den godkendte vægt og i givet fald en beskrivelse af dennes funktion. Relevante tekniske tegninger og skemaer vedlægges EF-typegodkendelsesattesten som bilag.

Attesten skal have en gyldighedsperiode på ti år fra udstedelsesdatoen og kan fornyes for yderligere perioder på ti år ad gangen.

Ved væsentlige ændringer i vægtens konstruktion, f.eks. som følge af anvendelse af ny teknik, kan attestens gyldighedsperiode begrænses til to år og forlænges med tre år.

1.5. Hvert bemyndiget organ sender regelmæssigt samtlige medlemsstater en liste over:

indløbne ansøgninger om EF-typegodkendelse

udstedelse af EF-typegodkendelsesattester

afslag på ansøgning om EF-typegodkendelser

tilføjelser og ændringer vedrørende de allerede udleverede dokumenter.

Desuden underretter hver organ øjeblikkelig samtlige medlemsstater, hvis en EF-typegodkendelse tilbagekaldes.

Hver medlemsstat stiller disse oplysninger til rådighed for de organer, den har bemyndiget.

1.6. De øvrige bemyndigede organer kan få udleveret en kopi af attesterne og bilagene hertil.

1.7. Ansøgeren skal holde det bemyndigede organ, som udstedte EF-typegodkendelsesattesten, underrrettet om enhver ændring af den godkendte type.

Ændringer i den godkendte type skal godkendes af det bemyndigede organ, som har udstedt EF-typegodkendelsesattsten, når sådanne ændringer påvirker overensstemmelsen med de væsentlige krav i dette direktiv eller de foreskrevne anvendelsesbetingelser. Denne tillægsgodkendelse gives i form af en tilføjelse til den originale EF-typegodkendelsesattest.

EF-erklæring om produktionsoverenstemmelse (garanti for produktionskvalitet)

2.1. EF-erklæringen om produktionsoverenstemmelse (garanti for produktionskvalitet) er den procedure, hvorved en fabrikant, som opfylder forpligtelserne i medfør af afsnit 2.2, erklærer, at de pågældende vægte er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typegodkendelsesattesen og opfylder de krav i dette direktiv, som gælder for dem.

Fabrikanten skal anbringe EF-mærket samt de i bilag IV anførte påskrifter på hver enkelt vægt.

EF-mærket skal ledsages af identifikationssymboler for det bemyndigede organ, som er ansvarlig for den i nr. 2.4 omhandlede EF-overvågning.

2.2. Fabrikanten skal have indført et tilfredsstillende kvalitetsstyringssystem som specificeret i nr. 2.3 og skal underkastes EF-overvågning som specificeret i nr. 2.4.

2.3. Kvalitetsstyringssystem

2.3.1. Fabrikanten skal indsende en ansøgning om godkendelse af sit kvalitetsstyringssytem til et bemyndiget organ.

Ansøgningen skal indeholde:

et tilagn om at opfylde de forpligtelser, som følger af det godkendte kvalitetsstyringsystem

et tilsagn om at vedligeholde det godkendte kvalitetsstyringssystem for at sikre dettes fortsatte egnethed og effektivitet.

Fabrikanten stiller alle relevante oplysninger, navnlig dokumentation for kvalitetsstyringssystemet og for vægtens konstruktion, til rådighed for det bemyndigede organ.

2.3.2. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre vægtenes overensstemmelse med den type, der er beskrevet i EF-typegodkendelsesattesten, og med de krav i dette direktiv, som gælder for dem.

Alle de af fabrikanten indførte elementer, krav og bestemmelser skal dokumenteres på en systematisk og logisk opstillet måde i form af skriftlige regler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation for kvalitetsstyringssystemet skal sikre en almindelig forståelse af kvalitetssstyringsprogrammer, -planer, brugsanvisninger og rapporter.

