Bekendtgørelse om optagelse i plejehjem m.v. i en anden kommune

Ældre og handicappede har ret til ophold i institution eller til at få anvist en ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune, såfremt flytningen skyldes

1. et ønske om at bevare en tæt kontakt til nære pårørende med bopæl i den ønskede tilflytningskommune,

1. et ønske om af religiøse grunde at blive optaget i plejehjem, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen, eller

1. et ønske om at få ophold i en særlig bolig, beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Ved nære pårørende forstås forældre, børn, søskende eller andre, som den pågældende har en nær tilknytning til.

Retten til anvisning af en ældreegnet bolig omfatter boliger, opført i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap, almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

Kommunalbestyrelsen skal ved beslutning om optagelse i institiution eller anvisning af bolig, opført efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om boligbyggeri og lov om byfornyelse og boligforbedring, ligestille personer omfattet af stk. 1 med kommunens egne borgere.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende med virkning fra den 27. marts 1992.

pre_paragraph I medfør af § 83, stk. 3 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, som senest ændret ved lov nr. 391 af 20. maj 1992, fastsættes følgende regler om ret til at blive optaget i plejehjem m.v. i en anden kommune:

Socialministeriet, den 24. juni 1992, den 24. juni 1992

/Else Winther Andersen Leif Sondrup/