TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udvidelse af den retlige beskyttelse af halvlederprodukters topografi til også at omfatte personer fra visse lande og territorier (Udvidelse af beskyttelse af chips)

BEK nr 581 af 23/06/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Fra 8. november 1990 kan fysiske personer, der er statsborgere i, eller som har bopæl i et af de i bilag 1 nævnte lande eller territorier, og juridiske personer, som har en regulær industri- eller erhvervsvirksomhed på et af de i bilag 1 nævnte landes eller territoriers område, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

§ 2

Fra 8. november 1990 til 31. december 1992 kan fysiske personer, der er statsborgere i, eller som har bopæl i et af de i bilag 2 nævnte lande eller territorier, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med den i § 1 nævnte lov.

§ 3

Fra 8. november 1990 til 31. december 1992 kan juridiske personer, som har en regulær industri- eller erhvervsvirksomhed i Amerikas Forenede Stater eller i Schweiz, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med den i § 1 nævnte lov.

Stk. 2

Fra 12. december 1991 til 31. december 1992 finder stk. 1 tilsvarende anvendelse på juridiske personer, som har en regulær industri- eller erhvervsvirksomhed i Finland.

§ 4

Enhver eneret erhvervet i henhold til §§ 2 og 3 gælder i det tidsrum, der er fastsat i lovens § 5, stk. 3.

§ 5

Denne bekendtgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 105 af 21. februar 1991.

pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 2, i lov nr. 778 af 9. december 1987 om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) og efter bemyndigelse i henhold til § 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 416 af 27. maj 1992 samt under henvisning til Rådets beslutning 90/510/EØF og 90/511/EØF, begge af 9. oktober 1990 om udvidelse af den retlige beskyttelse af halvlederprodukters topografi til også at omfatte personer fra visse lande og territorier fastsættes:


Patentdirektoratet, den 23. juni 1992 Per Lund Thoft / Jørgen E. Carstad

Bilag 1

Australien

Det oversøiske territorium Mayotte

Det oversøiske territorium Saint-Pierre og Miquelon

Fransk Polynesien

Franske sydlige og antarktiske territorier

Japan

Ny Kaledonien og afhængige områder

Sverige

Wallis- og Futunaøerne

Østrig

Bilag 2

Anguilla

Bermuda

British Indian Ocean Territory

Britiske Jomfruøer

Caymanøerne

Kanaløerne

Falklandsøerne

Finland

Hongkong

Island

Isle of Man

Liechtenstein

Montserrat

Norge

Pitcairn

Saint Helena

Afhængige områder af Saint Helena (Ascension, Tristan da Cunha)

South Georgia og Syd Sandwichøerne

Schweiz

Turks- og Caicosøerne

Amerikas Forenede Stater

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992