Den skal navnlig indeholde en dækkende beskrivelse af:

kvalitetsmålsætningerne og organisationsstrukturen samt ansvarsområder og bemyndigelser i forbindelser med produktionskvalitet

fremstillingsprocessen og kvalitetskontrollen samt de kvalitetssikringsteknikker og systematiske indgreb, som vil blive anvendt

de undersøgelser og prøvninger, der vil blive gennemført før, under og efter fremstillingen, samt den hyppighed, hvormed disse vil blive gennemført

midlerne til at overvåge en effektiv anvendelse af kvalitetsstyringsstystemet og opnåelsen af den ønskede produktionskvalitet.

2.3.3. Det bemyndigede organ skal gennemgå og evaluere kvalitetsstyringssystemet for at fastslå, hvorvidt det opfylder de i afsnit 2.3.2 omhandlede krav. Det skal gå ud fra, at dissse krav overholdes af kvalitetsstyringssystemer, som anvender den tilsvarende harmoniserede standard.

Organet skal meddele fabrikanten en afgørelse og underrette de øvrige bemyndigede organer herom. Meddelelsen til fabrikanten skal indeholde konklusionerne af undersøgelsen og en begrundelse for afgørelsen, hvis ansøgningen afslås.

2.3.4. Fabrikanten eller hans befuldmægtigede skal holde det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, underrettet om alle ajourføringer af kvalitetsstyringssystemet i forbindelse med ændringer som følge af f.eks. nye teknologier og kvalitetsbegreber.

2.3.5. Et bemyndiget organ, som tilbagekalder godkendelsen af et kvalitetsstyringssystem, skal underrette de øvrige organer herom.

2.4. EF-overvågning

2.4.1. Formålet med EF-overvågning er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder de forpligtelser, som følger af det godkendte kvalitetsstyringssystem.

2.4.2. Fabrikanten giver det bemyndigede organ adgang til at inspicere fabrikations-, inspektions-, prøvnings- og oplagringsfaciliteter og skal stille al nødvendig information til rådighed, navnlig

dokumentation for kvalitetsstyringssystemet

teknisk dokumentation

kvalitetsstyringsdokumenter, såsom inspektionsrapporter og prøvnings- og kalibreringsdata, kvalifikationsrapporter for det berørte personale osv.

Det bemyndigede organ foretager regelmæssige kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det fremsender en rapport om kontrolbesøget til fabrikanten.

Det bemyndigede organ kan endvidere aflægge uanmelte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det bemyndigede organ udføre alle eller kun enkelte punkter i kontrolprogrammet. Det fremsender en rapport om besøget og eventuelt en rapport om resultaterne af kontrollen til fabrikanten.

2.4.3. Det bemyndigede organ skal sikre, at fabrikanten vedligeholder og anvender det godkendte kvalitetsstyringsystem.

EF-verifikation

3.1. EF-verifikationen er den procedure, hvorved et bemyndiget organ kontrollerer og attesterer, at vægte i givet fald er i overensstemmelse med den type, der er beskrevet i EF-typegodkendelsesattesten, og opfylder de krav i dette direktiv, der gælder for dem. Det bemyndigede organ anbringer EF-mærket på hver enkelte vægt.

3.2. Enhver vægt skal undersøges, og der foretages passende prøvninger som beskrevet i de i § 5 omhandlede relevante standarer, eller tilsvarende prøvninger udføres for at sikre deres overensstemmelse med de væsentlige krav i dette direktiv.

3.3. Det i nr. 3.1 omhandlede EF-mærke skal ledsages af det bemyndigede organs identifikationssymbol.

3.4. For vægte, der ikke er underkastet EF-typegodkendelse, skal den i bilag III nævnte konstruktionsdokumentation stilles til rådighed for det bemyndigede organ, hvis dette anmoder herom.

EF-enhedsverifikation

4.1. EF-enhedsverifikation er den procedure, hvorved et bemyndiget organ kontrollerer og attesterer, at en vægt, der generelt er konstrueret til et særligt formål, opfylder de krav i dette direktiv, der gælder for den. Det bemyndigede organ anbringer EF-mærket på vægten.

