TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om timelærere og vikarer ved den amtskommunale specialundervisning for voksne (*

BEK nr 583 af 24/06/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter timelærere og vikarer ved selvstændige amtskommunale institutioner for specialundervisning for voksne og ved tilsvarende institutioner i Frederiksberg Kommune. Timelærere

§ 2

Reglerne i kapitel 1 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 22. april 1991 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen uden for København finder tilsvarende anvendelse, dog med de ændringer, som følger af de særlige regler om arbejdstid og klassificering, jf. aftaler af 13. februar 1992 om henholdsvis arbejdstid mv. for lærere ved selvstændige amtskommunale institutioner for specialundervisning for voksne (arbejdstidsaftalen) og klassificering af stillinger som lærer og undervisende pædagog ved selvstændige amtskommunale institutioner for specialundervisning for voksne samt Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 582 af 23. juni 1992 om normering, ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere ved amtskommunale institutioner for specialundervisning for voksne. Årsvikarer

§ 3

Årsvikarer ansættes senest 1. oktober og for resten af opgørelsesåret til varetagelse af vikariater i forbindelse med fravær blandt faste lærere.

Stk. 2

Årsvikarer må have en uddannelse/særlige kvalifikationer, der gør dem egnede til at varetage stillingen.

§ 4

Årsvikarer aflønnes på skalatrinnene 20-22-24-26 med samme indplaceringsregler, som gælder for lærere, hvortil der ydes et særligt tillæg på 11.000 kr. årligt (grundbeløb 1/10 1984).

Stk. 2

Lønnen udbetales månedlig bagud hele året uden hensyn til ferier eller fridage, jf. dog § 12, stk. 1.

§ 5

For årsvikarer finder arbejdstidsaftalen tilsvarende anvendelse. Månedslønnede vikarer

§ 6

I vikariater af mere end 3 måneders (90 dage) varighed for faste lærere ansættes månedslønnede vikarer.

Stk. 2

Månedlønnede vikarer ansættes for en tidsbegrænset periode eller indtil videre.

Stk. 3

Månedslønnede vikarer må have en uddannelse/særlige kvalifikationer, der gør dem egnede til at varetage stillingen.

§ 7

Månedslønnede vikarer aflønnes på skalatrin 20 med et særligt tillæg på 11.000 kr. årligt (grundbeløb 1/10 1984).

Stk. 2

I dele af kalendermåneder udgør betalingen pr. kalenderdag 1 ----------------------- månedens kalenderdage af månedslønnen.

Stk. 3

Lønnen udbetales månedlig bagud hele året uden hensyn til ferier og fridage, jf. dog § 12, stk. 1.

§ 8

For månedslønnede vikarer finder arbejdstidsaftalen tilsvarende anvendelse. Timelønnede vikarer

§ 9

I vikariater, der påregnes at have en varighed af mindre end 3 måneder (90 dage), ansættes timelønnede vikarer.

Stk. 2

Timelønnede vikarer overgår dog senest til ansættelse som månedslønnede vikarer på det tidspunkt, hvor vikariatet har varet i 3 måneder (90 dage).

Stk. 3

Timelønnede vikarer må have en uddannelse/særlige kvalifikationer, der gør dem egnede til at varetage stillingen.

§ 10

Timelønnede vikarer lønnes for de faktisk udførte arbejdstimer, jf. arbejdstidsaftalen. Timelønnen udgør 1/1924 af årslønnen på skalatrin 26 og det særlige tillæg på 11.000 kr. årligt (grundbeløb 1/10 1984). Særregler om årsvikarer, månedslønnede og timelønnede vikarer

§ 11

Reglerne i kapitel 8 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 22. april 1991 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen uden for København finder tilsvarende anvendelse på årsvikarer, månedslønnede og timelønnede vikarer ved den amtskommunale specialundervisning for voksne, dog bortset fra § 36.

§ 12

Aftale af 26. oktober 1987 om ferieregler for statens tjenestemænd finder tilsvarende anvendelse på årsvikarer i ansættelsesperioden.

Stk. 2

Ved fratræden gælder ferielovens regler for årsvikarer.

Stk. 3

Månedslønnede og timelønnede vikarer oppebærer godtgørelse efter ferielovens regler.

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne om aflønning af årsvikarer og månedslønnede vikarer i §§ 4 og 7 har dog virkning fra 1. april 1992.

Stk. 2

Cirkulære af 20. januar 1983 om timelærere og vikarer ved den amtskommunale specialundervisning for voksne ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 6, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 20. juni 1991, og efter forhandling med Lærernes Centralorganisation fastsættes:


Kulturministeriet, den 24. juni 1992, den 24. juni 1992

/Jette Lou/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om timelærere og vikarer ved den amtskommunale specialundervisning for voksne (* | TheLawyer.sh