4.2. Vægten skal undersøges, og der foretages passende prøvninger som beskrevet i de i § 5 omhandlede relevante standarder eller tilsvarende prøvninger til sikring af, at den er i overenstemmelse med de relevante krav i dette direktiv.

4.3. Det i nr. 4.1 omhandlede EF-mærke skal ledsages af det bemyndigede organs identifikationssymbol.

4.4. Konstruktionsdokumentationen for vægten som specificeret i bilag III skal stilles til rådighed for det bemyndigede organ.

Fælles bestemmelser

5.1. EF-erklæringen om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet), EF-verifikatonen og EF-enhedsverifikationen kan udføres på fabrikantens værksteder eller et hvilket som helst andet sted, såfremt transport til anvendelsesstedet ikke kræver, at vægten skilles af, hvis ibrugtagningen på anvendelsesstedet ikke kræver samling af vægten eller andet teknisk installationsarbejde, som kan forventes at påvirke vægtens funktion, og såfremt der tages hensyn til tyngdekraftsværdien på ibrugtagningsstedet, eller såfremt vægtens funktion er ufølsom over for tyngdekraftvariationer. I alle andre tilfælde skal de udføres på anvendelsstedet for vægten.

5.2. Såfremt vægtens funktion er følsom for tyngdekraftvariationer, kan de i afsnit 5.1 omhandelde procedurer gennemføres i to stadier, hvor det andet stadium skal omfatte alle undersøgelser og afprøvninger, hvis resultat påvirket af tyngdekraften, og det første stadium omfatte alle andre undersøgelser og prøvninger. Det andet stadium skal udføres på vægtens anvendelsessted. I tilfælde af, at en medlemsstat har indført tyngdekraftzoner på sit område, kan udtrykket »på vægtens anvendelsessted« læses som »tyngdekraftzonen for vægtens anvendelse«.

5.3.1. Hvor en fabrikant har valgt at gennemføre en af de i afsnit 5.1 omhandlede procedurer i to stadier, og hvor disse to stadier vil blive udført af forskellige parter, skal en vægt, som har gennemgået første stadium af den pågældende procedure, være forsynet med identifikationssymbolet for det bemyndigede organ, som var involveret i dette stadium.

5.3.2. Den part, som har udført første stadium af proceduren, skal for hver vægt udstede en attest indeholdende de nødvendige data til identifikation af vægten, og som specificerer de gennemførte undersøgelser og prøvninger.

Den part, som udfører andet stadium af proceduren, skal udføre de undersøgelser og prøvninger, som endnu ikke er udført.

5.3.3. En fabrikant, som i første stadium har valgt EF-erklæringen om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet) i første stadium, kan enten anvende samme procedure i andet stadium eller beslutte at fortsætte i andet stadium med EF-verifikation.

5.3.4. EF-mærket skal anbringes på vægten efter afslutning af andet stadium sammen med identifikationssymbolet for det bemyndigede organ, som er involveret i andet stadium.

BILAG III

TEKNISK KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION

Den tekniske dokumentation bør gøre det mulgit at forstå, hvorledes produktet er konstrueret, fremstillet og fungerer, og at vurdere, om det er i overensstemmelse med kravene i direktivet.

Dokumentationen skal i den udstærkning, det er relevant for vurderingen, indeholde følgende oplysninger:

en generel beskrivelse af vægttypen

konstruktionsprincipper, produktionstegninger samt lister over komponenter, moduler, kredsløb, osv,

beskrivelser og forklaringer, som er nødvendige for at forstå det ovenfor nævnte, herunder hvorledes vægten fungerer

En liste over de i § 5 omhandlede standarder, som helt eller delvis er anvendt, og beskrivelse af de løsninger, der er valgt for at opfylde de væsentlige krav, når de i § 5 omhandlede standarder ikke er anvendt

resultatet af konstruktionsberegninger, undersøgelser osv.

prøvningsrapporter

EF-typegodkendelsesattester og tilsvarende prøvningsresultater for vægte, der indeholder elememter, som svarer til konstruktionselementerne.

BILAG IV

Vægte, der er underkastet EF-proceduren for overensstemmelsesvurdering (jf. § 1, stk. 2, litra a))

1.1. Disse vægte skal være forsynet med

a) - EF-godkendelsesmærket, der består af symbolet CE, jf. bilag VI, efterfulgt af de sidste to cifre for det år, der går forud for det år, hvor mærket blev anbragt

identifikationssymbolerne for det eller de bemyndigede organer, som har foretaget EF-overvågningen eller EF-verifikationen.

Ovennævnte mærke og påskrifter skal være fastgjort på vægten, tydeligt anbragt i en samlet gruppe

b) en grøn kvadratisk mærkat med en side på mindst 12,5 mm, forsynet med bogsatavet M i sort bogtryk

c) følgende påskrifter

eventuelt EF-typegodkendelsesnummer

fabrikantens mærke eller navn

nøjagtighedsklasse, anbragt i en oval eller mellem to vandrette linjer forbundet med to halvcirkler

maksimumslast i form af Max . . .

minimumslast i form af Min . . .

verifikationssdelingsværdi i form af e = . . .

samt i givet fald

serienummer

for vægte bestående af separate, men sammenhørende enheder: identifikationsmærker på hver enhed

delingsværdi, hvis den er forskellig fra e, i form af d = . . .

maksimal additiv tara i form af T = + . . .

tara-interval, hvis den er forskellig fra d, i form af dT = . . .

overlastevne, hvis den er forskellig fra Max, i form af Lim . . .

de særlige temperaturgrænser i form af . . .IC/. . .IC

forholdet mellem vægtladet og vejeladet.

1.2. Vægtene skal være indrettet på passende måde med henblik på fastgørelse af EF-typegodkendelsesmærke og/eller påskrifter. Disse skal være af en sådan art, at det er umuligt at fjerne mærket og påskrifterne uden at beskadige dem, og således at mærket og påskrifterne er synlige, når vægten er i brug.

1.3. Hvor der anvendes et mærkeskilt, skal det være muligt at forsegle skiltet, medmindre det ikke kan fjernes uden at ødelægges. Hvis mærkeskiltet kan forsegles, skal det være muligt at anvende et kontrolmærke i forbindelse hermed.

1.4. Påskrifterne Max, Min, e og d skal også anbringes nær det sted, hvor vejeresultatet vises, såfremt de ikke allerede er anbragt der.

1.5. Hver visningsenhed, som er tilsluttet eller kan tilsluttes et eller flere vejelad, skal være forsynet med de relevante påskrifter i forbindelse med de pågældende vejelad.

Andre vægte (jf. § 1, stk. 2, litra b))

Andre vægte skal være forsynet med:

fabrikantens mærke eller navn

maksimumslast i form af Max . . .

Disse vægte må ikke være forsynet med den i nr. 1.1.b) nævnte mærkat.

Symbol til angivelse af brugen, jf. § 12

Dette symbol består af det store bogstav M i sort bogtryk på en rød kvadratisk baggrund med en side på mindst 25 mm, herover et diagonalt kryds.

BILAG V

Følgende minimumskriterier skal anvendes af medlemsstaterne , når de bemyndiger organer til gennemførelse af opgaver i medfør af de i § 8 omhandlede procedurer.

Organerne skal være i besiddelse af det nødvendige personale, de nødvendige midler og det nødvendige udstyr.

Personalet skal være i besiddelse af teknisk kompetence og professionel integritet.

Organerne skal virke uafhængigt af alle kredse, grupper eller personer, som har en direkte eller indirekte interesse i ikke-automatiske vægte i forbindelse med gennemførelsen af prøvninger, udarbejdelsen af rapporter, udstedelse af attester og overvågning som krævet i dette direktiv.

Personalet skal have tavshedspligt.

Organerne skal tegne en ansvarsforsikring, såfremt deres ansvar ikke dækkes af staten.

Medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt, at betingelserne under 1 og 2 er opfyldt.

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 1992
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 1992